Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Dansk grammatik

Indeks Dansk grammatik

Dansk grammatik er det danske sprogs grammatik, dvs.

Indholdsfortegnelse

  1. 83 relationer: Aflyd, Akkusativ, Aktiv (grammatik), Apostrof, Bindeord (konjunktion), Biord, Dansk (sprog), Datid, Dativ, Det Nye Testamente, Diatese, Dus og Des, Ellipse (sprog), Engelsk (sprog), Færøsk (sprog), Finit verbum, Forholdsord, Fransk (sprog), Fremtid (futurum), Genitiv, Germanske sprog, Grammatik, Grammatisk køn, Grammatisk tal, Imperativ, Indikativ, Infinit verbum, Infinitiv, Islandsk (sprog), Italiensk, Italiensk (sprog), Jysk, Kasus, Kasusrelikter i dansk, Kasussprog, Kendeord, Konjunktiv, Konsonant, Konsonantfordobling, Lang tillægsform, Latin, Lukasevangeliet, Matthæusevangeliet, Mådesudsagnsord, Modus, Morfologi (lingvistik), Navneord, Nominativ, Nordiske sprog, Norsk (sprog), ... Expand indeks (33 mere) »

Aflyd

Aflyd (af tysk Ablaut) er et vokalskifte mellem forskellige bøjninger og afledninger af samme rod.

Se Dansk grammatik og Aflyd

Akkusativ

Akkusativ (genstandsfald) er en af de grammatiske kasus, der på nogle sprog (indoeuropæiske sprog) bruges til at markere bestemte sætningsleds funktioner.

Se Dansk grammatik og Akkusativ

Aktiv (grammatik)

Aktiv form af et udsagnsord foreligger, når grundleddet udfører den handling, som udsagnsordet udtrykker.

Se Dansk grammatik og Aktiv (grammatik)

Apostrof

En apostrof (fra fransk, oprindeligt fra græsk αποστροφος προσωδια, udeladelsesaccent: ’) er et symbol, der bruges i grammatisk tegnsætning på en lang række sprog baseret på det latinske alfabet.

Se Dansk grammatik og Apostrof

Bindeord (konjunktion)

Bindeord eller konjunktioner er ord, som gør det muligt at binde ord, sætningsled, syntagmer og sætninger sammen.

Se Dansk grammatik og Bindeord (konjunktion)

Biord

Et biord (adverbium) er et ord, som nærmere bestemmer et udsagnsord, et tillægsord, et andet biord eller en hel sætning.

Se Dansk grammatik og Biord

Dansk (sprog)

Dansk er et østnordisk sprog indenfor den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

Se Dansk grammatik og Dansk (sprog)

Datid

Præteritum eller datid (latin praeteritum tempus 'forgangen tid') er en bøjningsform af verberne.

Se Dansk grammatik og Datid

Dativ

Dativ eller hensynsfald er en grammatisk kasus (på dansk 'fald'), som findes i visse sprog, herunder tysk og latin.

Se Dansk grammatik og Dativ

Det Nye Testamente

Det Nye Testamente i udgave fra 1543. Det Nye Testamente (NT) er den kristne bibels anden hoveddel og omfatter 27 skrifter af forskellige forfattere fra den tidligste kristne litteratur.

Se Dansk grammatik og Det Nye Testamente

Diatese

Diatese (fra græsk diathesis) er en sprogvidenskabelig term for verbal kategori.

Se Dansk grammatik og Diatese

Dus og Des

At være Des er at anvende stedordene De, Dem og Deres ved tiltale, hvilket skal signalere afstand og respekt.

Se Dansk grammatik og Dus og Des

Ellipse (sprog)

I sprogvidenskab er en ellipse udeladelsen af et eller flere ord, der kan forstås ud fra sammenhængen.

