Indholdsfortegnelse
98 relationer: Achilleus, Albrekt Bjørnen, Altmark, Østersøen, Østfranken, Østpreussen, Berlin, Bispedømmet Havelberg, Borg, Brandenburg, Brandenburg an der Havel, Calvinisme, Det tysk-romerske Rige, Dynasti, Elben, Finowkanalen, Folkevandringstiden, Forpommern, Frankerriget, Frankfurt (Oder), Frederik af Hohenzollern, Gardelegen, Germanisering, Germanske folkeslag, Gyldne bulle, Halberstadt, Hanseforbundet, Havel, Havelberg, Henrik Fuglefænger, Hertugdømmet Preussen, Huset Askanien, Huset Hohenzollern, Huset Luxemburg, Interregnum, Karl den Store, Kloster, Konge, Kongeriget Preussen, Kurfyrste, Kyritz, Landskab (landsdel), Len, Lothar 3. (Tysk-romerske rige), Ludvig 4. (Tysk-romerske rige), Lutheranisme, Magdeburg, Markgreve, Markgrevskab, Mecklenburg, ... Expand indeks (48 mere) »
- Forhenværende fyrstendømmer
Achilleus
Achilleus hos kong Lykomedes på Skiros; fra en græsk marmorsarkofag (ca. 240 e.Kr.) i Louvre. Achilleus er i græsk mytologi en deltager i trojanerkrigen, der skildres i Iliaden, og søn af kong Peleus og nereiden Thetis.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Achilleus
Albrekt Bjørnen
Albrekts segl Albrekt Bjørnen eller Albrecht I af Brandenburg (tysk: Albrecht der Bär eller Albrecht von Ballenstedt) (født ca. 1100, død 18. november 1170 i Stendal (stedet er usikkert)), tilhørte askanierdynastiet.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Albrekt Bjørnen
Altmark
Elbtor i Tangermünde i Altmark Altmark er et område som udgør den nordlige del af den tyske delstat Sachsen-Anhalt.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Altmark
Østersøen
Kort over Østersøen med Finske Bugt og Botniske Bugt Rønne, på Bornholm En munding af Świna i Świnoujście, Polen Kalmar Slot, Sverige Østersøen, også kaldet det Baltiske Hav, er et indhav i Nordeuropa som omgives af Danmark, Tyskland, Polen, Litauen, Letland, Estland, Rusland, Finland og Sverige, der ved Øresund, Storebælt og Lillebælt forbindes med Kattegat.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Østersøen
Østfranken
Østfranken Østfranken (regnum francorum orientalium) var et europæisk kongerige, der eksisterede fra 843 til 962.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Østfranken
Østpreussen
Østpreussen 1881 Provinsen Østpreussens flag. Østpreussen (tysk: Ostpreußen, polsk: Prusy Wschodnie, russisk: Востoчная Пруссия) var indtil 1945 en tysk provins mellem floderne Weichsel og Memel.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Østpreussen
Berlin
Berlin (Tysk) er hovedstaden i Tyskland og hjemsted for den tyske regering og parlament.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Berlin
Bispedømmet Havelberg
Våben for Bispedømmet Havelberg Domkirken Havelberger Dom. Bispedømmet Havelberg blev oprettet af den tyske kejser Otto 1. i 946.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Bispedømmet Havelberg
Borg
Bodiam Castle i East Sussex, England blev opført i 1385. Borgen som bygningsværk opstod samtidigt med behovet for at forsvare sig.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Borg
Brandenburg
Brandenburg er en af de 16 delstater i Tyskland.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Brandenburg
Brandenburg an der Havel
Brandenburg an der Havel er en by i Tyskland som ligger i delstaten Brandenburg med omkring 73.000 indbyggere.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Brandenburg an der Havel
Calvinisme
Calvinisme (også kaldt den reformerte tradition, reformerte tro, eller reformert teologi) er en protestantisk trosretning ofte associeret med reformatoren Jean Calvins lære, skønt også andre reformatorer var med til at grundlægge den reformerte lære, heriblandt Ulrich Zvingli, Theodor Beza og mange andre.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Calvinisme
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Det tysk-romerske Rige
Dynasti
Et dynasti betegner en arvefølge af herskere som tilhører den samme familie og strækker sig over flere generationer (eksempelvis Ming-dynastiet. Et dynasti omtales i nogle tilfælde som et hus, eksempelvis Huset Habsburg el. Huset Glücksburg (som den danske regentfamilie tilhører).
