Indholdsfortegnelse
63 relationer: Asteroide, Cassini-Huygens, Ceres (dværgplanet), Curiosity, Dawn (rumsonde), Den Europæiske Rumorganisation, Dværgplanet, ExoMars, Føderale Russiske Rumfartsorganisation, Fobos-programmet, Galileo (rumsonde), Giotto (rumsonde), Gravitationel slynge, Halleys komet, Huygens (rumsonde), InSight, Japan, Komet, Luna 1, Luna 2, Lunar Orbiter 1, Lunar Reconnaissance Orbiter, Mariner 10, Mariner 9, Mars (planet), Mars Express, Mars Pathfinder, Mars Reconnaissance Orbiter, Måne, Merkur (planet), MESSENGER, NEAR Shoemaker, Neptun (planet), New Horizons, Opportunity, Phobos (måne), Phoenix (rumsonde), Pioneer 10, Pioneer 11, Planet, Pluto (dværgplanet), Rosetta (rumsonde), Rumsonde, Saturn, SMART-1, Solar and Heliospheric Observatory, Solsystemet, Spirit (rumsonde), Titan (måne), Ulysses (rumsonde), ... Expand indeks (13 mere) »
Asteroide
Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).
Cassini-Huygens
Tegning af Cassini under nedbremsning til kredsløbet om Saturn umiddelbart efter at hovedmotoren er tændt. Cassini-Huygens er en ubemandet rummission med det formål at studere Saturn og dens måner og ringsystem.
Se Rumsonder og Cassini-Huygens
Ceres (dværgplanet)
Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre(fotomontage) Ceres bane Ceres (mere præcist 1 Ceres, symbol) er en dværgplanet.
Se Rumsonder og Ceres (dværgplanet)
Curiosity
Skematisk tegning med planlagte roverkomponenter. ''Sojourner'' og ''Curiosity''. ''Curiosity'' & Aeolis Mons Curiosity (arbejdstitel: Mars Science Laboratory, forkortet MSL) er en sekshjulet marsrobot der blev opsendt d. 26.
Dawn (rumsonde)
Dawn (engelsk for daggry) er en amerikansk rumsonde, der blev opsendt d. 27.
Se Rumsonder og Dawn (rumsonde)
Den Europæiske Rumorganisation
ESA' logo ESA er en forkortelse for European Space Agency (Den Europæiske Rumorganisation), og er en sammenslutning af europæiske lande indenfor rumfart og rumforskning.
Se Rumsonder og Den Europæiske Rumorganisation
Dværgplanet
Dawn. Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre (fotomontage) En dværgplanet er en relativt ny klasse af objekter i Solsystemet, der blev indført af den Internationale Astronomiske Union (IAU) 24. august 2006.
ExoMars
Prototyper af ExoMars' marsrover ExoMars (Exobiology on Mars) er en eksobiologisk marsmission, der ledes af Den Europæiske Rumorganisation ESA og det russiske rumagentur Roscosmos.
Føderale Russiske Rumfartsorganisation
Roskosmos’ logo Den Føderale Russiske Rumfartsorganisation (russisk: Федеральное космическое агентство России), mest kendt som Roskosmos eller RKA, er den nationale rumfartsorganisation i Rusland.
Se Rumsonder og Føderale Russiske Rumfartsorganisation
Fobos-programmet
Fobos-programmet fra senfirserne bestod af de to sovjetiske marssonder Fobos 1 og 2.
Se Rumsonder og Fobos-programmet
Galileo (rumsonde)
STS-34-missionen Galileo var en ubemandet rumsonde, lavet af NASA, der studerede Jupiter og dens måner.
Se Rumsonder og Galileo (rumsonde)
Giotto (rumsonde)
Giottos afbildning af Halleys Komet som Jesu ledestjerne (1304) Halleys Komet fra Jorden Giotto er navnet på ESA's første rumsonde.
Se Rumsonder og Giotto (rumsonde)
Gravitationel slynge
En gravitationel slynge (på engelsk kaldet gravity assist (flybys), der betyder forbi-flyvninger - og gravitational slingshots) er et begreb, der bruges om et rumfartøjs udnyttelse af gravitationen fra de himmellegemer det passerer til acceleration eller deceleration.
Se Rumsonder og Gravitationel slynge
Halleys komet
Halleys komet i 1986. Halleys komet, officielt kaldet 1P/Halley efter Edmond Halley, som i 1700-tallet var den første der udregnede dens bane, er den bedst kendte og klareste af kometerne fra Kuiper-bæltet, som besøger den indre del af solsystemet i en regelmæssig bane.