Se Dansk grammatik og Ellipse (sprog)

Engelsk (sprog)

Lande, hvor engelsk eller en engelsk kreolsk er officielt eller de facto hovedsprog er markeret med mørkeblåt. Lande hvor engelsk er sekundært officielt sprog er markeret med lyseblåt. EN: Engelsk symboliseret ved sprogkode ISO 639-1 Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien, New Zealand, Jamaica, Bahamas, Sydafrika, Kenya og Singapore og flere andre steder.

Se Dansk grammatik og Engelsk (sprog)

Færøsk (sprog)

Færøsk (føroyskt (mál)) er et vestnordisk sprog, som har udviklet sig fra det oldnordiske sprog som landnamsmændene talte da de bosatte sig på Færøerne i det 9.

Se Dansk grammatik og Færøsk (sprog)

Finit verbum

Et finit verbum er en verbalform, der står som styrende verballed i sætningen.

Se Dansk grammatik og Finit verbum

Forholdsord

Forholdsord er en ordklasse, der indeholder ord, som beskriver det forhold (i stilstand eller bevægelse), man ønsker at understrege for det følgende navneord.

Se Dansk grammatik og Forholdsord

Fransk (sprog)

Væsentligt minoritetssprog Fransk tales i store dele af Afrika – særligt Nord- og Vestafrika. Kronprins Reza Pahlavi af Iran undervises i fransk i 1967. Fransk er et romansk sprog, der tales i Frankrig, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Canada, Haiti, Elfenbenskysten, den Demokratiske Republik Congo (og en række andre tidligere kolonier i Afrika, Asien og Amerika).

Se Dansk grammatik og Fransk (sprog)

Fremtid (futurum)

Fremtid (futurum) er en grammatisk form, tempus, som udtrykker en forventning om noget, som ikke er nu.

Se Dansk grammatik og Fremtid (futurum)

Genitiv

Ejefald eller genitiv (latin casus genetivus "oprindelsesfald") er en kasus.

Se Dansk grammatik og Genitiv

Germanske sprog

De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.

Se Dansk grammatik og Germanske sprog

Grammatik

Grammatik er inden for sprogvidenskaben det system af regler og strukturer, der bestemmer sammensætningen af sætninger, fraser og ord i et naturligt sprog.

Se Dansk grammatik og Grammatik

Grammatisk køn

Inden for grammatik (og generelt i lingvistik) bruger man begrebet grammatisk køn eller genus om et system af klasser, hvori navneord inddeles i efter deres bøjningsmønstre og kongruens i visse sprog.

Se Dansk grammatik og Grammatisk køn

Grammatisk tal

Numerus (latin) eller tal er en bøjningsform af substantiver (navneord), adjektiver (tillægsord), pronominer (stedord) eller verber (udsagnsord), som bruges i nogle sprog.

Se Dansk grammatik og Grammatisk tal

Imperativ

Imperativ er en grammatisk form der oftest udtrykker et påbud eller direktiv handling.

Se Dansk grammatik og Imperativ

Indikativ

Indikativ eller fremsættende måde er en modus, der betegner, at en verbalhandling er ligefrem og reel, f.eks.

Se Dansk grammatik og Indikativ

Infinit verbum

Et infinit verbum er et verbum, der ikke står som verballed i en sætning, og som i et bøjningssprog ikke har personbøjning eller er imperativ.

Se Dansk grammatik og Infinit verbum

Infinitiv

Infinitiv (lat. infinitivus modus 'ubestemt måde'), også kaldet navnemåde eller "at-form", er en bøjningsform af verberne.

Se Dansk grammatik og Infinitiv

Islandsk (sprog)

En mand taler islandsk I en bog Islandsk (islandsk: íslenska) er det officielle sprog i Island.

Se Dansk grammatik og Islandsk (sprog)

Italiensk

Italiensk har flere betydninger.

Se Dansk grammatik og Italiensk

Italiensk (sprog)

Italiensk tilhører de romanske sprog, som alle er udviklet fra latin.

