Indholdsfortegnelse
43 relationer: Arktis, Art, Bakkestilkaks, Bark (plantedel), Blad (plantedel), Bladrand, Blodrød storkenæb, Blomst, Blomstring (botanik), Bunddække, Busk, Carl von Linné, Cirkumpolar, Dækfrøede planter, Dværgmispel, Etårsskud, Frø (plantedel), Frugt, Glat rottehale, Gotland, Halvbusk, Hede, Hvid stenurt, Kantet konval, Klase, Knop (plantedel), Lyng-familien, Lyng-ordenen, Melbærris, Nordlige halvkugle, Overdrev, Planter, Rød dværgmispel, Rod (plantedel), Soløje, Spiring (plante), Stedsegrøn, Stora Alvaret, Svalerod (art), Tempereret klima, Tokimbladede, Vækstform, Vegetation.
- Bær
- Bunddækkeplanter
Arktis
Arktis med nordpolen og ishavet. Arktis er området omkring Nordpolen.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Bakkestilkaks
Bakkestilkaks (Brachypodium pinnatum), også skrevet Bakke-Stilkaks, er en 45-100 cm høj græsart, der vokser på tørre bakker og skrænter.
Se Hedemelbærris og Bakkestilkaks
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Hedemelbærris og Bark (plantedel)
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Hedemelbærris og Blad (plantedel)
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Blodrød storkenæb
Blodrød storkenæb (Geranium sanguineum) er en 15-45 cm høj urt, der vokser på tør, åben bund.
Se Hedemelbærris og Blodrød storkenæb
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Hedemelbærris og Blomstring (botanik)
Bunddække
Naturligt bunddække af bregner i Whirinaki Forest på New ZealandBunddække er et udtryk, der bruges i jordbruget om en dækning af jordoverfladen, hvor den væsentligste hensigt er at hæmme ukrudtsvækst eller beskytte jorden mod erosion.
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Se Hedemelbærris og Carl von Linné
Cirkumpolar
Cirkumpolar er et begreb, der grundlæggende betyder at noget går eller findes "rundt om polen".
Se Hedemelbærris og Cirkumpolar
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Hedemelbærris og Dækfrøede planter
Dværgmispel
Dværgmispel (Cotoneaster) er en slægt af dværgbuske, buske eller træer, der er udbredt med ca.
Se Hedemelbærris og Dværgmispel
Etårsskud
På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Hedemelbærris og Frø (plantedel)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Glat rottehale
Glat rottehale (Phleum phleoides) er et et 15-45 cm højt græs, der vokser på tørre bakker og skrænter.
Se Hedemelbærris og Glat rottehale
Gotland
Gotland set fra rummet. Satellit-foto (Landsat). Pippi Langstrømpes hus, Villa Villekulla, i forlystelsesparken Kneippbyn på Gotland. Gotland/Gylland var dansk i perioden 1361-1645 & 1676-1679. Gotland (gutnisk: Gutland) er en svensk ø i Østersøen cirka 90 kilometer øst for fastlandet.
Halvbusk
Blomstrende garrigue med bl.a. halbusken Sommerfugle-Lavendel. En halvbusk eller en kamæfyt er en flerårig plante, som forvedder på de nederste dele af grenene, men som kun har urteagtige étårsskud.
Hede
Hedelyng i blomst ved Vrads, syd for Silkeborg Sild. Et øjebliksbillede midt i successionen: Her har skovfyr etableret sig stik mod hårde odds mellem rensdyrlav og revling.Klassifikation: Hede (''Nardo-Callunetae'')Sammenlign med: Klit og overdrev. Hedepleje ved afbrænding af gammel lyng i Kompedal Plantage.
Hvid stenurt
Hvid stenurt (Sedum album) er en 10-15 cm høj urt, der i Danmark vokser på f.eks.
Se Hedemelbærris og Hvid stenurt
Kantet konval
Kantet konval (Polygonatum odoratum) er en 15-45 høj urt med hvide, duftende blomster.
Se Hedemelbærris og Kantet konval
Klase
Almindelig Gederams med klasestillede blomster En klase er en blomsterstand med lang hovedakse og sidestillede stilkede blomster, der springer ud nedefra.