Se Markgrevskabet Brandenburg og Dynasti
Elben
Floden Elben (Labe, die Elbe) er 1.091 km lang flod i Nord- og Centraleuropa, der udspringer i Tjekkiet, løber gennem Tyskland, forbi Dresden mod nord og passerer Hamborg, før den når Nordsøen nær Cuxhaven.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Elben
Finowkanalen
Finowkanalen Finowkanalen er en af de ældste kunstige vandveje i Europa.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Finowkanalen
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Folkevandringstiden
Forpommern
Greifswald Rügen Forpommern eller Vorpommern er den vestlige del af Pommern vest for Oder og tilhører i dag delstaten Mecklenborg-Forpommern i Tyskland.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Forpommern
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Frankerriget
Frankfurt (Oder)
Frankfurt er en by i den tyske delstat Brandenburg, beliggende ved floden Oder på den tysk-polske grænse, over for byen Słubice som var en del af Frankfurt indtil 1945.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Frankfurt (Oder)
Frederik af Hohenzollern
Prins Frederik af Hohenzollern-Sigmaringen (tysk (fra 1927): Friedrich Viktor Pius Alexander Leopold Karl Theodor Ferdinand Fürst von Hohenzollern) (født 30. august 1891 Heiligendamm ved Mecklenburg Bugt, død 6. februar 1965 i Krauchenwies syd for Sigmaringen) var overhoved for slægten Hohenzollern-Sigmaringen.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Frederik af Hohenzollern
Gardelegen
Gardelegen er en Hansestad i Altmarkkreis Salzwedel i den nordlige del af den tyske delstat Sachsen-Anhalt.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Gardelegen
Germanisering
Germanisering eller Fortyskning henviser til udbredelsen af det tyske sprog, mennesker og kultur.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Germanisering
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Germanske folkeslag
Gyldne bulle
Karl 4.s gyldne bulle fra 1356 Gyldne bulle (latin bulla aurea) betegner i almindelighed enhver bulle, der er forsynet med hængende segl af guld.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Gyldne bulle
Halberstadt
Halberstadt er Kreisstadt i Landkreis Harz i den tyske delstat Sachsen-Anhalt.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Halberstadt
Hanseforbundet
Hanseforbundets udbredelse Hanseforbundet var en sammenslutning af nordeuropæiske byer, hovedsagelig tyske, i et handelsforbund.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Hanseforbundet
Havel
Havel er en flod i Tyskland og en af Elbens betydeligste bifloder med en længde på 325 km.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Havel
Havelberg
Havelberg er en tidligere Hansestad i Landkreis Stendal i den tyske delstat Sachsen-Anhalt.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Havelberg
Henrik Fuglefænger
Henrik 1., kaldet Henrik Fuglefænger (Heinrich der Vogler), (876 – 2. juli 936) var østfrankisk konge 919—936 og stifter af Det saksiske Hus.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Henrik Fuglefænger
Hertugdømmet Preussen
Hertugdømmet Preussen (Herzogtum Preußen;: Ducatus Prussiae;: Prusy Książęce;: Prūsijos kunigaikštystė) var et hertugdømme i den østlige del af Preussen fra 1525–1701.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Hertugdømmet Preussen
Huset Askanien
Huset Askanien, også kaldet Huset Anhalt efter dets længst holdt besiddelse, er et tysk fyrstehus, der fra 1000-tallet til 1918 herskede over forskellige områder i det Tysk-romerske rige.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Huset Askanien
Huset Hohenzollern
Slottet Hohenzollern. Huset Hohenzollern er et tysk fyrstehus med oprindelse i Schwaben i Sydtyskland.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Huset Hohenzollern
Huset Luxemburg
Huset Luxemburg var en adelig familie i middelalderens Luxemburg.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Huset Luxemburg
Interregnum
Interregnum er tiden fra en konges død, til en ny krones.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Interregnum
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Karl den Store
Kloster
Vor Frue Kloster i Helsingør Kloster (claustrum for "indelukke") betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser Der findes klostre indenfor flere religioner.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Kloster
Konge
En konge (norrønt: konungr) er et som oftest livsvarigt statsoverhoved i en monarkisk stat (kongerige eller kongedømme).
