Hurtigere adgang end browser!
64 relationer: Aksærenpris, Anatolien, Art, Ærteblomst-familien, Ærteblomst-ordenen, Bakkestilkaks, Bakketidsel, Bælgfrugt, Biotop, Biplante, Blad (plantedel), Bladformer, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Botaniske fagudtryk, Centraleuropa, Cypresvortemælk, Danmark, Dækfrøede planter, Dunet vejbred, Engrottehale, Esparsette, Europa, Februar, Frankrig, Frø (plantedel), Frugt, Giovanni Antonio Scopoli, Græsk (sprog), Høje Møn, Humus, Jord, Juni, Kalk, Karteusernellike, Klase, Knoldet mjødurt, Kreatur, Kronblad, Latin, Lublin, Maj, Markbynke, Naturaliseret, Nektar (planter), Neologisme, Pælerod, Planter, Polen, ..., Pore (jord), Protein, Rod (plantedel), Rundbælg (art), Staude, Stængel, Steppebed, Stor knopurt, Tempereret klima, Tokimbladede, Uligefinnet, Urt, Vild løg, Voldtimian (art). Expand indeks (14 mere) »
Aksærenpris
Aksærenpris (Veronica spicata), ofte skrevet aks-ærenpris, er en 10-40 cm høj urt, der i Danmark vokser på kalkrig bund på skrænter og overdrev.
Ny!!: Foderesparsette og Aksærenpris · Se mere »
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu). Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er den ældre græske betegnelse for den store halvø som i dag udgør den asiatiske del af Tyrkiet; den ligger mellem Bosporus, Marmarahavet, Dardanellerne, Sortehavet, Ægæiske hav og Middelhavet. I antikken var Lilleasien (grækernes "Asia" i modsætning til det nuværende Grækenland som blev kaldt "Europa") opdelt i følgende landskaber, som var beboede af hellenske stammer.
Ny!!: Foderesparsette og Anatolien · Se mere »
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Ny!!: Foderesparsette og Art · Se mere »
Ærteblomst-familien
Albiziablomster Ærteblomstfamilien (Fabaceae) er urter, buske eller træer.
Ny!!: Foderesparsette og Ærteblomst-familien · Se mere »
Ærteblomst-ordenen
Ærteblomst-ordenen (Fabales) er en orden, der består af træer, buske eller urter.
Ny!!: Foderesparsette og Ærteblomst-ordenen · Se mere »
Bakkestilkaks
Bakkestilkaks (Brachypodium pinnatum), også skrevet Bakke-Stilkaks, er en 45-100 cm høj græsart, der vokser på tørre bakker og skrænter.
Ny!!: Foderesparsette og Bakkestilkaks · Se mere »
Bakketidsel
Bakketidsel (Carlina vulgaris) er en 10-50 centimeter høj plante i kurvblomst-familien.
Ny!!: Foderesparsette og Bakketidsel · Se mere »
Bælgfrugt
Et udvalg af forskellige bælgfrugter Ærtebælg. En bælgfrugt er en frugt af planter i ærteblomstfamilien Fabaceae (eller Leguminosae).
Ny!!: Foderesparsette og Bælgfrugt · Se mere »
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Ny!!: Foderesparsette og Biotop · Se mere »
Biplante
Aspargesplantens lille blomst giver god næring til bierne. Biplanter er planter, som er af betydning for biavlen, typisk fordi de har megen pollen eller megen nektar, eller fordi de blomstrer på et tidspunkt, hvor bierne ikke kan finde så meget nektar andre steder.
Ny!!: Foderesparsette og Biplante · Se mere »
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Ny!!: Foderesparsette og Blad (plantedel) · Se mere »
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Ny!!: Foderesparsette og Bladformer · Se mere »
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Ny!!: Foderesparsette og Bladstilling · Se mere »
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Ny!!: Foderesparsette og Blomst · Se mere »
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Ny!!: Foderesparsette og Blomstring (botanik) · Se mere »
Botaniske fagudtryk
Botaniske fagudtryk er en samling betegnelser, som bruges ved beskrivelsen af planter.
Ny!!: Foderesparsette og Botaniske fagudtryk · Se mere »
Centraleuropa
Centraleuropa opgjort i nutidige stater. Centraleuropa eller Mellemeuropa omfatter et ikke veldefineret område i Europa, og kan opgøres på flere måder.
