Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Fedtvæv

Indeks Fedtvæv

Fedtvæv ("''Adipose tissue''") er en af hovedtyperne af bindevæv. Fedtvæv, kropsfedt eller adipøs væv betegner indenfor anatomien det løse bindevæv som består af fedtceller (eller adipocyter).

Indholdsfortegnelse

  1. 35 relationer: Anatomi, Bindevæv, Biokemi, Blodåre, Brystkasse, Bughule, Cytokin, Endokrine system, Energi, Esterificering, Fedtsyre, Foster, Fysiologi, Gen, Glukose, Glycerin, Hormon, Hud, Hvirveldyr, Insulin, Isolering, Kirurgi, Kropsfedtmåler, Leptin, Lipase, Lipid, Lipoprotein, Makrofag, Muskel, Organ, Overvægt, Stamcelle, Stofskifte, Sukkersyge, Triglycerid.

  2. Endokrine system
  3. Overvægt

Anatomi

Illustration fra ''De humani corporis fabrica'' En søstjerne anatomi Anatomi er læren om organismers form og opbygning.

Se Fedtvæv og Anatomi

Bindevæv

Fra venstre mod højre ses bindevæv fra huden, fedtvæv samt bindevæv der omslutter blodkar og nerver. Bindevæv er et stærkt og elastisk materiale, som ligger mellem kroppens væv og organer, hvor det stiver kroppen af, giver den form, og holder sammen på andre væv og organer.

Se Fedtvæv og Bindevæv

Biokemi

Biokemi (fra græsk βίος, bios, "liv", samt egyptisk kēme, "jord") er læren om kemiske processer i levende organismer.

Se Fedtvæv og Biokemi

Blodåre

Simpelt diagram over menneskets kredsløb. Blodårerne danner sammen med hjertet blodkredsløbet.

Se Fedtvæv og Blodåre

Brystkasse

Brystkassen, eller thorax (fra Græsk θώραξ thorax "brystpanser" via thorax) er en del af kroppen i mange hvirveldyr som har til funktion at danne en fast struktur i brysthulen, da dette er nødvendigt for skabelsen af undertryk til vejrtrækning.

Se Fedtvæv og Brystkasse

Bughule

Bughulen (også abdomen eller underlivet) udgør den del af kroppen på pattedyr og andre hvirveldyr, som er mellem brystkassen (thorax) og bækkenet (pelvis); i daglig tale også kaldt maven.

Se Fedtvæv og Bughule

Cytokin

Cytokin er et signalmolekyle.

Se Fedtvæv og Cytokin

Endokrine system

Vigtige hormonkirtler. (Mand til venstre, kvinde til højre.) '''1.''' Koglekirtel '''2.''' Hypofyse '''3.''' Skjoldbruskkirtel '''4.''' Brissel '''5.''' Binyre '''6.''' Bugspytkirtel '''7.''' Æggestok '''8.''' Testikel Det endokrine (eller indresekretoriske) system er et system af kirtler der ved brug af hormoner sender beskeder til andre organer.

Se Fedtvæv og Endokrine system

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Se Fedtvæv og Energi

Esterificering

Esterificering er dannelse af en ester eller en esterbinding, ved reaktion mellem en alkoholgruppe (-OH) og en syregruppe (-COOH).

Se Fedtvæv og Esterificering

Fedtsyre

Spacefilling modeller af nogle fedtsyrer Sammenligning af ''trans'' isomeren (øverst) med ''cis''-isomeren af oliesyre Fedtsyrer er organiske syrer der består af lange, uforgrenede kæder af kulstofatomer med en carboxylsyregruppe (-COOH) i den ene ende.

Se Fedtvæv og Fedtsyre

Foster

Menneskefoster. Ultralydsscanning af et menneskefoster. Et foster er betegnelsen for et dyr, herunder mennesker, fra det undfanges til det fødes.

Se Fedtvæv og Foster

Fysiologi

Fysiologi er læren om, hvordan kroppens specialiserede cellegrupper virker, og hvordan de medvirker til kroppens funktion som en helhed.

Se Fedtvæv og Fysiologi

Gen

Et '''gen''' er et stykke af et kromosoms DNA-molekyle. Et gen er en biologisk enhed for information kodet i DNA om dannelse af et biologisk molekyle.

Se Fedtvæv og Gen

Glukose

''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).

