Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Bor (grundstof)

Indeks Bor (grundstof)

Bor er et grundstof med symbolet B og atomnummeret 5.

Indholdsfortegnelse

  1. 80 relationer: Allotropi, Aluminium, Amorf, Atomkraftværk, Atomnummer, Biologi, Bohrium, Boraks, Borsilikatglas, Borsyre, Brintoverilte, Brom, Californien, Carbon, Cellevæg, Diamant, Doteringsmiddel, Elektrisk ledning, Essentielt næringsstof, Fase (stof), Firenze, Flussyre, Fulleren, Gødning, Geber, Glasfiber, Grafen, Grafit, Grundstof, Halvleder, Halvmetal, Humphry Davy, Husholdningssalt, Ikosaeder, Insekticid, Isomer, Italien, Jacob Berzelius, Jod, Joseph-Louis Gay-Lussac, Keramik, Kina, Klorkalk, Kompressibilitetsmodul, Koordinationstal, Kosmisk strålespallation, Kovalent binding, Kulfiber, Kulstof-nanorør, Landbrug, ... Expand indeks (30 mere) »

  2. Halvmetaller

Allotropi

Otte allotrope former af kulstof: a) Diamant, b) Grafit, c) Lonsdaleit (hexagonal diamant fra meteoritter, d) C60 (Buckminsterfulleren eller buckyball), e) C540, f) C70, g) Amorf kulstof og h) kulstof nanotube eller buckytube Allotropi betegner det fænomen at et grundstof kan optræde i flere kemisk forskellige strukturer.

Se Bor (grundstof) og Allotropi

Aluminium

Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.

Se Bor (grundstof) og Aluminium

Amorf

At et kemisk stof er amorft betyder at dets opbygning er uordnet eller uregelmæssig.

Se Bor (grundstof) og Amorf

Atomkraftværk

Et fransk kernekraftværk med køletårne, hvorfra der stiger vanddamp op. Et kernekraftværk (i daglig tale også atomkraftværk) er et termisk kraftværk der producerer elektricitet ved hjælp af kernekraft.

Se Bor (grundstof) og Atomkraftværk

Atomnummer

Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.

Se Bor (grundstof) og Atomnummer

Biologi

Biologi er studiet af liv (organismer).

Se Bor (grundstof) og Biologi

Bohrium

Bohrium (opkaldt efter Niels Bohr) er det 107.

Se Bor (grundstof) og Bohrium

Boraks

Borakskrystaller Boraks (buraq, 'salpeter'), også stavet borax, er stoffet dinatriumtetraborat decahydrat, som kemisk formel skrevet enten eller.

Se Bor (grundstof) og Boraks

Borsilikatglas

Schott Duran glassware Borsilikatglas er en glastype, der kan modstå temperaturchok, ekstreme temperaturer, og har en let vægt og høj elektriske isoleringsevne.

Se Bor (grundstof) og Borsilikatglas

Borsyre

Borsyre er en svag, uorganisk syre, og anvendes typisk som antiseptisk middel, insekticid, flammehæmmer, til styring af urans fissionshastighed i reaktorer, samt som udgangsstof ved fremstilling af andre kemiske stoffer.

Se Bor (grundstof) og Borsyre

Brintoverilte

Brintoverilte (H2O2, hydrogenperoxid) er den simpleste peroxid (stoffer med oxygen-oxygen enkeltbinding) og en stærk oxidant.

Se Bor (grundstof) og Brintoverilte

Brom

Brom (bromos, ~ stank betydende "stærkt lugtende") er et grundstof med symbolet Br med atomnummeret 35.

Se Bor (grundstof) og Brom

Californien

Californien (tidligere på dansk Kalifornien, engelsk: California) er den mest folkerige delstat i USA.

Se Bor (grundstof) og Californien

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Se Bor (grundstof) og Carbon

Cellevæg

Planteceller adskilt af cellevægge. En cellevæg er en struktur, der ligger uden på cellemembranen i celler hos bakterier, svampe, alger og planter.

Se Bor (grundstof) og Cellevæg

Diamant

Guldring forsynet med 7 slebne diamanter fundet i Tåsinge. Den vejer 7 gram og kan dateres til første halvdel af 1600-tallet. Den blå Hope-diamant har tilhørt Ludvig 14. af Frankrig. Diamant (adámās, genitiv adamantos, af et adjektiv med betydningen "uknuselig, ubrydelig", benyttet som metafor om noget uforanderligt, fx Hades) er en form for kulstof opstået ved stort tryk.