Ny!!: Foderesparsette og Centraleuropa · Se mere »
Cypresvortemælk
Cypresvortemælk (Euphorbia cyparissias), ofte skrevet cypres-vortemælk, er en 10-30 cm høj urt, der i Danmark vokser langs veje og nær bebyggelse.
Ny!!: Foderesparsette og Cypresvortemælk · Se mere »
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Ny!!: Foderesparsette og Danmark · Se mere »
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Ny!!: Foderesparsette og Dækfrøede planter · Se mere »
Dunet vejbred
Dunet vejbred (Plantago media) er en op til 40 cm høj urt med tæt hvidhårede, rosetstillede blade.
Ny!!: Foderesparsette og Dunet vejbred · Se mere »
Engrottehale
Engrottehale (Phleum pratense), ofte skrevet eng-rottehale, er et 20-120 cm højt græs, der vokser på fx enge og i vejkanter.
Ny!!: Foderesparsette og Engrottehale · Se mere »
Esparsette
Esparsette (Onobrychis) er en slægt med ca.
Ny!!: Foderesparsette og Esparsette · Se mere »
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Ny!!: Foderesparsette og Europa · Se mere »
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Ny!!: Foderesparsette og Februar · Se mere »
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Ny!!: Foderesparsette og Frankrig · Se mere »
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Ny!!: Foderesparsette og Frø (plantedel) · Se mere »
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Ny!!: Foderesparsette og Frugt · Se mere »
Giovanni Antonio Scopoli
Giovanni Antonio Scopoli (latiniset Johannes Antonius Scopoli; født 3. juni 1723 i Cavalese i Val di Fiemme i Tirol, død 8. maj 1788 i Pavia) var en læge og naturhistoriker fra Tyrol.
Ny!!: Foderesparsette og Giovanni Antonio Scopoli · Se mere »
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Ny!!: Foderesparsette og Græsk (sprog) · Se mere »
Høje Møn
Bjergene i den sydlige del af Høje Møn, hvis skove ses i baggrunden Høje Møn er det østligste og hovedsageligt skovbevoksede område af Møn, hvor man længst mod øst finder Møns Klint.
Ny!!: Foderesparsette og Høje Møn · Se mere »
Humus
Opdeling af humus og jordlag i zoner. Humus og ler er jordkolloider, som findes i mange jordbundstyper.
Ny!!: Foderesparsette og Humus · Se mere »
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Ny!!: Foderesparsette og Jord · Se mere »
Juni
Juni er årets sjette måned.
Ny!!: Foderesparsette og Juni · Se mere »
Kalk
Kalk er en fællesbetegnelse for en række calcium-holdige stoffer, bl.a. brændt kalk og læsket kalk, foruden alle former for uorganisk eller organisk udfældet calciumcarbonat.
Ny!!: Foderesparsette og Kalk · Se mere »
Karteusernellike
Karteusernellike (Dianthus carthusianorum), ofte skrevet karteuser-nellike, er en staude med en spinkel, opret eller opstigende vækst.
Ny!!: Foderesparsette og Karteusernellike · Se mere »
Klase
Almindelig Gederams med klasestillede blomster En klase er en blomsterstand med lang hovedakse og sidestillede stilkede blomster, der springer ud nedefra.
Ny!!: Foderesparsette og Klase · Se mere »
Knoldet mjødurt
Knoldet mjødurt (Filipendula vulgaris) er en 50-70 cm høj, rosetdannende, vintergrøn, flerårig urt med en flad, fingrenet vækstform og store toppe af hvide blomster fra Rosen-familien.
Ny!!: Foderesparsette og Knoldet mjødurt · Se mere »
Kreatur
Et kreatur er et stykke tamkvæg, altså en ko, tyr eller anden okse, der holdes som husdyr.
Ny!!: Foderesparsette og Kreatur · Se mere »
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Ny!!: Foderesparsette og Kronblad · Se mere »
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Ny!!: Foderesparsette og Latin · Se mere »
Lublin
Lublin (Liublinas, לובלין,, Люблін) er med indbyggere den niendestørste by i Polen og hovedstaden i voivodskabet lubelskie med en befolkning på 350.392(2009).
Ny!!: Foderesparsette og Lublin · Se mere »
Maj
Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.