Se Dansk grammatik og Italiensk (sprog)

Jysk

Vest for den røde linje stilles artiklen foran navneordet.Tallet angiver antal grammatiske køn Danske dialekter. Jysk består af de dialekter, man traditionelt har talt i Jylland, herunder også i dele af Sydslesvig.

Se Dansk grammatik og Jysk

Kasus

Kasus (latin cāsus 'fald') eller fald er en bøjningsform af substantiver, artikler, adjektiver og pronominer.

Se Dansk grammatik og Kasus

Kasusrelikter i dansk

Danske kasuslevn eller kasusrelikter er de udtryk, især præpositionsfraser, som formulaisk har bevaret en kasus-bøjningsform som ikke længere findes som produktiv kategori i det givne sprog.

Se Dansk grammatik og Kasusrelikter i dansk

Kasussprog

Kasussprog er sprog, der angiver syntaktiske relationer ved hjælp af kasus.

Se Dansk grammatik og Kasussprog

Kendeord

En artikel eller kendeord er på mange sprog et lille ord, der lægger sig til et navneord (substantiv) og siger noget om dets køn, tal og kasus, og om det er bestemt eller ubestemt.

Se Dansk grammatik og Kendeord

Konjunktiv

Konjunktiv er en modus, der optræder i en række indoeuropæiske sprog.

Se Dansk grammatik og Konjunktiv

Konsonant

En konsonant er en sproglyd, der dannes, når luften fra lungerne bremses af andet end stemmebåndene, når den udtales.

Se Dansk grammatik og Konsonant

Konsonantfordobling

mis''s''sekat''t''ene: konsonantfordobling ved både "s" og "t". Konsonantfordobling er i retskrivning den situation at en enkelt konsonant i et ord i nogle af ordets bøjningsformer eller ved afledning bliver gentaget så samme konsonant skrives to ganges i træk.

Se Dansk grammatik og Konsonantfordobling

Lang tillægsform

Lang tillægsform, også kaldet præsens participium (med forkortelsen præs. ptc.), nutids tillægsform, samtids participium, eller samtids infinit.

Se Dansk grammatik og Lang tillægsform

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Se Dansk grammatik og Latin

Lukasevangeliet

Lukasevangeliet nedskrivet på græsk papyrus i det 3. århundrede. Lukasevangeliet er den tredje bog i Det Nye Testamente.

Se Dansk grammatik og Lukasevangeliet

Matthæusevangeliet

''Evangelisten Matthæus inspireret af en engel.'' Maleri af Rembrandt (1661). Louvre-Lens. Matthæusevangeliet er det første skrift i Det Nye Testamente.

Se Dansk grammatik og Matthæusevangeliet

Mådesudsagnsord

Et mådesudsagnsord eller modalverbum er et verbum, der siger noget om det verbum der står efter det som fx "kan" i "Peter kan sove".

Se Dansk grammatik og Mådesudsagnsord

Modus

Modus (plur. modi) eller måde er en verbal bøjningskategori, der udtrykker, om en handling er f.eks.

Se Dansk grammatik og Modus

Morfologi (lingvistik)

Morfologi eller formlære er en lingvistisk disciplin, der beskæftiger sig med ords struktur.

Se Dansk grammatik og Morfologi (lingvistik)

Navneord (latin: substantiv) er en ordklasse i sprog med de ord, der kan have refererende funktion og betegner entitetstyper som fx genstande, levende væsner, personer eller abstraktioner.

Se Dansk grammatik og Navneord

Nominativ

Nominativ (nævnefald) er en grammatisk kasus (et 'fald'), der har som én ud af evt.

Se Dansk grammatik og Nominativ

Nordiske sprog

Nordiske sprog omfatter dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk.

Se Dansk grammatik og Nordiske sprog

Norsk (sprog)

Norsk er et vestnordisk sprog fra den nordgermanske gren af den germanske sprogfamilie og er i lighed med svensk og dansk, stærkt påvirket af nedertysk.

