21 relationer: Algebra, David Hilbert, Euklidisk rum, Fuldstændigt metrisk rum, Funktion (matematik), Funktionalanalyse, Fysik, Grænseværdi (matematik), Indre produkt, Ingeniørvidenskab, Kvantemekanik, Lineær funktion, Lp (matematik), Matematik, Matematiker, Norm (matematik), Ortonormal, Signalbehandling, Talfølge, Vektor (geometri), Vektorrum.
Algebra
Algebra i praktisk anvendelse Algebra (ar. "al-jabr") er en gren af matematikken der kan beskrives som en generalisering og udvidelse af aritmetikken.
Ny!!: Hilbertrum og Algebra · Se mere »
David Hilbert
David Hilbert (født 23. januar 1862, død 14. februar 1943) var en tysk matematiker.
Ny!!: Hilbertrum og David Hilbert · Se mere »
Euklidisk rum
Euklid i Skolen i Athen. Omkring 300 fvt. gennemførte den græske matematiker Euklid et omfattende studium af relationerne mellem afstande og vinkler; først i planen (en idealiseret flad overflade) og derefter i rummet.
Ny!!: Hilbertrum og Euklidisk rum · Se mere »
Fuldstændigt metrisk rum
I matematisk analyse kaldes et metrisk rum, M, fuldstændigt (eller Cauchy), hvis enhver Cauchyfølge af punkter i M har en grænseværdi, der også ligger i M. Intuitivt kan man betragte fuldstændige rum som rum, der ikke "mangler" punkter (i det indre eller på kanten).
Ny!!: Hilbertrum og Fuldstændigt metrisk rum · Se mere »
Funktion (matematik)
En funktion eller afbildning er i matematisk forstand et redskab, der beskriver sammenhængen mellem en såkaldt uafhængig variabel og en anden, såkaldt afhængig variabel.
Ny!!: Hilbertrum og Funktion (matematik) · Se mere »
Funktionalanalyse
Funktionalanalyse er den gren af matematikken, og specielt af matematisk analyse, der omhandler studiet af vektorrum og operatorer på dem.
Ny!!: Hilbertrum og Funktionalanalyse · Se mere »
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Ny!!: Hilbertrum og Fysik · Se mere »
Grænseværdi (matematik)
Grænseværdi har været et centralt begreb i matematikken siden infinitesimalregningens opståen i slutningen af det 17.
Ny!!: Hilbertrum og Grænseværdi (matematik) · Se mere »
Indre produkt
Et indre produkt er i matematikken en funktion f\colon V \times V \rightarrow \mathbb eller f\colon V \times V \rightarrow \mathbb, hvor V er et reelt hhv.
Ny!!: Hilbertrum og Indre produkt · Se mere »
Ingeniørvidenskab
Dampmaskinen var et væsentligt element i den industrielle revolution og understreger betydningen af ingeniørvidenskabens betydning for det moderne samfund. Ingeniørvidenskab dækker områderne planlægning og styring af matematik, videnskab, økonomi, produktion, proces og produkter.
Ny!!: Hilbertrum og Ingeniørvidenskab · Se mere »
Kvantemekanik
3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.
Ny!!: Hilbertrum og Kvantemekanik · Se mere »
Lineær funktion
I matematikken er en lineær funktion (også kaldet en lineær transformation, lineær afbildning eller lineær operator) en funktion mellem to vektorrum, der bevarer vektoraddition og skalarmultiplikation.
Ny!!: Hilbertrum og Lineær funktion · Se mere »
Lp (matematik)
I matematikken er Lp og ℓp henholdsvis funktionsrummet af p-dobbelt integrable funktioner og det tilhørende følgerum.
Ny!!: Hilbertrum og Lp (matematik) · Se mere »
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).
Ny!!: Hilbertrum og Matematik · Se mere »
Matematiker
Leonhard Euler betragtes af mange mennesker som en af de største matematikere nogensinde. Maleriet er malet af Jakob Emanuel Handmann, 1753 En matematiker er en person, som undersøger hvordan matematikken fungerer.
Ny!!: Hilbertrum og Matematiker · Se mere »
Norm (matematik)
Begrebet norm er i matematikken en generalisering af det almindelige begreb længde.
Ny!!: Hilbertrum og Norm (matematik) · Se mere »
Ortonormal
I matematikken siger man, at to vektorer er ortonormale, hvis det er ortogonale enhedsvektorer.
Ny!!: Hilbertrum og Ortonormal · Se mere »
Signalbehandling
Signalbehandling (også signalprocessering) er behandlingen, forstærkningen og fortolkningen af signaler i analog eller digital repræsentation og signalbehandlingsmetoder af disse.
Ny!!: Hilbertrum og Signalbehandling · Se mere »
Talfølge
En talfølge er i matematikken, som navnet lægger op til, en potentielt uendelig følge – eller "liste" – af tal skrevet i rækkefølge.
Ny!!: Hilbertrum og Talfølge · Se mere »
Vektor (geometri)
En vektor er i geometrien et objekt, der er defineret ved at have en længde og en retning.
Ny!!: Hilbertrum og Vektor (geometri) · Se mere »
Vektorrum
Inden for matematik er et vektorrum en abstrakt algebraisk struktur.
Ny!!: Hilbertrum og Vektorrum · Se mere »