Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Elektronkonfiguration

Indeks Elektronkonfiguration

Atomare og molekylære elektronorbitaler I atomfysik og kvantekemi refererer elektronkonfiguration til hvordan elektronerne er grupperet i et atom, molekyle eller en anden fysisk struktur.

63 relationer: Argon, Atom, Atomfysik, Atomkerne, Atommasse, Atomradius, Bølgeligningen, Brint, Cadmium, Copernicium, Elektron, Elektronskal, Energiniveau, Eulers formel, Fast form, Fosfor, Foton, Gallium, Guld, Halvleder, Indium, Iridium, Jern, Københavnerfortolkningen, Kernefysik, Kobber, Kobolt, Krom, Krypton, Kvantekemi, Kvantemekanik, Kvantemekanisk måling, Kviksølv, Laser, Lawrencium, Lithium, Magnetfelt, Mangan, Molekyle, Molybdæn, Neon, Neutron, Nikkel, Niobium, Palladium, Paulis udelukkelsesprincip, Periodiske system, Platin, Proton, Rhodium, ..., Rumtid, Ruthenium, Sølv, Scandium, Spektroskopi, Technetium, Thallium, Titan (grundstof), Vanadium, Xenon, Yttrium, Zink, Zirconium. Expand indeks (13 mere) »

Argon

Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Argon · Se mere »

Atom

Bohrs model af et brintatom. En elektron springer mellem faste baner og udsender en foton med en bestemt energi. fm Et atom defineres som den mindste kendte kemiske bestanddel, der stadig har stoffets egenskaber.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Atom · Se mere »

Atomfysik

Atomfysik er den gren af fysikken der beskæftiger sig med atomet, dets energiniveauer og vekselvirkning med elektromagnetisk stråling.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Atomfysik · Se mere »

Atomkerne

Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen, og en kappe.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Atomkerne · Se mere »

Atommasse

Atommasse er massen af et specifikt atom målt i atommasseenheden units.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Atommasse · Se mere »

Atomradius

Atomradius som funktion af atomnummer. Figuren går fra grundstoffet lithium til krypton Atomradius er radius for et atom, hvor både kernepartikel (nukleon) og elektroner er medregnet.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Atomradius · Se mere »

Bølgeligningen

Bølgeligningen er en partiel andenordens differentialligning, der beskriver en bølges afhængighed af tid og sted.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Bølgeligningen · Se mere »

Brint

Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Brint · Se mere »

Cadmium

Cadmium (indirekte efter Kadmos fra den græske mytologi) er det 48.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Cadmium · Se mere »

Copernicium

Copernicium (eller kopernikium) er det 112.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Copernicium · Se mere »

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Elektron · Se mere »

Elektronskal

Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form. Eksempler på ''f''-orbitalers sandsynlighedsfordelinger. Trådterningen er der blot til at give fornemmelsen af en rumlig virkning. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter. Billede af hydrogens 4p0-orbital med diffuse grænser, fremstilles på baggrund af sandsynligheden for elektroen det pågældende sted. Det diffuse gør, at man ikke kan få fornemmelsen af, at det faktisk er 6 diffuse ''halvkuglelignende'' områder med højere sandsynlighed for "støde" på eller rettere vekselvirke med elektronen. I den klassiske model for atomer er en elektronskal et diffust område, hvor der er størst sandsynlighed for at vekselvirke med en elektron.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Elektronskal · Se mere »

Energiniveau

I forbindelse med atomer er energiniveau betegnelse for den "bane" (orbital)- gennemsnitlige afstand fra atomkernen, en given elektron befinder sig i. Heisenbergs ubestemthedsrelationer fortæller os, at vi ikke kan bestemme en partikels præcise position, hvis den bevæger sig.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Energiniveau · Se mere »

Eulers formel

360px Eulers formel, opkaldt efter Leonhard Euler, er en matematisk formel i kompleks analyse, der viser en dyb relation mellem de trigonometriske funktion og den komplekse eksponentialfunktion.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Eulers formel · Se mere »

