Indholdsfortegnelse
52 relationer: Albert Einstein, Amplitude, Atom, Atomfysik, Atomkerne, Bølge, Bølgefunktionens kollaps, Bølgelængde, Betydende cifre, Bohrs atommodel, Christiaan Huygens, David Bohm, De Broglie-bølgelængde, Dirac-ligningen, Elektromagnetisme, Elektron, Elektronik, Erwin Schrödinger, Fænomen, Fotoelektrisk effekt, Foton, Impuls (fysik), Indeterminisme, Intensitet (fysik), Interferens, Isaac Newton, Københavnerfortolkningen, Kemi, Kvantemekanik, Kvantemekanisk måling, Kvantemekanisk sammenfiltring, Laser, Levende lys, Louis de Broglie, Lysets hastighed, Molekyle, Nanometer, Niels Bohr, Partikel (fysik), Paul Dirac, Positron, Richard Feynman, Sensor, Sollys, Spin (fysik), Thomas Young, Tilfældighed, Vakuum, Werner Heisenberg, Wolfgang Pauli, ... Expand indeks (2 mere) »
Albert Einstein
Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion.
Se Partikel-bølge-dualitet og Albert Einstein
Amplitude
Forskellige amplitudeniveauer for sinussvingninger:* 1 Spids værdi* 2 Spids-til-spids værdi* 3 Effektiv værdi* 4 Bølgelængden (er ikke en amplitude). En amplitude, et signalniveau eller en signalstyrke er et ikke-negativt mål for det maksimale udsving væk fra hvilestillingen på en bølge.
Se Partikel-bølge-dualitet og Amplitude
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Se Partikel-bølge-dualitet og Atom
Atomfysik
Atomfysik er den gren af fysikken der beskæftiger sig med atomet, dets energiniveauer og vekselvirkning med elektromagnetisk stråling.
Se Partikel-bølge-dualitet og Atomfysik
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Se Partikel-bølge-dualitet og Atomkerne
Bølge
Metal-telt, der beskytter mod trykbølger Bølger er svingninger, der forplanter sig.
Se Partikel-bølge-dualitet og Bølge
Bølgefunktionens kollaps
Indenfor kvantemekanik er bølgefunktionens kollaps det fænomen, som indebærer at en bølgefunktion er en superposition af flere overlappende egentilstande - giver indtryk af at reduceres til én eneste egentilstand efter at den har vekselvirket med en observatør.
Se Partikel-bølge-dualitet og Bølgefunktionens kollaps
Bølgelængde
Illustration af bølgelængde. Bølgelængden er den rummelige afstand mellem gentagne enheder af en bølge.
Se Partikel-bølge-dualitet og Bølgelængde
Betydende cifre
Betydende cifre er et matematisk/fysisk begreb.
Se Partikel-bølge-dualitet og Betydende cifre
Bohrs atommodel
Bohrs atommodel. Bohrs atommodel fra 1913 blev formuleret af den danske fysiker Niels Bohr.
Se Partikel-bølge-dualitet og Bohrs atommodel
Christiaan Huygens
Christiaan Huygens (født 14. april 1629, død 8. juli 1695) var en nederlandsk opfinder, matematiker og astronom, der opdagede Saturns største måne Titan.
Se Partikel-bølge-dualitet og Christiaan Huygens
David Bohm
David Joseph Bohm (20. december 1917 – 27. oktober 1992) var en amerikansk teoretisk fysiker, der regnes for en af de største i det 20. århundrede F. David Peat, Infinite Potential: The Life and Times of David Bohm, Reading, Massachusetts: Addison Wesley, 1997, pp.
Se Partikel-bølge-dualitet og David Bohm
De Broglie-bølgelængde
De Broglie-bølgelængden er den bølgelængde, partikler med masse har.
Se Partikel-bølge-dualitet og De Broglie-bølgelængde
Dirac-ligningen
antistof, hvilket Dirav beskrev med sin model om Dirac-havet, hvor antistof har negativ energi. • partikel • antipartikel Dirac-ligningen er en fusion mellem Schrödingerligningen og den specielle relativitetsteori.
Se Partikel-bølge-dualitet og Dirac-ligningen
Elektromagnetisme
Elektromagnetismen er en betegnelse for de fysiske egenskaber af det elektromagnetiske felt; et felt der er til stede overalt, og påvirker elektrisk ladede partikler med en kraft, hvilket igen påvirker disse partiklers bevægelse.
Se Partikel-bølge-dualitet og Elektromagnetisme
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Se Partikel-bølge-dualitet og Elektron
Elektronik
filtre. Kredsløbets formål er at dele et balanceret input-signal (de to skrueendeterminaler) frekvenser i to dele. "Lave"-frekvenser til højre via et lavpasfilter – og "høje"-frekvenser til venstre via et højpasfilter. Output er to balancerede signaler.
Se Partikel-bølge-dualitet og Elektronik
Erwin Schrödinger
Erwin Rudolf Josef Alexander Schrödinger (født 12. august 1887, død 4. januar 1961) var en østrigsk fysiker, der blev berømt for sine bidrag til kvantemekanikken, særligt Schrödingers ligning, som han fik Nobelprisen for i 1933.
Se Partikel-bølge-dualitet og Erwin Schrödinger
Fænomen
Fænomen betegner i sin mest generelle betydning en faktisk sanselig hændelse eller genstand.
Se Partikel-bølge-dualitet og Fænomen
Fotoelektrisk effekt
Principtegning af påvisning og måling af den fotoelektriske effekt. "Luz" er lys (fotoner) som belyser den ene af elektroderne i det gastomme glasbeholder. Den belyste elektrode vil have en sky af elektroner om sig, hvis fotonerne kan løsrive dem fra elektrodeoverfladen. Via et svagt påtrykt elektrisk felt (den variable spændingskilde) mellem de to elektroder, kan mængden af frigjorte elektroner per tidsenhed – elektrisk strøm – måles via amperemeteret (A).
Se Partikel-bølge-dualitet og Fotoelektrisk effekt
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Se Partikel-bølge-dualitet og Foton
Impuls (fysik)
Eksempel på impuls i mekanik. Legeme 1 afgiver sin energi til legeme 2. Impuls (gammeldags: bevægelsesmængde) er inden for fysik en bevaret størrelse, det kan bruges til at beskrive et objekt.
Se Partikel-bølge-dualitet og Impuls (fysik)
Indeterminisme
Indeterminisme er i klassisk filosofi dét grundsynspunkt, at vi har en fri vilje og at vi kan vælge frit mellem foreliggende muligheder.
Se Partikel-bølge-dualitet og Indeterminisme
Intensitet (fysik)
Indenfor fysik betegner intensitet energi per tid per areal: I.
Se Partikel-bølge-dualitet og Intensitet (fysik)
Interferens
Eksemplar på interferens Når to eller flere harmonisk svingende fænomener af samme beskaffenhed (f.eks. elektriske signaler, eller bølger af lyd eller lys) blandes, adderes de enkelte "bidrag" bogstavelig talt til et nyt signal: Denne sammenblanding kaldes for interferens, og resultatet heraf kan være "ingenting" (fravær af resulterende bølge eller signal), eller svingninger med "nye" amplituder og/eller frekvenser.
Se Partikel-bølge-dualitet og Interferens
Isaac Newton
Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.
Se Partikel-bølge-dualitet og Isaac Newton
Københavnerfortolkningen
Københavnerfortolkningen er en filosofisk fortolkning af kvantemekanikken tilskrevet Niels Bohr og Werner Heisenberg.
Se Partikel-bølge-dualitet og Københavnerfortolkningen
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Se Partikel-bølge-dualitet og Kemi
Kvantemekanik
3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.
Se Partikel-bølge-dualitet og Kvantemekanik
Kvantemekanisk måling
Kvantemekanik forudsætter en omhyggelig definition af kvantemekanisk måling.
Se Partikel-bølge-dualitet og Kvantemekanisk måling
Kvantemekanisk sammenfiltring
Kvantefysisk sammenfiltring eller kvantemekanisk sammenfiltring (eng. quantum entanglement) er et kvantemekanisk fænomen, hvor det er nødvendigt at beskrive den kvantemekaniske tilstand for to eller flere objekter som en helhed, selvom de enkelte objekter kan være rumligt forskellige steder.
Se Partikel-bølge-dualitet og Kvantemekanisk sammenfiltring
Laser
Laser Lasershow på diskotek i Tyskland Komponenter:1. Aktivt lasermedium2. Laser pumpe energi3. Spejl (100%)4. Spejl (99%)5. Laserstråle - har samme diameter som det aktive lasermedium eller som spejlet, hvis det har mindre diameter end lasermediet. tryk, som er og fungerer som et gasudladningsrør.
