Indholdsfortegnelse
46 relationer: Art, Ærteblomst-familien, Ærteblomst-ordenen, Blad (plantedel), Bladstilling, Blomst, Blomsterstand, Blomstring (botanik), Calciumcarbonat, Centraleuropa, Dækfrøede planter, Duneg, Eng, Februar, Frugt, Gift, Grenet edderkopurt, Halvbusk, Honningbi, Jord, Jordstar, Juli, Kronvikke (Coronilla), Kumarin, Maj, Mannaask, Mælkeurt, Pælerod, Perikon, Planter, Rød dværgmispel, Rod (plantedel), Rundbælg (art), Rundbladet bærmispel, Sankthansurt, Skovsteppe, Soløje, Sortfyr, Staude, Stendafne, Steppe, Svalerod (art), Tokimbladede, Uligefinnet, Urt, Vækstform.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Ærteblomst-familien
Albiziablomster Ærteblomstfamilien (Fabaceae) er urter, buske eller træer.
Se Skedekronvikke og Ærteblomst-familien
Ærteblomst-ordenen
Ærteblomst-ordenen (Fabales) er en orden, der består af træer, buske eller urter.
Se Skedekronvikke og Ærteblomst-ordenen
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Skedekronvikke og Blad (plantedel)
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Skedekronvikke og Bladstilling
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomsterstand
En blomsterstand eller inflorescens er en omdannet del af en plantes skudsystem.
Se Skedekronvikke og Blomsterstand
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Skedekronvikke og Blomstring (botanik)
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Se Skedekronvikke og Calciumcarbonat
Centraleuropa
Centraleuropa opgjort i nutidige stater. Centraleuropa eller Mellemeuropa omfatter et ikke veldefineret område i Europa, og kan opgøres på flere måder.
Se Skedekronvikke og Centraleuropa
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Skedekronvikke og Dækfrøede planter
Duneg
''Quercus pubescens'' ''Quercus pubescens'' Duneg (Quercus pubescens), også skrevet Dun-Eg, er et mellemstort, løvfældende træ eller en stor busk med en kuplet vækst.
Eng
Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Gift
En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner.
Grenet edderkopurt
Grenet edderkopurt (Anthericum ramosum) er en 30-60 cm høj urt, der vokser på tørre bakker og kystskrænter.
Se Skedekronvikke og Grenet edderkopurt
Halvbusk
Blomstrende garrigue med bl.a. halbusken Sommerfugle-Lavendel. En halvbusk eller en kamæfyt er en flerårig plante, som forvedder på de nederste dele af grenene, men som kun har urteagtige étårsskud.
Honningbi
Bi på blomst Den europæiske honningbi (Apis mellifera) er en art i slægten ''Apis'' i familien Apidae.
Se Skedekronvikke og Honningbi
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Jordstar
Jordstar (Carex humilis), også skrevet Jord-Star, er en staude med en tæt, tuedannende eller svagt tæppedannende vækst.
Juli
Juli er årets syvende måned.
Kronvikke (Coronilla)
Kronvikke (Coronilla) er en slægt med ca.
Se Skedekronvikke og Kronvikke (Coronilla)
Kumarin
Kumarin er en organisk forbindelse, der dannes i mange planter.
Maj
Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.
Mannaask
Mannaask (Fraxinus ornus), ofte skrevet manna-ask, er et lille træ med en lige gennemløbende stamme og en åben, rund krone.
Mælkeurt
Mælkeurt (Polygala) er en slægt med ganske få arter.
Pælerod
Almindelig Mælkebøtte ''Taraxacum officinale'' er et eksempel på en plante med pælerod. Ordet pælerod bruges om en plantes hovedrod, når den er dannet ved, at den lodrette kimrod er bevaret.
Perikon
Perikon (Hypericum) er en slægt af flerårige planter med modsatte, helrandede blade, der er besat med nedsænkede kirtler.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Rød dværgmispel
Rød dværgmispel (Cotoneaster integerrimus) er en op til 1 meter høj busk, der i Danmark (Bornholm) vokser i klippeterræn.
Se Skedekronvikke og Rød dværgmispel
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Skedekronvikke og Rod (plantedel)
Rundbælg (art)
Rundbælg (Anthyllis vulneraria) eller undertiden kaldt gul rundbælg er en 10-40 cm lang nedliggende eller opstigende urt, der vokser på skrænter, overdrev og i vejkanter.
Se Skedekronvikke og Rundbælg (art)
Rundbladet bærmispel
Rundbladet bærmispel (Amelanchier ovalis) er en mellemstor, løvfældende busk med en åben, senere dog oval vækstform.
Se Skedekronvikke og Rundbladet bærmispel
Sankthansurt
Sankthansurt (Hylotelephium telephium) er en 30-60 cm høj urt, der i Danmark vokser på stengærder, overdrev og skrænter.
Se Skedekronvikke og Sankthansurt
Skovsteppe
Skovsteppe i Altaibjergene. I dalen ses et stykke engagtigt steppe, mens bjergsiderne er dækket af åben skov. Skovsteppen er ikke en steppe, hvor der vokser enkelte træer, men snarere en slags makromosaik, sammensat af tydeligt adskilte elementer, der består af dels skovagtige og dels steppeagtige områder.
Se Skedekronvikke og Skovsteppe
Soløje
Soløje (Helianthemum nummularium), eller almindelig soløje, er en flerårig, urteagtig plante eller halvbusk med en nedliggende til opstigende vækst.
Sortfyr
''Pinus nigra'' Sortfyr (Pinus nigra), også skrevet Sort-Fyr, er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark er hyppig i plantager i form af underarten østrigsk fyr.
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Stendafne
Stendafne (Daphne cneorum), også skrevet Sten-Dafne, er en stedsegrøn dværgbusk med en krybende til opstigende vækstform.
Se Skedekronvikke og Stendafne
Steppe
Steppe er i almindelig tale blot et træløst landskab.
Svalerod (art)
Svalerod (Vincetoxicum hirundinaria) er en 30-70 cm høj urt, der i Danmark fortrinsvis vokser på kystskrænter og strandvolde.
Se Skedekronvikke og Svalerod (art)
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Skedekronvikke og Tokimbladede
Uligefinnet
Ask har uligefinnede blade. Et blad er uligefinnet, når det er sammensat af et ulige antal småblade.
Se Skedekronvikke og Uligefinnet
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Se Skedekronvikke og Vækstform
Også kendt som Coronilla vaginalis, Skede-Kronvikke.