Se Markgrevskabet Brandenburg og Konge
Kongeriget Preussen
Kongeriget Preussen opstod i 1701 da Hohenzollerne, der både var kurfyrster af Brandenburg og hertuger af Preussen, det nuværende Østpreussen, ophøjede hertugdømmet til kongeriget Preussen.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Kongeriget Preussen
Kurfyrste
Kurfyrste (Kurfürst; Princeps elector imperii) var en betegnelse for de rigsfyrster, der i det Tysk-romerske rige valgte (kårede) kejseren.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Kurfyrste
Kyritz
Kyritz også kaldt Kyritz an der Knatter er en Hansestadt i landkreis Ostprignitz-Ruppin i den nordvestlige del af tyske delstat Brandenburg.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Kyritz
Landskab (landsdel)
Landskab er et ord hvis oprindelse går tilbage til forhistorisk tid, og kommer af det oldnordiske landskapr der betyder forhold i et land; landskab, egn, landsdel.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Landskab (landsdel)
Len
Lensed (1512) Et len var fra middelalderen og renæssancen et landområde, som kongen overlod en lensmand at forvalte mod modydelser.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Len
Lothar 3. (Tysk-romerske rige)
Lothar 3. af Det tysk-romerske Rige, født som grev Lothar 2.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Lothar 3. (Tysk-romerske rige)
Ludvig 4. (Tysk-romerske rige)
Ludwig 4.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Ludvig 4. (Tysk-romerske rige)
Lutheranisme
Luther-rosen. Lutheranisme er en kristen retning, mere specifikt den retning inden for protestantismen, der bygger på Martin Luthers reformidéer og teologi.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Lutheranisme
Magdeburg
Magdeburg ved Elben er hovedstad i den tyske delstat Sachsen-Anhalt.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Magdeburg
Markgreve
Frederik 1. af Brandenburg, Markgreve af Brandenburg-Ansbach og af Brandenburg-Kulmbach Markgreve (Markgraf, margrave, marquis) er en gammel tysk titel.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Markgreve
Markgrevskab
Markgrevskab eller grænsemark var betegnelsen for nyerobrede områder i udkanten af Frankerriget og senere det Tysk-romerske rige, der tjente som rigets sikring mod nabostaterne.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Markgrevskab
Mecklenburg
Mecklenburgs våben Mecklenburg Mecklenburg var et hertugdømme i det Tysk-romerske rige ved Østersøen, mellem floderne Elben og Oder.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Mecklenburg
Minden
Minden er en by i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Minden
Monarki
Monarki er betegnelsen for en styreform i en stat, hvor én person, monarken, er statsoverhoved for livstid.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Monarki
Nürnberg
Nürnberg er den næststørste by i den tyske delstat Bayern, efter hovedstaden München.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Nürnberg
Nybygger
Annonce fra den canadiske regering med opfordring til nybyggere om at tage til Canada Nybyggere er en betegnelse for enten: a) mennesker som i vor forhistorie emigrerede (ved folkevandring) til forskellige geografiske regioner for at bosætte sig, eller b) personer, som i vor tid forlader deres fødeland/ fødested for at bosætte sig permanent i et andet land eller region.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Nybygger
Oder
Oders løb Oder ved Szczecin Police, Polen Oder (polsk og tjekkisk: Odra) er en flod på grænsen mellem Tyskland og Polen.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Oder
Otto 2. (Tysk-romerske rige)
