Indholdsfortegnelse
12 relationer: Atomfysik, Elektrisk ladning, Elektron, Elektronskal, Energi, Faststoffysik, Halvleder, Impuls (fysik), Kvasipartikel, Masse (fysik), Partikel (fysik), Spin (fysik).
- Kvantekemi
Atomfysik
Atomfysik er den gren af fysikken der beskæftiger sig med atomet, dets energiniveauer og vekselvirkning med elektromagnetisk stråling.
Elektrisk ladning
Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.
Se Elektronhul og Elektrisk ladning
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Elektronskal
Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form.
Se Elektronhul og Elektronskal
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Faststoffysik
Faststoffysik (engelsk: solid state physics) er det område af fysikken, som omhandler stoffets makroskopiske, fysiske egenskaber, i den faste tilstandsform, som optræder, når antallet af elementer er stort, og der er stærk interaktionen mellem dem.
Se Elektronhul og Faststoffysik
Halvleder
hus. Overfladen man ser er ikke silicium, men derimod myriader af små ledningsbaner påført i overfladen (og også i flere underliggende lag adskilt af kvarts) af guld og aluminium. Ledningsbanerne forbinder transistorer, dioder som ligger en smule dybere – typisk under isolerende kvartslag (SiO2) med kvartsfrie øer, hvor banerne her har elektrisk kontakt.
Impuls (fysik)
Eksempel på impuls i mekanik. Legeme 1 afgiver sin energi til legeme 2. Impuls (gammeldags: bevægelsesmængde) er inden for fysik en bevaret størrelse, det kan bruges til at beskrive et objekt.
Se Elektronhul og Impuls (fysik)
Kvasipartikel
I fysik; kvantemekanik er kvasipartikler og mangepartikelsystem eksitationer (som er tæt relateret) et emergent fænomen som opstår, når et mikroskopisk kompliceret system såsom et faststof opfører sig som om det indeholder forskellige (fiktive) svagt interagerende partikler i det frie rum.
Se Elektronhul og Kvasipartikel
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Se Elektronhul og Masse (fysik)
Partikel (fysik)
Partikel refererer inden for fysikken enhver ansamling af stof, både større og mindre end et atom.
Se Elektronhul og Partikel (fysik)
Spin (fysik)
Symbol for partikelspin. Inden for kvantemekanik er spin en særlig form for indre impulsmoment af en partikel, for eksempel en elementarpartikel, en atomkerne eller endda et helt atom.
Se Elektronhul og Spin (fysik)
Se også
Kvantekemi
- Born-Oppenheimer-approksimationen
- Dihydrogen-kation
- Elektronhul
- Elektronkonfiguration
- Energiniveau
- Fotovoltaik
- Fotovoltaisk effekt
- Hamilton-operator
- Hartree-Fock-approksimationen
- Hunds regel
- Ionisering
- Ioniseringsenergi
- Kemisk binding
- Kvanteø
- Kvantekemi
- Kvantemekanisk atommodel
- Slater-determinant
- VSEPR-Model
- Variationsmetode (kvantemekanik)