Se Fedtvæv og Glukose

Glycerin

Glycerin (også kendt som glycerol eller propantriol) er en farveløs, lugtfri, hygroskopisk og sødtsmagende trivalent alkohol der ved stuetemperatur er meget tyktflydende.

Se Fedtvæv og Glycerin

Hormon

Fire typer hormoner Thyroideahormonsystemet er et eksempel på feedback Oversigt over hormonproduktionen i hoved og hals Hormoner (græsk: Hormon: stimulerende, igangsættende) er signalstoffer som udskilles fra kroppens kirtler og transporteres rundt i kroppen med blodet og agerer som kemiske budbringere, der instruerer celler til at udføre bestemte opgaver.

Se Fedtvæv og Hormon

Hud

Overflade eller struktur af et menneskes hud. '''Menneskets hud''' inddeles i:1. Hornlag (''stratum corneum'')2. Vækstlag (''stratum basale'')1. + 2. Overhud (''epidermis'')3. Læderhud (''dermis'')4.

Se Fedtvæv og Hud

Hvirveldyr

Hvirveldyr (latin: Vertebrata) tilhører chordaterne.

Se Fedtvæv og Hvirveldyr

Insulin

Insulin er et peptidhormon som regulerer kulhydraters metabolisme.

Se Fedtvæv og Insulin

Isolering

Mineraluld til isolering. Isolering er både betegnelsen for at reducere flow af f.eks.

Se Fedtvæv og Isolering

Kirurgi

Kirurgi (fra græsk χειρουργική cheirurgiké "arbejde med hånden") er behandling af sygdomme og skader ved operative indgreb.

Se Fedtvæv og Kirurgi

Kropsfedtmåler

En kropsfedtmåler er et måleinstrument til at bestemme mængden af fedt i kroppen.

Se Fedtvæv og Kropsfedtmåler

Leptin

Leptin (af græsk: leptos.

Se Fedtvæv og Leptin

Lipase

Strukturen af lipasen Fosfolipase A2 Figuren viser hvor fosfolipaserne spalter fosfolipider Lipase er betegnelsen for vandopløselige enzymer, der nedbryder lipid.

Se Fedtvæv og Lipase

Lipid

Stryer ''et al.'', p. 330. Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.

Se Fedtvæv og Lipid

Lipoprotein

Lipoproteiner er biokemiske aggregater eller komplekser, der består af både lipid og protein, og ofte også triacylglycerol, kolesterol og vitaminer.

Se Fedtvæv og Lipoprotein

Makrofag

En makrofag har strakt to 'arme' ud mod fremmedlegemer, som den er i færd med at spise. Makrofag spiser patogen, i 6 trin. Makrofager (grovæderceller, fra græsk μακρός stor, og φαγεῖν spise), forkortet MΦ, er en type hvide blodlegemer, der som del af immunsystemet opsluger og nedbryder beskadigede celler og celle-affald, fremmedlegemer, mikrober, kræftceller og alt andet, hvis overflade ikke indeholder de proteiner, som karakteriserer sunde kropsceller.

Se Fedtvæv og Makrofag

Muskel

En oversigt over skeletmuskulaturen. Muskler (fra latin musculus, diminutiv af mus "mus") er kroppens kontraktive væv og kommer fra embryonale kønscellers mesoderm.

Se Fedtvæv og Muskel

Organ

Lever, Nyrer og hjerte fra et får I biologi er et organ (latin: organum, "instrument, værktøj") en samling af biologisk væv, som udfører en specialiseret funktion eller grupper af funktioner.

Se Fedtvæv og Organ

Overvægt

Overvægt er en tilstand, hvor kroppen har mere kropsfedt end det anses for sundt.

Se Fedtvæv og Overvægt

Stamcelle

Farvede embryonale stamceller fra en mus. Udviklingslinierne fra stamcelle til blodlegemer Stamceller er ikke-specialiserede celler som findes i alle flercellede organismer.

Se Fedtvæv og Stamcelle

Stofskifte

Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.

Se Fedtvæv og Stofskifte

Sukkersyge

Sukkersyge, med den medicinske betegnelse diabetes mellitus, er en gruppe sygdomme, hvor blodets indhold af sukker (glukose) er øget ud over det normale, blodsukkeret.

Se Fedtvæv og Sukkersyge

Triglycerid

Et triglycerid En kuglekalot-model af et triglycerid Triglycerider er en af de tre hovedgrupper af lipider populært kaldet fedtstoffer.

Se Fedtvæv og Triglycerid

Se også

Endokrine system

Overvægt

Også kendt som Kropsfedt.