Indholdsfortegnelse
158 relationer: Agon, Alcuin, Alexander Demandt, Alexandria, Allegori, Ammianus Marcellinus, Analfabetisme, Anicius Manlius Severinus Boëthius, Antikken, Antologi, Apokalyptik, Apologetik, Apostlenes Gerninger, Aristoteles, Astrologi, Augustin, Augustus, Barbar, Beirut, Biblioteket i Alexandria, Bobbio abbedi, Bogtryk, Bonifatius, Cassiodor, Chronica Gallica (452), Codex Theodosianus, Codices Latini Antiquiores, Damnatio memoriae, Dødehavsrullerne, De frie kunster, Decius, Den byzantinske billedstrid, Den mørke middelalder, Det Byzantinske Rige, Det Gamle Testamente, Det romerske Senat, Dio Cassius, Diodor, Diptykon, Domitian, Efesos, Epigrafik, Epigram, Epos, Eskatologi, Euergetisme, Eusebius af Cæsarea, Flavius Honorius, Folkevandringstiden, Gejstlighed, ... Expand indeks (108 mere) »
Agon
ἁλτῆρες, halteres) fra det gamle Grækenland, brugt til at forlænge spring. Agon (gr. ἀγών, væddekamp) kaldtes hos grækerne i Oldtiden væddekampe af forskellig art, og de hørte til den mest yndede fornøjelse.
Se Bogtabet i senantikken og Agon
Alcuin
Alcuin er den midterste. Til venstre står hans discipel Rhabanus Maurus, til højre sidder ærkebiskop Otgar af Mainz. Flaccus Albinus Alcuin (omkring 735 – 19. maj 804) var munk i York.
Se Bogtabet i senantikken og Alcuin
Alexander Demandt
Alexander Demandt (født 1937 i Marburg) er en tysk historiker og kulturforsker.
Se Bogtabet i senantikken og Alexander Demandt
Alexandria
En folkedanser fra Alexandria. Optaget under ''Wikimania'' 2008. Alexandria (الإسكندرية al-ʾIskandariyya) er en havneby i Egypten ved Middelhavet.
Se Bogtabet i senantikken og Alexandria
Allegori
''Justitia'' med ''Uskylden'' til venstre og ''Lasterne'' til højre, Justitspaladset i München, 1897. Arkitekt: Friedrich von Thiersch. En allegori (græsk: allegoria, af allegorein sige noget andet) er en fortælling, et digt eller et billede, hvis personer og begivenheder er symboler på noget andet, fx tålmodighed, misundelse eller sandhed; som regel brugt i moralsk, religiøs eller politisk sammenhæng.
Se Bogtabet i senantikken og Allegori
Ammianus Marcellinus
Titelbladet på værk fra 1533 Ammianus Marcellinus (født ca. 325 f.Kr. - død efter 391) var en romersk historiker fra senantikken.
Se Bogtabet i senantikken og Ammianus Marcellinus
Analfabetisme
Analfabetisme er manglende evne til at læse og skrive, hvad end dette skyldes manglende skoling eller manglende evne til at lære sig færdigheden.
Se Bogtabet i senantikken og Analfabetisme
Anicius Manlius Severinus Boëthius
Boëthius i fængslet Fra et manuskript af ''Filosofiens trøst'' - ''De consolatione philosophiae'' fra 1385 ''Dialectica'', 1547 Anicius Manlius Severinus Boëthius ca.
Se Bogtabet i senantikken og Anicius Manlius Severinus Boëthius
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Se Bogtabet i senantikken og Antikken
Antologi
En antologi (græsk antholo'gia; egentlig "blomstersamling", af anthos blomst, samt en afledning af logos ord; -logi i sammensætning: læren om noget, fx biologi (læren om liv), teologi (læren om Gud)) er en samling af udvalgte digte eller litteraturprøver på én eller flere forfatteres arbejde.
Se Bogtabet i senantikken og Antologi
Apokalyptik
Apokalyptik bruges som en generel betegnelse for et kompleks af særlige eskatologiske forestillinger i den antikke jødedom og i den tidlige kristendom.
Se Bogtabet i senantikken og Apokalyptik
Apologetik
Apologetik (ἀπολογία, apología) betyder forsvar af en position under angreb og bruges om kristent trosforsvar.
Se Bogtabet i senantikken og Apologetik
Apostlenes Gerninger
thumb Apostlenes Gerninger(ApG) er den femte bog i Det Nye Testamente.
Se Bogtabet i senantikken og Apostlenes Gerninger
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Se Bogtabet i senantikken og Aristoteles
Astrologi
Andreas Cellarius' ''Harmonia Macrocosmica'' (1660/61) med Jorden i centrum af solsystemet og de astrologiske stjernetegn. Astrologi (fra græsk: αστρολογία.
Se Bogtabet i senantikken og Astrologi
Augustin
Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.
Se Bogtabet i senantikken og Augustin
Augustus
Gajus Julius Cæsar Octavianus (23. september 63 f.Kr. – 19. august 14 e.Kr.), kendt som Octavian eller Augustus, var enehersker i Romerriget 31 f.Kr. – 14 e.Kr., romersk kejser 27 f.Kr. – 14 e.Kr. og posthumt betragtet som en gud.
Se Bogtabet i senantikken og Augustus
Barbar
Buste af en barbar, Akropolismuseet I nyere tid er ordet barbar (et græsk ord, græsk: βαρβαρος) brugt i overført betydning om en person, som er rå, vild, uciviliseret eller grusom, hjerteløs.
Se Bogtabet i senantikken og Barbar
Beirut
Beirut (بيروت) er Libanons hovedstad, største by og vigtigste havneby.
Se Bogtabet i senantikken og Beirut
Biblioteket i Alexandria
Inskription fra år 56 e.Kr, hvori Biblioteket i Alexandria omtales. Biblioteket i Alexandria var i antikken det største bibliotek i verden og gjorde Alexandria til et førende lærdomscenter.
Se Bogtabet i senantikken og Biblioteket i Alexandria
Bobbio abbedi
San Colombano basilika i Bobbio Bobbio abbedi (it. Abbazia di San Colombano) var et kloster i Norditalien i provincen Piacenza, hvoromkring den nuværende by Bobbio voksede frem.
Se Bogtabet i senantikken og Bobbio abbedi
Bogtryk
Avispresse Bogtrykkunsten er fremstilling af tekst og billeder med trykfarve på papir ved hjælp af en bogtrykpresse (håndpresse) eller en trykpresse.
Se Bogtabet i senantikken og Bogtryk
Bonifatius
Bonifatius (ofte fejlagtigt Bonifacius, født Winfrid eller Wynfrith, født i 680 i Crediton i Wessex, nu i Devon, England, 5 juni 754 i Dokkum ved Leeuwarden i Frisland) blev født ind i en fornem angelsaksisk familie i Wessex.
Se Bogtabet i senantikken og Bonifatius
Cassiodor
Cassiodorus Cassiodor eller Cassiodorus (fulde navn: Flavius Magnus Aurelius Cassiodorus Senator, ca. 485 i Syditalien – ca. 585 på klostret ''Vivarium'') var en senantik latinsk skribent og historiker.
Se Bogtabet i senantikken og Cassiodor
Chronica Gallica (452)
Chronica Gallica (452) er en senantik krønike i annalform som fortsatte Hieronymus' krønike.
Se Bogtabet i senantikken og Chronica Gallica (452)
Codex Theodosianus
Codex Theodosianus er en senantik lovsamling, en kodeks, som den østromerske kejser Theodosius II (408–450) og den 11-årige vestromerske kejser Valentinian III (425–455) beordrede.
Se Bogtabet i senantikken og Codex Theodosianus
Codices Latini Antiquiores
C.L.A.: Produktionsstatistik efter indhold Codices Latini Antiquiores (C.L.A.) er et katalog over alle i dag kendte latinske håndskrifter (bøger og ruller) fra før 9. århundrede.
Se Bogtabet i senantikken og Codices Latini Antiquiores
Damnatio memoriae
Damnatio memoriae er et latinsk begreb, som betyder fordømmelse af eftermælet og var en vanære, som det romerske senat kunne idømme forrædere og andre, der havde skadet den romerske stat.
Se Bogtabet i senantikken og Damnatio memoriae
Dødehavsrullerne
Fragmenter af rullerne i en montre i det arkæologiske museum i Amman. Dødehavsrullerne blev fundet i 11 grotter i Qumran-området ved Det Døde Hav.
Se Bogtabet i senantikken og Dødehavsrullerne
De frie kunster
Hortus Deliciarum de sprog) De frie kunster (lat. artes liberales) betød hos romerne de kundskaber og færdigheder, der var en fri mand værdige, i modsætning til de ufri, lavere beskæftigelser, der udførtes af slaver.
Se Bogtabet i senantikken og De frie kunster
Decius
Decius Gaius Messius Quintus Traianus Decius (ca. 201 – 1. juli 251), kendt som Decius, var romersk kejser i årene 249 – 251.
Se Bogtabet i senantikken og Decius
Den byzantinske billedstrid
Irenekirken i Istanbul (Byzans) uden billeder, men alene et kors Den byzantinske billedstrid var i 700- og 800-tallet en strid mellem modstandere (ikonoklaster) og tilhængere (ikonolatrer, ikonoduler) af billeder i kirkerne.
Se Bogtabet i senantikken og Den byzantinske billedstrid
Den mørke middelalder
Udrykket ''De mørke århundreder'' stammer oprindeligt fra Francesco Petrarca Den mørke middelalder (også kaldt De mørke århundreder) er en historiografisk betegnelse, der især i ældre tider er blevet brugt om den periode der bedst kendes som europæisk tidlig middelalder og som omfatter perioden fra år 476 til ca.
Se Bogtabet i senantikken og Den mørke middelalder
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Se Bogtabet i senantikken og Det Byzantinske Rige
Det Gamle Testamente
Det Gamle Testamente (GT) er den første hoveddel af den kristne bibel – den anden hoveddel er Det Ny Testamente (NT).
Se Bogtabet i senantikken og Det Gamle Testamente
Det romerske Senat
Senatet (latin: Senatus) var en rådgivende forsamling af stor betydning for både Den romerske Republik og Det romerske Kejserrige.
Se Bogtabet i senantikken og Det romerske Senat
Dio Cassius
Dio Cassius (født ca. 164, død ca. 229), var en romersk senator og historiker.
Se Bogtabet i senantikken og Dio Cassius
Diodor
Diodor (el. Diodorus Siculus) (født ca. 90, død ca. 30 f.v.t.) var en græsk historiker fra Agyrium på Sicilien.
Se Bogtabet i senantikken og Diodor
Diptykon
Diptykon malet af Jan Gossaert, 1517 – Venstre: Portræt af Jean Carondelet (1469-1544) – Højre: Jomfru og barn Et diptykon eller diptychon (gr. di 'to' + 'foldet sammen') er en tavle med to voksbelagte blade, der kan klappes sammen så rammerne hindrer vokspladerne i at berøre hinanden.
Se Bogtabet i senantikken og Diptykon
Domitian
Titus Flavius Domitianus (24. oktober 51 – 18. september 96), kendt som Domitian, var romersk kejser 81 – 96.
Se Bogtabet i senantikken og Domitian
Efesos
Historisk kort over Efesos fra Meyers Konversationslexikon, 1888 Oldtidens Lydien med Efesos og andre oldtidsbyer indtegnet Efesos var en rig oldtidsby af stor religiøs og handelsmæssig betydning på Lilleasiens vestkyst næsten ud for øen Samos.
Se Bogtabet i senantikken og Efesos
Epigrafik
Gravsten forSextus Gracchius Fronto Epigrafik (gr. ἐπιγραφή epi-graphē; lat. inscriptio) er læren eller videnskaben om indskrifter og har til opgave at fortolke indskrifter fra ældre tider, som er indhuggede, indridsede, malede, tegnede eller lignende på hårde genstande som metal, sten, brændt ler, træ og lignende, ligesom man også til epigrafik må henføre indskrifter, der ved hjælp af et udskåret stempel, form eller lignende er indslået eller indtrykket på genstande af brændt ler, metal osv.
Se Bogtabet i senantikken og Epigrafik
Epigram
(en)Grundlagt af Skt. Ambrosius i slutningen af 300-tallet Epigram var hos grækerne oprindelig en indskrift på en offergave, et gravmæle og lignende, der skulle betegne genstanden og dens betydning.
Se Bogtabet i senantikken og Epigram
Epos
Epos (gr. ἔπος épos, egtl. "det talte (ord)") er en litterær genre, der beskæftiger sig med heltebedrifter og store fortællinger.
Se Bogtabet i senantikken og Epos
Eskatologi
Eskatologi (af gr. eschatos, "yderst") betyder "læren om de sidste tider", verdens undergang og dommedag.
Se Bogtabet i senantikken og Eskatologi
Euergetisme
Euergetisme er en term udmøntet af den franske historiker André Boulanger (1886–1958) i sammenhæng med redigeringen af Tertullians De Spectaculis (1933).
Se Bogtabet i senantikken og Euergetisme
Eusebius af Cæsarea
Eusebius (eller Euseb) af Cæsarea (født ca. 260, død ca. 340) var biskop i Cæsarea Palæstina og kaldes kirkehistoriens far.
Se Bogtabet i senantikken og Eusebius af Cæsarea
Flavius Honorius
Kejser Honorius (Flavius Honorius Augustus, 9. september 384- 15. august 423) var vestromersk kejser 395-423.
Se Bogtabet i senantikken og Flavius Honorius
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Se Bogtabet i senantikken og Folkevandringstiden
Gejstlighed
Gejstligheden er en fællesbetegnelse for præstestanden.
Se Bogtabet i senantikken og Gejstlighed
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Se Bogtabet i senantikken og Græsk (sprog)
Græsk litteratur
Den græske litteratur er en af verdens ældste.
Se Bogtabet i senantikken og Græsk litteratur
Habilitation
Habilitation (nylatin) er at gøre sig skikket eller berettiget til noget specielt med hensyn til akademiske rettigheder, især ret til, særligt for læger, at holde forelæsninger ved et universitet.
Se Bogtabet i senantikken og Habilitation
Højmiddelalder
Notre Dame i Paris, et eksempel på højmiddelalderens arkitektur. Glasmosaik fra Soissons, 1200-tallet. Højmiddelalderen i Europa går fra 900-tallet til første halvdel af 1200-tallet, dvs.
Se Bogtabet i senantikken og Højmiddelalder
Hellenismen
Den hellenistiske verden 323 f.Kr. Hellenismen er en betegnelse for en periode af oldtidens historie, hvor den græske kultur etablerede sig som en verdenskultur og selv blev påvirket af de orientalske kulturer.
Se Bogtabet i senantikken og Hellenismen
Herculaneum
Herculaneum var en blomstrende antik romersk by.
Se Bogtabet i senantikken og Herculaneum
Hieroglyf
Ægyptiske hieroglyffer fra templet i Karnak. Maya hieroglyffer fra Chichen Itza. (bygning "structure 5C4"). En hieroglyf er et tegn i et logografisk skriftsystem, altså et skriftsystem, hvor hvert tegn betegner et helt ord.
Se Bogtabet i senantikken og Hieroglyf
Hieronymus
Hieronymus malet af Peter Paul Rubens. Mester Theoderich ca. 1370. Hieronymus i ørkenen, pint af sine syner af dansende piger, malet af Francisco de Zurbarán, Rom. Hieronymus (født Eusebius Sophronius Hieronymus i 347 i Stridon ved bispesædet Aquileia i Dalmatien (det nuværende Kroatien), død 30.
Se Bogtabet i senantikken og Hieronymus
Homer
Ny Carlsberg Glyptotek: Homer. Homer (Græsk: Homēros /) er helt fra antikken tilskrevet de to store episke digte Iliaden og Odysseen.
Se Bogtabet i senantikken og Homer
Horats
Quintus Horatius Flaccus (født 65 f.Kr., død 8 f.Kr.). Horats var en af de ypperste romerske digtere.
Se Bogtabet i senantikken og Horats
Hypatia af Alexandria
Hypatia af Alexandria (græsk: Υπατία; c. 370–415) var en filosof, som underviste i matematik, astronomi og astrologi.
Se Bogtabet i senantikken og Hypatia af Alexandria
Ikonoklasme
Marcus Gheeraerts den Ældre, ''billedstormerne'', ca. 1566 En ikonoklasme (græsk for billedeødelæggelse) er en bevidst destruktion eller krænkelse af vigtige symbolske billeder eller ikoner, som er anerkendt inden for en kultur, religion eller i samfundet.
Se Bogtabet i senantikken og Ikonoklasme
Immanuel Kant
Immanuel Kant (født 22. april 1724, død 12. februar 1804) var en tysk filosof.
Se Bogtabet i senantikken og Immanuel Kant
Index librorum prohibitorum
Venetiis, M. D. LXIIII. Venedig 1564 Index Librorum Prohibitorum (Oversigt over forbudte bøger) var en liste over forbudte bøger i Den katolske kirke.
Se Bogtabet i senantikken og Index librorum prohibitorum
Inkvisition
Galileo blev i 1633 stillet for inkvisitionen for sin påstand om, at Jorden bevæger sig rundt om Solen. Maleri af Cristiano Banti, 1857 En inkvisition var en institution inden for den katolske kirke, som opsporede og dømte kættere i 1200-1800-tallet.
Se Bogtabet i senantikken og Inkvisition
Isidor af Sevilla
Isidor af Sevilla eller Isidorus Hispalensis (spansk San Isidoro de Sevilla; født ca. 560, død 4. april 636) var biskop i Sevilla i mere end tre årtier, forfatter og kirkelærer.
Se Bogtabet i senantikken og Isidor af Sevilla
Isis
Isis. Vægmaleri fra ca. 1360 f.Kr.. Isis (flere forslag til hvad navnet betyder: Trone/Den som bærer/Herskerkraft) var en af de mest populære gudinder i Egypten.
Se Bogtabet i senantikken og Isis
Islamiske ekspansion
Den islamiske ekspansion er islams territoriale udvidelser i middelalderen.
Se Bogtabet i senantikken og Islamiske ekspansion
Italiensk (sprog)
Italiensk tilhører de romanske sprog, som alle er udviklet fra latin.
Se Bogtabet i senantikken og Italiensk (sprog)
Jacques Paul Migne
Jacques Paul Migne (kaldt Abbé Migne, født 25. oktober 1800 i Saint-Flour, département Cantal i Frankrig, død 25. oktober 1875 i Paris) var en fransk præst, der udgav billige teologiske værker, encyklopædier og tekster af kirkefædrene for at tilvejebringe et universelt bibliotek for det katolske præsteskab.
Se Bogtabet i senantikken og Jacques Paul Migne
Johannes af Salisbury
Johannes af Salisbury (født ca. 1120 i Salisbury, død 25. oktober 1180 i Chartres) var englænder og en af de berømteste teologer på sin tid.
Se Bogtabet i senantikken og Johannes af Salisbury
Johannes Chrysostomos
Johannes Chrysostomos (født 347 i Antiokia, Lilleasien, død 14. september 407) var en græsk kirkefader, lærd og helgen (helgendag 13. september).
Se Bogtabet i senantikken og Johannes Chrysostomos
Johannes Tzetzes
Johannes Tzetzes (ca. 1110 i Konstantinopel – ca. 1180 samme sted) var en byzantinsk lærd, gennem hvis omfangsrige kommentarværk til de klassiske forfattere der er overleveret mange informationer om den klassiske græske litteratur og hellenismen.
Se Bogtabet i senantikken og Johannes Tzetzes
Johannes' Åbenbaring
Illustration fra det 9. århundrede af Johannes' Åbenbaring. Kolby Kirke, 1550 Johannes' Åbenbaring er den sidste bog i Det Nye Testamente i Bibelen.
Se Bogtabet i senantikken og Johannes' Åbenbaring
Josefus
Formodet buste af Josefus i Ny Carlsberg Glyptoteket. Josefus (hebræisk Yosef ben Matitjahu, latinsk Flavius Iosephus) (37 eller 38 - 100 e.Kr.) var en jødisk historiker fra antikken.
Se Bogtabet i senantikken og Josefus
Judæa
Ørkenbjerg i det sydlige '''Judæa''', set fra østlig retning fra byen Arad Judæa (hebraisk: הודה "prise", standard hebraisk: Yəhuda, tiber hebraisk: Yəhûḏāh) (græsk: Ιουδαία) er en betegnelse brugt for bjergene i den sydlige del af det, som var oldtidens Israel (hebraisk: ארץ ישראל Eretz Yisrael), et område som i dag er delt mellem Israel og Vestbredden, og i nogle sammenhænge, Jordan.
Se Bogtabet i senantikken og Judæa
Julian (kejser)
St. Mercurius slår Julian i hjel. Julian den Frafaldne (græsk Apostata, egl. Flavius Claudius Julianus) (født i Konstantinopel i 331 eller mere sandsynligt 332 - død 26. juni 363) var romersk kejser 361-363, og den sidste åbne ikke-kristne kejser på den romerske trone.
Se Bogtabet i senantikken og Julian (kejser)
Julius Cæsar
Gaius Julius Cæsar (født 12. eller 13. juli 100 f.Kr., død 15. marts 44 f.Kr.) var en romersk feltherre og statsmand.
Se Bogtabet i senantikken og Julius Cæsar
Justinian 1.
Justinian 1. afbilledet på en mosaik i San Vitale basilika i Ravenna Justinian I (Flavius Petrus Sabbatius Iustinianus Augustus, født 11. maj 483, død 14. november 565) var en øst-romersk kejser, som regerede 527-565.
Se Bogtabet i senantikken og Justinian 1.
Kallimachos
Kallimachos (græsk: Καλλίμαχος; ca. 310-240 f.Kr.) var en græsk digter, kritiker og bibliotekar fra Kyrene.
Se Bogtabet i senantikken og Kallimachos
Kanon (rettesnor)
kanōn for 'rør, målestok eller rettesnor') udtales som kanon (musik).
Se Bogtabet i senantikken og Kanon (rettesnor)
Karolingisk renæssance
Alcuin (i midten) var en af den karolingiske renæssances mest betydningsfulde personligheder. Til venste står Raban Maur, til højre sidder Otgar af Mainz. Den Karolingiske renæssance betegner den strømning af intellektuel og kulturel genfødsel af romersk kultur, der fandt sted i Vesteuropa i slutningen af 8.
Se Bogtabet i senantikken og Karolingisk renæssance
Kætteri
Henrettelsen af ærkebiskop Thomas Cranmer, der bl.a. var fundet skyldig i kætteri i 1554. Galileo Galilei for den romerske inkvisition. Kætteri (xenodoksi eller hæresi) er en afvigelse fra en officiel religions læresætninger.
Se Bogtabet i senantikken og Kætteri
Kloster
Vor Frue Kloster i Helsingør Kloster (claustrum for "indelukke") betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser Der findes klostre indenfor flere religioner.
Se Bogtabet i senantikken og Kloster
Kodeks
Kodeks eller codex kommer fra latin og betyder oprindelig "bog" eller egentlig "trætavle" eller "træstamme".
Se Bogtabet i senantikken og Kodeks
Konstantin den Store
Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', de Capitolinske Museer i Rom. Konstantin I den Store (født 27. februar ca. 272, død 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.
Se Bogtabet i senantikken og Konstantin den Store
Konstantinopel
Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.
Se Bogtabet i senantikken og Konstantinopel
Konstantinopels fald
Konstantinopel belejret, billede fra 1499"Konstantinopels fald" henviser til byens fald til det Osmanniske Rige tirsdag 29. maj 1453, ofte betragtet som afslutningen på Middelalderen.
Se Bogtabet i senantikken og Konstantinopels fald
Konversion
type.
Se Bogtabet i senantikken og Konversion
Konvertering (teknik)
Konvertering betegner en omformning fra én tilstand til en anden.
Se Bogtabet i senantikken og Konvertering (teknik)
Kritik af den rene fornuft
Titelsiden på 1. udgaven fra 1781. Kritik af den rene fornuft (Kritik der reinen Vernunft) regnes som Immanuel Kants mest betydningsfulde værk.
Se Bogtabet i senantikken og Kritik af den rene fornuft
Kult
En kult er en rituel dyrkelse af en gud, en helligdom eller en hellig genstand.
Se Bogtabet i senantikken og Kult
Kybele
Frygisk statue af Kybele/Agdistis fundet ved Hattusas. Kybele eller Cybele (latin Magna Mater, den store moder).
Se Bogtabet i senantikken og Kybele
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Se Bogtabet i senantikken og Latin
Leiturgia
Leiturgia eller leiturgie (gr. ἡ λειτουργία) kaldtes i det antikke Athen visse ydelser, som påhvilede de rigeste borgere og gik på tur imellem dem.
Se Bogtabet i senantikken og Leiturgia
Manikæisme
Manikæisme er betegnelsen på en dualistisk religion med gnostiske træk - grundlagt af Mani (ca. 216–276) omkring år 240 - som på den tid blev en verdensreligion med udbredelse fra Kina til Nordafrika.
Se Bogtabet i senantikken og Manikæisme
Marcus Fabius Quintilian
Marcus Fabius Quintilianus på dansk Quintilian (udtales Kwin-ti-li-'an, da Qu.
Se Bogtabet i senantikken og Marcus Fabius Quintilian
Marcus Valerius Martialis
Marcus Valerius Martialis også kaldet Martial (født 1. marts ca. 40, død ca. 103) var en romersk epigramdigter.
Se Bogtabet i senantikken og Marcus Valerius Martialis
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Bogtabet i senantikken og Middelalderen
Middelhavet
Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.
Se Bogtabet i senantikken og Middelhavet
Millenarisme
Åndedansceremoni hos Ogalala-Lakotastammen, var en del af en millenaristisk bevægelse fra 19. århundrede i Nordamerika. Illustration af Frederic Remington Millenarisme er forestillinger om en fremtidig og total transformation af verden, der bæres af tilhængere af religiøse, politiske eller sociale bevægelser; oftest drejer det sig om religiøse forestillinger om verdens undergang, en ny tids komme og forventningen om en snarlig udfrielse fra den normale dennesidige verden.
Se Bogtabet i senantikken og Millenarisme
Mithraskulten
Mithras og Tyren: En fresko fra Mithræum i Marino i Italien (3. årh.) viser ''taurobolium'', det verdensskabende tyredrab. På Mithras' kappe ses himmelhvælvingen. Mithra ''la Galerie du Temps'' du Louvre-Lens Mithraismen eller mithraskulten var en hellenistisk mysteriereligion, der dyrkede lys- og frelserguden Mithras.
Se Bogtabet i senantikken og Mithraskulten
Monofysitisme
''Det fjerde koncil i Chalkedon'', maleri af Valerij Surikov 1876. På Koncilet i Chalkedon fordømte monofysitismen. Monofysitisme (fra græsk: μονος, monos, 'kun én' og φυσις physis, 'natur') er den kristologiske position, at Jesus Kristus kun havde én natur (den guddommelige) i modsætning til den position fastslået i Koncilet i Chalkedon (451), hvori Kristus har to samtidige naturer: en guddommelig og en menneskelig.
Se Bogtabet i senantikken og Monofysitisme
Munera
Munera (lat. gaver, ental munus) var i romerriget offentlige fester eller skuespil til gavn for det romerske folk.
Se Bogtabet i senantikken og Munera
Muse
Denne artikel omhandler muser i den græske mytologi, for band, se Muse (gruppe), for Multiple Streaming Engine, se MuSE Flere af muserne, som Raffaello Santi tænkte sig dem. Muserne danser med Apollon, af Baldassare Peruzzi. Muse (af græsk mousa fra verbet mimnésko (.
Se Bogtabet i senantikken og Muse
Museum
Musée d'Orsay i Paris. Nationalmuseum. Museum (latinisering af det græske museion: sted eller tempel dedikeret til muserne) er en permanent institution med almennyttigt formål (non-profit), der virker for samfundet og dets udvikling, er åben for offentligheden, og som forsker i, indsamler, bevarer, formidler og udstiller materielle vidnesbyrd om mennesket og dets omgivelser i studie-, uddannelses- og adspredelsesøjemed.
Se Bogtabet i senantikken og Museum
Mystik
Mystik (fra græsk μυστικός (mystikos) "en indviet" i De eleusinske mysterier) er en religiøs praksis hvor aktøren stræber efter at opnå en særlig mental forbindelse til den transcendente og mere ægte/bedre verden (Unio Mystica).
Se Bogtabet i senantikken og Mystik
Nonnos
Dionysos´ kamp med inderne. Römersk mosaik fra 4. århundrede, Tusculum Nonnos var en græsk digter, født i Panopolis (Akhmim) i Ægypten, og som synes at have levet i begyndelsen af 5. årh. e.Kr.
Se Bogtabet i senantikken og Nonnos
Notitia Dignitatum
Forside til udgave af Notitia Dignitatum Notitia Dignitatum er et unikt dokument fra det senromerske kejserlige kancelli og er et af meget få dokumenter fra den romerske statsadministration, der har overlevet frem til i dag.
Se Bogtabet i senantikken og Notitia Dignitatum
Orosius
Paulus Orosius (ca. 385, ca. 420) var en kristen historiker, der hørte til kredsen omkring teologen og kirkefaderen Augustin.
Se Bogtabet i senantikken og Orosius
Osiris
Osiris. Osiris (egyptisk Aser eller Wsir) er en af de mest kendte guder fra det gamle Egypten.
Se Bogtabet i senantikken og Osiris
Ostrogoterne
Østgoternes kongedømme under Teoderik den store, omkring 500 Ostrogoterne eller østgoterne var den ene af gotiske hovedstammer.
Se Bogtabet i senantikken og Ostrogoterne
Oxyrhynchos
Oxyrhynchos' placering Oxyrhynchus (græsk Οξύρυγχος, i dag: Al Bahnasa) er et område i Egypten ca.
Se Bogtabet i senantikken og Oxyrhynchos
Paideia
Raffael, 1509-1510 Paideia (gr. παιδεία, "opdragelse“, "dannelse“) er et nøglebegreb til forståelsen af den antikke kultur og et centralt værdibegreb.
Se Bogtabet i senantikken og Paideia
Palæografi
manuskripter Palæografi (palaiós, gammel, og graphein, at skrive) beskæftiger sig med at beskrive ældre tiders manuskripter, såsom ved skrifttype, datering, herkomst og lignende.
Se Bogtabet i senantikken og Palæografi
Palæstina
Denne artikel handler om det historiske område Palæstina.
Se Bogtabet i senantikken og Palæstina
Palimpsest
En palimpsest er et manuskript, pergamentrulle eller bog, der er blevet renset (skrabet, raderet og brugt igen. Ordet kommer gennem latin fra to græske rødder (palin (igen) + psên (skrabe)). Romerne skrev på voksbeklædte tavler, der kunne genbruges, og Cicero bruger ordet palimpsest om dem.
Se Bogtabet i senantikken og Palimpsest
Papyrus
Papyrus (Cyperus papyrus) er en plante som bruges til at fremstille et af verdens ældste skrivematerialer, som også kaldes papyrus.
Se Bogtabet i senantikken og Papyrus
Papyrussernes Villa
Papyrusernes Villa Papyrusernes Villa (Villa dei Papiri) i Herculaneum var et af de største private biblioteker i det tidlige romerske kejserrige.
Se Bogtabet i senantikken og Papyrussernes Villa
Paul Gustave Doré
Paul Gustave Doré (født 6. januar 1832, død 23. januar 1883) var en fransk kunstner, gravør og illustrator.
Se Bogtabet i senantikken og Paul Gustave Doré
Paul Lehmann
Paul Lehmann (født 13. juli 1884 i Braunschweig, død 4. januar 1964 i München) var en tysk filolog.
Se Bogtabet i senantikken og Paul Lehmann
Pauly-Wissowa
Pauly-Wissowa er det navn som sædvanligvis bruges om Realencyclopädie der classischen Altertumswissenschaft, en tysk encyklopædi over den klassiske verden fra 1894.
Se Bogtabet i senantikken og Pauly-Wissowa
Pave Gregor 1.
Gregor 1. Pave Gregor 1. (ca. 540 – 12. marts 604) var pave fra 590.
Se Bogtabet i senantikken og Pave Gregor 1.
Pergament
Pergamentfremstilling i 1568 Pergament er lavet af dyrehud.
Se Bogtabet i senantikken og Pergament
Pergamon
Model af Pergamon Pergamon (oldgræsk: Πέργαμον) var en rig og magtfuld by i oldtidens Grækenland i området Mysien.
Se Bogtabet i senantikken og Pergamon
Platons akademi
Platons akademi blev grundlagt omkring 385 f.Kr. i Athen.
Se Bogtabet i senantikken og Platons akademi
Plinius den ældre
Tegning af Plinius den Ældre fra en udgave af ''Historia Naturalis'' fra 1635. Plinius den Ældre (født Gaius Plinius Secundus; ca. 23, død 79 e.Kr.) var en romersk historiker, naturhistoriker og militærleder.
Se Bogtabet i senantikken og Plinius den ældre
Polis
Polis (ental: πόλις; flertal: πόλεις) betyder både by, stat og kombinationen af by og stat, altså bystat.
Se Bogtabet i senantikken og Polis
Polyteisme
''Gudernes forsamling'', Jacopo Zucchi, (1575-76). Polyteisme betyder flerguderi og betegner religioner med kosmologiske systemer, der omfatter mere end én gud.
Se Bogtabet i senantikken og Polyteisme
Porfyr (filosof)
Porfyr, Porphyr, Porphyrios (gr.: Πορφύριος; lat. Porphyrius), født med navnet Malchus (født ca. 232 i Syrien, død 305? i Rom) var en syrisk filosof, nyplatoniker.
Se Bogtabet i senantikken og Porfyr (filosof)
Protestantisme
Martin Luther Protestantisme er en af de store hovedretninger inden for kristendommen, der opstod ved reformationen som en reaktion mod den katolske kirke og som primært omfatter den evangelisk-lutherske kirke, den reformerte kirke og den anglikanske kirke, men også mere radikale grupper som gendøberne og unitarerne.
Se Bogtabet i senantikken og Protestantisme
Quintus Aurelius Symmachus
Quintus Aurelius Symmachus (ca. 340 – ca. 402) var en ikke-kristen romersk senator, konsul og bypræfekt (praefectus urbi) i senantikkens Rom.
Se Bogtabet i senantikken og Quintus Aurelius Symmachus
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Se Bogtabet i senantikken og Romerriget
Romersk kultur
Romersk kultur udviklede sig over hele Romerrigets (Imperium Romanum) næsten 1.200-årige historie.
Se Bogtabet i senantikken og Romersk kultur
Romersk litteratur
Med den romerske litteratur menes i almindelighed oldtidens latinske litteratur mellem ca.
Se Bogtabet i senantikken og Romersk litteratur
Romerske republik
Den Romerske republik, som var udgangspunktet for opbygningen af Romerriget, var organiseret som en slags protorepublik, hvis statsform voksede frem som en gradvis og pragmatisk løsning på de problemer, der opstod på grund af den ekspansion, der var sat i gang.
Se Bogtabet i senantikken og Romerske republik
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Se Bogtabet i senantikken og Saga
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Se Bogtabet i senantikken og Senantikken
Serapis
Serapis var en gammelegyptisk-hellenistisk gud, som bliver forbundet med Osiris og Apis og fremstod som memphistisk form af Osiris.
Se Bogtabet i senantikken og Serapis
Sidonius Apollinaris
Gaius Sollius Modestus Sidonius Apollinaris (ca. 430 i Lyon – omkring 489) var poet, forfatter, diplomat, biskop, historiker og søn og sønnesøn af rigsstatholdere i Gallien (Præfectus Prætorio Galliarum).
Se Bogtabet i senantikken og Sidonius Apollinaris
Skriftrulle
En skriftrulle, bogrulle eller rotulus er forgængeren til den indbundne bog.
Se Bogtabet i senantikken og Skriftrulle
Sol Invictus
quadriga med påskrift SOLI INVICTO, "til den ubesejrede sol". Kejseren (til venstre) bærer en strålende solkrone ligesom guden (til højre). Sol Invictus (latin for "den ubesejrede sol" eller Deus Sol Invictus "Guden, den ubesejrede sol") var solguden i den senromerske statsreligion.
Se Bogtabet i senantikken og Sol Invictus
Sources Chrétiennes
Sources Chrétiennes (kort SC, fr. "Kristne kilder") er en tosproglig samling patristiske tekster grundlagt i Lyon i 1943 af Jean Daniélou, Claude Mondésert og Henri de Lubac fra jesuiterordenen.
Se Bogtabet i senantikken og Sources Chrétiennes
Stephanos fra Alexandria
Stephanos fra Alexandria (Stephanus Alexandrinus) var en østromersk matematiker og filosof; han var lærer ved hoffet hos kejser Herakleios (ca. 610-641) i Konstantinopel.
Se Bogtabet i senantikken og Stephanos fra Alexandria
Stokastisk variabel
En stokastisk variabel er inden for sandsynlighedsregning og statistik en variabel, hvis værdi påvirkes af tilfældigheder.
Se Bogtabet i senantikken og Stokastisk variabel
Suda
Suda. Middelalderligt leksikon. 900-tallet Suda (Σουδα eller Suidas) er middelalderligt, byzantinsk (græsk) leksikon.
Se Bogtabet i senantikken og Suda
Synkretisme
Religiøs synkretisme, hvor der tilbades symboler fra Hinduismen og Sikhismen Synkretisme er afledt af det latinske ord syncretismus, som igen, formentligt, er afledt af det græske ord syn-kerånnymi, som betyder at sammenblande eller forene.
Se Bogtabet i senantikken og Synkretisme
Syrien
Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest.
Se Bogtabet i senantikken og Syrien
Teoderik den Store
Mursten med Teoderik den Stores navnetræk, fundet ved Vestatemplet i Rom. Teoderiks mausoleum i Ravenna. Teoderik den Store (født 12. maj 454 i Pannonien, død 30. august 526 i Ravenna), kendt hos romerne som Flavius Theodoricus, var en østgotisk konge, som regerede fra 474 til sin død i 526.
Se Bogtabet i senantikken og Teoderik den Store
Tertullian
Quintus Septimius Florens Tertullianus, eller blot Tertullian, (ca. 160-225) regnes for en af oldkirkens mest betydningsfulde teologer og var en af kirkefædrene.
Se Bogtabet i senantikken og Tertullian
Theodosius den Store
Theodosius den Store på mønt. Theodosius den Store (Theodosius 1., egl. Flavius Theodosius 11. januar 347 – 17. januar 395) var romersk kejser 379-395, og den sidste som regerede hele Romerriget.
Se Bogtabet i senantikken og Theodosius den Store
Tidlig middelalder
Tidlig middelalder er den periode i europæisk historie, der begynder ved sammenbruddet af den romerske dominans i det 5. århundrede, og som slutter ved fremkomsten af Det Tysk-romerske rige under Otto 1. den Store i det 10. århundrede, hvorefter højmiddelalderen begynder.
Se Bogtabet i senantikken og Tidlig middelalder
Tragedie
Maske anvendt i en græsk tragedie. Scene fra tragedien ''Ifigenia i Tauris'' af Euripides. Romersk freske i Pompeji. En tragedie er en genre inden for skuespil, hvor historien ender sørgeligt.
Se Bogtabet i senantikken og Tragedie
Trier
Trier er Tysklands ældste by, beliggende ved floden Mosel i delstaten Rheinland-Pfalz og i nærheden af grænsen til Luxembourg.
Se Bogtabet i senantikken og Trier
Vestromerske rige
Det Vestromerske rige er en betegnelse for Imperium Romanum vest for Diocletians delingslinie mellem Øst- og Vestrom.
Se Bogtabet i senantikken og Vestromerske rige
Vivarium (kloster)
Vivarium var et syditalienisk kloster i det 6. århundrede.
Se Bogtabet i senantikken og Vivarium (kloster)
Vulkan (gud)
Vulkan, romersk statue fremstillet i bronze muligvis 1. århundrede, Kunstmuseet i Lyon. Vulkan (også kaldet Vulcanus eller Volcanus) var i romersk mytologi smedekunstens, ildens og vulkanernes gud.
Se Bogtabet i senantikken og Vulkan (gud)
529
----.
Se Bogtabet i senantikken og 529