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Hedemelbærris og Knop (plantedel)
Lyng-familien
Lyng-familien (Ericaceae) er en familie, som er rig på slægter og arter.
Se Hedemelbærris og Lyng-familien
Lyng-ordenen
Lyng-ordenen (Ericales) rummer mange familier og slægter.
Se Hedemelbærris og Lyng-ordenen
Melbærris
Melbærris er en slægt med ca.
Nordlige halvkugle
Den nordlige halvkugle Den nordlige halvkugle er et udtryk, som bruges om den halvdel af jordens overflade, der ligger mellem ækvator og nordpolen.
Se Hedemelbærris og Nordlige halvkugle
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Rød dværgmispel
Rød dværgmispel (Cotoneaster integerrimus) er en op til 1 meter høj busk, der i Danmark (Bornholm) vokser i klippeterræn.
Se Hedemelbærris og Rød dværgmispel
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Hedemelbærris og Rod (plantedel)
Soløje
Soløje (Helianthemum nummularium), eller almindelig soløje, er en flerårig, urteagtig plante eller halvbusk med en nedliggende til opstigende vækst.
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Se Hedemelbærris og Spiring (plante)
Stedsegrøn
Stedsegrøn kaldes en plante, når den har grønne blade hele året.
Se Hedemelbærris og Stedsegrøn
Stora Alvaret
Alvaret i maj måned. Man ser det tynde jordlag, kalkstenen og de dybe revner, som giver læ og fugtighed til steppeplanterne. Stora Alvaret (af det gammelsvenske ord alvar, der betyder skovløse egne på kalkgrund) er et næsten fuldstændigt fladt landskab på den sydlige del af Öland.
Se Hedemelbærris og Stora Alvaret
Svalerod (art)
Svalerod (Vincetoxicum hirundinaria) er en 30-70 cm høj urt, der i Danmark fortrinsvis vokser på kystskrænter og strandvolde.
Se Hedemelbærris og Svalerod (art)
Tempereret klima
Klimabælter (og områder) med tempereret klima. Tempereret klima er det klima der hersker i to zoner rundt om jordens nordlige og sydlige halvkugle, de såkaldte tempererede klimazoner.
Se Hedemelbærris og Tempereret klima
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Hedemelbærris og Tokimbladede
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Vegetation
Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.
Se Hedemelbærris og Vegetation
Se også
Bær
- Almindelig ananas
- Almindelig brombær
- Almindelig hyld
- Almindelig vin
- Bær
- Banan
- Berberis-slægten
- Blærebæger
- Blåbær
- Blåbær (plante)
- Boysenbær
- Brombær (frugt)
- Buskbukkelbær
- Canadisk bøffelbær
- Chilejordbær
- Drue-hyld
- Guava
- Haveribs
- Havtorn (slægt)
- Hedemelbærris
- Hindbær
- Hindbær (bær)
- Hyld
- Jordbær-slægten
- Jordbærhindbær
- Jostabær
- Kiwi (frugt)
- Laksebær
- Loganbær
- Mirakelbær
- Morbær
- Mosebølle (plante)
- Multebær
- Myrtekrukke
- Revling (slægt)
- Rosenbrombær
- Rosin
- Sølvgrå bøffelbær
- Skovbær
- Skovjordbær
- Solbær
- Tyttebær
- Vindrue
Bunddækkeplanter
- Almindelig blåkant
- Almindelig røllike
- Blågrøn star
- Bunddække
- Busket bjergte
- Chilejordbær
- Dværglivstræ
- Fåresvingel
- Græsplæne
- Havetimian
- Hedelyng-slægten
- Hedemelbærris
- Husfred
- Hvidkløver
- Kløver
- Krybende læbeløs
- Liden singrøn
- Lyng
- Sankthansurt
- Seksradet stenurt
- Singrøn
- Skovjordbær
- Skovmærke
- Skovsyre
- Skvalderkål
- Smalbladet timian
- Storblomstret perikon
- Storrodet storkenæb
- Tidlig timian
- Tyttebær
- Vårskærm
- Vedbend-slægten
- Vinterglans
- Vinterglans-slægten
Også kendt som Arctostaphylos uva-ursi, Hede-Melbærris, Hede-Melbærris (Arctostaphylos uva-ursi).