Otto 2. (955 – 7. december 983 i Rom) var tysk konge og tysk-romersk kejser fra 973 til 983.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Otto 2. (Tysk-romerske rige)
Otto den Store
Otto 1., også kaldet Otto den Store (Otto der Große; 23. november 912 – 7. maj 973), var tysk-romersk konge fra 936 til 973 og den tysk-romerske kejser fra 962 til 973.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Otto den Store
Perleberg
Perleberg er administrationsby i landkreis Prignitz beliggende i den nordvestlige del af den tyske delstat Brandenburg.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Perleberg
Personalunion
En personalunion er en union af to eller flere stater med fælles regent, hvor landene i øvrigt er uafhængige af hinanden og er selvstændige, blandt andet med separat lovgivning.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Personalunion
Polen
Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Polen
Pommern
Pommern er i dag delt mellem Polen og Tyskland Pommern (Pomorze; Pommern) er et historisk landskab beliggende ved floden Oders udløb i Østersøen.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Pommern
Pritzwalk
Pritzwalk er en by i den tyske delstat Brandenburg, og den største by i Landkreis Prignitz.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Pritzwalk
Provinsen Brandenburg
Brandenburg var en provins i den tyske stat Preussen fra 1815 til 1871 i det selvstændige kongerige Preussen og efter 1871 også i delstaten Preussen i det forenede Tyske rige.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Provinsen Brandenburg
Reichsdeputationshauptschluss
Det Tysk-romerske rige 1789 Reichsdeputationshauptschluss var den sidste store lov, der blev vedtaget af Det tysk-romerske rige, og som indebar en radikal ændring i rigets territoriale struktur og magtfordeling.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Reichsdeputationshauptschluss
Rigsumiddelbarhed
I Regensburg fandtes der fem rigsumiddelbare territorier på samme tid. Selve byen var en rigsstad, men indeholdt fire rigsumiddelbare enklaver: Domkirken hørte til højstiftet Regensburg. Hertil kom de tre rigsabbedier Niedermünster, Obermünster og St. Emmeram i byen. Rigsumiddelbarhed (Reichsunmittelbarkeit) var i Det tysk-romerske rige den status et territorium eller en person havde hvis det/han/hun ikke var underlagt andre lensherrer end kejseren.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Rigsumiddelbarhed
Romerskkatolske kirke
Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).
Se Markgrevskabet Brandenburg og Romerskkatolske kirke
Sachsen
Sachsen (Freistaat Sachsen, Sorbisk Swobodny stat Sakska) er en tysk delstat nord for Bøhmen (den tjekkiske republik) og ellers grænsende til Polen, Bayern, Thüringen, Sachsen-Anhalt og Brandenburg.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Sachsen
Sachsen-Anhalt
Sachsen-Anhalt er en delstat i Tyskland.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Sachsen-Anhalt
Salzwedel
Salzwedel (IPA ˈzaltsveːdəl) er en Hansestad i landskabet Altmark i den nordvestlige del af den tyske delstat Sachsen-Anhalt.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Salzwedel
Slaviske folkeslag
Sydslaviske lande De slaviske folkeslag er en fællesbetegnelse for de folkeslag, der taler slaviske sprog.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Slaviske folkeslag
Spree
Spree (sorbisk Sprjewja) er en tysk flod, som løber gennem byerne Löbau, Bautzen, Spremberg, Cottbus, Lübbenau, Lübben, Erkner og Berlin.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Spree
Stettin
Stettin (Szczecin, kasjubisk: Szczecëno eller tysk: Stettin) er en havneby i den nordvestlige del af Polen med indbyggere, hovedstad i voivodskabet zachodniopomorskie (voivodskabet Vestpommern).
