Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Elektronkonfiguration

Indeks Elektronkonfiguration

Atomare og molekylære elektronorbitaler I atomfysik og kvantekemi refererer elektronkonfiguration til hvordan elektronerne er grupperet i et atom, molekyle eller en anden fysisk struktur.

Indholdsfortegnelse

  1. 67 relationer: Argon, Atom, Atomfysik, Atomkerne, Atommasse, Atomradius, Bølgefunktion, Brint, Cadmium, Copernicium, Elektron, Elektronskal, Energiniveau, Fast form, Finstruktur, Fosfor, Foton, Gallium, Grundtilstand, Guld, Halvleder, Hunds regel, Indium, Iridium, Jern, Københavnerfortolkningen, Kernefysik, Kobber, Kobolt, Kompleks analyse, Krom, Krypton, Kvantekemi, Kvantemekanik, Kvantemekanisk måling, Kviksølv, Laser, Lawrencium, Lithium, Magnetfelt, Mangan, Molekyle, Molybdæn, Neon, Neutron, Nikkel, Niobium, Palladium, Paulis udelukkelsesprincip, Periodiske system, ... Expand indeks (17 mere) »

  2. Atomfysik
  3. Kemiske egenskaber
  4. Kvantekemi

Argon

Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.

Se Elektronkonfiguration og Argon

Atom

fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.

Se Elektronkonfiguration og Atom

Atomfysik

Atomfysik er den gren af fysikken der beskæftiger sig med atomet, dets energiniveauer og vekselvirkning med elektromagnetisk stråling.

Se Elektronkonfiguration og Atomfysik

Atomkerne

Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.

Se Elektronkonfiguration og Atomkerne

Atommasse

Atommasse er massen af et specifikt atom målt i atommasseenheden units.

Se Elektronkonfiguration og Atommasse

Atomradius

Atomradius som funktion af atomnummer. Figuren går fra grundstoffet lithium til krypton Atomradius er radius for et atom, hvor både kernepartikel (nukleon) og elektroner er medregnet.

Se Elektronkonfiguration og Atomradius

Bølgefunktion

partikel i en én-dimensionel boks. A) Partiklen i følge klassisk mekanik. B-F) Partiklen i følge kvantemekanik som beskrevet med bølgefunktionen. B-D) er energi-egentilstande, mens E-F) er lineære kombinationer af egentilstande. Den kvantemekaniske bølgefunktion er den måde, en partikel beskrives på i kvantemekanikken som formuleret med Erwin Schrödingers ligning.

Se Elektronkonfiguration og Bølgefunktion

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Se Elektronkonfiguration og Brint

Cadmium

Cadmium (indirekte efter Kadmos fra den græske mytologi) er det 48.

Se Elektronkonfiguration og Cadmium

Copernicium

Copernicium (eller kopernikium) er det 112.

Se Elektronkonfiguration og Copernicium

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Se Elektronkonfiguration og Elektron

Elektronskal

Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form.

Se Elektronkonfiguration og Elektronskal

Energiniveau

I forbindelse med atomer er energiniveau betegnelse for den "bane" (orbital)- gennemsnitlige afstand fra atomkernen, en given elektron befinder sig i. Heisenbergs ubestemthedsrelationer fortæller os, at vi ikke kan bestemme en partikels præcise position, hvis den bevæger sig.

Se Elektronkonfiguration og Energiniveau

Fast form

Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i. I stoffets faste form sidder atomer og ioner bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.

Se Elektronkonfiguration og Fast form

Finstruktur

Interferens ringe med finstruktur fra en nedkølet deuterium-kilde. Dette er målt med et Fabry–Pérot–interferometer. Inden for atomfysik refererer finstruktur til at atomers spektrallinjer splittes pga.

Se Elektronkonfiguration og Finstruktur

Fosfor

Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.

Se Elektronkonfiguration og Fosfor

Foton

stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.

Se Elektronkonfiguration og Foton

Gallium

Gallium er et grundstof med symbolet Ga og atomnummer 31 i det periodiske system.

