Indholdsfortegnelse
83 relationer: Aflyd, Akkusativ, Aktiv (grammatik), Apostrof, Bindeord (konjunktion), Biord, Dansk (sprog), Datid, Dativ, Det Nye Testamente, Diatese, Dus og Des, Ellipse (sprog), Engelsk (sprog), Færøsk (sprog), Finit verbum, Forholdsord, Fransk (sprog), Fremtid (futurum), Genitiv, Germanske sprog, Grammatik, Grammatisk køn, Grammatisk tal, Imperativ, Indikativ, Infinit verbum, Infinitiv, Islandsk (sprog), Italiensk, Italiensk (sprog), Jysk, Kasus, Kasusrelikter i dansk, Kasussprog, Kendeord, Konjunktiv, Konsonant, Konsonantfordobling, Lang tillægsform, Latin, Lukasevangeliet, Matthæusevangeliet, Mådesudsagnsord, Modus, Morfologi (lingvistik), Navneord, Nominativ, Nordiske sprog, Norsk (sprog), ... Expand indeks (33 mere) »
Aflyd
Aflyd (af tysk Ablaut) er et vokalskifte mellem forskellige bøjninger og afledninger af samme rod.
Akkusativ
Akkusativ (genstandsfald) er en af de grammatiske kasus, der på nogle sprog (indoeuropæiske sprog) bruges til at markere bestemte sætningsleds funktioner.
Se Dansk grammatik og Akkusativ
Aktiv (grammatik)
Aktiv form af et udsagnsord foreligger, når grundleddet udfører den handling, som udsagnsordet udtrykker.
Se Dansk grammatik og Aktiv (grammatik)
Apostrof
En apostrof (fra fransk, oprindeligt fra græsk αποστροφος προσωδια, udeladelsesaccent: ’) er et symbol, der bruges i grammatisk tegnsætning på en lang række sprog baseret på det latinske alfabet.
Se Dansk grammatik og Apostrof
Bindeord (konjunktion)
Bindeord eller konjunktioner er ord, som gør det muligt at binde ord, sætningsled, syntagmer og sætninger sammen.
Se Dansk grammatik og Bindeord (konjunktion)
Biord
Et biord (adverbium) er et ord, som nærmere bestemmer et udsagnsord, et tillægsord, et andet biord eller en hel sætning.
Dansk (sprog)
Dansk er et østnordisk sprog indenfor den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Dansk grammatik og Dansk (sprog)
Datid
Præteritum eller datid (latin praeteritum tempus 'forgangen tid') er en bøjningsform af verberne.
Dativ
Dativ eller hensynsfald er en grammatisk kasus (på dansk 'fald'), som findes i visse sprog, herunder tysk og latin.
Det Nye Testamente
Det Nye Testamente i udgave fra 1543. Det Nye Testamente (NT) er den kristne bibels anden hoveddel og omfatter 27 skrifter af forskellige forfattere fra den tidligste kristne litteratur.
Se Dansk grammatik og Det Nye Testamente
Diatese
Diatese (fra græsk diathesis) er en sprogvidenskabelig term for verbal kategori.
Dus og Des
At være Des er at anvende stedordene De, Dem og Deres ved tiltale, hvilket skal signalere afstand og respekt.
Se Dansk grammatik og Dus og Des
Ellipse (sprog)
I sprogvidenskab er en ellipse udeladelsen af et eller flere ord, der kan forstås ud fra sammenhængen.
Se Dansk grammatik og Ellipse (sprog)
Engelsk (sprog)
Lande, hvor engelsk eller en engelsk kreolsk er officielt eller de facto hovedsprog er markeret med mørkeblåt. Lande hvor engelsk er sekundært officielt sprog er markeret med lyseblåt. EN: Engelsk symboliseret ved sprogkode ISO 639-1 Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien, New Zealand, Jamaica, Bahamas, Sydafrika, Kenya og Singapore og flere andre steder.
Se Dansk grammatik og Engelsk (sprog)
Færøsk (sprog)
Færøsk (føroyskt (mál)) er et vestnordisk sprog, som har udviklet sig fra det oldnordiske sprog som landnamsmændene talte da de bosatte sig på Færøerne i det 9.
Se Dansk grammatik og Færøsk (sprog)
Finit verbum
Et finit verbum er en verbalform, der står som styrende verballed i sætningen.
Se Dansk grammatik og Finit verbum
Forholdsord
Forholdsord er en ordklasse, der indeholder ord, som beskriver det forhold (i stilstand eller bevægelse), man ønsker at understrege for det følgende navneord.
