Indholdsfortegnelse
41 relationer: Bølgefunktion, Bølgelængde, Bølgetal, Bra-ket-notation, De Broglie-bølgelængde, Dirac-ligningen, Egenværdi, egenvektor og egenrum, Eksponentiel vækst, Elektron, Energi, Enhedsvektor, Erwin Schrödinger, Foton, Frankrig, Frekvens, Funktion (matematik), Fysiker, Hamilton (fysik), Hamilton-operator, Hilbertrum, Imaginære tal, Impuls, Kinetisk energi, Klassisk mekanik, Komplekse tal, Kraft, Kvantemekanik, Laplace-operatoren, Louis de Broglie, Masse (fysik), Max Planck, Newtons anden lov, Newtons love, Paul Dirac, Plancks konstant, Potential (fysik), Separation af de variable, Speciel relativitetsteori, Tid, 1924, 1925.
- Differentialligninger
Bølgefunktion
partikel i en én-dimensionel boks. A) Partiklen i følge klassisk mekanik. B-F) Partiklen i følge kvantemekanik som beskrevet med bølgefunktionen. B-D) er energi-egentilstande, mens E-F) er lineære kombinationer af egentilstande. Den kvantemekaniske bølgefunktion er den måde, en partikel beskrives på i kvantemekanikken som formuleret med Erwin Schrödingers ligning.
Se Schrödingers ligning og Bølgefunktion
Bølgelængde
Illustration af bølgelængde. Bølgelængden er den rummelige afstand mellem gentagne enheder af en bølge.
Se Schrödingers ligning og Bølgelængde
Bølgetal
Jo mindre bølgelængden er, jo større er bølgetallet. Bølgetallet k angiver for en bølge, hvor tæt bølgetoppene ligger i rummet.
Se Schrödingers ligning og Bølgetal
Bra-ket-notation
Indenfor kvantemekanik, er bra–ket-notation eller Dirac-notation en standard notation til at beskrive kvantetilstande.
Se Schrödingers ligning og Bra-ket-notation
De Broglie-bølgelængde
De Broglie-bølgelængden er den bølgelængde, partikler med masse har.
Se Schrödingers ligning og De Broglie-bølgelængde
Dirac-ligningen
antistof, hvilket Dirav beskrev med sin model om Dirac-havet, hvor antistof har negativ energi. • partikel • antipartikel Dirac-ligningen er en fusion mellem Schrödingerligningen og den specielle relativitetsteori.
Se Schrödingers ligning og Dirac-ligningen
Egenværdi, egenvektor og egenrum
Indenfor matematikken, primært lineær algebra, er en egenvektor af en transformation defineret som en vektor der har uændret retning efter denne transformation.
Se Schrödingers ligning og Egenværdi, egenvektor og egenrum
Eksponentiel vækst
Illustrering af hvordan en funktion vokser eksponentielt Den eksponentielle vækst er en måde, hvorpå en mængde kan forøges eller formindskes.
Se Schrödingers ligning og Eksponentiel vækst
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Se Schrödingers ligning og Elektron
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Se Schrödingers ligning og Energi
Enhedsvektor
En enhedsvektor er et begreb inden for matematik med vektorer, der betegner en vektor med længden én.
Se Schrödingers ligning og Enhedsvektor
Erwin Schrödinger
Erwin Rudolf Josef Alexander Schrödinger (født 12. august 1887, død 4. januar 1961) var en østrigsk fysiker, der blev berømt for sine bidrag til kvantemekanikken, særligt Schrödingers ligning, som han fik Nobelprisen for i 1933.
Se Schrödingers ligning og Erwin Schrödinger
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Se Schrödingers ligning og Foton
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Se Schrödingers ligning og Frankrig
Frekvens
Frekvens er et mål for hvor hurtigt regelmæssige gentagelser af et givet fænomen forekommer.
Se Schrödingers ligning og Frekvens
Funktion (matematik)
En funktion eller afbildning er i matematisk forstand et redskab, der beskriver sammenhængen mellem en såkaldt uafhængig variabel og en anden, såkaldt afhængig variabel.
Se Schrödingers ligning og Funktion (matematik)
Fysiker
Albert Einstein anses for at være én af de største fysikere, der har levet En fysiker beskæftiger sig med fysik i såvel videnskab som uddannelse og anvendelse.
Se Schrödingers ligning og Fysiker
Hamilton (fysik)
Hamiltonen (eng: Hamiltonian) er en størrelse inden for analytisk mekanik, som kan bruges til at finde bevægelsesligningen for et fysisk system.
Se Schrödingers ligning og Hamilton (fysik)
Hamilton-operator
Hamiltonoperatoren er en kvantemekanisk operator H, der beskriver energien af et system og opfylder Schrödingerligningen H\Psi.