Se Elektronkonfiguration og Gallium

Grundtilstand

hoppe op til en højere energitilstand. Grundtilstanden af et kvantemekanisk system er den stationære tilstand med den laveste energi kaldet nulpunktsenergien.

Se Elektronkonfiguration og Grundtilstand

Guld

Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.

Se Elektronkonfiguration og Guld

Halvleder

hus. Overfladen man ser er ikke silicium, men derimod myriader af små ledningsbaner påført i overfladen (og også i flere underliggende lag adskilt af kvarts) af guld og aluminium. Ledningsbanerne forbinder transistorer, dioder som ligger en smule dybere – typisk under isolerende kvartslag (SiO2) med kvartsfrie øer, hvor banerne her har elektrisk kontakt.

Se Elektronkonfiguration og Halvleder

Hunds regel

Hunds regel beskriver fordelingen af elektroner for et atom.

Se Elektronkonfiguration og Hunds regel

Indium

Indium er et grundstof med atomnummer 49 og kemiske symbol In i det periodiske system.

Se Elektronkonfiguration og Indium

Iridium

Iridium (efter Iris; græsk gudinde for regnbuen) er det 77.

Se Elektronkonfiguration og Iridium

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Se Elektronkonfiguration og Jern

Københavnerfortolkningen

Københavnerfortolkningen er en filosofisk fortolkning af kvantemekanikken tilskrevet Niels Bohr og Werner Heisenberg.

Se Elektronkonfiguration og Københavnerfortolkningen

Kernefysik

Kernefysik er den fysik, som beskæftiger sig med forholdene i og omkring atomkerner.

Se Elektronkonfiguration og Kernefysik

Kobber

Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.

Se Elektronkonfiguration og Kobber

Kobolt

Kobolt er det 27.

Se Elektronkonfiguration og Kobolt

Kompleks analyse

modulus. Mandelbrotmængden. Kompleks analyse eller kompleks funktionsteori er den gren indenfor matematikken, som undersøger funktioner af komplekse tal.

Se Elektronkonfiguration og Kompleks analyse

Krom

Krom (i litteratur, herunder Kemisk Ordbog, også skrevet chrom) er det 24.

Se Elektronkonfiguration og Krom

Krypton

Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.

Se Elektronkonfiguration og Krypton

Kvantekemi

Kvantekemi er anvendelsen af kvantemekanik på kemiske problemstillinger.

Se Elektronkonfiguration og Kvantekemi

Kvantemekanik

3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.

Se Elektronkonfiguration og Kvantemekanik

Kvantemekanisk måling

Kvantemekanik forudsætter en omhyggelig definition af kvantemekanisk måling.

Se Elektronkonfiguration og Kvantemekanisk måling

Kviksølv

Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.

Se Elektronkonfiguration og Kviksølv

Laser

Laser Lasershow på diskotek i Tyskland Komponenter:1. Aktivt lasermedium2. Laser pumpe energi3. Spejl (100%)4. Spejl (99%)5. Laserstråle - har samme diameter som det aktive lasermedium eller som spejlet, hvis det har mindre diameter end lasermediet. tryk, som er og fungerer som et gasudladningsrør.

Se Elektronkonfiguration og Laser

Lawrencium

Lawrencium (Lr) er et syntetisk grundstof med atomnummer 103 i det periodiske system.

Se Elektronkonfiguration og Lawrencium

Lithium

Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.

Se Elektronkonfiguration og Lithium

Magnetfelt

Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.

Se Elektronkonfiguration og Magnetfelt

Mangan

Mangan (af fransk: manganèse, "sort magnesia") er det 25.

Se Elektronkonfiguration og Mangan

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.

Se Elektronkonfiguration og Molekyle

Molybdæn

Molybdæn (af græsk molybdos, der betyder "bly-agtig") er det 42.

Se Elektronkonfiguration og Molybdæn

Neon

Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.