Se Dansk grammatik og Forholdsord
Fransk (sprog)
Væsentligt minoritetssprog Fransk tales i store dele af Afrika – særligt Nord- og Vestafrika. Kronprins Reza Pahlavi af Iran undervises i fransk i 1967. Fransk er et romansk sprog, der tales i Frankrig, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Canada, Haiti, Elfenbenskysten, den Demokratiske Republik Congo (og en række andre tidligere kolonier i Afrika, Asien og Amerika).
Se Dansk grammatik og Fransk (sprog)
Fremtid (futurum)
Fremtid (futurum) er en grammatisk form, tempus, som udtrykker en forventning om noget, som ikke er nu.
Se Dansk grammatik og Fremtid (futurum)
Genitiv
Ejefald eller genitiv (latin casus genetivus "oprindelsesfald") er en kasus.
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Se Dansk grammatik og Germanske sprog
Grammatik
Grammatik er inden for sprogvidenskaben det system af regler og strukturer, der bestemmer sammensætningen af sætninger, fraser og ord i et naturligt sprog.
Se Dansk grammatik og Grammatik
Grammatisk køn
Inden for grammatik (og generelt i lingvistik) bruger man begrebet grammatisk køn eller genus om et system af klasser, hvori navneord inddeles i efter deres bøjningsmønstre og kongruens i visse sprog.
Se Dansk grammatik og Grammatisk køn
Grammatisk tal
Numerus (latin) eller tal er en bøjningsform af substantiver (navneord), adjektiver (tillægsord), pronominer (stedord) eller verber (udsagnsord), som bruges i nogle sprog.
Se Dansk grammatik og Grammatisk tal
Imperativ
Imperativ er en grammatisk form der oftest udtrykker et påbud eller direktiv handling.
Se Dansk grammatik og Imperativ
Indikativ
Indikativ eller fremsættende måde er en modus, der betegner, at en verbalhandling er ligefrem og reel, f.eks.
Se Dansk grammatik og Indikativ
Infinit verbum
Et infinit verbum er et verbum, der ikke står som verballed i en sætning, og som i et bøjningssprog ikke har personbøjning eller er imperativ.
Se Dansk grammatik og Infinit verbum
Infinitiv
Infinitiv (lat. infinitivus modus 'ubestemt måde'), også kaldet navnemåde eller "at-form", er en bøjningsform af verberne.
Se Dansk grammatik og Infinitiv
Islandsk (sprog)
En mand taler islandsk I en bog Islandsk (islandsk: íslenska) er det officielle sprog i Island.
Se Dansk grammatik og Islandsk (sprog)
Italiensk
Italiensk har flere betydninger.
Se Dansk grammatik og Italiensk
Italiensk (sprog)
Italiensk tilhører de romanske sprog, som alle er udviklet fra latin.
Se Dansk grammatik og Italiensk (sprog)
Jysk
Vest for den røde linje stilles artiklen foran navneordet.Tallet angiver antal grammatiske køn Danske dialekter. Jysk består af de dialekter, man traditionelt har talt i Jylland, herunder også i dele af Sydslesvig.
Kasus
Kasus (latin cāsus 'fald') eller fald er en bøjningsform af substantiver, artikler, adjektiver og pronominer.
Kasusrelikter i dansk
Danske kasuslevn eller kasusrelikter er de udtryk, især præpositionsfraser, som formulaisk har bevaret en kasus-bøjningsform som ikke længere findes som produktiv kategori i det givne sprog.
Se Dansk grammatik og Kasusrelikter i dansk
Kasussprog
Kasussprog er sprog, der angiver syntaktiske relationer ved hjælp af kasus.
Se Dansk grammatik og Kasussprog
Kendeord
En artikel eller kendeord er på mange sprog et lille ord, der lægger sig til et navneord (substantiv) og siger noget om dets køn, tal og kasus, og om det er bestemt eller ubestemt.
Se Dansk grammatik og Kendeord
Konjunktiv
Konjunktiv er en modus, der optræder i en række indoeuropæiske sprog.
Se Dansk grammatik og Konjunktiv
Konsonant
En konsonant er en sproglyd, der dannes, når luften fra lungerne bremses af andet end stemmebåndene, når den udtales.