Se Schrödingers ligning og Hamilton-operator
Hilbertrum
Et Hilbertrum er et matematisk begreb indenfor algebra, der beskriver hvorledes man kan regne med uendelighed.
Se Schrödingers ligning og Hilbertrum
Imaginære tal
Et imaginært tal er et komplekst tal hvis reelle del er 0.
Se Schrödingers ligning og Imaginære tal
Impuls
Impuls har flere betydninger.
Se Schrödingers ligning og Impuls
Kinetisk energi
Overførsel af kinetisk energi fra en kugle til en anden. Kinetisk energi eller bevægelsesenergi er den energi, som legemer i bevægelse besidder.
Se Schrödingers ligning og Kinetisk energi
Klassisk mekanik
Side fra værket ''A Universal Dictionary of Arts and Sciences'' fra 1728. Klassisk mekanik er beskrivelsen af bevægelser og vekselvirkninger af legemer.
Se Schrödingers ligning og Klassisk mekanik
Komplekse tal
Et komplekst tal z.
Se Schrödingers ligning og Komplekse tal
Kraft
En kraft er en fysisk beskrivelse af en påvirkning som får et legeme til at accelerere.
Se Schrödingers ligning og Kraft
Kvantemekanik
3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.
Se Schrödingers ligning og Kvantemekanik
Laplace-operatoren
Laplace-operatoren er en differential-operator, som skrives ∇2, ∆ eller ∇·∇.
Se Schrödingers ligning og Laplace-operatoren
Louis de Broglie
Louis Victor de Broglie eller Louis-Victor-Pierre-Raymond, 7.
Se Schrödingers ligning og Louis de Broglie
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Se Schrödingers ligning og Masse (fysik)
Max Planck
Max Plancks gravsted på Stadtfriedhof i Göttingen Max Karl Ernst Ludwig Planck (født 23. april 1858, død 4. oktober 1947) var en tysk fysiker.
Se Schrödingers ligning og Max Planck
Newtons anden lov
MIT en sprog Newtons 2.
Se Schrödingers ligning og Newtons anden lov
Newtons love
Newtons love er tre fysiske love, af oprindelig fem, der er grundlæggende i den klassiske mekanik.
Se Schrödingers ligning og Newtons love
Paul Dirac
Paul Adrien Maurice Dirac (født 8. august 1902 i Bristol, død 20. oktober 1984 i Tallahassee) var en teoretisk fysiker fra England, der arbejdede inden for kvantemekanikken.
Se Schrödingers ligning og Paul Dirac
Plancks konstant
Mindeplade for Max Planck opsat på Humboldt Universitetet i Berlin. På dansk lyder teksten: "Max Planck, opdageren af virkningskvantet ''h'', underviste i dette hus fra 1889 til 1928." Plancks konstant (også kaldet Plancks virkningskvant) er en naturkonstant h som angiver den virkning, som er grænsen for hvornår den klassiske mekanik må erstattes af en kvantemekanisk naturbeskrivelse, nemlig når den virkning som knytter sig til et fænomen er af samme størrelsesorden som h eller mindre.
Se Schrödingers ligning og Plancks konstant
Potential (fysik)
Et potential (mere præcist et skalart potential) beskriver et objekts potentielle energi i hvert punkt i rummet.
Se Schrödingers ligning og Potential (fysik)
Separation af de variable
fig. proprotional (1 af 2) viser separation af de variable for proportional første ordens differentialligning.side 4 i http://olewitthansen.dk/Matematik/Differentialligninger_og_parameterkurver.pdf Elementær Matematik på olewitthansen.dk fig. proprotional (2 af 2) viser separation af de variable for proportional første ordens differentialligning med de to stamfunktioner og fælles integrationskonstant.
Se Schrödingers ligning og Separation af de variable
Speciel relativitetsteori
Einstein som han så ud omkring det tidspunkt hvor han udviklede den specielle relativitetsteori (ca. 1905) Den specielle relativitetsteori er en fysisk teori publiceret i 1905 af Albert Einstein.
Se Schrödingers ligning og Speciel relativitetsteori
Tid
¨ ''Tidens profil'', skulptur af Salvador Dalí. Paul Fischer, ''Det sidste tog'', udateretAllegori over tiden. Tid er et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid.
Se Schrödingers ligning og Tid
1924
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1924 (tal).
Se Schrödingers ligning og 1924
1925
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1925 (tal).
Se Schrödingers ligning og 1925
Se også
Differentialligninger
- Bølge
- Differentialligning
- Kædelinje
- Laplacetransformation
- Logistisk funktion
- Matematisk pendul
- Schrödingers ligning
Også kendt som Schrödinger ligningen, Schrödinger-ligning, Schrödinger-ligningen, Schrödingerligningen, Schrödingers bølgeligning.