Se Dansk grammatik og Norsk (sprog)

Objekt (grammatik)

Objekt eller genstandsled (markeret med Δ) er et led i sætningen der betegner den som verbalhandlingen "går ud over".

Se Dansk grammatik og Objekt (grammatik)

Oblik kasus

Oblik kasus (lat. obliquus casus, også afhængighedsfald, fællesfald) er en kasus der står i modsætning til nominativ.

Se Dansk grammatik og Oblik kasus

Olddansk

Olddansk eller runedansk betegner det sprog, som taltes og blev skrevet i Danmark ca.a 800 e. Kr.

Se Dansk grammatik og Olddansk

Omlyd

Omlyd (tysk Umlaut, heraf engelsk umlaut) er en farvning af en vokal efter en, ofte forsvundet eller forandret, vokal eller halvvokal i den følgende stavelse.

Se Dansk grammatik og Omlyd

Optativ

Optativ eller ønskemåde er en modus, der angiver ønske eller håb.

Se Dansk grammatik og Optativ

Participium

Participium (latin: egtl. 'deltageform', fordi det er et verbum, der tager del i adjektivernes bøjning og brug, efter græsk metoché (μετοχή)).

Se Dansk grammatik og Participium

Passiv (grammatik)

Passiv eller lideform er en verbalform, der indebærer, at subjektet er den, som handlingen retter sig imod, og ikke den, der udfører handlingen.

Se Dansk grammatik og Passiv (grammatik)

Paul Diderichsen

Paul Henrik Krag Diderichsen (16. august 1905 i København − 9. oktober 1964 smst) var en dansk sprogforsker, filosof og forfatter.

Se Dansk grammatik og Paul Diderichsen

Perfektum

Perfektum (latin perfectum tempus 'fuldendt tid').

Se Dansk grammatik og Perfektum

Person

Ordet "person" bruges normalt i tre betydninger: Det kan betegne.

Se Dansk grammatik og Person

Personnavn

Personnavn.

Se Dansk grammatik og Personnavn

Plurale tantum

Plurale tantum (latin: flertal kun) er en grammatisk angivelse der betegner at et substantiv (navneord) kun forekommer i flertal (pluralis).

Se Dansk grammatik og Plurale tantum

Pluskvamperfektum

Pluskvamperfektum (latin plus quam perfectum tempus 'mere end fuldendt tid').

Se Dansk grammatik og Pluskvamperfektum

Præsens

Præsens (latin praesēns tempus 'tilstedeværende tid') er en bøjningsform af verberne, der betegner en handling, der enten er samtidig med ytringen eller er uden begrænsning i tid;.

Se Dansk grammatik og Præsens

Prosa

Prosa er opdigtede eller ikke-opdigtede talte og skrevne tekster, der ikke er bundet til metriske regler.

Se Dansk grammatik og Prosa

Romanske sprog

''Romanske sprog'' over hele verden:'''Blå''' – fransk; '''Grøn''' – spansk; '''Orange''' – portugisisk; '''Gul''' – italiensk; '''Rød''' – rumænsk.

Se Dansk grammatik og Romanske sprog

Russisk (sprog)

Russisk (russisk: русский язык,, udtales) er et slavisk sprog, der primært tales i Rusland, Hviderusland, Ukraine, Kasakhstan og Kirgisistan.

Se Dansk grammatik og Russisk (sprog)

Salme

Første vers af Martin Luthers salme Vor Gud han er så fast en borg håndskrevet i ca. 1529 med hans signatur ''Vor Gud han er så fast en borg'' sunget på tysk En salme (af græsk ψαλμός, psalmos, en sang til strengespil) er en religiøs sang, der er beregnet til gudstjenester og andre kristne forsamlinger, og som typisk indeholder et kristent budskab eller en lovprisning af Gud.