Ny!!: Foderesparsette og Maj · Se mere »
Markbynke
Markbynke (Artemisia campestris), ofte skrevet mark-bynke, er en 30-60 cm høj urt eller halvbusk, der vokser på tør agerjord og i vejkanter.
Ny!!: Foderesparsette og Markbynke · Se mere »
Naturaliseret
Fasanen er naturaliseret i den danske natur efter indførelse i 1500-tallet En indført eller nyindvandret art er naturaliseret, når den har etableret levedygtige populationer i én eller flere nicher i det nye område.
Ny!!: Foderesparsette og Naturaliseret · Se mere »
Nektar (planter)
Nektar udskilles i dråber hos ''Sansevieria thyrsiflora''. Nektar er en sukkerholdig væske, der dannes i blomsterne hos tokimbladede og enkimbladede planter.
Ny!!: Foderesparsette og Nektar (planter) · Se mere »
Neologisme
En neologisme (eller Sproglig nydannelse) er et nyt ord, som er skabt ud fra ord eller orddele, der ikke tidligere har været brugt sammen og som ikke er blevet bredt accepteret i sproget.
Ny!!: Foderesparsette og Neologisme · Se mere »
Pælerod
Almindelig Mælkebøtte ''Taraxacum officinale'' er et eksempel på en plante med pælerod. Ordet pælerod bruges om en plantes hovedrod, når den er dannet ved, at den lodrette kimrod er bevaret.
Ny!!: Foderesparsette og Pælerod · Se mere »
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Ny!!: Foderesparsette og Planter · Se mere »
Polen
Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.
Ny!!: Foderesparsette og Polen · Se mere »
Pore (jord)
Pascua Theus. En pore (græsk: πóρος,.
Ny!!: Foderesparsette og Pore (jord) · Se mere »
Protein
Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.
Ny!!: Foderesparsette og Protein · Se mere »
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Ny!!: Foderesparsette og Rod (plantedel) · Se mere »
Rundbælg (art)
Rundbælg (Anthyllis vulneraria) eller undertiden kaldt gul rundbælg er en 10-40 cm lang nedliggende eller opstigende urt, der vokser på skrænter, overdrev og i vejkanter.
Ny!!: Foderesparsette og Rundbælg (art) · Se mere »
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Ny!!: Foderesparsette og Staude · Se mere »
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Ny!!: Foderesparsette og Stængel · Se mere »
Steppebed
Blomstrende steppe ved Lange Lacke, Burgenland, Østrig. På billedet ses Aks-Ærenpris (slanke, blå spir), Prikbladet Perikon (gule blomster i løse stande), Tidlig Timian (lave, lyserøde blomster i tæpper) og Dunet Vejbred (lyserøde spir over brede blade) - foruden mange forskellige græsser. Steppebedet er et bed, som bringer steppernes plantesamfundind i haven.
Ny!!: Foderesparsette og Steppebed · Se mere »
Stor knopurt
Stor knopurt (Centaurea scabiosa) er en 30-100 cm høj urt, der ligesom almindelig knopurt vokser langs veje og på skrænter og høje enge.
Ny!!: Foderesparsette og Stor knopurt · Se mere »
Tempereret klima
Klimabælter (og områder) med tempereret klima. Tempereret klima er det klima der hersker i to zoner rundt om jordens nordlige og sydlige halvkugle, de såkaldte tempererede klimazoner.
Ny!!: Foderesparsette og Tempereret klima · Se mere »
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Ny!!: Foderesparsette og Tokimbladede · Se mere »
Uligefinnet
Ask har uligefinnede blade. Et blad er uligefinnet, når det er sammensat af et ulige antal småblade.
Ny!!: Foderesparsette og Uligefinnet · Se mere »
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Ny!!: Foderesparsette og Urt · Se mere »
Vild løg
Vild løg (Allium oleraceum) er en 50-60 cm høj, flerårig løgvækst med oprette skud og hvide, grønlige eller røde blomster.
Ny!!: Foderesparsette og Vild løg · Se mere »
Voldtimian (art)
Voldtimian (Acinos arvensis) er en enårig eller kortlevende flerårig urt med en 5-40 cm lav, pudeformet vækst.
Ny!!: Foderesparsette og Voldtimian (art) · Se mere »
Omdirigeringer her:
Foder-Esparsette, Onobrychis viciifolia.