Fast form

Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i. I stoffets faste form sidder atomer og ioner bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Fast form · Se mere »

Fosfor

Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Fosfor · Se mere »

Foton

stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Foton · Se mere »

Gallium

Gallium er et grundstof med symbolet Ga og atomnummer 31 i det periodiske system.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Gallium · Se mere »

Guld

Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Guld · Se mere »

Halvleder

Skiver med forskellige diametre af halvlederen silicium med silicium-chips med indlejrede komponenter, før de skilles i enkelt-chips og sættes i hvert deres hus. Overfladen man ser er ikke silicium, men derimod myriader af små ledningsbaner påført i overfladen (og også i flere underliggende lag adskilt af kvarts) af guld og aluminium. Ledningsbanerne forbinder transistorer, dioder som ligger en smule dybere – typisk under isolerende kvartslag (SiO2) med kvartsfrie øer, hvor banerne her har elektrisk kontakt. Solceller består af en udelt skive. gruppe 13 og 16 (hovedgruppe III og VI) i flere lag, hvilket anvendes ved indlejrede komponenter som f.eks. transistorer, dioder og ledningsbaner. Monokrystallinsk silicium-halvlederstang inden den skæres i skiver med en diamantsav og poleres. Halvledere er materialer, der har en elektrisk ledningsevne, der ligger mellem de ledende materialer og de isolerende.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Halvleder · Se mere »

Indium

Indium er et grundstof med atomnummer 49 og kemiske symbol In i det periodiske system.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Indium · Se mere »

Iridium

Iridium (efter Iris; græsk gudinde for regnbuen) er det 77.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Iridium · Se mere »

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Jern · Se mere »

Københavnerfortolkningen

Københavnerfortolkningen kaldes Niels Bohrs og Werner Heisenbergs kontroversielle filosofiske lære om, at man kun kan se verden, når den bliver målt og altså ikke som naturen er i sig selv.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Københavnerfortolkningen · Se mere »

Kernefysik

Kernefysik er den fysik, som beskæftiger sig med forholdene i og omkring atomkerner.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Kernefysik · Se mere »

Kobber

Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Kobber · Se mere »

Kobolt

Kobolt (opkaldt efter bjergtrolden Kobold, som ifølge den folkelige overtro i Tyskland spillede bjergmændene et puds, når udsmeltning af malm slog fejl) er det 27.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Kobolt · Se mere »

Krom

Krom (i litteratur, herunder Kemisk Ordbog, også skrevet chrom) er det 24.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Krom · Se mere »

Krypton

Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Krypton · Se mere »

Kvantekemi

Kvantekemi er anvendelsen af kvantemekanik på kemiske problemstillinger.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Kvantekemi · Se mere »

Kvantemekanik

3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Kvantemekanik · Se mere »

Kvantemekanisk måling

Kvantemekanik forudsætter en omhyggelig definition af kvantemekanisk måling.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Kvantemekanisk måling · Se mere »

Kviksølv

Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Kviksølv · Se mere »

Laser

Laser Lasershow på diskotek i Tyskland Komponenter:1. Aktivt lasermedium2. Laser pumpe energi3. Spejl (100%)4. Spejl (99%)5. Laserstråle - har samme diameter som det aktive lasermedium eller som spejlet, hvis det har mindre diameter end lasermediet. tryk, som er og fungerer som et gasudladningsrør. Dog med den vigtige undtagelse at røret fungerer som en fotonforstærker. De fotoner som sendes frem og tilbage mellem spejlene, stimulerer udsendelsen af endnu flere fotoner med samme retning og fase som fotonen, som stimulerede udsendelsen. Lyset/fotonerne man ser i andre retninger, er en blanding af fotoner, som har ventet for længe og så er blevet spontant udsendt i en eller anden tilfældig retning og fotoner med andre bølgelængder. En laser er en indretning, som skaber lys eller anden elektromagnetisk stråling med ganske særlige egenskaber ved hjælp af kvantemekaniske effekter.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Laser · Se mere »

