Indholdsfortegnelse
35 relationer: Amorf, Atomkerne, Dopplereffekt, Fonon, Foton, Fysik, Gammastråling, Goethit, Hæmatit, Heisenbergs ubestemthedsrelation, Impuls (fysik), Impulsmoment, Isotop, Jens Martin Knudsen, Jern, Jorden, Københavns Universitet, Krystal, Liv, Lysets hastighed, Magnet, Mars (planet), NASA, Plancks konstant, Planet, Rekyl, Resonans, Robot, Sekstet, Spektralanalyse, Spin (fysik), Støv, Vand, Verdenshave, Vulkan.
- Videnskabelige teknikker
Amorf
At et kemisk stof er amorft betyder at dets opbygning er uordnet eller uregelmæssig.
Se Mössbauerspektroskopi og Amorf
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Se Mössbauerspektroskopi og Atomkerne
Dopplereffekt
Diagram over dopplereffekten Dopplereffekt er betegnelsen for det fænomen, at frekvensen af bølgefænomener (f.eks. lyd eller lys) varierer afhængigt af kildens og modtagerens hastigheder i forhold til det medie, bølgerne bevæger sig i. I trafikken synes den ellers ensartede lyd fra biler og andre motorkøretøjer og fra udrykningskøretøjers sirener, at ændre tonehøjde, når de passerer forbi.
Se Mössbauerspektroskopi og Dopplereffekt
Fonon
Normal modes af vibrationer som udbreder sig gennem et krystal. Bevægelses amplituden er blevet overdrevet for at lette opfattelsen af den; i et virkeligt krystal er bevægelsen typisk meget mindre end gitterafstanden. Indenfor fysik er en fonon en kollektiv eksitation i en periodisk, elastisk arrangement af atomer eller molekyler i kondenseret stof, såsom faststof og nogle væsker.
Se Mössbauerspektroskopi og Fonon
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Se Mössbauerspektroskopi og Foton
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Se Mössbauerspektroskopi og Fysik
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Se Mössbauerspektroskopi og Gammastråling
Goethit
Goethit i kvarts Goethit er et et meget udbredt, brunligt jern-mineral.
Se Mössbauerspektroskopi og Goethit
Hæmatit
En klump hematit Hæmatit (også skrevet hematit og kaldet jernglans eller blodsten) (af græsk αιματoεις (haimatoeis), der betyder blodig) er et mineral af typen jernoxid med formel Fe2O3.
Se Mössbauerspektroskopi og Hæmatit
Heisenbergs ubestemthedsrelation
Heisenbergs ubestemthedsrelationer eller usikkerhedsrelationer siger, at visse par af fysiske størrelser ikke kan bestemmes med vilkårlig nøjagtighed.
Se Mössbauerspektroskopi og Heisenbergs ubestemthedsrelation
Impuls (fysik)
Eksempel på impuls i mekanik. Legeme 1 afgiver sin energi til legeme 2. Impuls (gammeldags: bevægelsesmængde) er inden for fysik en bevaret størrelse, det kan bruges til at beskrive et objekt.
Se Mössbauerspektroskopi og Impuls (fysik)
Impulsmoment
Gyroskopet bevarer sin orientering mens det roterer grundet bevarelsen af sit impulsmoment. I fysik er impulsmoment, eller vinkelmoment, et mål for, hvor meget bevægelsesmængde der er om et valgt punkt.
Se Mössbauerspektroskopi og Impulsmoment
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Se Mössbauerspektroskopi og Isotop
Jens Martin Knudsen
Jens Martin Knudsen (12. oktober 1930 i Haurum – 17. februar 2005 i København) var en højt anerkendt dansk fysiker og Mars-forsker.
Se Mössbauerspektroskopi og Jens Martin Knudsen
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Se Mössbauerspektroskopi og Jern
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Se Mössbauerspektroskopi og Jorden
Københavns Universitet
Københavns Universitet (fork. KU, eng.: University of Copenhagen, forkortet UCPH) er det ældste universitet og forskningsinstitution i Danmark.