Se Bor (grundstof) og Diamant

Doteringsmiddel

Et doteringsmiddel, somme tider kaldet dopingmiddel eller dopant, er en spormængde af urent stof, der indsættes i en substans (i meget lave koncentrationer) for at ændre substansens elektriske eller optiske egenskaber.

Se Bor (grundstof) og Doteringsmiddel

Elektrisk ledning

To elektriske ledningsender, den enes korer er spredt ud. En elektrisk ledning er den praktiske udformning af en elektrisk leder, evt.

Se Bor (grundstof) og Elektrisk ledning

Essentielt næringsstof

Et essentielt næringsstof er et næringsstof som er livsvigtigt for at en organisme kan fungere korrekt.

Se Bor (grundstof) og Essentielt næringsstof

Fase (stof)

I fysikvidenskaberne er en fase eller stoffase tilstanden af det makroskopiske fysiske system, som har nogenlunde ens kemisk sammensætning og fysiske egenskaber (f.eks. massefylde, krystalstruktur, brydningsindeks...). De mest kendte faseeksempler (tidligere tilstandsformer) er.

Se Bor (grundstof) og Fase (stof)

Firenze

Firenze (også kendt som Florens; Firenze; ~ den blomstrende) er hovedstaden i Toscana ved Arnofloden i Italien med (2016) indbyggere.

Se Bor (grundstof) og Firenze

Flussyre

Flussyre er en opløsning af hydrogenfluorid (HF) i vand.

Se Bor (grundstof) og Flussyre

Fulleren

540 Fullerener er en gruppe af kulstofallotroper, som forekommer naturligt.

Se Bor (grundstof) og Fulleren

Gødning

Ugødet beplantning med bunddækkeroser. Bunddækkeroser gødet á tre gange i sæsonen 2006. Billederne taler for sig selv. Det er åbenlyst, at de gødede roser har udviklet meget mere løv og en kraftigere vækst. Ved nærmere eftersyn ses det også, at de gødede roser er næsten fri for det strålepletangreb, som næsten har afløvet de ugødede.

Se Bor (grundstof) og Gødning

Geber

Abu Musa Jabir ibn Hayyan (arabisk: جابر بن حيان) (født ca. 721, død ca. 815), også kendt under sit latinske navn Geber, var en fremstående kemiker, alkymist, farmaceut, filosof, astronom/astrolog og fysiker.

Se Bor (grundstof) og Geber

Glasfiber

Glasfibermaterialer Glasfiber er et byggemateriale, der har meget plastiske egenskaber og stor trækstyrke, og som kan samles til et kompositmateriale ved sammenklistring med særlige limtyper.

Se Bor (grundstof) og Glasfiber

Grafen

Model af grafen Grafen eller grafén er et ét-atomigt Carbon-lag, der består udelukkende af carbonatomer med sp2-bindinger i et regulært heksagonalt gitter og frit bevægelige π-elektroner.

Se Bor (grundstof) og Grafen

Grafit

right Grafit er et gråsort, blødt mineral med metalglans, som er opbygget af kulstof og krystalliserer i sekskantede tavler med én spalteretning.

Se Bor (grundstof) og Grafit

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Bor (grundstof) og Grundstof

Halvleder

hus. Overfladen man ser er ikke silicium, men derimod myriader af små ledningsbaner påført i overfladen (og også i flere underliggende lag adskilt af kvarts) af guld og aluminium. Ledningsbanerne forbinder transistorer, dioder som ligger en smule dybere – typisk under isolerende kvartslag (SiO2) med kvartsfrie øer, hvor banerne her har elektrisk kontakt.

Se Bor (grundstof) og Halvleder

Halvmetal

Halvmetaller er grundstoffer med en blanding af metalliske og ikke-metalliske egenskaber.

Se Bor (grundstof) og Halvmetal

Humphry Davy

Humphry Davy (født 17. december 1778, død 29. maj 1829) var en britisk kemiker, der studerede virkningerne af elektrisk strøm i kemiske forbindelser.

Se Bor (grundstof) og Humphry Davy

Husholdningssalt

Nærbillede af salt Husholdningssalt, køkkensalt, bordsalt eller blot salt, er et krystallinsk pulver eller granulat der hovedsageligt består af saltet natriumklorid, og som bruges i madlavning som smagsforstærkende krydderi, samt særligt tidligere til konservering.

Se Bor (grundstof) og Husholdningssalt

Ikosaeder

Et ikosaeder (flertal: -edre) er et polyeder som har 20 sideflader.

