Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Næringsstof (plantenæring)

Indeks Næringsstof (plantenæring)

Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.

Indholdsfortegnelse

  1. 35 relationer: Allelopati, Almindelig agurk, Aske (mineralsk), Økologi, Bakterier, Biodiversitet, Bor (grundstof), Brint, Calcium, Carbon, Chile, Fosfor, Fotosyntese, Gødning, Glukose, Guano, Ilt, Jern, Kalium, Klor, Kobber, Kvælstof, Magnesium, Mangan, Molybdæn, Parts per million, Planteernæring, Plantesamfund, Rose, Silicium, Stenuld, Svampe, Svovl, Symbiose, Zink.

  2. Botanik

Allelopati

Ordet allelopati er dannet ud fra græsk allelo.

Se Næringsstof (plantenæring) og Allelopati

Almindelig agurk

Almindelig Agurk (Cucumis sativus) er en etårig, krybende plante med store, ruhårede og håndlappede blade.

Se Næringsstof (plantenæring) og Almindelig agurk

Aske (mineralsk)

Aske er den uforbrændelige bestanddel af brændbare materialer, den del, som ikke under forbrændingen ved at forbinde sig med luftens ilt kan overføres til luftform og gå over i den atmosfæriske luft, men som helt eller delvis bliver tilbage som et fast stof på det sted, hvor forbrændingen er foregået.

Se Næringsstof (plantenæring) og Aske (mineralsk)

Økologi

Økologi er videnskaben om forholdet mellem de levende væsner og mellem dem og deres miljø.

Se Næringsstof (plantenæring) og Økologi

Bakterier

Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.

Se Næringsstof (plantenæring) og Bakterier

Biodiversitet

Vandkanten ved Salten Langsø. Her i randzonen mellem land og vand findes en høj grad af naturlig biodiversitet. På billedet ses Dun-Birk (''Betula pubescens'') og Almindelig Tagrør (''Phragmites australis''). I vandet aner man flere forskellige vandplanter.

Se Næringsstof (plantenæring) og Biodiversitet

Bor (grundstof)

Bor er et grundstof med symbolet B og atomnummeret 5.

Se Næringsstof (plantenæring) og Bor (grundstof)

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Se Næringsstof (plantenæring) og Brint

Calcium

Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.

Se Næringsstof (plantenæring) og Calcium

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Se Næringsstof (plantenæring) og Carbon

Chile

Kort over Chile Chile, officielt Republikken Chile (spansk: República de Chile), er et land i Sydamerika.

Se Næringsstof (plantenæring) og Chile

Fosfor

Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.

Se Næringsstof (plantenæring) og Fosfor

Fotosyntese

Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.

Se Næringsstof (plantenæring) og Fotosyntese

Gødning

Ugødet beplantning med bunddækkeroser. Bunddækkeroser gødet á tre gange i sæsonen 2006. Billederne taler for sig selv. Det er åbenlyst, at de gødede roser har udviklet meget mere løv og en kraftigere vækst. Ved nærmere eftersyn ses det også, at de gødede roser er næsten fri for det strålepletangreb, som næsten har afløvet de ugødede.

Se Næringsstof (plantenæring) og Gødning

Glukose

''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).

Se Næringsstof (plantenæring) og Glukose

Guano

Den peruanske sule (''Sula variegata'') bygger sin rede af guano. New York med last af guano. Guano er et låneord (fra spansk guano, fra quechua wanu 'møg, gødning').

Se Næringsstof (plantenæring) og Guano

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Næringsstof (plantenæring) og Ilt

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Se Næringsstof (plantenæring) og Jern

Kalium

Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).

Se Næringsstof (plantenæring) og Kalium

Klor

Klor eller chlor (fra latin chlorum) (fra græsk: Xλώριο.

Se Næringsstof (plantenæring) og Klor

Kobber

Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.

Se Næringsstof (plantenæring) og Kobber

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Se Næringsstof (plantenæring) og Kvælstof

Magnesium

Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.

Se Næringsstof (plantenæring) og Magnesium

Mangan

Mangan (af fransk: manganèse, "sort magnesia") er det 25.

Se Næringsstof (plantenæring) og Mangan

Molybdæn

Molybdæn (af græsk molybdos, der betyder "bly-agtig") er det 42.

Se Næringsstof (plantenæring) og Molybdæn

Parts per million

Parts per million (forkortet ppm) betyder milliontedele.

Se Næringsstof (plantenæring) og Parts per million

Planteernæring

Tomatblad med symptomer på kaliummangel. Planteernæring eller phytotrophologi (af græsk: phyton.

Se Næringsstof (plantenæring) og Planteernæring

Plantesamfund

Plantesamfundet ved en vejkant på Korsika i slutningen af april. Dette samfund, en garrigue med blomstrende soløjetræ, sommerfuglelavendel og hvid affodil, er resultatet af omlægning fra oprindelig skov til korndyrkning. Plantesamfund er betegnelsen for naturligt forekommende, økologiske samfund af planter med en forudsigelig artsammensætning og en sammenlignelig fysionomi (strukturelt udseende), som opstår på en bestemt habitattype - eller som det også kan udtrykkes: "en kombination af arter, der forekommer sammen på et økologisk ensartet område".

Se Næringsstof (plantenæring) og Plantesamfund

Rose

Rose (Rosa) er en slægt, der er udbredt med flere end 100 arter i Nordamerika, Europa, Asien og Nordafrika.

Se Næringsstof (plantenæring) og Rose

Silicium

Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.

Se Næringsstof (plantenæring) og Silicium

Stenuld

Nærbillede af stenuld Stenuld er mineraluld dannet med fibre fra sten.

Se Næringsstof (plantenæring) og Stenuld

Svampe

Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.

Se Næringsstof (plantenæring) og Svampe

Svovl

Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.

Se Næringsstof (plantenæring) og Svovl

Symbiose

Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.

Se Næringsstof (plantenæring) og Symbiose

Zink

Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.

Se Næringsstof (plantenæring) og Zink

Se også

Botanik

Også kendt som Næringssalt, Plantenæring.