Se Partikel-bølge-dualitet og Laser
Levende lys
Levende lys Stearinlys med runer Farvede stearinlys Levende lys eller kærter er lyskilder, der brænder med flamme.
Se Partikel-bølge-dualitet og Levende lys
Louis de Broglie
Louis Victor de Broglie eller Louis-Victor-Pierre-Raymond, 7.
Se Partikel-bølge-dualitet og Louis de Broglie
Lysets hastighed
Lysets færd fra Jorden til Månen i realtid Lysets hastighed eller lysets fart er den fart, hvormed elektromagnetiske svingninger udbreder sig i et medium.
Se Partikel-bølge-dualitet og Lysets hastighed
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Se Partikel-bølge-dualitet og Molekyle
Nanometer
Nanometer (SI-symbol nm) er en måleenhed til måling af længde i metersystemet, der er det samme som en milliardtedel meter, der er den grundlæggende SI-enhed længde.
Se Partikel-bølge-dualitet og Nanometer
Niels Bohr
Niels Henrik David Bohr H.E. (7. oktober 1885 – 18. november 1962) var en dansk fysiker, som kom med grundlæggende bidrag til forståelsen af atomar struktur og kvanteteori.
Se Partikel-bølge-dualitet og Niels Bohr
Partikel (fysik)
Partikel refererer inden for fysikken enhver ansamling af stof, både større og mindre end et atom.
Se Partikel-bølge-dualitet og Partikel (fysik)
Paul Dirac
Paul Adrien Maurice Dirac (født 8. august 1902 i Bristol, død 20. oktober 1984 i Tallahassee) var en teoretisk fysiker fra England, der arbejdede inden for kvantemekanikken.
Se Partikel-bølge-dualitet og Paul Dirac
Positron
Positronen eller antielektronen er elektronens antipartikel.
Se Partikel-bølge-dualitet og Positron
Richard Feynman
Richard Phillips Feynman (født 11. maj 1918, død 15. februar 1988) (efternavnet udtales FAJN-man; i IPA) var en af de mest indflydelsesrige amerikanske fysikere i det 20. århundrede med uvurderlige bidrag til teorien for kvanteelektrodynamik.
Se Partikel-bølge-dualitet og Richard Feynman
Sensor
AH-1 Cobra helikopter En sensor eller føler er en enhed, som reagerer på en fysisk påvirkning (se liste) og som reaktion giver et signal.
Se Partikel-bølge-dualitet og Sensor
Sollys
Sollys i en skov. Sollys er det ord, man bruger i daglig tale om den synlige del af Solens elektromagnetiske stråling.
Se Partikel-bølge-dualitet og Sollys
Spin (fysik)
Symbol for partikelspin. Inden for kvantemekanik er spin en særlig form for indre impulsmoment af en partikel, for eksempel en elementarpartikel, en atomkerne eller endda et helt atom.
Se Partikel-bølge-dualitet og Spin (fysik)
Thomas Young
Thomas Young (født 13. juni 1773, død 10. maj 1829) var en engelsk fysiker, læge og ægyptolog.
Se Partikel-bølge-dualitet og Thomas Young
Tilfældighed
Tilfældigheder er begivenheder uden en egentlig årsag.
Se Partikel-bølge-dualitet og Tilfældighed
Vakuum
En ældre vacuumpumpe, der fjerner luften inde i glaskuplen Vakuum (af latin vacuus, der betyder "tom") er betegnelsen for et tomt område, som regel et lufttomt rum.
Se Partikel-bølge-dualitet og Vakuum
Werner Heisenberg
Werner Karl Heisenberg (født 5. december 1901, død 1. februar 1976), tysk teoretisk fysiker som var en af grundlæggerne af kvantemekanikken.
Se Partikel-bølge-dualitet og Werner Heisenberg
Wolfgang Pauli
Wolfgang Ernst Pauli (født 25. april 1900, død 15. december 1958) var en schweizisk/amerikansk teoretisk fysiker født i Østrig og en af pionererne indenfor kvantefysik.
Se Partikel-bølge-dualitet og Wolfgang Pauli
1913
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1913 (tal).
Se Partikel-bølge-dualitet og 1913
1920'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne – 1920'erne – 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne År: 1920 1921 1922 1923 1924 1925 1926 1927 1928 1929 ---- Begivenheder;De brølende 1920'ere.
Se Partikel-bølge-dualitet og 1920'erne
Også kendt som Bølge-partikel dualitet, Partikel-bølge dualitet.