Se Bor (grundstof) og Ikosaeder

Insekticid

Insekticid (latin: insectus, egl. "indskåret" + -cid.

Se Bor (grundstof) og Insekticid

Isomer

Indenfor kemi beskriver betegnelsen isomer en af to eller flere kemiske forbindelser, der har samme molekylformel (grundstofindhold), men forskellig opbygning.

Se Bor (grundstof) og Isomer

Italien

Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.

Se Bor (grundstof) og Italien

Jacob Berzelius

Jöns Jacob Berzelius (født 29. august 1779 i Väversunda, Östergötland, død 7. august 1848 i Stockholm) var en svensk kemiker.

Se Bor (grundstof) og Jacob Berzelius

Jod

Jod (også kaldet iod) (af græsk "io-eides" betydende "viol-farve") er et grundstof med atomnummer 53 i det periodiske system.

Se Bor (grundstof) og Jod

Joseph-Louis Gay-Lussac

Joseph-Louis Gay-Lussac (født 6. december 1778, død 9. maj 1850) var en fransk kemiker og fysiker.

Se Bor (grundstof) og Joseph-Louis Gay-Lussac

Keramik

Keramik der opvarmes til over 1,500°C (som skjoldet på et rumskib på vej ind i jordens atsmosfære Keramik er en fællesbetegnelse for produkter af brændt ler.

Se Bor (grundstof) og Keramik

Kina

Kina (Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien.

Se Bor (grundstof) og Kina

Klorkalk

Klorkalk (blegekalk eller blegepulver) er en teknisk blanding af ca.

Se Bor (grundstof) og Klorkalk

Kompressibilitetsmodul

Tegning af forskydning Kompressibilitetsmodul er i mekanikken en af de parametre, der beskriver et materiales stivhed.

Se Bor (grundstof) og Kompressibilitetsmodul

Koordinationstal

Indenfor kemi, krystallografi og materialevidenskab er koordinationstallet på et centralt atom i et molekyle eller krystal antallet af dets nære naboer.

Se Bor (grundstof) og Koordinationstal

Kosmisk strålespallation

Kosmisk strålespallation er en form for naturligt forekommende kernefission og nukleosyntese.

Se Bor (grundstof) og Kosmisk strålespallation

Kovalent binding

Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.

Se Bor (grundstof) og Kovalent binding

Kulfiber

Kulfiber er en kunstigt fremstillet fiber bestående af carbon.

Se Bor (grundstof) og Kulfiber

Kulstof-nanorør

Animation af et eksempel på et kulstofnanorørs atomstruktur. Knuderne illustrerer kulstofatomer og stregerne mellem dem illustrerer kovalente atombindinger. Kulstof-nanorør (kulstofnanorør, carbonnanorør) er cylindriske strukturer, baseret på fullerenernes opbygning (herunder Buckyballs).

Se Bor (grundstof) og Kulstof-nanorør

Landbrug

Høst i DanmarkLandbrug er en menneskelig aktivitet, hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af kulturplanter og avl på visse dyr.

Se Bor (grundstof) og Landbrug

Leddyr

Leddyr (Arthropoda) er en række af dyr, der bl.a. er karakteriseret ved at være segmenterede og have et ydre skelet bestående af kitinJespersen, Å.

Se Bor (grundstof) og Leddyr

Magnesium

Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.

Se Bor (grundstof) og Magnesium

Marco Polo

Marco Polo (født 15. september 1254 i Venedig, død 8. januar 1324) var en italiensk handels- og opdagelsesrejsende.

Se Bor (grundstof) og Marco Polo

Metallurgi

Metallurgi er den del af naturvidenskaben og ingeniørkunsten, hvor man undersøger fysiske og kemiske egenskaber hos metalliske grundstoffer og deres blandinger, der kaldes legeringer.

Se Bor (grundstof) og Metallurgi

Meteoroid

En meteoroid (også kaldet meteoroide) er et lille stenobjekt i kredsløb om Solen.

Se Bor (grundstof) og Meteoroid

Mohs' skala

Mohs' skala er en hårdhedsskala udarbejdet i 1824 af den østrigske mineralog Friedrich Mohs (1773-1839).

Se Bor (grundstof) og Mohs' skala

Mojaveørkenen

Mojaveørkenen ved Kingston Range Mojaveørkenen er et ørkenområde i det sydvestlige USA.

Se Bor (grundstof) og Mojaveørkenen

Natriumklorid

Natriumklorid (natriumchlorid iflg. Kemisk Ordbog) er det kemiske navn for det, som vi kalder salt.

Se Bor (grundstof) og Natriumklorid

Næringsstof (plantenæring)

Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.