Lawrencium

Lawrencium (Lr) er et syntetisk grundstof med atomnummer 103 i det periodiske system.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Lawrencium · Se mere »

Lithium

Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Lithium · Se mere »

Magnetfelt

Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Magnetfelt · Se mere »

Mangan

Mangan (af fransk: manganèse, "sort magnesia") er det 25.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Mangan · Se mere »

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekyle, her en fosfoniumion. Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er den mindste stabile partikel af et grundstof eller en kemisk forbindelse som kan eksistere.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Molekyle · Se mere »

Molybdæn

Molybdæn (af græsk molybdos, der betyder "bly-agtig") er det 42.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Molybdæn · Se mere »

Neon

Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Neon · Se mere »

Neutron

Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Neutron · Se mere »

Nikkel

Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Nikkel · Se mere »

Niobium

Niobium (opkaldt efter Tantalos' datter Niobe i den græske mytologi), tidligere kaldet niob, er det 41.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Niobium · Se mere »

Palladium

Palladium (opkaldt efter asteroiden Pallas) er det 46.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Palladium · Se mere »

Paulis udelukkelsesprincip

Paulis udelukkelsesprincip, sædvanligvis omtalt som blot udelukkelsesprincippet, er et kvantemekanisk princip formuleret af Wolfgang Pauli i 1925, som udsiger at to identiske fermioner ikke kan være i den samme kvantetilstand (dvs. samme sted og samme impuls, fx kan to elektroner ikke befinde sig på samme sted).

Ny!!: Elektronkonfiguration og Paulis udelukkelsesprincip · Se mere »

Periodiske system

Det periodiske system er en tabelarrangering af grundstofferne, ordnet efter deres atomnumre (antal protoner), elektronkonfigurationer og gennemgående kemiske egenskaber.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Periodiske system · Se mere »

Platin

Platin (af platina, spansk for "lille sølv") er det 78.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Platin · Se mere »

Proton

Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Proton · Se mere »

Rhodium

Rhodium (af græsk rhodon, "rose", efter farven på rhodium-III-klorid) er det 45.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Rhodium · Se mere »

Rumtid

Todimensionel analogi af rumtid. I fysikken er rumtid defineret som en matematisk model, som kombinerer vores tredimensionale syn på universet med tid.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Rumtid · Se mere »

Ruthenium

Ruthenium (efter Rus; latin for Rusland) er det 44.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Ruthenium · Se mere »

Sølv

Sølv (latin: argentum) er det 47.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Sølv · Se mere »

Scandium

Scandium (opkaldt efter scandia; det latinske navn for Skandinavien) er det 21.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Scandium · Se mere »

Spektroskopi

Spektroskopi er måling og studie af spektre.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Spektroskopi · Se mere »

Technetium

Technetium er et grundstof med kemisk symbol Tc og atomnummer 43 i det periodiske system.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Technetium · Se mere »

Thallium

Thallium (RO: Tallium) er et grundstof med kemisk symbol Tl og atomnummer 81 i det periodiske system.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Thallium · Se mere »

Titan (grundstof)

Titan eller titanium (opkaldt efter titanerne fra den græske mytologi) er det 22.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Titan (grundstof) · Se mere »

Vanadium

Vanadium (opkaldt efter Vanadis, bedre kendt som Freja fra den nordiske mytologi) er det 23.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Vanadium · Se mere »

Xenon

Xenon er det 54.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Xenon · Se mere »

Yttrium

Yttrium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 39.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Yttrium · Se mere »

Zink

Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Zink · Se mere »

Zirconium

Zirconium eller zirkonium (af arabisk zarkûn, fra persisk zargûn زرگون; "guld-lignende") er det 40.

Ny!!: Elektronkonfiguration og Zirconium · Se mere »

Omdirigeringer her:

Elektrokonfiguration.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »