Indholdsfortegnelse
394 relationer: Adam Smith, Adelard af Bath, Al-Mamun, Alan Turing, Albert Camus, Albert Einstein, Albertus Magnus, Alcuin, Aldus Manutius, Alexis de Tocqueville, Alfred North Whitehead, Amerikanske uafhængighedskrig, Analytisk filosofi, Anatolien, Anaxagoras, Anaximander, Anaximenes, Anicius Manlius Severinus Boëthius, Anselm af Canterbury, Antikken, Antisthenes, Arabisk (sprog), Archytas, Aristippos af Kyrene, Aristoteles, Arkimedes, Arne Næss, Arthur Schopenhauer, Asien, Ateisme, Athen, Auguste Comte, Augustin, Averroës, Avicenna, Axel Honneth, Ayn Rand, Bagdad, Baruch de Spinoza, Begreb, Begrebsrealisme, Bernhard af Clairvaux, Bertrand Russell, Bibelen, Biblioteket i Alexandria, Blaise Pascal, Bogtabet i senantikken, Bogtryk, Bonaventura, Britisk idealisme, ... Expand indeks (344 mere) »
Adam Smith
Adam Smith (døbt 5. juni 1723, gs; død 17. juli 1790) var en skotsk økonom og moralfilosof.
Se Filosofiens historie og Adam Smith
Adelard af Bath
Adelard af Bath (ca. 1080 – ca. 1160), lat.: Adelardus Bathensis, var en engelsk lærd fra 1100-tallet.
Se Filosofiens historie og Adelard af Bath
Al-Mamun
Abu al-Abbas Abdallah ibn Harun al-Rashid (september 7869. august 833), bedre kendt under det navn, han anvendte som kalif, al-Ma'mun eller al-Mamun, var den syvende abbasidiske kalif, der regerede fra 813 til sin død i 833.
Se Filosofiens historie og Al-Mamun
Alan Turing
Alan Mathison Turing, OBE (født 23. juni 1912, død 7. juni 1954) var en britisk matematiker som var med til at grundlægge datalogien, der blev til den moderne computer.
Se Filosofiens historie og Alan Turing
Albert Camus
Albert Camus (født 7. november 1913, død 4. januar 1960), var en fransk forfatter.
Se Filosofiens historie og Albert Camus
Albert Einstein
Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion.
Se Filosofiens historie og Albert Einstein
Albertus Magnus
Albertus Magnus eller Albert den Store, greve af Bollstädt (1206 i Lauingen an der Donau – 15 november 1280 i Köln) var en tysk filosof, teolog og naturforsker.
Se Filosofiens historie og Albertus Magnus
Alcuin
Alcuin er den midterste. Til venstre står hans discipel Rhabanus Maurus, til højre sidder ærkebiskop Otgar af Mainz. Flaccus Albinus Alcuin (omkring 735 – 19. maj 804) var munk i York.
Se Filosofiens historie og Alcuin
Aldus Manutius
Aldus Manutius (født ca. 1449, død 6. februar 1515) var en italiensk bogtrykker, lærd, forlægger og skriftstøber.
Se Filosofiens historie og Aldus Manutius
Alexis de Tocqueville
Charles Alexis Henri Maurice Clérel de Tocqueville (født 29. juli 1805 i Normandiet, død 16. april 1859 i Cannes) var en fransk politisk teoretiker, historiker og politiker.
Se Filosofiens historie og Alexis de Tocqueville
Alfred North Whitehead
Alfred North Whitehead (født 15. februar 1861, død 30. december 1947) var en engelsk matematiker og filosof, som samarbejdede med Bertrand Russell om Principia Mathematica (1910-13).
Se Filosofiens historie og Alfred North Whitehead
Amerikanske uafhængighedskrig
Den amerikanske uafhængighedskrig (1775–1783) eller amerikanske befrielseskrig (engelsk: American Revolutionary War eller American War of Independence) var en krig mellem Storbritannien og tretten britiske kolonier, som erklærede deres uafhængighed som Amerikas Forenede Stater i 1776.
Se Filosofiens historie og Amerikanske uafhængighedskrig
Analytisk filosofi
Analytisk filosofi eller angelsaksisk filosofi refererer til en række forskellige filosofiske strømninger og bevægelser, primært i Nordamerika og England.
Se Filosofiens historie og Analytisk filosofi
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).
Se Filosofiens historie og Anatolien
Anaxagoras
Anaxagóras (født ca. 500 f.v.t., i Klazomenai i Lilleasien, i nærheden af vore dages Smyrna, død 428 f.v.t.) var en græsk filosof, førsokratiker, der flyttede til Athen i 464 f.v.t.
Se Filosofiens historie og Anaxagoras
Anaximander
Anaximanders kosmologi Anaximanders syn på verdensrummet. De synlige himmellegemer er huller på en ring fyldt med ild. Anaximander (på græsk Ἀναξίμανδρος Anaxímandros) (610 f.Kr. – 546 f.Kr.) var en græsk filosof.
Se Filosofiens historie og Anaximander
Anaximenes
Anaximenes (på græsk: Άναξιμένης) fra Milet (født ca. 585 f.Kr., død ca. 525 f.Kr.) var en græsk jonisk naturfilosof, sansynligvis en af Anaximanders disciple.
Se Filosofiens historie og Anaximenes
Anicius Manlius Severinus Boëthius
Boëthius i fængslet Fra et manuskript af ''Filosofiens trøst'' - ''De consolatione philosophiae'' fra 1385 ''Dialectica'', 1547 Anicius Manlius Severinus Boëthius ca.
Se Filosofiens historie og Anicius Manlius Severinus Boëthius
Anselm af Canterbury
Anselm af Canterbury (født 1033 i Aosta, Italien, død 21. april 1109 i Canterbury i England) var en italiensk teolog og filosof af benediktinerordenen.
Se Filosofiens historie og Anselm af Canterbury
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Se Filosofiens historie og Antikken
Antisthenes
Antisthenes (græsk: Ἀντισθένης) (ca. 445 f.Kr.-365 f.Kr.) var en oldgræsk filosof fra Athen.
Se Filosofiens historie og Antisthenes
Arabisk (sprog)
Udbredelsen af arabisk som talt sprog. Udbredelsen af det arabiske alfabet. Udtrykkene arabisk og klassisk arabisk bruges almindeligvis om det rene arabiske sprog, اللغة العربية؛الفصحى (al-lughat ul-`arabiyyah: det arabiske sprog; al-fushah: klassisk arabisk), som er det sprog, Koranen er affattet på.
Se Filosofiens historie og Arabisk (sprog)
Archytas
Archytas (/ ɑːrkɪtəs /; Græsk: Ἀρχύτας; født 428 f.Kr., død 347 f.Kr.) var en oldgræsk filosof, matematiker, astronom, statsmand og strateg.
Se Filosofiens historie og Archytas
Aristippos af Kyrene
Aristippos af Kyrene er en græsk filosof der levede ca.
Se Filosofiens historie og Aristippos af Kyrene
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Se Filosofiens historie og Aristoteles
Arkimedes
Arkimedes eller Archimedes fra Syrakus (ca. 287 f.Kr. – 212 f.Kr.) var en græsk matematiker, astronom, filosof, fysiker og ingeniør.
Se Filosofiens historie og Arkimedes
Arne Næss
Arne Dekke Eide Næss (født 27. januar 1912, død 12. januar 2009) var en norsk filosof og miljøforkæmper, som i perioden fra 1939 til 1970 var professor ved universitetet i Oslo.
Se Filosofiens historie og Arne Næss
Arthur Schopenhauer
Arthur Schopenhauer (født Arthur Schoopenhauer, 22. februar 1788, død 21. september 1860) var en tysk filosof født i Danzig.
Se Filosofiens historie og Arthur Schopenhauer
Asien
Verdenskort med Asien fremhævet. Asien er verdens største kontinent, med et areal på cirka 44,58 millioner km².
Se Filosofiens historie og Asien
Ateisme
Ateisme er afvisning af eller fravær af tro på en eller flere guder.
Se Filosofiens historie og Ateisme
Athen
Athen (græsk: Αθήνα) er hovedstad i Grækenland og landets største by med indbyggere.
Se Filosofiens historie og Athen
Auguste Comte
Auguste Comte (Isidore Marie Auguste François Xavier Comte; født 17. januar 1798, død 5. september 1857) var en fransk tænker som fandt på begrebet "sociologi".
Se Filosofiens historie og Auguste Comte
Augustin
Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.
Se Filosofiens historie og Augustin
Averroës
Averroës (ابوالوليد محمد بن احمد بن محمد بن رشد, Averroes, Averrhoës eller Ibn Rushd, født 1126 i Córdoba, død 11. december 1198 i Marrakech) var en spansk-marokkansk filosof, læge og mystiker.
Se Filosofiens historie og Averroës
Avicenna
Avicenna (født 980, død 18. juni 1037) var en persisk læge, filosof og politiker, som havde betydelig indflydelse i datidens persiske verden.
Se Filosofiens historie og Avicenna
Axel Honneth
Axel Honneth (født 18. juli 1949) er en tysk professor og filosof og er først og fremmest kendt for sin anerkendelsesteori.
Se Filosofiens historie og Axel Honneth
Ayn Rand
Ayn Rand (født 2. februar 1905 i Sankt Petersborg, død 6. marts 1982 i New York), født Alisa Sinovjevna Rosenbaum (russisk:Алиса Зиновьевна Розенбаум) var en russisk/amerikansk forfatter og filosof, bedst kendt for sin filosofi "objektivisme" og bøgerne Kun den stærke er fri (engelsk: The Fountainhead) og - og verden skælvede (engelsk: Atlas Shrugged).
Se Filosofiens historie og Ayn Rand
Bagdad
Bagdad (بغداد) er Iraks hovedstad.
Se Filosofiens historie og Bagdad
Baruch de Spinoza
Gravering af Spinoza. underskriftet i Latin, siger: ''"Iuedus et Atheista"'' (Jøde og Ateist) Statue af Baruch Spinoza i Haag. Første side af Spinozas ''magnum opus'' Spinozahus ved ''Spinozalaan'' i Rijnsburg. Statue af Baruch Spinoza i Voorburg.
Se Filosofiens historie og Baruch de Spinoza
Begreb
Begreb kommer af plattysk (begreb, begrip) og betyder "det, man har grebet om" (svarende til latin conceptus.
Se Filosofiens historie og Begreb
Begrebsrealisme
Begrebsrealismen er en opfattelse med rødder i middelalderen, som går ud på, at almenbegreber har en selvstændig eksistens ved siden af enkelttingene.
Se Filosofiens historie og Begrebsrealisme
Bernhard af Clairvaux
Bernardi Opera, 1719 Bernhard af Clairvaux (født ca. 1090, død 20. august 1153) var en munk af burgundisk aristokratisk slægt.
Se Filosofiens historie og Bernhard af Clairvaux
Bertrand Russell
Bertrand Arthur William Russell, den 3.
Se Filosofiens historie og Bertrand Russell
Bibelen
En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.
Se Filosofiens historie og Bibelen
Biblioteket i Alexandria
Inskription fra år 56 e.Kr, hvori Biblioteket i Alexandria omtales. Biblioteket i Alexandria var i antikken det største bibliotek i verden og gjorde Alexandria til et førende lærdomscenter.
Se Filosofiens historie og Biblioteket i Alexandria
Blaise Pascal
Blaise Pascal (født 19. juni 1623 i Clermont-Ferrand, død 19. august 1662 i Paris) var en fransk matematiker, fysiker, opfinder og filosof.
Se Filosofiens historie og Blaise Pascal
Bogtabet i senantikken
Bogtabet i senantikken (mellem det sene 4. og sene 6. århundrede) er et uerstatteligt tab for den kulturelle arv fra antikken.
Se Filosofiens historie og Bogtabet i senantikken
Bogtryk
Avispresse Bogtrykkunsten er fremstilling af tekst og billeder med trykfarve på papir ved hjælp af en bogtrykpresse (håndpresse) eller en trykpresse.
Se Filosofiens historie og Bogtryk
Bonaventura
Bonaventura (Giovanni Fidanza født Bagnoregio mellem 1217 og 1221 og død i Lyon 1274) var franciskanermunk, teolog/filosof, biskop/kardinal og helgenkåret.
Se Filosofiens historie og Bonaventura
Britisk idealisme
Britisk idealisme I slutningen af 1900-tallet genoplives Hegels tanker i den britiske idealisme.
Se Filosofiens historie og Britisk idealisme
Bruno Latour
Bruno Latour (født 22. juni 1947 i Beaune, Frankrig, død 8. oktober 2022 i Paris, Frankrig) var en fransk filosof, antropolog og sociolog.
Se Filosofiens historie og Bruno Latour
Buddhisme
Stående Buddha-statue udstillet på Tokyo Nationalmuseum. En af de tidligste kendte repræsentationer af Buddha, fra 1.-2. århundrede efter vor tidsregning. Buddhisme er en ikke-teistisk religion, som er baseret på læren fra Siddharta Gautama (sanskrit; på pāli: Siddhāttha Gotama), som antages at have levet i Indien i perioden fra omkring 563 f.Kr.
Se Filosofiens historie og Buddhisme
Carl Henrik Koch
Carl Henrik Koch (født 15. november 1938 i Usserød) er en dansk filosof og videnskabshistoriker, ansat ved Københavns Universitet fra 1966; fra 1988 som docent.
Se Filosofiens historie og Carl Henrik Koch
Cattedrale di Santa Maria del Fiore
Santa Maria del Fiore Cattedrale di Santa Maria del Fiore (eller blot Duomo) er domkirken i Firenze.
Se Filosofiens historie og Cattedrale di Santa Maria del Fiore
Charles Darwin
Charles Robert Darwin (født 12. februar 1809, død 19. april 1882) var en engelsk naturforsker og geolog.
Se Filosofiens historie og Charles Darwin
Charles Sanders Peirce
Charles Sanders Peirce (udtales pørs) (født 10. september 1839, død 19. april 1914) var en amerikansk polyhistor, født i Cambridge, Massachusetts.
Se Filosofiens historie og Charles Sanders Peirce
Charles-Louis de Secondat Montesquieu
Charles-Louis de Secondat, baron de la Brède et de Montesquieu (født 18. januar 1689 på Château de la Brède, død 10. februar 1755 i Paris) var en fransk forfatter og politolog.
Se Filosofiens historie og Charles-Louis de Secondat Montesquieu
Christian Wolff (filosof)
Christian (von) Wolff (Wolf eller Wolfius, født 24. januar 1679 i Breslau, død 9. april 1754 i Halle) var en tysk friherre, filosof og matematiker med viden på mange områder.
Se Filosofiens historie og Christian Wolff (filosof)
Chrysippos
Chrysippos fra Soli (Græsk: Chrysippos ho Soleus, Χρύσιππος ὁ Σολεύς), ca.
Se Filosofiens historie og Chrysippos
Cistercienserordenen
Våben for Cistercienserordenen Cistercienserordenen er en gren af Benediktinerordenen, der har navn efter moderklostret Cîteaux (Cistercium) ved Dijon, stiftet 1098 af Robert de Molesme (Robert fra Champagne), som ville reformere benediktinerne.
Se Filosofiens historie og Cistercienserordenen
Claude Lévi-Strauss
Claude Lévi-Strauss (født 28. november 1908 i Bruxelles, død 30. oktober 2009 i Paris) var en fransk antropolog, etnolog og filosof, kendt som en af strukturalismens grundlæggere.
Se Filosofiens historie og Claude Lévi-Strauss
Computer
Bærbar computer Acer Aspire 5600 En computer er en maskine, der kan programmeres til automatisk at udføre nogle talmæssige eller logiske beregninger.
Se Filosofiens historie og Computer
Cosimo de' Medici
Cosimo de' Medici (27. september 1389 – 1. august 1464) var en italiensk bankmand, politiker og mæcen i bystaten Firenze.
Se Filosofiens historie og Cosimo de' Medici
Cypern
Cypern (Κύπρος, Kıbrıs) er en ø i Middelhavet ca.
Se Filosofiens historie og Cypern
David Favrholdt
David Cornaby Favrholdt (24. april 1931 i Junction City, Oregon, USA - 6. december 2012 i Odense) var en dansk filosof, uddannet cand.psych. og mag.art. i psykologi og filosofi og senere dr.phil. ved Københavns Universitet.
Se Filosofiens historie og David Favrholdt
David Hume
David Hume (født 26. april 1711, død 25. august 1776) var en skotsk filosof og historiker.
Se Filosofiens historie og David Hume
De fire elementer
De fire elementer spillede en stor rolle i Middelalderen. Miniature fra Isidora af Sevillas ''De natura rerum''. De fire elementer (element er engelsk og betyder på dansk grundstof) er jord, ild, vand og luft.
Se Filosofiens historie og De fire elementer
Demokrati
Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.
Se Filosofiens historie og Demokrati
Demokrit
Buste af Demokrit Demokrit (græsk: Δημόκριτος, Dēmokritos, "folkevalgt"; latin: Democritus) var en græsk filosof fra Abdera født omkring 460 f.Kr.
Se Filosofiens historie og Demokrit
Den Franske Revolution
Jean-Pierre Houël, ''Stormen på Bastillen'', 14. juli 1789. Den franske revolution er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig 1789-1799, og som medførte enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød.
Se Filosofiens historie og Den Franske Revolution
Den Islamiske Guldalder
Illustration af diskussion med Sokrates, omkring 13. århundrede Islams guldalder er en periode i islams historie, hvor den økonomiske udvikling, videnskaben og kulturlivet blomstrede.
Se Filosofiens historie og Den Islamiske Guldalder
Den sproglige vending
Den sproglige vending er en teoriudvikling inden for humaniora, der problematiserer "den umiddelbare (neutrale) forbindelse mellem et fænomen eller en ting og et bestemt sprogligt udtryk" og som fremfører, at fænomener og begreber ikke kan eksistere uden et sprog; "eller mere præcist, de er ikke mere fundamentale end det sprog, hvorigennem de formuleres." Denne indsigt/påstand medfører, at "adgangen til virkeligheden uundgåeligt går gennem sproget." Derfor bliver sproget et særligt centralt fænomen at forholde sig til, da sproget ikke som sådan er "et neutralt redskab, der blot formidler virkeligheden til os.
Se Filosofiens historie og Den sproglige vending
Denis Diderot
Denis Diderot (født 5. oktober 1713, død 31. juli 1784) var en fransk filosof, forfatter og redaktør af den første moderne encyklopædi.
Se Filosofiens historie og Denis Diderot
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Se Filosofiens historie og Det Byzantinske Rige
Det ontologiske gudsbevis
Biskoppen Anselm af Canterbury var den første, der opstillede et ontologisk gudsbevis Det ontologiske gudsbevis er et bevis for guds eksistens formuleret af skolastikkens filosof Anselm af Canterbury.
Se Filosofiens historie og Det ontologiske gudsbevis
Det Osmanniske Rige
Det Osmanniske Rige eller Osmannerriget var et stort tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299.
Se Filosofiens historie og Det Osmanniske Rige
Det psykofysiske problem
... kroppen, der indeholder sjælen, der tænker kroppen, der indeholder sjælen, der tænker kroppen, osv. … Det psykofysiske problem er et af filosofiens store problemer.
Se Filosofiens historie og Det psykofysiske problem
Differentialregning
tangent) viser differentialkvotientens variation ved forskellige x-værdier for funktionen: f(x).
Se Filosofiens historie og Differentialregning
Diogenes
Diogenes (født ca. 412 f.Kr., død 323 f.Kr.) er den mest kendte af antikkens kyniske vismænd.
Se Filosofiens historie og Diogenes
Diogenes Laertius
Vitae et sententiae philosophorum, 1611 Diogenes Laertius (ca. 3. Årh. e.Kr.) skrev en filosofihistorie om klassisk græsk filosofi.
Se Filosofiens historie og Diogenes Laertius
Dominikanerordenen
San Marco, Firenze. Dominikanerordenen (officielt navn Ordo Fratrum Praedicatorum, oversat til Prædikebrødrenes orden) er en religiøs orden grundlagt af den spanske præst Dominicus (Domingo de Guzmán) i 1215 og stadfæstet af paven nogle år senere.
Se Filosofiens historie og Dominikanerordenen
Domitian
Titus Flavius Domitianus (24. oktober 51 – 18. september 96), kendt som Domitian, var romersk kejser 81 – 96.
Se Filosofiens historie og Domitian
Dybdeøkologi
Dybdeøkologien udsprang oprindeligt af etiske overvejelser over miljøproblemerne.
Se Filosofiens historie og Dybdeøkologi
Edmund Burke
Edmund Burke (født 12. januar 1729, død 9. juli 1797) var en engelsk-irsk konservativ politiker, forfatter, taler og politisk filosof, mangeårigt medlem af det britiske underhus for Whig-partiet.
Se Filosofiens historie og Edmund Burke
Edmund Husserl
Edmund Husserl (døbt Edmund Gustav Albrecht Husserl født 8. april 1859, død 27. april 1938) var tysk filosof og skriver sig ind i filosofiens historie som grundlæggeren af den moderne fænomenologi.
Se Filosofiens historie og Edmund Husserl
Eksistentialisme
Eksistentialisme er en retning inden for filosofi og litteratur, der især er repræsenteret af de to franske filosoffer og forfattere Jean-Paul Sartre og Simone de Beauvoir.
Se Filosofiens historie og Eksistentialisme
Eleaterne
Eleaterne var en skole af førsokratiske filosoffer fra den græske koloni Elea i Italien.
Se Filosofiens historie og Eleaterne
Emmanuel Levinas
Emmanuel Levinas (født 12. januar 1906 i Kovno, Litauen (dav. Russiske Kejserrige), død 25. december 1995 i Paris, Frankrig) var en fransk filosof og Talmud-tolker.
Se Filosofiens historie og Emmanuel Levinas
Empedokles
Empedokles (omkring 490 – omkring 430 f.Kr.) var en græsk, førsokratisk filosof, bosat i Akragas (vore dages Agrigento) i Magna Graecia.
Se Filosofiens historie og Empedokles
Empirisme
Empirisme er en erkendelsesteori, der betoner erfaringens rolle i etablering af viden.
Se Filosofiens historie og Empirisme
Encyklopædi
Forside fra Encyclopédie Brockhaus Konversations-Lexikon, 1902 En encyklopædi er en samling af tekst, figurer, billeder, lyd og/eller video, der beskriver den menneskelige viden enten i almindelighed eller inden for et afgrænset felt.
Se Filosofiens historie og Encyklopædi
Epiktet
Epiktet (født ca. 55, død ca. 135) var en romersk stoisk filosof.
Se Filosofiens historie og Epiktet
Epikur
Epikur (født i 341 f.Kr., død i 270 f.Kr.) var en græsk filosof fra den hellenistiske periode.
Se Filosofiens historie og Epikur
Epoke
En epoke er en længere tidsperiode præget af betydningsfulde begivenheder.
Se Filosofiens historie og Epoke
Erasmus af Rotterdam
Erasmus af Rotterdam, Desiderius Erasmus Roterodamus, eller bare Erasmus (født Gerrit Gerritszoon 28. oktober 1466 i Rotterdam i Holland, død 12. juli 1536 i Basel) var en nederlandsk augustinerkannik, teolog, filolog og filosof.
Se Filosofiens historie og Erasmus af Rotterdam
Erkendelsesteori
Erkendelsesteori (også kaldet epistemologi) er en gren inden for filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og grænserne for menneskelig viden og erkendelse.
Se Filosofiens historie og Erkendelsesteori
Etik
Etik og moral er begreber, der i bredeste forstand betegner synspunkter om, hvordan man bør opføre sig.
Se Filosofiens historie og Etik
Euklid
Euklid el.
Se Filosofiens historie og Euklid
F.H. Bradley
Francis Herbert Bradley (født 30. januar 1846 i Clapham, død 18. september 1924 i Oxford) var en engelsk filosof.
Se Filosofiens historie og F.H. Bradley
Fænomenologi
Fænomenologi (fra græsk phainómenon "det, der viser sig" og lógos "studie") er - ifølge Stanford Encyclopedia of Philosophys definition - en filosofisk undersøgelse af oplevelsens og bevidsthedens strukturer, som disse opleves af individet selv.
Se Filosofiens historie og Fænomenologi
Félix Guattari
Pierre-Félix Guattari (gwataʁi) (født 30. april 1930, død 29. august 1992) var en fransk psykoanalytiker, filosof og semiotiker; han grundlagde både skizoanalyse og økosofi.
Se Filosofiens historie og Félix Guattari
Fønikere
Fønikisk skulptur fra Spanien. Fønikiske byer og handelsruter. Fønikerne var et kana'anæisk folkeslag fordelt i en række forskellige bystater kaldet Fønikien rundt om Middelhavet – hovedsageligt i Levanten.
Se Filosofiens historie og Fønikere
Førsokratikere
Førsokratikere, også kaldet præsokratikere, er fællesbetegnelsen for de græske filosoffer, der levede fra ca.
Se Filosofiens historie og Førsokratikere
Ferdinand de Saussure
Ferdinand de Saussure (født 26. november 1857, død 22. februar 1913) var en schweizisk lingvist og betragtes som strukturalismens grundlægger.
Se Filosofiens historie og Ferdinand de Saussure
Filolaos
Filolaos (Φιλόλαος, Philólaos; c. 370-385 fvt.) var en græsk pythagoræer og førsokratisk filosof.
Se Filosofiens historie og Filolaos
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Se Filosofiens historie og Filosofi
Filosofi i middelalderen
Filosofi i middelalderen omfatter mange og meget forskelligartede filosofiske strømninger, der udviklede sig gennem hele perioden fra Antikkens slutning (5. årh.) til begyndelsen af Moderne tid (16. årh.). Ét forhold som dog som dominerede i det vestlige Europa var den katolske kirke, den var ikke den standardiserede enhed, vi kender i dag, men den skabte internationale netværk gennem det pavelige diplomati og gejstlighed (særligt munkevæsenet).
Se Filosofiens historie og Filosofi i middelalderen
François de La Rochefoucauld
François de La Rochefoucauld (født 15. september 1613, død 17. marts 1680) var en fransk filosof og forfatter, der indtil 1680 havde den adelige titel af Prince de Marcillac. Han udtrykte i sine aforismer (maksimer) et menneskesyn præget af hans praktiske erfaring og stræbte efter, når han skrev disse korte levesætninger, hverken at udtrykke sig sentimentalt eller fordømmende.
Se Filosofiens historie og François de La Rochefoucauld
Francis Bacon (filosof)
Francis Bacon (født 22. januar 1561, død 9. april 1626) var britisk filosof, statsmand og forfatter.
Se Filosofiens historie og Francis Bacon (filosof)
Francisco Suárez
Monument i hans fødeby Granada, Spanien Francisco Suárez (født 5. januar 1548, død 25. september 1617) var en spansk, jesuitisk, katolsk præst, filosof og teolog, en af de ledende figurer i Salamanca-skolen, og anses generelt for at være en af de største skolastikere efter Thomas Aquinas.
Se Filosofiens historie og Francisco Suárez
Franciskanerordenen
Giotto: Pave Innocens 3.s drøm - Se også:Frans af Assisis liv i Giottos billeder. Franciskanerordenen (Ordo Fratrum Minorum (O.F.M.), "Mindrebrødrenes Orden", i Danmark kaldet Gråbrødre) blev grundlagt af den den hellige Frans af Assisi i 1209.
Se Filosofiens historie og Franciskanerordenen
Frankfurterskolen
Max Horkheimer (t.v.) og Theodor W. Adorno (t.h) med Jürgen Habermas og Siegfried Landshut i baggrunden. Foto taget i Heidelberg i 1964 Frankfurterskolen er betegnelsen for en original retning inden for nymarxistisk kultur-, sociologi- og samfundsteori i det 20. århundrede.
Se Filosofiens historie og Frankfurterskolen
Frans af Assisi
Frans af Assisi, malet af El Greco. Frans af Assisi, (5. juli 1182 – 3. oktober 1226), er grundlæggeren af Franciskanerordenen.
Se Filosofiens historie og Frans af Assisi
Frelse
Betegnelsen Frelse kendes fra de mange frelsesreligioner, hvor frelsen består i, at den troende udfries fra den fortabelse, der følger med synd.
Se Filosofiens historie og Frelse
Friedrich Engels
Friedrich Engels (født 28. november 1820, død 5. august 1895) var en tysk socialistisk teoretiker.
Se Filosofiens historie og Friedrich Engels
Friedrich Nietzsche
Friedrich Wilhelm Nietzsche (født 15. oktober 1844, død 25. august 1900) var en tysk filosof, åndstænker, kulturkritiker, komponist, digter og filolog, hvis arbejde har haft en stor indflydelse på moderne filosofi.
Se Filosofiens historie og Friedrich Nietzsche
Friedrich Schleiermacher
Friedrich Daniel Ernst Schleiermacher (født 21. november 1768 i Breslau, død 12. februar 1834 i Berlin) var en tysk protestantisk teolog og filosof.
Se Filosofiens historie og Friedrich Schleiermacher
Friedrich von Schelling
Friedrich Wilhelm Joseph von Schelling, født 27. januar 1775 i Leonberg i Württemberg, død 20. august 1854 i Bad Ragaz, var en tysk filosof.
Se Filosofiens historie og Friedrich von Schelling
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Se Filosofiens historie og Fysik
Galen
Galen (græsk: Γαληνός, Galēnos; latin: Claudius Galenus; 129Encyclopædia Britannica, vol. IV, pp. 385, 1984 –ca. 200 eller 216) fra Pergamon var en fremtrædende læge fra antikken, hvis teorier dominerede den vestlige lægevidenskab i mere end tusind år.
Se Filosofiens historie og Galen
Galileo Galilei
Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.
Se Filosofiens historie og Galileo Galilei
Gaston Bachelard
Gaston Bachelard (født 27. juni 1884 i Bar-sur-Aube, død 6. oktober 1962 i Paris) var en fransk filosof, der især har arbejdet med videnskabsteori og poesiens filosofi.
Se Filosofiens historie og Gaston Bachelard
Günther Anders
Günther Anders (født Günther Stern 12. juli 1902 i Breslau, død 17. december 1992 i Wien) var en tysk filosof.
Se Filosofiens historie og Günther Anders
Georg Wilhelm Friedrich Hegel
Georg Wilhelm Friedrich Hegel (født 27. august 1770 i Stuttgart, død 14. november 1831 i Berlin) var en tysk filosof.
Se Filosofiens historie og Georg Wilhelm Friedrich Hegel
George Berkeley
George Berkeley (født 12. marts 1685 i County Kilkenny, død 14. januar 1753 i Oxford) er en irsk filosof fra oplysningstiden, der hører til den fortrinsvis britiske empiriske retning, som står i modsætning til den især franske rationalisme.
Se Filosofiens historie og George Berkeley
Georgios Gemistos Plethon
Et af Plethons manuskripter på græsk fra begyndelsen af 1400-tallet Georgios Gemistos Plethon (gr.: Γεώργιος Πλήθων Γεμιστός, født ca. 1355 i Det byzantinske rige, død 26.
Se Filosofiens historie og Georgios Gemistos Plethon
Gilles Deleuze
Gilles Deleuze (fransk udtale:; født 18. januar 1925 i Paris, død 4. november 1995, samme sted) var en fransk filosof.
Se Filosofiens historie og Gilles Deleuze
Giordano Bruno
Giordano Bruno (født 1548, død 17. februar 1600) var en italiensk filosof og digter.
Se Filosofiens historie og Giordano Bruno
Giorgio Agamben
Giorgio Agamben (født den 22. april 1942 i Rom, Italien) er en italiensk tænker, bedst kendt for sine undersøgelser af begrebet om undtagelsestilstanden og homo sacer ("nøgent liv", blottet liv eller bart liv, som i reduceret til "bare" liv).
Se Filosofiens historie og Giorgio Agamben
Godhed (filosofi)
I de abrahamitiske religioner – jødedom, kristendom og islam, repræsenteres godheden som regel af Gud. Godhed eller velvilje er et filosofisk og religiøst begreb som er modsætningen til ondskab og betegner det som er moralsk rigtigt.
Se Filosofiens historie og Godhed (filosofi)
Gorgias
Ruiner af Gorgias' hjemby Leontini. Gorgias (Γοργίας) (ca. 485 f.Kr. – 380 f.Kr.) var en græsk førsokratisk filosof og retoriker fra Leontini på Sicilien, muligvis en elev af Empedokles.
Se Filosofiens historie og Gorgias
Gottfried Wilhelm Leibniz
Gottfried Wilhelm Leibniz (født 1. juli 1646, død 1716), tysk rationalistisk filosof, matematiker og politisk rådgiver.
Se Filosofiens historie og Gottfried Wilhelm Leibniz
Gotthold Ephraim Lessing
Gotthold Ephraim Lessing (født 22. januar 1729, død 15. februar 1781 i Kamenz (i Sachsen), var en tysk filosof, forfatter og kunstkritiker. Hans skuespil og teoretiske skrifter havde en stor indflydelse på tysk og vestlig litteratur. Han anses bredt af teaterhistorikere for at være verdens første dramaturg.
Se Filosofiens historie og Gotthold Ephraim Lessing
Gottlob Frege
Friedrich Ludwig Gottlob Frege (født 8. november 1848 i Wismar, død 26. juli 1925 i Bad Kleinen) var en tysk matematiker, logiker og filosof.
Se Filosofiens historie og Gottlob Frege
Gud
Gud har flere betydninger.
Se Filosofiens historie og Gud
Hannah Arendt
Hannah Arendt egentlig Johanna Arendt (født 14. oktober 1906 i Linden, nu Hannover, død 4. december 1975 i New York) var en tysk politolog og filosof af jødisk afstamning.
Se Filosofiens historie og Hannah Arendt
Hans Jonas
Hans Jonas (født 10. maj 1903, død 5. februar 1993) er en tysk-amerikansk filosof.
Se Filosofiens historie og Hans Jonas
Hans Reitzels Forlag
Hans Reitzels Forlag, grundlagt i 1949 af Hans Reitzel, er et dansk forlag, der udgiver fag- og lærebøger inden for psykologi, socialt arbejde, pædagogik, samfundsvidenskab, humaniora, økonomi, jura, kommunikation og organisations- og ledelsesfag.
Se Filosofiens historie og Hans Reitzels Forlag
Hans-Georg Gadamer
Hans-Georg Gadamer (født 11. februar 1900, død 13. marts 2002) var en tysk filosof som er kendt for sit arbejde med den filosofiske hermeneutik.
Se Filosofiens historie og Hans-Georg Gadamer
Harun al-Rashid
Harun al-Rashid (født 26. marts 763, død 24. marts 809) var en kalif i Baghdad af abbaside-imperiet.
Se Filosofiens historie og Harun al-Rashid
Hedonisme
Hedonisme (af græsk ηδονή idoní "lyst") er læren om, at nydelsen er det højeste gode, og at mennesket i sidste ende kun handler for at opnå nydelse.
Se Filosofiens historie og Hedonisme
Hellenismen
Den hellenistiske verden 323 f.Kr. Hellenismen er en betegnelse for en periode af oldtidens historie, hvor den græske kultur etablerede sig som en verdenskultur og selv blev påvirket af de orientalske kulturer.
Se Filosofiens historie og Hellenismen
Henri Bergson
Henri-Louis Bergson (født 18. oktober 1859, død 4. januar 1941) var en fransk filosof og forfatter, som var blandt de mere indflydelsesrige i sine levedage.
Se Filosofiens historie og Henri Bergson
Henri Poincaré
Jules Henri Poincaré (IPA) (født 29. april 1854 i Nancy, død 17. juli 1912 i Paris), var en af Frankrigs største matematikere og fysikere og tillige en videnskabsfilosof.
Se Filosofiens historie og Henri Poincaré
Heraklit
Heraklit, som Johannes Moreelse tænkte sig ham. Heraklit (født 540 f.v.t, død 480 f.v.t.) var en græsk filosof, bosat i Efesos.
Se Filosofiens historie og Heraklit
Herbert Marcuse
Herbert Marcuse (født 19. juli 1898 i Berlin, død 29. juli 1979) var en tysk-amerikansk filosof og sociolog, som tilhørte Frankfurterskolen.
Se Filosofiens historie og Herbert Marcuse
Herbert Spencer
Herbert Spencer (født 27. april 1820 i Derby, død 8. december 1903 i Brighton) var en engelsk filosof, sociolog og liberalistisk politisk teoretiker.
Se Filosofiens historie og Herbert Spencer
Hermann Schmitz
Hermann Schmitz (født 16. maj 1928 i Leipzig, død 5. maj 2021) var en tysk filosof, kendt som nyfænomenologiens grundlægger.
Se Filosofiens historie og Hermann Schmitz
Hermeneutik
Ordet hermeneutik stammer fra græsk og betyder fortolke eller oversætte og var oprindeligt en teologisk opfindelse.
Se Filosofiens historie og Hermeneutik
Hinduisme
Hinduisme er en indisk religion og levevis, der er en af verdens ældste, og den har en kompleks og mangfoldig karakterJens Toft Ravn Pedersen 2016Michaels, A. (2004).
Se Filosofiens historie og Hinduisme
Hippokrates
Ruiner af Hippokrates berømte lægetempel Hippókrates (460 – mellem 375 og 351 f.Kr.) var en græsk læge hvis navn har nydt en helt usædvanlig berømmelse i lægekunstens historie.
Se Filosofiens historie og Hippokrates
Historie
Kristian Erslev i 1922. Erslev var en hovedperson i professionaliseringen af historiefaget i Danmark. Historie henviser enten til det, der skete i fortiden, eller forskningen i og formidlingen af denne fortid, dvs.
Se Filosofiens historie og Historie
Historiefilosofi
Historiefilosofi omfatter teorier om historiens karakter og forløb.
Se Filosofiens historie og Historiefilosofi
Hugo Grotius
Hugo Grotius (født 10. april 1583, død 28. august 1645) var hollandsk jurist og retsfilosof.
Se Filosofiens historie og Hugo Grotius
Ibn Khaldun
Abd al-Rahman ibn Muhammad Ibn Khaldun (født 27. maj 1332, død 17. marts 1406) var en arabisknordafrikansk historiker og jurist.
Se Filosofiens historie og Ibn Khaldun
Idéhistorie
Idéhistorie er historien om ideernes udtryk, forandring eller betydning.
Se Filosofiens historie og Idéhistorie
Immanuel Kant
Immanuel Kant (født 22. april 1724, død 12. februar 1804) var en tysk filosof.
Se Filosofiens historie og Immanuel Kant
Imre Lakatos
Imre Lakatos (født 9. november 1922 i Debrecen, død 2. februar 1974 i London) var en jødisk-ungarsk videnskabsteoretiker og matematiker, uddannet i filosofi og matematik i Ungarn.
Se Filosofiens historie og Imre Lakatos
Indien
Indien, officielt Republikken Indien (भारत गणराज्य (IAST: Bhārat Gaṇarājya); Republic of India), er en suveræn stat i den sydlige del af Asien, hvor landet udgør hovedparten af det indiske subkontinent.
Se Filosofiens historie og Indien
Induktionsproblemet
Induktionsproblemet er det filosofiske spørgsmål om, hvorvidt induktion fører til viden i den klassisk-filosofiske forstand.
Se Filosofiens historie og Induktionsproblemet
Industrialisering
Dampmaskinen var den første kunstige kraftkilde, der satte gang i industrialiseringen. Industribygninger i England omkring 1888. Ved industri forstås brugen af ”mekaniske” kraftkilder til at fremstille varer og forædle råvarer.
Se Filosofiens historie og Industrialisering
Iran
Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.
Se Filosofiens historie og Iran
Isaac Newton
Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.
Se Filosofiens historie og Isaac Newton
Islam
Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.
Se Filosofiens historie og Islam
Islamiske ekspansion
Den islamiske ekspansion er islams territoriale udvidelser i middelalderen.
Se Filosofiens historie og Islamiske ekspansion
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.
Se Filosofiens historie og Italien
Italiensk renæssance
Den italienske renæssance betegner den tidligste fase af Renæssancen, som var overgangsperioden mellem Middelalderen og Tidlig moderne tid (slutningen af 14. århundrede til omkring 1600).
Se Filosofiens historie og Italiensk renæssance
Jacques Derrida
Jacques Derrida (født 15. juli 1930 i El Biar, fransk Algeriet, død 9. oktober 2004 i Paris) var en algiersk født fransk filosof og hovedkraften bag udviklingen af den såkaldte dekonstruktion.
Se Filosofiens historie og Jacques Derrida
Jacques Lacan
Jacques Marie Émile Lacan (født 13. april 1901, død 9. september 1981) var en fransk psykoanalytiker og psykiater, der har fremsat fremtrædende bidrag til psykoanalysen og filosofi.
Se Filosofiens historie og Jacques Lacan
Jainisme
Jainisme er en indisk religion baseret på Mahavir Swamis (599-527 f.Kr.) forkyndelser.
Se Filosofiens historie og Jainisme
Japan
Japan (japansk: 日本, Nippon eller Nihon og formelt 日本国, Nihonkoku) er en østat i Østasien.
Se Filosofiens historie og Japan
Jørgen Jørgensen (filosof)
Jens Jørgen Frederik Theodor Jørgensen (født 1. april 1894 i Haderup ved Skive, død 30. juli 1969 på Københavns Amtssygehus i Gentofte) var en dansk filosof og professor.
Se Filosofiens historie og Jørgen Jørgensen (filosof)
Jürgen Habermas
Jürgen Habermas (født 18. juni 1929 i Düsseldorf) er en tysk filosof og sociolog inden for kritisk teori.
Se Filosofiens historie og Jürgen Habermas
Jean le Rond d'Alembert
Jean le Rond d'Alembert (født 16. november 1717, Paris, død 29. oktober 1783, Paris) var en fransk matematiker, fysiker og filosof.
Se Filosofiens historie og Jean le Rond d'Alembert
Jean-Jacques Rousseau
Jean-Jacques Rousseau (28. juni 1712 — 2. juli 1778) var en schweizisk filosof fra oplysningstiden.
Se Filosofiens historie og Jean-Jacques Rousseau
Jean-Paul Sartre
Jean-Paul Charles Aymard Sartre (født 21. juni 1905, død 15. april 1980) var en fransk eksistentialist, eksistentiel filosof og forfatter.
Se Filosofiens historie og Jean-Paul Sartre
Jeremy Bentham
Jeremy Bentham (født 15. februar 1748 i London, død 6. juni 1832 i London) var en engelsk filosof.
Se Filosofiens historie og Jeremy Bentham
Johann Georg Hamann
Johann Georg Hamann (født 27. august 1730 i Königsberg, Østpreussen, død 21. juni 1788 i Münster, Westfalen) var en tysk filosof og forfatter fra oplysningstiden, dog således at han snarere må regnes til modoplysningen (tysk: Gegenaufklärung, engelsk: Counter-Enlightenment), på grund af en hang til det irrationelle og hans anvendelse af et mystisk-profetisk sprog, hvad der gav ham tilnavnet Magus in Norden ("Den vise mand i Norden", jfr.
Se Filosofiens historie og Johann Georg Hamann
Johann Gottfried von Herder
Johan Gottfried Herder eller Johann Gottfried von Herder (født 25. august 1744 i Mohrungen i Østpreussen som på dette tidspunkt hørte under Preussen, død 18. december 1803 i Weimar) var en tysk digter, filosof og teolog under den tyske Weimar-klassicisme og på sin tid en af de mest indflydelsesrige forfattere og tænkere i Tyskland; han regnes til den klassiske «firstjerne» fra Weimar – zum klassischen „Viergestirn“ von Weimar – sammen med Christoph Martin Wieland, Johann Wolfgang von Goethe og Friedrich von Schiller.
Se Filosofiens historie og Johann Gottfried von Herder
Johann Gottlieb Fichte
Johann Gottlieb Fichte, ”den ældre Fichte”, (født 19. maj 1762 i Rammenau, Sachsen, død 27. januar 1814 i Berlin), var en tysk filosof; far til filosoffen Immanuel Hermann Fichte, "den yngre Fichte".
Se Filosofiens historie og Johann Gottlieb Fichte
Johann Gutenberg
Johann Gutenberg i en posthum fremstilling fra det 16. århundrede. Der findes ingen autentiske afbildninger af Gutenberg. Gutenbergbibelen, Gutenbergs hovedværk Johann Gutenberg (født 1394, død 3. februar 1468), født Johannes Gensfleisch zur Laden zum Gutenberg i Mainz, Tyskland.
Se Filosofiens historie og Johann Gutenberg
Johannes Duns Scotus
Johannes Duns Scotus (født ca. 1266, død 8. november 1308) var en skotsk skolastisk filosof og teolog, der tilhørte franciskanerordenen.
Se Filosofiens historie og Johannes Duns Scotus
John Dewey
John Dewey (født 20. oktober 1859, død 1. juni 1952) var en amerikansk filosof, pædagog og progressiv reformator.
Se Filosofiens historie og John Dewey
John Locke
John Locke (født 29. august 1632 i Wrington, død 28. oktober 1704) var en engelsk filosof, der primært var optaget af samfundsforhold og erkendelsesteori (epistemologi).
Se Filosofiens historie og John Locke
John Stuart Mill
John Stuart Mill (født 20. maj 1806, død 8. maj 1873) var en engelsk filosof.
Se Filosofiens historie og John Stuart Mill
Judith Butler
Judith Butler (født 24. februar 1956) er en amerikansk post-strukturalistisk filosof, sociolog og queer-teoretiker, der er ansat ved instituttet for Retorik og Komparativ litteratur på University of California, Berkeley.
Se Filosofiens historie og Judith Butler
Julia Kristeva
Julia Kristeva (født 29. juni 1941 i Sliven) er en fransk/bulgarsk filosof.
Se Filosofiens historie og Julia Kristeva
Justinian 1.
Justinian 1. afbilledet på en mosaik i San Vitale basilika i Ravenna Justinian I (Flavius Petrus Sabbatius Iustinianus Augustus, født 11. maj 483, død 14. november 565) var en øst-romersk kejser, som regerede 527-565.
Se Filosofiens historie og Justinian 1.
Justus Hartnack
Johan Justus Daniel Gustav Volmer Hartnack (29. maj 1912 i København – 1. maj 2005) var en dansk filosof, dr.phil. og professor ved Aarhus Universitet.
Se Filosofiens historie og Justus Hartnack
Kalif
Den første kalif Abu Bakr stopper et opløb i Mekka. En kalif er den øverste leder i et kalifat, som er en særlig islamisk politisk-religiøs organisationsform.
Se Filosofiens historie og Kalif
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland.
Se Filosofiens historie og Karl den Store
Karl Jaspers
Karl Jaspers (født 23. februar 1883, død 26. februar 1969) var en tysk filosof og psykiater, der sammen med Martin Heidegger blev betragtet som én af den tyske eksistensfilosofis mest fremtrædende repræsentanter.
Se Filosofiens historie og Karl Jaspers
Karl Marx
Karl Heinrich Marx (født 5. maj 1818 i Trier, død 14. marts 1883 i London) var en tysk sociolog, politisk økonom og filosof.
Se Filosofiens historie og Karl Marx
Karl Popper
Sir Karl Raimund Popper (født 28. juli 1902 i Wien, død 17. september 1994 i London) var en østrigsk videnskabsfilosof.
Se Filosofiens historie og Karl Popper
Karolingisk renæssance
Alcuin (i midten) var en af den karolingiske renæssances mest betydningsfulde personligheder. Til venste står Raban Maur, til højre sidder Otgar af Mainz. Den Karolingiske renæssance betegner den strømning af intellektuel og kulturel genfødsel af romersk kultur, der fandt sted i Vesteuropa i slutningen af 8.
Se Filosofiens historie og Karolingisk renæssance
Karsten Friis Johansen
Karsten Friis Johansen (5. december 1930 på Frederiksberg, død 29. juli 2010) var en dansk klassisk filolog og filosofihistoriker.
Se Filosofiens historie og Karsten Friis Johansen
Kætteri
Henrettelsen af ærkebiskop Thomas Cranmer, der bl.a. var fundet skyldig i kætteri i 1554. Galileo Galilei for den romerske inkvisition. Kætteri (xenodoksi eller hæresi) er en afvigelse fra en officiel religions læresætninger.
Se Filosofiens historie og Kætteri
Køn
Biologisk kønsbestemmelse udelukkende ud fra kromosomer. Køn er et komplekst og mangfoldigt begreb, som ofte bruges til at inddele individer i kategorier baseret på deres reproduktionssystem.
Se Filosofiens historie og Køn
Kernevåben
Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.
Se Filosofiens historie og Kernevåben
Kina
Kina (Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien.
Se Filosofiens historie og Kina
Kloster
Vor Frue Kloster i Helsingør Kloster (claustrum for "indelukke") betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser Der findes klostre indenfor flere religioner.
Se Filosofiens historie og Kloster
Konceptualisme
Konceptualisme er et midterstandpunkt i forhold til nominalisme, og altså en variant af denne.
Se Filosofiens historie og Konceptualisme
Konfucianisme
''Ritualernes bog'', en af de fem klassikere i konfucianismen. Konfucianismen er en filosofi med ophav i Kina.
Se Filosofiens historie og Konfucianisme
Kontinental filosofi
Edmund Husserl anses at være blandt de væsentligste filosoffer inden for den kontinentale filosofi Kontinental filosofi refererer til de forskellige filosofiske strømninger og bevægelser i Europa bortset fra England i begyndelsen af 1900-tallet.
Se Filosofiens historie og Kontinental filosofi
Kosmologi (astronomi)
Kosmologi er et felt inden for astronomi, der beskæftiger sig med universets storskalastruktur, og hvordan universet har udviklet sig gennem tiden og hvordan det vil udvikles.
Se Filosofiens historie og Kosmologi (astronomi)
Kosmos
Antikkens og middelalderens kosmos som afbildet i Peter Apians ''Cosmographia'' (Antwerp, 1539). I bred forstand er kosmos et ordnet eller harmonisk system.
Se Filosofiens historie og Kosmos
Kreta
Typisk landskab på Kreta Kreta (græsk: Κρήτη, Kriti) er den største græske ø og den femtestørste i Middelhavet.
Se Filosofiens historie og Kreta
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Se Filosofiens historie og Kristendom
Kritisk sociologi
Kritisk sociologi er en sociologisk tradition med rod i Institut für Sozialforschung i Frankfurt, også kaldet Frankfurterskolen.
Se Filosofiens historie og Kritisk sociologi
Kvantemekanik
3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.
Se Filosofiens historie og Kvantemekanik
Kynisme (filosofi)
Statue af en kynisk filosof på Kapitolinmuseet i Rom. Kynisme (græsk: kυνικοί, latin: cynici.
Se Filosofiens historie og Kynisme (filosofi)
Landbrug
Høst i DanmarkLandbrug er en menneskelig aktivitet, hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af kulturplanter og avl på visse dyr.
Se Filosofiens historie og Landbrug
Liv
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.
Se Filosofiens historie og Liv
Logik
Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.
Se Filosofiens historie og Logik
Logisk positivisme
Logisk positivisme (senere betegnet nypositivisme eller logisk empirisme) er en filosofisk retning udviklet i 1920'erne af Wienerkredsen, der bl.a. bestod af Moritz Schlick (1882-1936), Rudolf Carnap (1891-1970) og Otto Neurath (1882-1945).
Se Filosofiens historie og Logisk positivisme
Lucius Annaeus Seneca
Lucius Annaeus Seneca (Pradomuseet). Lucius Annaeus Seneca (født ca. 4 f.Kr., død 65 e.Kr.) også kendt som Seneca den yngre, Seneca philosophus, Seneca tragicus eller Seneca var en romersk tragedieforfatter, filosof og statsmand og lærer for kejser Nero.
Se Filosofiens historie og Lucius Annaeus Seneca
Ludwig Klages
Karl Wolfskehl, Alfred Schuler, Ludwig Klages, Stefan George & Albert Verwey (1902) Ludwig Klages (10. december 1872 i Hannover - 29. juli 1956) var en tysk filosof, psykolog og grafologisk teoretiker.
Se Filosofiens historie og Ludwig Klages
Ludwig Wittgenstein
Ludwig Josef Johann Wittgenstein (født 26. april 1889, død 29. april 1951) var en østrigsk filosof.
Se Filosofiens historie og Ludwig Wittgenstein
Lukrets
Titus Lucretius Carus eller på dansk Lukrets (født ca. 99 f.Kr., død ca. 55 f.Kr.) var en romersk epikuræisk digter.
Se Filosofiens historie og Lukrets
Lykeion
Detalje fra ''Athens skole'' af Raphael. Lykeion var først et offentligt mødested i en lund uden for Athen, dernæst et idrætsanlæg (gymnasium).
Se Filosofiens historie og Lykeion
Magtadskillelse
Forside til ''De l'esprit des lois'' af Montesquieu fra 1748. Magtadskillelse eller magtdeling er navne for idéen om, at magten i en stat forfatningsmæssigt skal deles mellem to eller flere (mere eller mindre) uafhængige magtpoler, for at disse skal opveje og kontrollere hinanden og sikre, at en person eller gruppe ikke får for meget magt.
Se Filosofiens historie og Magtadskillelse
Maimonides
Maimonides underviser (fra ''Dalālat al-ha’irīn'') Moshe ben Maimon (født 30. marts 1138, død 13. december 1204), hebraisk: משֶׁה בֶּן מַיימוֹן Mōšè ben Maymōn, jødearabisk: מוסא אבן מימון Mūsa ibn Maymūn, græsk/latin Moses Maimonides, hebraisk akronym: רמב"ם (Rambam)), mest kendt som Maimonides, var en jødisk læge, rabbiner og filosof som er særlig kendt for det halakhiske værk Mishneh Torah samt bogen Dalālat al-ha’irīn (andre titler for samme bog: Moreh nevukhím eller Vejleder for rådvilde) — en bog som forsøger at harmonisere jødedommen med videnskab og aristotelisk filosofi.
Se Filosofiens historie og Maimonides
Maine de Biran
Marie François Pierre Gonthier Maine de Biran, bedre kendt som Maine de Biran (født 29. november 1766, død 20 juli 1824), var en fransk filosof.
Se Filosofiens historie og Maine de Biran
Malta
Malta (officielt: Republikken Malta; Repubblika ta' Malta; Republic of Malta) er en sydeuropæisk ø-stat i Middelhavet, godt 90 km syd for Sicilien.
Se Filosofiens historie og Malta
Manuel DeLanda
Manuel DeLanda (født 1952), er en mexikansk-amerikansk forfatter, kunstner og filosof, som har boet i New York siden 1975.
Se Filosofiens historie og Manuel DeLanda
Marcus Aurelius
Marcus Aurelius (født Marcus Annius Verus 26. april 121, død 17. marts 180) var en romersk kejser og en stoisk filosof.
Se Filosofiens historie og Marcus Aurelius
Marcus Tullius Cicero
bjergene ved Arpinum Marcus Tullius Cicero (født 3. januar 106 f.Kr. i Arpino, død 7. december 43 f.Kr. i Formia) var en romersk politiker, retoriker, jurist, skribent og filosof.
Se Filosofiens historie og Marcus Tullius Cicero
Marsilio Ficino
Marsilio Ficino (født 19. oktober 1433 i Figline Valdarno, død 1. oktober 1499 i Careggi ved Firenze) var en italiensk humanist og filosof, en af de mest kendte personligheder inden for renæssancehumanismen i Firenze.
Se Filosofiens historie og Marsilio Ficino
Martin Buber
Martin Buber. Martin Buber (født 8. februar 1878, død 13. juni 1965) var en østrigskfødt mystiker og jødisk filosof og teolog.
Se Filosofiens historie og Martin Buber
Martin Heidegger
Martin Heidegger (født 26. september 1889, død 26. maj 1976) var en tysk filosof og eksistentiel fænomenolog.
Se Filosofiens historie og Martin Heidegger
Martin Luther
Martin Luther (født 10. november 1483 i Eisleben, Tyskland, død 18. februar 1546 i Eisleben) var en tysk munk, reformator og teolog.
Se Filosofiens historie og Martin Luther
Marxisme
Marxisme er en samling af ideer og teorier, der bygger på Karl Marx' analyse og kritik af kapitalismen.
Se Filosofiens historie og Marxisme
Matematikkens filosofi
Matematikkens filosofi eller matematikfilosofi stiller nogle af de for matematikken mest grundlæggende spørgsmål, nemlig hvad er matematik og hvordan skal matematikken anvendes.
Se Filosofiens historie og Matematikkens filosofi
Materialisme
Materialisme er både en betegnelse for en generel livsstil og for en bestemt holdning i forbindelse med en filosofisk debat.
Se Filosofiens historie og Materialisme
Materialismestriden
Carl Vogt1817-95 Rudolf Wagner1805-64 Materialismestriden var en kontrovers der blev ført i 1800-tallet om de verdensanskuelsesmæssige konsekvenser af naturvidenskaben.
Se Filosofiens historie og Materialismestriden
Maurice Merleau-Ponty
Maurice Merleau-Ponty (født 14. marts 1908, død 3. maj 1961) var en fransk eksistentiel fænomenolog.
Se Filosofiens historie og Maurice Merleau-Ponty
Max Horkheimer
Max Horkheimer (født 14. februar 1895 i Stuttgart, død 7. juli 1973 i Nürnberg) var en tysk samfundsfilosof og sammen med sin kollega Theodor W. Adorno grundlægger af den såkaldte "Frankfurterskole".
Se Filosofiens historie og Max Horkheimer
Max Scheler
Max Ferdinand Scheler (født 22. august 1874 i München, død 19. maj 1928 i Frankfurt am Main) var en tysk filosof.
Se Filosofiens historie og Max Scheler
Melissos
Melissos fra Samos (Μέλισσος ὁ Σάμιος; fl. 5. århundrede f.v.t.) var det tredje og sidste medlem af den oldgamle skole for eleatisk filosofi, hvis andre medlemmer var Zenon og Parmenides.
Se Filosofiens historie og Melissos
Mesopotamien
Mesopotamien (oldgræsk: Μεσοποταμία; Mesopotamia) kommer fra oldgræsk og betyder landet mellem (μεσο; meso) floderne (ποταμός; potamos).
Se Filosofiens historie og Mesopotamien
Metafysik
middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.
Se Filosofiens historie og Metafysik
Michel de Montaigne
Michel de Montaigne (født 28. februar 1533, død 13. september 1592) var en fransk renæssancehumanist, der grundlagde essaygenren.
Se Filosofiens historie og Michel de Montaigne
Michel Foucault
Michel Foucault (født 15. oktober 1926 i Poitiers, død 25. juni 1984 i Paris) var en fransk filosof og idéhistoriker.
Se Filosofiens historie og Michel Foucault
Michel Serres
Michel Serres (født 1. september 1930; død 1. juni 2019) var en fransk filosof.
Se Filosofiens historie og Michel Serres
Milet
Det antikke amfiteater i Milet. Milet (græsk: Μίλητος/Miletos) er en oldtidsby, der ligger på vestkysten af den anatoliske halvø tæt ved floden den store Mæander, i den moderne tyrkiske provins Aydin.
Se Filosofiens historie og Milet
Miletiske skole
Den Miletiske skole var en førsokratisk filosofisk retning i antikkens Grækenland det i det 6. århundrede f.Kr.
Se Filosofiens historie og Miletiske skole
Modernisme
Modernisme er en kunstperiode (inden for alle kunstarter), der har sin oprindelse i moderniteten.
Se Filosofiens historie og Modernisme
Moritz Schlick
Friedrich Albert Moritz Schlick (født 14. april 1882 i Berlin, død 22. juni 1936 i Wien) var en tysk filosof og fysiker der oprettede Wienerkredsen og dermed blev en af grundlæggerne af den logiske positivisme.
Se Filosofiens historie og Moritz Schlick
Mundtlig overlevering
''Bedstemors historier'', maleri af Jakob Fürchtegott Dielmann Mundtlig overlevering er betegnelse for de processer som leveregler, historier, begivenheder, sagn, myter, ritualer, traditioner, m.m. videregives uden anvendelse af et skriftsprog.
Se Filosofiens historie og Mundtlig overlevering
Munk
Sofonisba Anguissola (1556) Karikatur af munk Ordet munk kommer af det græske ord monachos, der betyder én, der lever alene, altså en eneboer, men allerede i de første århundreder sluttede mænd sig sammen i klostre for at leve et religiøst liv i fattigdom, kyskhed og lydighed under en ordensregel.
Se Filosofiens historie og Munk
Myte
Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling") Ordet vandt indpas sprogbrug i 19.
Se Filosofiens historie og Myte
Neoplatonisme
Platon og de neoplatonistiske filosoffer, Plotin og Augustin af Hippo. Neoplatonisme (el. Nyplatonisme) er en moderne betegnelse for den filosofiskole, der opstod i det 3. århundrede og som især er baseret på Platons og andre tidligere platonisters filosofiske lære.
Se Filosofiens historie og Neoplatonisme
Neurologi
Neurologi, også kaldet hjerne- og nervemedicin eller neuromedicin, er det medicinske speciale, som beskæftiger sig med alle aspekter af diagnostik, vurdering og behandling af sygdomme i hjernen og det øvrige nervesystem, herunder rygmarv og nerver.
Se Filosofiens historie og Neurologi
Niccolò Machiavelli
Niccolò Machiavelli (født 3. maj 1469 i Firenze, Republikken Firenze, død 21. juni 1527 samme sted) var en italiensk forfatter, filosof og samfundsteoretiker.
Se Filosofiens historie og Niccolò Machiavelli
Niklas Luhmann
Niklas Luhmann (født 8. december 1927, død 6. november 1998) var tysk sociolog og videreudviklede den sociologiske systemteori.
Se Filosofiens historie og Niklas Luhmann
Nominalisme
Nominalismen var ét af de tre standpunkter i striden om almenbegreberne (universaliestriden), som tilspidsedes i middelalderen.
Se Filosofiens historie og Nominalisme
Ockhams ragekniv
Ockhams (Occams) ragekniv er i vore dage et universelt accepteret epistemologisk (erkendelsesfilosofisk) grundprincip som skærer unødige elementer væk fra en forklaring, også kaldet parsimoni-princippet.
Se Filosofiens historie og Ockhams ragekniv
Oldtidens Grækenland
Oldtidens Grækenlands geografiske udbredelse. Oldtidens Grækenland (Ἑλλάς, Hellás) var en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie både i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne.
Se Filosofiens historie og Oldtidens Grækenland
Oldtidens græske filosofi
Den vestlige filosofi anses generelt for at begynde i Grækenland i byerne i det vestlige Anatolien med Thales af Milet som var aktiv omkring 585 før vor tidsregning.
Se Filosofiens historie og Oldtidens græske filosofi
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed.
Se Filosofiens historie og Oplysningstiden
Oswald Spengler
Oswald Arnold Gottfried Spengler (født 29. maj 1880, død 8. maj 1936) var en tysk historiefilosof og kulturhistoriker.
Se Filosofiens historie og Oswald Spengler
Overmenneske
Friedrich Wilhelm Nietzsche Overmennesket (tysk Übermensch, engelsk superman) er et filosofisk begreb.
Se Filosofiens historie og Overmenneske
Parmenides
Parmenides Parmenides fra Elea (f. ca. 515 f.Kr.) var en græsk filosof og poet, der kom fra den græske koloni Elea i Syditalien, hvor han grundlagde en filosofisk skole.
Se Filosofiens historie og Parmenides
Paul Feyerabend
Paul Feyerabend (født 13. januar 1924 i Wien, Østrig, død 11. februar 1994 i Genolier, Schweiz) var en østrigsk født videnskabsfilosof.
Se Filosofiens historie og Paul Feyerabend
Paul Ricœur
Paul Ricœur (født 27. februar 1913 i Valence, død 20. maj 2005 i Chatenay) var fransk filosof.
Se Filosofiens historie og Paul Ricœur
Paul Virilio
Paul Virilio (født 4. januar 1932 i Paris, død 10. september 2018) var en fransk filosof, kulturteoretiker og byplanlægger.
Se Filosofiens historie og Paul Virilio
Perception
Perceptionen af et isbjergs størrelse kan afhænge af om der ses over eller under overfladen. Fotomontage. Perception betyder opfattelse af noget via sanserne.
Se Filosofiens historie og Perception
Person
Ordet "person" bruges normalt i tre betydninger: Det kan betegne.
Se Filosofiens historie og Person
Peter Abélard
Peter Abélard og Héloïse på et maleri af Jean Vignaud i 1819. Peter Abélard (egentlig Pierre Abélard) (født ca. 1080, død 21. april 1142) var en fransk filosof, teolog, komponist og digter kendt for sit tragiske kærlighedsforhold til Héloïse ("Abélard og Heloise").
Se Filosofiens historie og Peter Abélard
Peter Sloterdijk
Peter Sloterdijk (født 26. juni 1947 i Karlsruhe) er en tysk filosof og professor i filosofi og medieteori på Universitet for Kunst og Design i Karlsruhe.
Se Filosofiens historie og Peter Sloterdijk
Philipp Melanchthon
Philipp Melanchthon, egentlig Philipp Schwarzerd (græsk μέλας.
Se Filosofiens historie og Philipp Melanchthon
Pierre Duhem
Pierre Maurice Marie Duhem (født 9. juni 1861 i Paris, død 14. september 1916 i Cabrespine) var en fransk fysiker.
Se Filosofiens historie og Pierre Duhem
Platon
Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.
Se Filosofiens historie og Platon
Platons akademi
Platons akademi blev grundlagt omkring 385 f.Kr. i Athen.
Se Filosofiens historie og Platons akademi
Pligtetik
Pligtetik (af græsk deon (δέον), pligt) også kaldet deontologi) er en filosofisk teori om at valg bør baseres på regler eller moralske principper, og at "det rigtige valg" vejer tungere end resultaterne. Det normative fundament findes i, at mennesket har visse pligter som er absolutte og ufravigelige.
Se Filosofiens historie og Pligtetik
Plotin
Plotin (lat. Plotinus) (204 i Lykopolis (Asyut) i Egypten – 270 i Minturno i Lazio) var en græsk filosof, der almindeligvis regnes for at være grundlæggeren af nyplatonismen.
Se Filosofiens historie og Plotin
Politisk filosofi
Den franske politiske filosof Montesquieu Politisk filosofi er den del af fagfilosofien, der beskæftiger sig med politik.
Se Filosofiens historie og Politisk filosofi
Porfyr (filosof)
Porfyr, Porphyr, Porphyrios (gr.: Πορφύριος; lat. Porphyrius), født med navnet Malchus (født ca. 232 i Syrien, død 305? i Rom) var en syrisk filosof, nyplatoniker.
Se Filosofiens historie og Porfyr (filosof)
Poseidonios
Poseidonios fra Apamiea (i Syrien) var en polyhistor og filosof, der levede ca.
Se Filosofiens historie og Poseidonios
Positivisme
Positivisme kan referere til flere ting.
Se Filosofiens historie og Positivisme
Poststrukturalisme
Begrebet poststrukturalisme kendetegner forskellige humanistiske og filosofiske tilgange og metoder, som blev foreslået første gang i slutningen af 1960'erne i Frankrig.
Se Filosofiens historie og Poststrukturalisme
Procesmetafysik
Procesmetafysik eller procesfilosofi anser den metafysiske virkelighed for at være forandring og udvikling.
Se Filosofiens historie og Procesmetafysik
Protagoras
Protagoras var en græsk filosof, der levede ca.
Se Filosofiens historie og Protagoras
Psykoanalyse
Freuds sofa ved hans hus i Freiberg; i dag Příbor i Tjekkiet Psykoanalysen er en psykologisk teori om det ubevidste, der blev grundlagt af den østrigske læge Sigmund Freud i slutningen af 1800-tallet.
Se Filosofiens historie og Psykoanalyse
Ptolemæus
Ptolemæus, som man forestillede sig ham i det 16. århundrede. Claudius Ptolemæus (latinsk form for græsk Κλαύδιος Πτολεμαῖος.
Se Filosofiens historie og Ptolemæus
Pythagoras
Illustration af den pythagoræiske læresætning Pythagoras fra Samos (født 570 f.Kr., død 495 f.Kr.) var en græsk filosof, mystiker, matematiker, musikteoretiker og musikterapeut.
Se Filosofiens historie og Pythagoras
Pythagoræer
''Pythagoræere hilser solopgangen'', maleri af Fjodor Bronnikov. Pythagoræerne var et broderskab eller religiøst fællesskab, grundlagt af filosoffen Pythagoras i den græske koloni Kroton i Syditalien.
Se Filosofiens historie og Pythagoræer
Rationalitet
Rationalitet ("fornuftsmæssighed", af lat: ratio (fornuft)) benyttes både om individer og fællesskaber.
Se Filosofiens historie og Rationalitet
Reformationen
Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.
Se Filosofiens historie og Reformationen
Relativisme
Det filosofiske begreb relativisme, bygger på udtrykket "Alt er relativt" og betyder at alt skal sættes i et forhold før det har nogen værdi, sandhed eller betydning etc.
Se Filosofiens historie og Relativisme
Relativitetsteori
Relativitetsteorien er et sæt af to teorier i fysik: den specielle relativitetsteori og den generelle relativitetsteori udviklet af Albert Einstein.
Se Filosofiens historie og Relativitetsteori
Renæssancen
En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode, der i store træk dækker 1400-tallet og 1500-tallet.
Se Filosofiens historie og Renæssancen
René Descartes
René Descartes (udtales dekɑːrt), født 31. marts 1596 i La Haye (nuv. Descartes), død 11. februar 1650 i Stockholm) var en fransk filosof og matematiker, der grundlagde den analytiske geometri. Det var Descartes, der opfandt det retvinklede koordinatsystem, som vi bruger det i dag.
Se Filosofiens historie og René Descartes
Richard Rorty
Richard McKay Rorty (født 4 oktober 1931 i New York City, New York, død 8 juni 2007 i Palo Alto, Californien) var en amerikansk filosof, kendt for sine teorier om postanalytisk filosofi.
Se Filosofiens historie og Richard Rorty
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Se Filosofiens historie og Romerriget
Roscelinus
Roscelinus (el. Roscellinus Compendiensis og Rucellinus) (født ca. 1050 i Compiègne, Frankrig, død ca. 1121), var en nominalistisk filosof og teolog.
Se Filosofiens historie og Roscelinus
Rudolf Carnap
Rudolf Carnap (født 18. maj 1891, død 14. september 1970) var en tysk filosof og logiker.
Se Filosofiens historie og Rudolf Carnap
Saer El-Jaichi
Saer El-Jaichi (født 1980) er en dansk islamforsker, debattør og nydansk intellektuel med dansk-palæstinensisk baggrund.
Se Filosofiens historie og Saer El-Jaichi
Samuel Pufendorf
Samuel von Pufendorf (født 1632 8. januar, 26. oktober 1694) var en tysk jurist og hovedskikkelse indenfor naturretstænkningen.
Se Filosofiens historie og Samuel Pufendorf
Sandhed
Walter Seymour Allward, ''Veritas'', 1920 ''Tiden redder Sandheden fra Falskheden og Misundelsen,'' maleri af François Lemoyne (1737) Sandhed er overensstemmelse mellem et udsagn og den virkelighed, udsagnet udtaler sig om.
Se Filosofiens historie og Sandhed
Søren Kierkegaard
Søren Aabye Kierkegaard (født 5. maj 1813, død 11. november 1855) var en dansk teolog og filosof.
Se Filosofiens historie og Søren Kierkegaard
Scientisme
Begrebet scientisme dækker over en stærk tro på naturvidenskaben eller på bestemte videnskabelige forklaringer, eventuelt ud over disse forklaringers bæreevne.
Se Filosofiens historie og Scientisme
Sextus Empiricus
Sextus Empiricus (Σέξτος Ἐμπειρικός; cirka 160 – cirka 210) var læge og filosof, han boede enten i Alexandria, Rom eller Athen.
Se Filosofiens historie og Sextus Empiricus
Sicilien
Sicilien (italiensk: Sicilia) er en autonom region i Italien og Middelhavets største ø.
Se Filosofiens historie og Sicilien
Sigmund Freud
Sigmund Freud, født Sigismund Schlomo Freud, (født 6. maj 1856, død 23. september 1939) var en østrigsk læge og neurolog.
Se Filosofiens historie og Sigmund Freud
Simone de Beauvoir
Simone Lucie Ernestine Marie Bertrand de Beauvoir (født 9. januar 1908, død 14. april 1986) var fransk forfatter, feminist og filosof.
Se Filosofiens historie og Simone de Beauvoir
Sisyfos
Persefone betragter Sisyfos i underverdenen, amfora fra omkring 530 f.Kr., ''Staatliche Antikensammlungen'', München. Sisyfos i færd med at rulle en sten op ad bjerget. ''Sisyfos'' (1548–49), maleri af Tizian, Pradomuseet, Madrid. Sisyfos er i græsk mytologi en helt og konge af Korinth, søn af Aiolos og Enarete.
Se Filosofiens historie og Sisyfos
Sjæl
En engel henter den døendes sjæl. Træsnit fra 1400-tallet. Sjælen er begrebet om menneskets indre liv i form af dets tanker, følelser, forestillinger og erindringer mv.
Se Filosofiens historie og Sjæl
Skarntyde
Skarntyde (Conium maculátum) er en op til 250 centimeter høj urt, der hører til skærmblomstfamilien (Apiaceae), ligesom fx gulerod og bjørneklo.
Se Filosofiens historie og Skarntyde
Skepticisme
Skepticisme er en intellektuel tilgang, der indebærer tvivl, kritisk vurdering og undersøgelse af påstande og overbevisninger, før man accepterer dem som sande eller gyldige.
Se Filosofiens historie og Skepticisme
Skolastik
Glasmaleri af Thomas Aquinas og den korsfæstede Kristus i St. Patrick-kirken, Columbus, Ohio. Skolastik er siden renæssancen betegnelse for en videnskab omfattende filosofi og teologi, der fra ca.
Se Filosofiens historie og Skolastik
Slaveri
Jean-Leon Gerome. Slavemarked (ca. 1884) Slaveri er at være andres ejendom og at være tvunget til f.eks.
Se Filosofiens historie og Slaveri
Slavoj Žižek
Slavoj Žižek (født 21. marts 1949 i Ljubljana, Slovenien) er slovensk sociolog, filosof, psykoanalytiker og kulturkritiker.
Se Filosofiens historie og Slavoj Žižek
Sociologi
Sociologi er studiet af samfund, deres strukturer, organisation og betydning for de individer, der indgår i samfundet.
Se Filosofiens historie og Sociologi
Sofisme
Athens akropolis, malet af Leo von Klenze (1846). Sofisme var den intellektuelle skole eller tradition i antikkens Grækenland, som de såkaldte "sofister" tilhørte.
Se Filosofiens historie og Sofisme
Sokrates
Sokrates (469 f.Kr.–399 f.Kr.) var en græsk filosof fra Athen.
Se Filosofiens historie og Sokrates
Stanford Encyclopedia of Philosophy
Stanford Encyclopedia of Philosophy (SEP) er en filosofisk online-encyklopædi, som drives af Stanford University.
Se Filosofiens historie og Stanford Encyclopedia of Philosophy
Stat
En stat er et geografisk omgrænset område, der udgør en selvstændig politisk enhed og har et et fælles overhoved for områdets befolkning.
Se Filosofiens historie og Stat
Stoicisme
Buste af Zenon fra Kition (ca. 334 f.Kr. – ca. 262 f.Kr.), stoicismens grundlægger. Det nationale arkæologiske museum i Napoli, inventarnummer 6128. Foto: Paolo Monti, 1969.Stoicisme er en antik filosofisk retning grundlagt af Zenon fra Kition (ca. 334 f.Kr. – ca. 262 f.Kr.). Centrale værdier er at udøve selvkontrol og undgå at komme i følelsernes vold, da målet er at træffe fornuftige valg på baggrund af selvindsigt.
Se Filosofiens historie og Stoicisme
Striden mellem Bernhard af Clairvaux og Peter Abelard
Bernhard af Clairvaux og Peter Abelard var indblandet i en af Middelalderens mest berømte filosofiske stridigheder, der endte med at Bernhard af Clairvaux fik dømt Peter Abelard for kætteri i byen Sens 1140.
Se Filosofiens historie og Striden mellem Bernhard af Clairvaux og Peter Abelard
Strukturalisme
Strukturalismen var og er et videnskabsteoretisk oprør inden for de discipliner, den bliver brugt i. I sprogvidenskaben og antropologien blev den en reaktion på historisme og atomistisk tilgang til fagene og i narratologien blev den et oprør med den hermeneutiske tilgang.
Se Filosofiens historie og Strukturalisme
Suffragette
Annie Kenney og Christabel Pankhurst. Statue af Emmeline Pankhurst i London. Foto: Fin Fahey. En suffragette (suffragium, stemmeret) var en kvinde, som kæmpede for almindelig stemmeret.
Se Filosofiens historie og Suffragette
Suverænitet
Suverænitet Fra (fransk) souveraineté af sovrain, afledet af middelalderlig latin superanus, latin, (superior »højere«) eller højhedsret er en stats selvbestemmelsesret.
Se Filosofiens historie og Suverænitet
Synd
syv kristne dødssynder. Museo del Prado, Madrid. En synd er en handling eller tankegang, der er i strid med Guds vilje, og dermed guddommelig lov, eller mere generelt en handling, der opfattes som umoralsk eller forkert.
Se Filosofiens historie og Synd
Synkretisme
Religiøs synkretisme, hvor der tilbades symboler fra Hinduismen og Sikhismen Synkretisme er afledt af det latinske ord syncretismus, som igen, formentligt, er afledt af det græske ord syn-kerånnymi, som betyder at sammenblande eller forene.
Se Filosofiens historie og Synkretisme
Systime
Forlaget Systime i Sonnesgade i Aarhus C. Systime A/S er et dansk forlag med adresse i Aarhus.
Se Filosofiens historie og Systime
Tabula rasa
Romersk''tabula'' eller vokstavle med stylus. Tabula rasa henviser til den erkendelsesteoretiske ide at mennesket fødes uden indbygget bevidsthedsindhold, og at al viden derfor stammer fra sansning og perception.
Se Filosofiens historie og Tabula rasa
Tankeeksperiment
Sætningen om uendeligt mange aber er et tankeeksperiment om mulighederne for ad tilfældighedens vej at opnå struktur Et tankeeksperiment er en filosofisk metode, der især er populær i analytisk filosofi.
Se Filosofiens historie og Tankeeksperiment
Teknik
Teknik (græsk: techne), er en beskrivelse for gennemførelse af opgaver, som knytter sig til og med udgangspunkt i kunst, håndværk, industri, sport etc., når dette har henholdsvis en kompleks udformning, struktur og bevægelse.
Se Filosofiens historie og Teknik
Telos
Det græske udtryk telos stammer fra den græske filosof Aristoteles og betegner tingenes eller de levende væsners formål, mening eller mål.
Se Filosofiens historie og Telos
Teologi
Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.
Se Filosofiens historie og Teologi
Thales
Thales fra Milet (Θαλής; ca. 635 f.Kr.-546 f.Kr.) levede i det 7. århundrede f.Kr. og 6. århundrede f.Kr. Man bygger hans levetid på formodninger, der er baseret på et udsagn fra Herodot om, at han forudsagde en solformørkelse, som man mener fandt sted i 585 f.Kr., samt udsagn fra Aristoteles, da Thales ikke selv nedskrev noget.
Se Filosofiens historie og Thales
Theodor W. Adorno
Theodor Ludwig Wiesengrund Adorno (født 11. september 1903 i Frankfurt, død 6. august 1969) var en tysk filosof, musikkritiker, æstetik-teoretiker og komponist.
Se Filosofiens historie og Theodor W. Adorno
Theofrastos
''Historia plantarum'', 1549 Theofrastos (el. Tyrtamus), (født omkring 372 f.Kr. i Eresos på Lesbos, død 287 f.Kr. i Athen) var en græsk videnskabsmand og pædagog.
Se Filosofiens historie og Theofrastos
Thomas Aquinas
Thomas Aquinas (født 28. januar 1225, død 7. marts 1274) var en italiensk teolog og filosof.
Se Filosofiens historie og Thomas Aquinas
Thomas Hobbes
Leviathan'' fra 1651. Thomas Hobbes of Malmesbury, i ældre tekster Thomas Hobbs of Malmsbury (født 5. april 1588, død 4. december 1679) var en engelsk filosof og politisk teoretiker.
Se Filosofiens historie og Thomas Hobbes
Thomas Kuhn
Thomas Samuel Kuhn (født 18. juli 1922 i Cincinnati, død 17. juni 1996 i Cambridge, Massachusetts) var en amerikansk videnskabsteoretiker, -filosof og -historiker.
Se Filosofiens historie og Thomas Kuhn
Thomas More
Sir Thomas More (kendt som Sankt Thomas More; født 7. februar 1478 i London, England, død 6. juli 1535 i London i England) var en engelsk politiker, forfatter og statsmand.
Se Filosofiens historie og Thomas More
Torino
Torino (på, fransk, tysk, engelsk (og tidligere dansk) kendt som Turin) er en stor italiensk industriby i den nordvestlige del af landet.
Se Filosofiens historie og Torino
Tradition
dansk tradition at spise fastelavnsboller i tiden omkring fastelavn Tradition (lat. tradere overgive) er et ritual, som gentages årligt over flere generationer.
Se Filosofiens historie og Tradition
Transcendent
Begrebet transcendent betegner det, som ligger udenfor enhver erfaring.
Se Filosofiens historie og Transcendent
Trediveårskrigen
Trediveårskrigen var en række militære konflikter i Centraleuropa, hovedsageligt i Tyskland.
Se Filosofiens historie og Trediveårskrigen
Tysk idealisme
Tysk idealisme, også kaldt den tyske idealisme, var en filosofisk strømning i slutningen af 1700-tallet og i begyndelsen af 1800-tallet, med rødder i dele af Immanuel Kants filosofi.
Se Filosofiens historie og Tysk idealisme
Universalieproblemet
Universalieproblemet – Universaliestriden, Nominalismestriden eller Striden om almenbegreberne – angår det spørgsmål om almenbegreber findes i virkeligheden, eller hvorvidt de blot er menneskelige konstruktioner.
Se Filosofiens historie og Universalieproblemet
Universet
En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
Se Filosofiens historie og Universet
Universitet
Den nuværende hovedbygning på Tartu Universitet (som blev grundlagt i det 17. århundrede) blev bygget i det 19. århundrede. Et universitet (af latin universitas: "helhed") er en institution, der driver uddannelse og forskning på højeste videnskabelige plan.
Se Filosofiens historie og Universitet
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.
Se Filosofiens historie og USA
Utilitarisme
Utilitarisme betyder nyttefilosofi.
Se Filosofiens historie og Utilitarisme
Vatikanmuseet
Vatikanmuseet ligger i Vatikanstaten i Rom.
Se Filosofiens historie og Vatikanmuseet
Vedaerne
R̥gveda nedskrevet på sanskrit Vedaerne (fra sanskrit वेद veda "viden") er de ældste religiøse skrifter fra Indien.
Se Filosofiens historie og Vedaerne
Velfærd
Ordet velfærd betyder de, for individet, mest ønskværdige vilkår for daglig trivsel.
Se Filosofiens historie og Velfærd
Vesten
Normalt ikke anset for en del af Vesten Vesten, den vestlige verden, den vestlige civilisation eller Occidenten (modsat Orienten) er en kulturgeografisk fællesbetegnelse for en række lande, der kulturelt og ideologisk minder om hinanden idet de er liberale demokratier, retssamfund og markedsøkonomier.
Se Filosofiens historie og Vesten
Viden
Med viden menes oftest alt hvad en person har lært om et eller flere emner, gennem erfaring eller undervisning.
Se Filosofiens historie og Viden
Videnskabsteori
Videnskabsteori er et tværvidenskabeligt område, der har videnskaberne selv som sin genstand og sine metoder.
Se Filosofiens historie og Videnskabsteori
Vilje til magt
Vilje til magt (tysk: "Wille zur Macht") er et begreb fra Friedrich Nietzsches filosofi.
Se Filosofiens historie og Vilje til magt
Visdommens hus
abbasidiske periode Visdommens hus (بيت الحكمة:, Bayt al-Hikma) var et bibliotek og et akademi i Bagdad under den islamiske guldalder.
Se Filosofiens historie og Visdommens hus
Vitalisme
Louis Pasteur argumenterede, at kun livet kan katalysere gæring. (Maleri af A. Edelfeldt i 1885) Vitalisme kommer af latin vitalis ’livgivende’ og vita ’liv’.
Se Filosofiens historie og Vitalisme
Voltaire
François-Marie Arouet, bedst kendt under sit pseudonym Voltaire, (født 21. november 1694, død 30. maj 1778) var en fransk filosof, forfatter, dramatiker og samfundskritiker.
Se Filosofiens historie og Voltaire
Wien
Wien er hovedstaden i Østrig og samtidig én af landets 9 delstater.
Se Filosofiens historie og Wien
Wienerkredsen
Wienerkredsen var en sammenslutning af videnskabsmænd og filosoffer i Wien, som udformede den logiske positivisme (også nypositivisme eller logisk empirisme).
Se Filosofiens historie og Wienerkredsen
Wilhelm Dilthey
Wilhelm Dilthey (født 19. november 1833, død 1. oktober 1911) var en tysk filosof.
Se Filosofiens historie og Wilhelm Dilthey
Willard Van Orman Quine
Willard Van Orman Quine (født 25. juni 1908, død 25. december 2000) var en amerikansk filosof, der har søgt at forene pragmatismen med den logiske positivisme, og som har aflivet mange af dogmerne inden for den tidlige analytiske filosofi.
Se Filosofiens historie og Willard Van Orman Quine
William af Ockham
William af Ockham - tegning med påskriften ''frater Occham iste'' (ordret.
Se Filosofiens historie og William af Ockham
William James
William James (født 11. januar 1842, død 26. august 1910) var en amerikansk psykolog og filosof.
Se Filosofiens historie og William James
Xenofanes
Xenofanes fra Kolofon Ξενοφάνης ὁ Κολοφώνιος, c. 570 f.Kr. – c. 478 f.Kr. var en græsk filosof, teolog, digter og kritiker af religiøs polyteisme.
Se Filosofiens historie og Xenofanes
Zenon fra Elea
Zenon fra Elea (Ζήνων ὁ Ἐλεᾱ́της; 490-425 f.v.t.) var en førsokratisk græsk filosof og matematiker fra Elea i Syditalien og et medlem af den Eleatiske Skole grundlagt af Parmenides.
Se Filosofiens historie og Zenon fra Elea
Zenon fra Kition
Zenon fra Kition (ca. 334 f.Kr. – ca. 262 f.Kr.) var en hellenistisk filosof af fønikisk herkomst fra Kition (på græsk: Κίτιον) i Cypern.
Se Filosofiens historie og Zenon fra Kition
1. verdenskrig
1.
Se Filosofiens historie og 1. verdenskrig
1050
---- Konge i Danmark: Svend 2. Estridsen 1047-1074 ---- Se også 1050 (tal).
Se Filosofiens historie og 1050
1121
---- Konge i Danmark: Niels 1104-1134 ---- Se også 1121 (tal).
Se Filosofiens historie og 1121
1209
---- Konge i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241 ---- Se også 1209 (tal).
Se Filosofiens historie og 1209
1215
---- Konge i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241 ---- Se også 1215 (tal).
Se Filosofiens historie og 1215
1438
---- Konge i Danmark: Erik 7. 1396-1439 ---- Se også 1438 (tal).
Se Filosofiens historie og 1438
1439
---- Konge i Danmark: Erik 7. 1396-1439 ---- Se også 1439 (tal).
Se Filosofiens historie og 1439
1440
---- Konge af Danmark: Christoffer 3. 1440-1448 ---- Se også 1440 (tal).
Se Filosofiens historie og 1440
15. århundrede
14. århundrede – 15.
Se Filosofiens historie og 15. århundrede
17. århundrede
16. århundrede – 17.
Se Filosofiens historie og 17. århundrede
2. verdenskrig
2.
Se Filosofiens historie og 2. verdenskrig
3. århundrede
Det 3.
Se Filosofiens historie og 3. århundrede
370 f.Kr.
----.
Se Filosofiens historie og 370 f.Kr.
435 f.Kr.
----.
Se Filosofiens historie og 435 f.Kr.
440 f.Kr.
----.
Se Filosofiens historie og 440 f.Kr.
460 f.Kr.
----.
Se Filosofiens historie og 460 f.Kr.
5. århundrede
4. århundrede – 5.
Se Filosofiens historie og 5. århundrede
500 f.Kr.
----.
Se Filosofiens historie og 500 f.Kr.
529
----.
Se Filosofiens historie og 529
546 f.Kr.
----.
Se Filosofiens historie og 546 f.Kr.
585 f.Kr.
----.
Se Filosofiens historie og 585 f.Kr.
6. århundrede f.Kr.
Århundreder: 7. århundrede f.Kr. – 6.
Se Filosofiens historie og 6. århundrede f.Kr.
610 f.Kr.
----.
Se Filosofiens historie og 610 f.Kr.
8. århundrede
Århundreder: 7. århundrede – 8.
Se Filosofiens historie og 8. århundrede
81
---- Se også 81 (tal) ----.
9. århundrede
Århundreder: 8. århundrede – 9.
Se Filosofiens historie og 9. århundrede
96
---- Se også 96 (tal) ----.
Også kendt som Antikkens filosofi, Filosofihistorie, Moderne filosofi, Renæssancens filosofi, Senmoderne filosofi, Vestlig filosofi.
, Bruno Latour, Buddhisme, Carl Henrik Koch, Cattedrale di Santa Maria del Fiore, Charles Darwin, Charles Sanders Peirce, Charles-Louis de Secondat Montesquieu, Christian Wolff (filosof), Chrysippos, Cistercienserordenen, Claude Lévi-Strauss, Computer, Cosimo de' Medici, Cypern, David Favrholdt, David Hume, De fire elementer, Demokrati, Demokrit, Den Franske Revolution, Den Islamiske Guldalder, Den sproglige vending, Denis Diderot, Det Byzantinske Rige, Det ontologiske gudsbevis, Det Osmanniske Rige, Det psykofysiske problem, Differentialregning, Diogenes, Diogenes Laertius, Dominikanerordenen, Domitian, Dybdeøkologi, Edmund Burke, Edmund Husserl, Eksistentialisme, Eleaterne, Emmanuel Levinas, Empedokles, Empirisme, Encyklopædi, Epiktet, Epikur, Epoke, Erasmus af Rotterdam, Erkendelsesteori, Etik, Euklid, F.H. Bradley, Fænomenologi, Félix Guattari, Fønikere, Førsokratikere, Ferdinand de Saussure, Filolaos, Filosofi, Filosofi i middelalderen, François de La Rochefoucauld, Francis Bacon (filosof), Francisco Suárez, Franciskanerordenen, Frankfurterskolen, Frans af Assisi, Frelse, Friedrich Engels, Friedrich Nietzsche, Friedrich Schleiermacher, Friedrich von Schelling, Fysik, Galen, Galileo Galilei, Gaston Bachelard, Günther Anders, Georg Wilhelm Friedrich Hegel, George Berkeley, Georgios Gemistos Plethon, Gilles Deleuze, Giordano Bruno, Giorgio Agamben, Godhed (filosofi), Gorgias, Gottfried Wilhelm Leibniz, Gotthold Ephraim Lessing, Gottlob Frege, Gud, Hannah Arendt, Hans Jonas, Hans Reitzels Forlag, Hans-Georg Gadamer, Harun al-Rashid, Hedonisme, Hellenismen, Henri Bergson, Henri Poincaré, Heraklit, Herbert Marcuse, Herbert Spencer, Hermann Schmitz, Hermeneutik, Hinduisme, Hippokrates, Historie, Historiefilosofi, Hugo Grotius, Ibn Khaldun, Idéhistorie, Immanuel Kant, Imre Lakatos, Indien, Induktionsproblemet, Industrialisering, Iran, Isaac Newton, Islam, Islamiske ekspansion, Italien, Italiensk renæssance, Jacques Derrida, Jacques Lacan, Jainisme, Japan, Jørgen Jørgensen (filosof), Jürgen Habermas, Jean le Rond d'Alembert, Jean-Jacques Rousseau, Jean-Paul Sartre, Jeremy Bentham, Johann Georg Hamann, Johann Gottfried von Herder, Johann Gottlieb Fichte, Johann Gutenberg, Johannes Duns Scotus, John Dewey, John Locke, John Stuart Mill, Judith Butler, Julia Kristeva, Justinian 1., Justus Hartnack, Kalif, Karl den Store, Karl Jaspers, Karl Marx, Karl Popper, Karolingisk renæssance, Karsten Friis Johansen, Kætteri, Køn, Kernevåben, Kina, Kloster, Konceptualisme, Konfucianisme, Kontinental filosofi, Kosmologi (astronomi), Kosmos, Kreta, Kristendom, Kritisk sociologi, Kvantemekanik, Kynisme (filosofi), Landbrug, Liv, Logik, Logisk positivisme, Lucius Annaeus Seneca, Ludwig Klages, Ludwig Wittgenstein, Lukrets, Lykeion, Magtadskillelse, Maimonides, Maine de Biran, Malta, Manuel DeLanda, Marcus Aurelius, Marcus Tullius Cicero, Marsilio Ficino, Martin Buber, Martin Heidegger, Martin Luther, Marxisme, Matematikkens filosofi, Materialisme, Materialismestriden, Maurice Merleau-Ponty, Max Horkheimer, Max Scheler, Melissos, Mesopotamien, Metafysik, Michel de Montaigne, Michel Foucault, Michel Serres, Milet, Miletiske skole, Modernisme, Moritz Schlick, Mundtlig overlevering, Munk, Myte, Neoplatonisme, Neurologi, Niccolò Machiavelli, Niklas Luhmann, Nominalisme, Ockhams ragekniv, Oldtidens Grækenland, Oldtidens græske filosofi, Oplysningstiden, Oswald Spengler, Overmenneske, Parmenides, Paul Feyerabend, Paul Ricœur, Paul Virilio, Perception, Person, Peter Abélard, Peter Sloterdijk, Philipp Melanchthon, Pierre Duhem, Platon, Platons akademi, Pligtetik, Plotin, Politisk filosofi, Porfyr (filosof), Poseidonios, Positivisme, Poststrukturalisme, Procesmetafysik, Protagoras, Psykoanalyse, Ptolemæus, Pythagoras, Pythagoræer, Rationalitet, Reformationen, Relativisme, Relativitetsteori, Renæssancen, René Descartes, Richard Rorty, Romerriget, Roscelinus, Rudolf Carnap, Saer El-Jaichi, Samuel Pufendorf, Sandhed, Søren Kierkegaard, Scientisme, Sextus Empiricus, Sicilien, Sigmund Freud, Simone de Beauvoir, Sisyfos, Sjæl, Skarntyde, Skepticisme, Skolastik, Slaveri, Slavoj Žižek, Sociologi, Sofisme, Sokrates, Stanford Encyclopedia of Philosophy, Stat, Stoicisme, Striden mellem Bernhard af Clairvaux og Peter Abelard, Strukturalisme, Suffragette, Suverænitet, Synd, Synkretisme, Systime, Tabula rasa, Tankeeksperiment, Teknik, Telos, Teologi, Thales, Theodor W. Adorno, Theofrastos, Thomas Aquinas, Thomas Hobbes, Thomas Kuhn, Thomas More, Torino, Tradition, Transcendent, Trediveårskrigen, Tysk idealisme, Universalieproblemet, Universet, Universitet, USA, Utilitarisme, Vatikanmuseet, Vedaerne, Velfærd, Vesten, Viden, Videnskabsteori, Vilje til magt, Visdommens hus, Vitalisme, Voltaire, Wien, Wienerkredsen, Wilhelm Dilthey, Willard Van Orman Quine, William af Ockham, William James, Xenofanes, Zenon fra Elea, Zenon fra Kition, 1. verdenskrig, 1050, 1121, 1209, 1215, 1438, 1439, 1440, 15. århundrede, 17. århundrede, 2. verdenskrig, 3. århundrede, 370 f.Kr., 435 f.Kr., 440 f.Kr., 460 f.Kr., 5. århundrede, 500 f.Kr., 529, 546 f.Kr., 585 f.Kr., 6. århundrede f.Kr., 610 f.Kr., 8. århundrede, 81, 9. århundrede, 96.