Se Markgrevskabet Brandenburg og Stettin
Stift
Danske stifter / bispedømmer i middelalderen Et stift eller bispedømme er et kirkeligt geografisk område bestående af provstier, der er inddelt i sogne.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Stift
Trediveårskrigen
Trediveårskrigen var en række militære konflikter i Centraleuropa, hovedsageligt i Tyskland.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Trediveårskrigen
Tysk-romersk kejser
Den sidste tysk-romerske kejser Frans 2. (kejser 1792-1806) iført kroningsdragt og med rigets regalier. Den Tysk-romerske kejser, officielt Romernes kejser var herskeren over Det tysk-romerske Rige.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Tysk-romersk kejser
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Tyskland
Tysklands delstater
De enkelte delstater (Bundesländer) i Tyskland har udstrakt selvstyre og kan på områder som miljø, kultur og uddannelse i vidt omfang gennemføre deres egen lovgivning.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Tysklands delstater
Vendere
Venderne beskrives ofte som fjender i dansk historieskrivning. Her i et historisk maleri af Absalon og Valdemar den Store ved indtagelsen af vendernes borg Arkona i 1169. Vendere er en historisk samlebetegnelse for vestslaviske folk, der levede nær de germanske folk siden folkevandringstiden.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Vendere
Voivodskab
Et voivodskab (polsk województwo, rumænsk voievodat, serbisk vojvodina (војводина), vojvodstvo (војводство) eller vojvodovina (војводовина), ungarsk vajdaság, litauisk vaivadija) er en geografisk administrativ enhed som daterer tilbage til middelalderens Polen, Rumænien, Ungarn, Litauen, Letland og Serbien.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Voivodskab
Westfalske fred
Ratificeringen af fredsaftalen i Münster, malet af Gerard ter Borch (1617-1681) Den westfalske fred er de aftaler, der kom ud af de forhandlinger, som foregik fra 15.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Westfalske fred
Województwo lubuskie
Voivodskabet lubusz' våbenskjold Voivodskabet lubusz' beliggenhed i Polen Opdelingen af voivodskabet i distrikter Województwo lubuskie (voivodskabet Lubusz) er en administrativ del i det vestlige Polen, et af de 16 voivodskaber, der blev skabt, efter den administrative reform i 1999.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Województwo lubuskie
Województwo pomorskie
Voivodskabet Pommerns våbenskjold Voivodskabet Pommerns beliggenhed i Polen Opdelingen af voivodskabet i distrikter Województwo pomorskie (voivodskabet Pommern) er en administrativ del af det midtnordlige Polen, et af de 16 voivodskaber, der blev skabt, efter den administrative reform i 1999.
Se Markgrevskabet Brandenburg og Województwo pomorskie
1134
---- Konge i Danmark: Niels 1104-1134 og Erik 2. Emune 1134-1137 ---- Se også 1134 (tal).
Se Markgrevskabet Brandenburg og 1134
1157
---- Konge i Danmark: Svend 3. Grathe, Knud 5. 1146-1157, Valdemar 1. den Store 1146-1182 ---- Se også 1157 (tal).
Se Markgrevskabet Brandenburg og 1157
1356
---- Konge i Danmark: Valdemar 4. Atterdag 1340-1375 ---- Se også 1356 (tal).
Se Markgrevskabet Brandenburg og 1356
1411
---- Regent i Danmark: Margrete 1. 1387-1412 og formelt Erik 7. af Pommern 1396-1439 ---- Se også 1411 (tal).
Se Markgrevskabet Brandenburg og 1411
1539
---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1539 (tal).
Se Markgrevskabet Brandenburg og 1539
1618
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648.
Se Markgrevskabet Brandenburg og 1618
1701
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1701 (tal).
Se Markgrevskabet Brandenburg og 1701
18. århundrede
17. århundrede – 18.
Se Markgrevskabet Brandenburg og 18. århundrede
18. januar
18.
Se Markgrevskabet Brandenburg og 18. januar
1806
Året 1806 startede på en onsdag.
Se Markgrevskabet Brandenburg og 1806
25. december
25.
Se Markgrevskabet Brandenburg og 25. december
27. august
27.
Se Markgrevskabet Brandenburg og 27. august
3. oktober
3.
Se Markgrevskabet Brandenburg og 3. oktober
6. august
6.
Se Markgrevskabet Brandenburg og 6. august
946
---- Se også 946 (tal).
Se Markgrevskabet Brandenburg og 946
948
---- Se også 948 (tal).
Se Markgrevskabet Brandenburg og 948
Se også
Forhenværende fyrstendømmer
- Øvre fyrstendømmer
- Braunschweig-Wolfenbüttel
- Fyrstedømmet Wales
- Fyrstendømmet Bulgarien
- Fyrstendømmet Catalonien
- Fyrstendømmet Pontecorvo
- Fyrstendømmet Rügen
- Jersika
- Kurfyrstedømmet Braunschweig-Lüneburg
- Markgrevskabet Brandenburg
- Republikken Pskov
- Sachsen-Hildburghausen
- Storfyrstendømmet Tver
- Suveræne fyrstendømme de forenede Nederlande
- Terra Mariae
- Valakiet
Også kendt som Kurbrandenburg, Kurfyrste af Brandenburg, Kurfyrstendømmet Brandenburg, Mark Brandenburg, Markgreve af Brandenburg.