Se Dansk grammatik og Salme

Sætning (grammatik)

Sætningen er en type ordgruppe som tilsammen danner en påstand.

Se Dansk grammatik og Sætning (grammatik)

Sprogtypologi

Sprogtypologi er en lingvistisk disciplin, der beskæftiger med at undersøge hvilke typer af sprog, der findes, og hvilke universelle træk, der er fælles for dem.

Se Dansk grammatik og Sprogtypologi

Stærke verber

Stærke verber er en gruppe af verber i de germanske sprog, der er kendetegnet ved aflyd, nulendelse i præteritum og n-endelse i participiet.

Se Dansk grammatik og Stærke verber

Stød (lingvistik)

Stødet i danske dialekter. I det lyserøde område forekommer stødet som på rigsdansk; i det grønne område er der musikalsk accent som på svensk og norsk; og i det blå område findes ingen af delene. Stødet (eller stødtonen) er en enhed i dansk fonologi.

Se Dansk grammatik og Stød (lingvistik)

Stedord

Stedord eller pronomen er en ordklasse i adskillige sprog, herunder dansk.

Se Dansk grammatik og Stedord

Subjekt (grammatik)

Subjekt eller grundled (fra latin subjectum, perfektum participium af verbet subjicere, 'lægge under').

Se Dansk grammatik og Subjekt (grammatik)

Svage verber

Svage verber er en gruppe af verber i de germanske sprog, der er kendetegnet ved d- eller t-endelser i præteritum og participiet.

Se Dansk grammatik og Svage verber

Svensk (sprog)

Svensk er et østnordisk sprog som tales af omkring 9.500.000 mennesker først og fremmest i Sverige, på Åland og i dele af Finland.

Se Dansk grammatik og Svensk (sprog)

Syntaks

Inden for sprogvidenskaben er syntaks studiet af regelmæssigheder i dannelsen af sætninger og andre helheder ved kombinationen af ord, eller selve sættet af syntaktiske strukturer i et bestemt sprog.

Se Dansk grammatik og Syntaks

Tempus

thumb thumbTempus (tid) betegner inden for grammatik de bøjningsformer af udsagnsord (verber) der placerer handlingen i tid i forhold til andre handlinger og i forhold til fortælleren (narrator).

Se Dansk grammatik og Tempus

Tillægsord

Tillægsord eller adjektiv er en ordklasse i mange sprog, der bruges til at beskrive navneord (substantiver), stedord (pronomener) eller egennavn (proprier).

Se Dansk grammatik og Tillægsord

Tysk (sprog)

Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

Se Dansk grammatik og Tysk (sprog)

Udsagnsord

De tre norner Urd, Verdandi og Skuld har navne til ære for verbets tidsaspekter fortid, nutid og fremtid. Tegnet af Ludwig Burger. Et udsagnsord eller et verbum (verbet - flere verber) af latin verbum.

Se Dansk grammatik og Udsagnsord

Urnordisk (sprog)

Nationalmuseet Urnordisk eller protonordisk er sprogstadiet i de skandinaviske sprog i tiden mellem ca.

Se Dansk grammatik og Urnordisk (sprog)

Verbalsubstantiv

Verbalsubstantiv, verbalabstraktum eller nomen actionis (plur. nomina actionis: latin,.

Se Dansk grammatik og Verbalsubstantiv

, Objekt (grammatik), Oblik kasus, Olddansk, Omlyd, Optativ, Participium, Passiv (grammatik), Paul Diderichsen, Perfektum, Person, Personnavn, Plurale tantum, Pluskvamperfektum, Præsens, Prosa, Romanske sprog, Russisk (sprog), Salme, Sætning (grammatik), Sprogtypologi, Stærke verber, Stød (lingvistik), Stedord, Subjekt (grammatik), Svage verber, Svensk (sprog), Syntaks, Tempus, Tillægsord, Tysk (sprog), Udsagnsord, Urnordisk (sprog), Verbalsubstantiv.