Indholdsfortegnelse
28 relationer: Adenosintrifosfat, Arkæer, ATP-syntase, Bakterier, Bakterierhodopsin, Batteri, Brændselscelle, Celle (biologi), Diffusion, Elektrisk ladning, Elektrisk potential, Elektrokemisk gradient, Fermentering, Fimrehår, Fosfolipid, Galvanisk celle, Grønkorn, Ion, Kemisk potential, Membran, Mitokondrie, Molekyle, Nikotinamid-adenin-dinukleotidfosfat, PH, Potentiel energi, Protein, Stofmængdekoncentration, Termodynamik.
- Termodynamik
Adenosintrifosfat
Den kemiske struktur af adenosintrifosfat Adenosintrifosfat (ATP) er en organisk kemisk forbindelse, der fungerer som biologisk energi- og effektormolekyle og indgår i mange vigtige cellulære processer.
Se Elektrokemisk gradient og Adenosintrifosfat
Arkæer
Arkæerne (latin Archaea, fra græsk αρχαία, "de gamle") er et af de tre domæner af levende organismer sammen med bakterier og eukaryoter.
Se Elektrokemisk gradient og Arkæer
ATP-syntase
ATP-syntase er den almindelige betegnelse for et enzym, der kan danne ATP ud fra ADP og uorganisk fosfat under forbrug af én eller anden form for energi.
Se Elektrokemisk gradient og ATP-syntase
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Se Elektrokemisk gradient og Bakterier
Bakterierhodopsin
Strukturskift, når retinal bliver bestrålet med grønt lys. Bakterierhodopsin er et protein, der findes hos arker og først og fremmest hos halobakterier.
Se Elektrokemisk gradient og Bakterierhodopsin
Batteri
Forskellige batterier 3R12(4,5V), R20(mono,D), R14(baby,C), R6(mignon,AA), R03(mikro,AAA), R61(AAAA), 8R23(A23), 6R61(E-blok,9V), knapceller. Knapceller Symbol for batteri med flere elementer. Et batteri, også kendt som tørelement eller bare element, er en elektrisk komponent, som indeholder lagret energi og gør energien tilgængelig for apparater, som er tilsluttet til det, i elektrisk form.
Se Elektrokemisk gradient og Batteri
Brændselscelle
NASA Methanol-brændselscelle. Illustration af brændselscelle med ioner, iontransport og stoftransport. En brændselscelle er en transducer, der laver elektricitet ved en kemisk reaktion af f.eks.
Se Elektrokemisk gradient og Brændselscelle
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Se Elektrokemisk gradient og Celle (biologi)
Diffusion
Diffusion er spredning af molekyler fra høj til lav koncentration.
Se Elektrokemisk gradient og Diffusion
Elektrisk ladning
Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.
Se Elektrokemisk gradient og Elektrisk ladning
Elektrisk potential
Det elektriske potential er den potentielle energi pr.
Se Elektrokemisk gradient og Elektrisk potential
Elektrokemisk gradient
Diagram af ionkoncentrationer og ladning gennem en cellemembran. I cellebiologien er en elektrokemisk gradient en rumlig forskel i både elektrisk potential og kemisk koncentration på hver sin side af en membran.
Se Elektrokemisk gradient og Elektrokemisk gradient
Fermentering
Konisk kolbe med vandlås. Fermentering af glukose til ethanol er i gang. Fermentering er en kemisk proces, som katalyseres af eller foregår under indvirkning af mikroorganismer og deres enzymer.
Se Elektrokemisk gradient og Fermentering
Fimrehår
Billede af fimrehår taget ved hjælp af et elektronmikroskop. Et fimrehår, cilium, flagel, flagellum (flertal cilier, cilia, flagella) er et organel, som stikker ud af nogle eukaryote eller prokaryote celler.
Se Elektrokemisk gradient og Fimrehår
Fosfolipid
cellens indre. Ovenfor cellemembranen er udenfor cellen. Det venstre billede viser et simplificeret fosfolipid molekyle - og det højre billede viser nogle af molekylets indgående grundstoffers placering. Fosfolipider eller phospholipider er særlige fedtstoffer, der indgår i cellemembraner.
Se Elektrokemisk gradient og Fosfolipid
Galvanisk celle
En galvanisk celle generer elektrisk spænding, ved en kemisk reaktion inde i cellen.
Se Elektrokemisk gradient og Galvanisk celle
Grønkorn
Planteceller med synlige kloroplaster. Diagram over fotosyntesemembranen, hvor den lysafhængige del af fotosyntesen foregår. Grønkorn eller kloroplaster (en af flere slags plastider) er de organeller, hvori planters fotosyntese foregår.
Se Elektrokemisk gradient og Grønkorn
Ion
En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.
Se Elektrokemisk gradient og Ion
Kemisk potential
Det kemiske potential \mu er en termodynamisk størrelse, der angiver, hvor meget energi det koster at tilføje en partikel til et system.
Se Elektrokemisk gradient og Kemisk potential
Membran
En membran er en tynd, typisk flad struktur eller materiale (folie, film eller porøs plade), som deler to miljøer.
Se Elektrokemisk gradient og Membran
Mitokondrie
mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9.
Se Elektrokemisk gradient og Mitokondrie
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Se Elektrokemisk gradient og Molekyle
Nikotinamid-adenin-dinukleotidfosfat
NADP+ Nikotinamid-adenin-dinukleotid-fosfat (NADP+ eller – i en ældre skrivemåde – trifosopyridin nukleotid (TPN)) bruges i flere stofskifteprocesser, som f.eks.
Se Elektrokemisk gradient og Nikotinamid-adenin-dinukleotidfosfat
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad.
Se Elektrokemisk gradient og PH
Potentiel energi
Et vandværk omdanner den potentielle energi i vandet til først kinetisk energi og derefter elektrisk energi. Potentiel energi (også kaldet beliggenhedsenergi) er oplagret energi.
Se Elektrokemisk gradient og Potentiel energi
Protein
Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.
Se Elektrokemisk gradient og Protein
Stofmængdekoncentration
I kemi er stofmængdekoncentration, molaritet, molær koncentration eller oftest blot koncentration c_i defineret som stofmængden af en konstituent n_i (normalt målt i mol) divideret med voluminet V, i hvilket stoffet udbreder sig: Volumen V i definitionen c_i.
Se Elektrokemisk gradient og Stofmængdekoncentration
Termodynamik
Termodynamik (termo.
Se Elektrokemisk gradient og Termodynamik
Se også
Termodynamik
- Antændelsestemperatur
- Bjerrumdiagram
- Boltzmanns konstant
- Elektrokemisk gradient
- Entalpi-entropi-diagram
- Gaskonstant
- Joule-ekspansion
- Kinetisk gasteori
- Kulde
- Laserkøling
- Lennard-Jones-potentialet
- Mpemba-effekten
- Nulpunktsenergi
- PV-diagram
- Røggaseksplosion
- Smeltning
- Standardbetingelser
- Statistisk mekanik
- T-symmetri
- Termisk ekspansion
- Termisk fysik
- Termisk ligevægt
- Termodynamik
- Termodynamisk grænse
- Termodynamisk kredsproces
- Termodynamisk ligevægt
- Termodynamisk potential
- Termodynamisk proces
- Tripelpunkt
- Tryk (fysik)
- Varme
- Varmekraftmaskine
- Varmestråling
- Watt-dampmaskine
Også kendt som Antiporter, Antiportere, Iongradient, Protongradient, Symporter.