Huygens (rumsonde)
Model af sonden. Huygens rumsonden, opsendt af European Space Agency (ESA) og navngivet efter den nederlandske 1600-talsastronom Christiaan Huygens, er en atmosfærisk rumsonde båret til Saturns måne Titan som del af Cassini-Huygens-missionen.
Se Rumsonder og Huygens (rumsonde)
InSight
InSight Lander. Illustration af ''Insight'' i arbejde på Mars. Insight, stiliseret som InSight, er en Marssonde fremstillet i 2010'erne, som oprindeligt var planlagt at skulle opsendes i marts 2016.
Japan
Japan (japansk: 日本, Nippon eller Nihon og formelt 日本国, Nihonkoku) er en østat i Østasien.
Komet
Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.
Luna 1
Luna 1 var en sovjetisk rumsonde der skulle vise at Sovjetunionens raketter var meget præcise.
Luna 2
Frimærke fra DDR til minde om Luna 2. Luna 2 (russisk: Луна 2) var en sovjetisk rumsonde, der som det første menneskeskabte objekt ramte Månens overflade d. 13. september 1959 klokken 21:02,14 UTC, i Mare Imbrium (Regnskyllenes Hav).
Lunar Orbiter 1
Lunar Orbiter 1 var en del af Lunar Orbiter-programmet og skulle tage billeder af Månens overflade, der skulle bruges til at finde sikre landingssteder for Apollo- og Surveyor-programmet.
Se Rumsonder og Lunar Orbiter 1
Lunar Reconnaissance Orbiter
LRO som man forventer den ser ud ved Månen. LCROSS består af Atlasrakettens andetttrin og ''Shepherding Spacecraft''. Lunar Reconnaissance Orbiter (LRO) er en NASA rumsonde som skal udforske Månen forud for de fremtidige bemandede landinger i Constellation-programmet.
Se Rumsonder og Lunar Reconnaissance Orbiter
Mariner 10
Mariner 10 rumsonden Mariner 10 var den sidste rumsonde i NASAs Mariner program (Mariner 11 og 12 blev omdøbt til Voyager 1 og 2).
Mariner 9
Mariner 9 Mariner 9 (1971-051A) var en ubemandet sonde, som tog til Mars og gav Valles Marineris dets navn.
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Mars Express
Mars Express med MARSIS antennen slået ud Mars Express er den første europæiske marssonde.
Mars Pathfinder
Mars Pathfinder, der blev afsendt den 4. december 1996 af den amerikanske rumfartsorganistation, NASA, var den første mission, der landede et køretøj på Mars.
Se Rumsonder og Mars Pathfinder
Mars Reconnaissance Orbiter
NASAs Mars Reconnaissance Orbiter (MRO) er en rumsonde designet til at udføre udforskning af Mars fra et kredsløb om planeten.
Se Rumsonder og Mars Reconnaissance Orbiter
Måne
En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Se Rumsonder og Merkur (planet)
MESSENGER
Billede af rumsonden, lavet af NASA MESSENGER, akronym for MErcury Surface, Space ENvironment, GEochemistry and Ranging (akronymet spiller på at det engelske ord messenger betyder budbringer og at Merkur var gudernes sendebud), var en rumsonde, opsendt af NASA, med det formål at udforske planeten Merkur.
NEAR Shoemaker
Illustration af sonden NEAR Shoemaker Mosaik af NEAR-billeder af 433 Eros NEAR Shoemaker (Near Earth Asteroid Rendezvous) er en sonde som den 17. februar 1996 20:43:27 UTC blev sendt ud for at undersøge 433 Eros som er en asteroide på 13 × 13 × 33 km.
Se Rumsonder og NEAR Shoemaker
Neptun (planet)
3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange.
Se Rumsonder og Neptun (planet)
New Horizons
New Horizons fra NASA er den første af mange missioner under navnet New Frontiers Missions.
Opportunity
Opportunity eller; Mer-1, MER-B, Mars Exploration Rover – B, er en af to robotter i NASAs nu afsluttede Mars Exploration Rovers-program, den anden robot er kaldtes Spirit.
Phobos (måne)
Phobos er en af planeten Mars' to måner.
Phoenix (rumsonde)
Phoenix eller Phoenix Mars Lander er et ubemandet rumfartøj, der har som mission at lande tæt på nordpolen af Mars.