Se Dansk grammatik og Konsonant
Konsonantfordobling
mis''s''sekat''t''ene: konsonantfordobling ved både "s" og "t". Konsonantfordobling er i retskrivning den situation at en enkelt konsonant i et ord i nogle af ordets bøjningsformer eller ved afledning bliver gentaget så samme konsonant skrives to ganges i træk.
Se Dansk grammatik og Konsonantfordobling
Lang tillægsform
Lang tillægsform, også kaldet præsens participium (med forkortelsen præs. ptc.), nutids tillægsform, samtids participium, eller samtids infinit.
Se Dansk grammatik og Lang tillægsform
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Lukasevangeliet
Lukasevangeliet nedskrivet på græsk papyrus i det 3. århundrede. Lukasevangeliet er den tredje bog i Det Nye Testamente.
Se Dansk grammatik og Lukasevangeliet
Matthæusevangeliet
''Evangelisten Matthæus inspireret af en engel.'' Maleri af Rembrandt (1661). Louvre-Lens. Matthæusevangeliet er det første skrift i Det Nye Testamente.
Se Dansk grammatik og Matthæusevangeliet
Mådesudsagnsord
Et mådesudsagnsord eller modalverbum er et verbum, der siger noget om det verbum der står efter det som fx "kan" i "Peter kan sove".
Se Dansk grammatik og Mådesudsagnsord
Modus
Modus (plur. modi) eller måde er en verbal bøjningskategori, der udtrykker, om en handling er f.eks.
Morfologi (lingvistik)
Morfologi eller formlære er en lingvistisk disciplin, der beskæftiger sig med ords struktur.
Se Dansk grammatik og Morfologi (lingvistik)
Navneord
Navneord (latin: substantiv) er en ordklasse i sprog med de ord, der kan have refererende funktion og betegner entitetstyper som fx genstande, levende væsner, personer eller abstraktioner.
Se Dansk grammatik og Navneord
Nominativ
Nominativ (nævnefald) er en grammatisk kasus (et 'fald'), der har som én ud af evt.
Se Dansk grammatik og Nominativ
Nordiske sprog
Nordiske sprog omfatter dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk.
Se Dansk grammatik og Nordiske sprog
Norsk (sprog)
Norsk er et vestnordisk sprog fra den nordgermanske gren af den germanske sprogfamilie og er i lighed med svensk og dansk, stærkt påvirket af nedertysk.
Se Dansk grammatik og Norsk (sprog)
Objekt (grammatik)
Objekt eller genstandsled (markeret med Δ) er et led i sætningen der betegner den som verbalhandlingen "går ud over".
Se Dansk grammatik og Objekt (grammatik)
Oblik kasus
Oblik kasus (lat. obliquus casus, også afhængighedsfald, fællesfald) er en kasus der står i modsætning til nominativ.
Se Dansk grammatik og Oblik kasus
Olddansk
Olddansk eller runedansk betegner det sprog, som taltes og blev skrevet i Danmark ca.a 800 e. Kr.
Se Dansk grammatik og Olddansk
Omlyd
Omlyd (tysk Umlaut, heraf engelsk umlaut) er en farvning af en vokal efter en, ofte forsvundet eller forandret, vokal eller halvvokal i den følgende stavelse.
Optativ
Optativ eller ønskemåde er en modus, der angiver ønske eller håb.
Participium
Participium (latin: egtl. 'deltageform', fordi det er et verbum, der tager del i adjektivernes bøjning og brug, efter græsk metoché (μετοχή)).
Se Dansk grammatik og Participium
Passiv (grammatik)
Passiv eller lideform er en verbalform, der indebærer, at subjektet er den, som handlingen retter sig imod, og ikke den, der udfører handlingen.
Se Dansk grammatik og Passiv (grammatik)
Paul Diderichsen
Paul Henrik Krag Diderichsen (16. august 1905 i København − 9. oktober 1964 smst) var en dansk sprogforsker, filosof og forfatter.
Se Dansk grammatik og Paul Diderichsen
Perfektum
Perfektum (latin perfectum tempus 'fuldendt tid').
Se Dansk grammatik og Perfektum
Person
Ordet "person" bruges normalt i tre betydninger: Det kan betegne.
Personnavn
Personnavn.
Se Dansk grammatik og Personnavn
Plurale tantum
Plurale tantum (latin: flertal kun) er en grammatisk angivelse der betegner at et substantiv (navneord) kun forekommer i flertal (pluralis).
Se Dansk grammatik og Plurale tantum
Pluskvamperfektum
Pluskvamperfektum (latin plus quam perfectum tempus 'mere end fuldendt tid').