Se Bor (grundstof) og Næringsstof (plantenæring)

Osteoporose

Osteoporose (græsk: "osteo".

Se Bor (grundstof) og Osteoporose

Oxidationstrin

Et oxidationstrin er en måde at holde regnskab med et grundstofs elektroner.

Se Bor (grundstof) og Oxidationstrin

Pattedyr

Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen).

Se Bor (grundstof) og Pattedyr

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Bor (grundstof) og Planter

Polymer

Del af molekylmodel af cellulose, en biologisk polymer. Her ser man fire sammenkoblede ringe. En polymer eller polymér er en naturlig eller syntetisk forbindelse med høj molekylvægt, som er dannet ved sammenføjning af op til flere milliarder identiske eller i hvert fald sammenlignelige enheder (monomerer).

Se Bor (grundstof) og Polymer

Pyrolyse

Pyrolyse illustreret. Ved opvarmning af emnet forsvinder gasser i form af H2, CH4 og tjærer, og emnet omdannes Pyrolyse (græsk pyr "ild" og lysis "spalte") er en kemisk spaltning af et materiale ved hjælp af varme, uden tilførsel af ilt.

Se Bor (grundstof) og Pyrolyse

Reaktant

En reaktant er en kemisk forbindelse der danner udgangspunkt for en kemisk reaktion.

Se Bor (grundstof) og Reaktant

Salpetersyre

Kemisk struktur af salpetersyre Salpetersyre Salpetersyre er en stærk syre; en vandklar, farveløs og stærkt ætsende væske.

Se Bor (grundstof) og Salpetersyre

Saltsyre

Hydrogenchlorid er en meget letopløselig gas, hvis vandige opløsninger kaldes saltsyre.

Se Bor (grundstof) og Saltsyre

Silicium

Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.

Se Bor (grundstof) og Silicium

Skorpe (geologi)

En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.

Se Bor (grundstof) og Skorpe (geologi)

Slibemiddel

Slibemidler bruges til efterbehandling af træ-, metal- og andre overflader efter brugen af skærende redskaber; det kan være sandpapir og smergellærred i forskellige finheder.

Se Bor (grundstof) og Slibemiddel

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Se Bor (grundstof) og Solsystemet

Standardbetingelser

I kemi og andre videnskaber er standardbetingelser (også kaldet STP eller standardtemperatur og -tryk) et standardsæt af betingelser for eksperimentelle målinger, der muliggør sammenligninger af forskellige datasæt.

Se Bor (grundstof) og Standardbetingelser

Stjernenukleosyntese

Tværsnit af en rød kæmpestjerne, som viser nukleosyntese og dannede grundstoffer.Stjernenukleosyntese er en fællesbetegnelse for de nukleare reaktioner, som finder sted i stjerner, og som opbygger de tungere grundstoffers atomkerner.

Se Bor (grundstof) og Stjernenukleosyntese

Superleder

En superleder (tidligere supraleder) er en elektrisk leder af stof, som har en elektrisk modstand på 0 Ω.

Se Bor (grundstof) og Superleder

Supernova

Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.

Se Bor (grundstof) og Supernova

Svovlsyre

Svovlsyre er en vandklar, farveløs væske.

Se Bor (grundstof) og Svovlsyre

Toksicitet

Toksicitet, fra græsk toxikon, "pilegift", er den grad hvortil et stof kan skade en organisme, og derfor en måde at måle stoffets giftighed.

Se Bor (grundstof) og Toksicitet

Tyrkiet

Tyrkiet (Türkiye), officielt Republikken Tyrkiet (Türkiye Cumhuriyeti), er et eurasisk land, der dækker halvøen Anatolien i det sydvestlige Asien og dele af Thrakien (Rumelien) i Sydeuropas Balkanregion.

Se Bor (grundstof) og Tyrkiet

USA

USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.

Se Bor (grundstof) og USA

Se også

Halvmetaller

Også kendt som Bor-10, Bor-11, Borsalt.

, Leddyr, Magnesium, Marco Polo, Metallurgi, Meteoroid, Mohs' skala, Mojaveørkenen, Natriumklorid, Næringsstof (plantenæring), Osteoporose, Oxidationstrin, Pattedyr, Planter, Polymer, Pyrolyse, Reaktant, Salpetersyre, Saltsyre, Silicium, Skorpe (geologi), Slibemiddel, Solsystemet, Standardbetingelser, Stjernenukleosyntese, Superleder, Supernova, Svovlsyre, Toksicitet, Tyrkiet, USA.