Se Elektronkonfiguration og Neon

Neutron

Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.

Se Elektronkonfiguration og Neutron

Nikkel

Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.

Se Elektronkonfiguration og Nikkel

Niobium

Niobium (opkaldt efter Tantalos' datter Niobe i den græske mytologi), tidligere kaldet niob, er det 41.

Se Elektronkonfiguration og Niobium

Palladium

Palladium (opkaldt efter asteroiden Pallas) er det 46.

Se Elektronkonfiguration og Palladium

Paulis udelukkelsesprincip

Paulis udelukkelsesprincip, sædvanligvis omtalt som blot udelukkelsesprincippet, er et kvantemekanisk princip formuleret af Wolfgang Pauli i 1925, som udsiger at to identiske fermioner ikke kan være i den samme kvantetilstand (dvs. samme sted og samme impuls, fx kan to elektroner ikke befinde sig på samme sted).

Se Elektronkonfiguration og Paulis udelukkelsesprincip

Periodiske system

Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.

Se Elektronkonfiguration og Periodiske system

Platin

Platin (af platina, spansk for "lille sølv") er det 78.

Se Elektronkonfiguration og Platin

Proton

Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.

Se Elektronkonfiguration og Proton

Rhodium

Rhodium (af græsk rhodon, "rose", efter farven på rhodium-III-klorid) er det 45.

Se Elektronkonfiguration og Rhodium

Rumtid

Todimensionel analogi af rumtid. I fysikken er rumtid defineret som en matematisk model, som kombinerer vores tredimensionale syn på universet med tid.

Se Elektronkonfiguration og Rumtid

Ruthenium

Ruthenium (efter Rus; latin for Rusland) er det 44.

Se Elektronkonfiguration og Ruthenium

Sølv

Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.

Se Elektronkonfiguration og Sølv

Scandium

Scandium er det 21.

Se Elektronkonfiguration og Scandium

Spektroskopi

Spektroskopi eller spektrometri er måling og studie af frekvensspektra.

Se Elektronkonfiguration og Spektroskopi

Technetium

Technetium er et grundstof med kemisk symbol Tc og atomnummer 43 i det periodiske system.

Se Elektronkonfiguration og Technetium

Thallium

Thallium (RO: Tallium) er et grundstof med kemisk symbol Tl og atomnummer 81 i det periodiske system.

Se Elektronkonfiguration og Thallium

Titan (grundstof)

Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.

Se Elektronkonfiguration og Titan (grundstof)

Vanadium

Vanadium (opkaldt efter Vanadis, bedre kendt som Freja fra den nordiske mytologi) er det 23.

Se Elektronkonfiguration og Vanadium

Xenon

Xenon er det 54.

Se Elektronkonfiguration og Xenon

Yttrium

Yttrium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 39.

Se Elektronkonfiguration og Yttrium

Zeeman-effekten

Eksempel på Zeeman-effekt. Normal Zeeman-effekt forårsager, at der i lys som udsendes fra en stjerne med selv et svagt magnetfelt, sker en opsplitning af velkendte spektrallinier i 3, hvoraf den ene har sin normale bølgelængde(λ), og de to andre spektrallinier er forskudt til positioner på hver sin side af, og med lige stor afstand fra, spektralliniens normale bølgelængde.

Se Elektronkonfiguration og Zeeman-effekten

Zink

Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.

Se Elektronkonfiguration og Zink

Zirconium

Zirconium eller zirkonium (af arabisk zarkûn, fra persisk zargûn زرگون; "guld-lignende") er det 40.

Se Elektronkonfiguration og Zirconium

Se også

Atomfysik

Kemiske egenskaber

Kvantekemi

Også kendt som Elektrokonfiguration.

, Platin, Proton, Rhodium, Rumtid, Ruthenium, Sølv, Scandium, Spektroskopi, Technetium, Thallium, Titan (grundstof), Vanadium, Xenon, Yttrium, Zeeman-effekten, Zink, Zirconium.