Se Dansk grammatik og Pluskvamperfektum
Præsens
Præsens (latin praesēns tempus 'tilstedeværende tid') er en bøjningsform af verberne, der betegner en handling, der enten er samtidig med ytringen eller er uden begrænsning i tid;.
Prosa
Prosa er opdigtede eller ikke-opdigtede talte og skrevne tekster, der ikke er bundet til metriske regler.
Romanske sprog
''Romanske sprog'' over hele verden:'''Blå''' – fransk; '''Grøn''' – spansk; '''Orange''' – portugisisk; '''Gul''' – italiensk; '''Rød''' – rumænsk.
Se Dansk grammatik og Romanske sprog
Russisk (sprog)
Russisk (russisk: русский язык,, udtales) er et slavisk sprog, der primært tales i Rusland, Hviderusland, Ukraine, Kasakhstan og Kirgisistan.
Se Dansk grammatik og Russisk (sprog)
Salme
Første vers af Martin Luthers salme Vor Gud han er så fast en borg håndskrevet i ca. 1529 med hans signatur ''Vor Gud han er så fast en borg'' sunget på tysk En salme (af græsk ψαλμός, psalmos, en sang til strengespil) er en religiøs sang, der er beregnet til gudstjenester og andre kristne forsamlinger, og som typisk indeholder et kristent budskab eller en lovprisning af Gud.
Sætning (grammatik)
Sætningen er en type ordgruppe som tilsammen danner en påstand.
Se Dansk grammatik og Sætning (grammatik)
Sprogtypologi
Sprogtypologi er en lingvistisk disciplin, der beskæftiger med at undersøge hvilke typer af sprog, der findes, og hvilke universelle træk, der er fælles for dem.
Se Dansk grammatik og Sprogtypologi
Stærke verber
Stærke verber er en gruppe af verber i de germanske sprog, der er kendetegnet ved aflyd, nulendelse i præteritum og n-endelse i participiet.
Se Dansk grammatik og Stærke verber
Stød (lingvistik)
Stødet i danske dialekter. I det lyserøde område forekommer stødet som på rigsdansk; i det grønne område er der musikalsk accent som på svensk og norsk; og i det blå område findes ingen af delene. Stødet (eller stødtonen) er en enhed i dansk fonologi.
Se Dansk grammatik og Stød (lingvistik)
Stedord
Stedord eller pronomen er en ordklasse i adskillige sprog, herunder dansk.
Subjekt (grammatik)
Subjekt eller grundled (fra latin subjectum, perfektum participium af verbet subjicere, 'lægge under').
Se Dansk grammatik og Subjekt (grammatik)
Svage verber
Svage verber er en gruppe af verber i de germanske sprog, der er kendetegnet ved d- eller t-endelser i præteritum og participiet.
Se Dansk grammatik og Svage verber
Svensk (sprog)
Svensk er et østnordisk sprog som tales af omkring 9.500.000 mennesker først og fremmest i Sverige, på Åland og i dele af Finland.
Se Dansk grammatik og Svensk (sprog)
Syntaks
Inden for sprogvidenskaben er syntaks studiet af regelmæssigheder i dannelsen af sætninger og andre helheder ved kombinationen af ord, eller selve sættet af syntaktiske strukturer i et bestemt sprog.
Tempus
thumb thumbTempus (tid) betegner inden for grammatik de bøjningsformer af udsagnsord (verber) der placerer handlingen i tid i forhold til andre handlinger og i forhold til fortælleren (narrator).
Tillægsord
Tillægsord eller adjektiv er en ordklasse i mange sprog, der bruges til at beskrive navneord (substantiver), stedord (pronomener) eller egennavn (proprier).
Se Dansk grammatik og Tillægsord
Tysk (sprog)
Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Dansk grammatik og Tysk (sprog)
Udsagnsord
De tre norner Urd, Verdandi og Skuld har navne til ære for verbets tidsaspekter fortid, nutid og fremtid. Tegnet af Ludwig Burger. Et udsagnsord eller et verbum (verbet - flere verber) af latin verbum.
Se Dansk grammatik og Udsagnsord
Urnordisk (sprog)
Nationalmuseet Urnordisk eller protonordisk er sprogstadiet i de skandinaviske sprog i tiden mellem ca.
Se Dansk grammatik og Urnordisk (sprog)
Verbalsubstantiv
Verbalsubstantiv, verbalabstraktum eller nomen actionis (plur. nomina actionis: latin,.
Se Dansk grammatik og Verbalsubstantiv