Se Mössbauerspektroskopi og Københavns Universitet
Krystal
Krystaller af proteiner og viruspartikler Snekrystaller Xylitol krystaller Krystaller af dimethyltryptamin, DMT Proteinkrystal af lysozym En krystal er et fast stof hvor de indgående atomer, molekyler eller ioner er ordnet i et gentagende mønster i alle rumlige dimensioner - se krystalstruktur.
Se Mössbauerspektroskopi og Krystal
Liv
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.
Se Mössbauerspektroskopi og Liv
Lysets hastighed
Lysets færd fra Jorden til Månen i realtid Lysets hastighed eller lysets fart er den fart, hvormed elektromagnetiske svingninger udbreder sig i et medium.
Se Mössbauerspektroskopi og Lysets hastighed
Magnet
Jernspåner i et magnetfelt fra en stangmagnet. En magnet (fra det græske λίθος μάγνης líthos magnes, Sten fra Magnesia) er et objekt som har et magnetfelt, magnetfeltet er usynligt, men har den egenskab at det kan tiltrække Ferromagnetiske genstande og frastøde eller tiltrække andre magneter, det kan være en elektromagnet eller en permanent magnet.
Se Mössbauerspektroskopi og Magnet
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Se Mössbauerspektroskopi og Mars (planet)
NASA
Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.
Se Mössbauerspektroskopi og NASA
Plancks konstant
Mindeplade for Max Planck opsat på Humboldt Universitetet i Berlin. På dansk lyder teksten: "Max Planck, opdageren af virkningskvantet ''h'', underviste i dette hus fra 1889 til 1928." Plancks konstant (også kaldet Plancks virkningskvant) er en naturkonstant h som angiver den virkning, som er grænsen for hvornår den klassiske mekanik må erstattes af en kvantemekanisk naturbeskrivelse, nemlig når den virkning som knytter sig til et fænomen er af samme størrelsesorden som h eller mindre.
Se Mössbauerspektroskopi og Plancks konstant
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Se Mössbauerspektroskopi og Planet
Rekyl
For at forhindre, at rekylet skubber kanonen for langt væk ved affyring kan denne med fordel bindes fast til rælingen. Alternativet er en kanon på hjul, som ved affyring, som kører med stor hastighed bagud, indtil den smadrer ind i noget. Rekyl er en betegnelse for det tilbagestød (impuls), der opstår ved affyring af skydevåben.
Se Mössbauerspektroskopi og Rekyl
Resonans
Resonans kan hentyde til flere ting.
Se Mössbauerspektroskopi og Resonans
Robot
En "nøgen" robot. 1. generations robotstøvsuger Roomba. En robot kan defineres som en programmérbar maskine med manipulatorer og sensorer.
Se Mössbauerspektroskopi og Robot
Sekstet
Sekstet har flere betydninger.
Se Mössbauerspektroskopi og Sekstet
Spektralanalyse
Spektralanalyse har flere specialiseringer.
Se Mössbauerspektroskopi og Spektralanalyse
Spin (fysik)
Symbol for partikelspin. Inden for kvantemekanik er spin en særlig form for indre impulsmoment af en partikel, for eksempel en elementarpartikel, en atomkerne eller endda et helt atom.
Se Mössbauerspektroskopi og Spin (fysik)
Støv
Kølepladen på en bærbar computer dækket af et tykt lag støv Støv er det generelle navn for små faste partikler med en diameter på mindre end 0,5 millimeter.
Se Mössbauerspektroskopi og Støv
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Se Mössbauerspektroskopi og Vand
Verdenshave
Kort som viser verdenshavenes/verdenshavets vand set fra sydpolen. Verdenshavet er et større sammenhængende saltvandområde som er hele vejen rundt om jorden. Verdenshavet bliver inddelt i et antal områder – verdenshave. Sædvanligvis inddeles i fem verdenshave: Stillehavet, Atlanterhavet, Det Indiske Ocean, Ishavet og Det Sydlige Ishav; de sidste to konsolideres typisk ind i de første tre.
Se Mössbauerspektroskopi og Verdenshave
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
Se Mössbauerspektroskopi og Vulkan
Se også
Videnskabelige teknikker
- Atomar kraftmikroskopi
- Elektronspinresonans
- Mössbauerspektroskopi
- Massespektrometri
- Smeltedigel
- Spektroskopi
- Vævsfarvning