Se Rumsonder og Phoenix (rumsonde)
Pioneer 10
Pioneer 10 kort før færdiggørelsen. Pioneer 10 er et ubemandet rumfartøj, som blev opsendt 2. marts 1972 med det formål at observere planeten Jupiter fra nært hold for første gang.
Pioneer 11
Pioneer 11 var et ubemandet rumfartøj konstrueret af NASA.
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Pluto (dværgplanet)
Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.
Se Rumsonder og Pluto (dværgplanet)
Rosetta (rumsonde)
Rosetta-sonden Rosetta var en rumsonde, der var bygget og opsendt af Den Europæiske Rumorganisation for at foretage detaljerede undersøgelser af kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko.
Se Rumsonder og Rosetta (rumsonde)
Rumsonde
Juno rumsonden, der blev opsendt i 2011 En rumsonde er et ubemandet, videnskabeligt, undersøgende rumfartøj.
Saturn
Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.
SMART-1
Månen, optaget med en 8" amatørkikkert SMART-1 (Small Missions for Advanced Research in Technology) var ESAs første månesonde, hvis primære formål var at afprøve diverse teknologier.
Solar and Heliospheric Observatory
Solar and Heliospheric Observatory (SOHO) er et rumfartøj som blev opskudt fra en Atlas II-raket 2. december 1995 for at studere Solen, og begyndte normal drift i maj i 1996.
Se Rumsonder og Solar and Heliospheric Observatory
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Spirit (rumsonde)
Spirit eller; Mer-2, MER-A, Mars Exploration Rover – A, var en af to robotter i NASAs Mars Exploration Rovers-program, den anden robot kaldtes Opportunity.
Se Rumsonder og Spirit (rumsonde)
Titan (måne)
Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.
Ulysses (rumsonde)
Rumsonden '''Ulysses''' er guldæsken øverst. Den hvide kugle nedenunder er PAM (''Payload Assist Module'') og cylinderen med 'USA' på nederst er IUS (''Inertial Upper Stage''). PAM og IUS var de rakettrin der sendte Ulysses til JupiterUlysses' kredsløb Ulysses (Odysseus) er en rumsonde der blev sendt af sted fra rumfærgen Discovery (STS-41) i oktober 1990.
Se Rumsonder og Ulysses (rumsonde)
Uranus (planet)
Uranus er den syvende planet fra Solen i Solsystemet og var den første planet der blev opdaget i historisk tid.
Se Rumsonder og Uranus (planet)
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.
Venus (planet)
Venus er planet nr.
Se Rumsonder og Venus (planet)
Venus Express
Venus i ultraviolet lys, ''Pioneer-Venus 1'' i 1979 Venus Express er den første europæiske venussonde.
Viking 1
Viking 1 var det første af to rumfartøjer sendt til Mars som en del af NASAs Viking program.
Voyager 1
Voyager-rumsonden Voyager 1 (opr. Mariner 11), opsendt d. 5. september 1977 af NASA, er en af to rumsonder, som indgik i den såkaldte Grand Tour.
Voyager 2
Opsendelsen af Voyager 2 Voyager 2 er en del af NASA's Voyager rumprogram og havde sammen med Voyager 1 det formål at studere de yderligt liggende planeter i vores solsystem.
(243) Ida
(243) Ida er en asteroide i Koronis-familen, der er en del af asteroidebæltet.
(25143) Itokawa
(25143) Itokawa er en nærjords-asteroide af apollotypen, der også krydser Mars bane.
Se Rumsonder og (25143) Itokawa
(4) Vesta
Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater (4) Vesta er en asteroide og det næstmest massive objekt i asteroidebæltet i mellem Mars og Jupiter.
(433) Eros
(433) Eros med navngivne kratere Amor-asteroiden (433) Eros er navngivet efter den græske kærlighedsgud Eros.
2001 Mars Odyssey
2001 Mars Odyssey er en rumsonde, der er i kredsløb om Mars.
Se Rumsonder og 2001 Mars Odyssey
67P/Tjurjumov-Gerasimenko
Tjurjumov-Gerasimenko (Чурюмова-Герасименко) (også kaldet 67P/Tjurjumov-Gerasimenko) er en komet i en bane om Solen med en omløbstid på 6,45 år og en rotationsperiode på 12,4 timer.
Se Rumsonder og 67P/Tjurjumov-Gerasimenko