Indholdsfortegnelse
63 relationer: Almindelig engelsød, Almindelig kohvede, Almindelig kongepen, Art, August, Øland, Østjylland, Ærteblomst-familien, Ærteblomst-ordenen, Bakterier, Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Bladstilling, Blåbær, Blomst, Blomstring (botanik), Botaniske fagudtryk, Calciumcarbonat, Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Dræning, Ene (plante), Februar, Fladbælg, Forår, Frø (plantedel), Frugt, Gødning, Gift, Gul snerre, Håret høgeurt, Hedelyng, Juli, Kalium, Klase, Krat, Læhegn, Nikkende flitteraks, Nikkende kobjælde, Pælerod, Planter, Rød kornel, Rød svingel, Rod (plantedel), Rundbælg (art), Sandskæg (art), Sandstar, Sød astragel, ... Expand indeks (13 mere) »
- Afrikas flora
- Fladbælg
Almindelig engelsød
Almindelig engelsød (Polypodium vulgare) er en bregne med 10-30 cm lange blade.
Se Skovfladbælg og Almindelig engelsød
Almindelig kohvede
Almindelig kohvede (Melampyrum pratense) er en 10-40 cm høj urt, der i Danmark f.eks.
Se Skovfladbælg og Almindelig kohvede
Almindelig kongepen
Almindelig kongepen (Hypochoeris radicata) er en 30-40 cm høj urt, der i Danmark er meget almindelig f.eks.
Se Skovfladbælg og Almindelig kongepen
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
August
August måned er opkaldt efter Augustus, romersk kejser.
Øland
Øland (svensk Öland) er en provins (landskap) og Sveriges næststørste ø.
Østjylland
Kort over Østjylland Østjylland er den østlige del af halvøen Jylland med Aarhus som den største by.
Ærteblomst-familien
Albiziablomster Ærteblomstfamilien (Fabaceae) er urter, buske eller træer.
Se Skovfladbælg og Ærteblomst-familien
Ærteblomst-ordenen
Ærteblomst-ordenen (Fabales) er en orden, der består af træer, buske eller urter.
Se Skovfladbælg og Ærteblomst-ordenen
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Skovfladbælg og Blad (plantedel)
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Skovfladbælg og Bladstilling
Blåbær
Friskplukkede blåbær Blåbær er blå eller næsten sorte og dækket af et vokslag, der giver skindet en lettere dugget overflade.
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Skovfladbælg og Blomstring (botanik)
Botaniske fagudtryk
Botaniske fagudtryk er en samling betegnelser, som bruges ved beskrivelsen af planter.
Se Skovfladbælg og Botaniske fagudtryk
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Se Skovfladbælg og Calciumcarbonat
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Se Skovfladbælg og Carl von Linné
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Skovfladbælg og Dækfrøede planter
Dræning
Drænslange med omviklet jordtekstil. L.A. Ring, ''Drænrørsgravere'', 1885, Statens Museum for Kunst. Dræning er den planlagte og regulerede bortledning af vand fra et jordstykke.
Ene (plante)
Almindelig ene (Juniperus communis) eller blot ene eller enebær er en op til 10 meter høj tvebo busk.
Se Skovfladbælg og Ene (plante)
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Fladbælg
Fladbælg (Lathyrus) består af omkring 100 arter, der er én- eller flerårige urter.
Forår
Tidligt forårstegn: vintergækker. Forår er en af de fire årstider.
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Skovfladbælg og Frø (plantedel)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Gødning
Ugødet beplantning med bunddækkeroser. Bunddækkeroser gødet á tre gange i sæsonen 2006. Billederne taler for sig selv. Det er åbenlyst, at de gødede roser har udviklet meget mere løv og en kraftigere vækst. Ved nærmere eftersyn ses det også, at de gødede roser er næsten fri for det strålepletangreb, som næsten har afløvet de ugødede.
Gift
En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner.
Gul snerre
Gul snerre (Galium verum), der også kaldes Jomfru Marias sengehalm, er en 10-60 cm høj urt, der vokser i klitter, på overdrev og vejkanter.
Håret høgeurt
Håret høgeurt (Hieracium pilosella) er en 5-30 cm høj urt, der vokser på tør sandet bund i vejkanter og overdrev.
Se Skovfladbælg og Håret høgeurt
Hedelyng
Hedelyng (Calluna vulgaris) er en 15-75 cm høj dværgbusk, der vokser på heder og overdrev og i skove og højmoser.
Juli
Juli er årets syvende måned.
Kalium
Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).
Klase
Almindelig Gederams med klasestillede blomster En klase er en blomsterstand med lang hovedakse og sidestillede stilkede blomster, der springer ud nedefra.
Krat
Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.
Læhegn
Blandet læhegn. Frem til 1970'erne var Jylland præget af læhegn af hvidgran, men de er stort set nu udskiftet med flerrækkers hegn med blandede løvtræer Et læhegn eller (blandt landmænd) læbælte er en bevoksning af træer og buske langs kanten af en mark med det formål at skabe læ for vinden og dermed forhindre fygning samt at formindske fordampning og skærme mod kulde.
Nikkende flitteraks
Nikkende flitteraks (Melica nutans) er en flerårig græsart.
Se Skovfladbælg og Nikkende flitteraks
Nikkende kobjælde
Nikkende kobjælde (Anemone pratensis) er en 8-20 cm høj urt, der vokser på strandoverdrev, skrænter og klitter.
Se Skovfladbælg og Nikkende kobjælde
Pælerod
Almindelig Mælkebøtte ''Taraxacum officinale'' er et eksempel på en plante med pælerod. Ordet pælerod bruges om en plantes hovedrod, når den er dannet ved, at den lodrette kimrod er bevaret.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Rød kornel
Rød kornel (Cornus sanguinea) er en op til 4 meter høj busk, der vokser i lysåbne skove og krat.
Rød svingel
Rød svingel (Festuca rubra) er et op til 75-100 cm højt græs, der vokser på græsmarker, i klitter og ved vejkanter.
Se Skovfladbælg og Rød svingel
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Skovfladbælg og Rod (plantedel)
Rundbælg (art)
Rundbælg (Anthyllis vulneraria) eller undertiden kaldt gul rundbælg er en 10-40 cm lang nedliggende eller opstigende urt, der vokser på skrænter, overdrev og i vejkanter.
Se Skovfladbælg og Rundbælg (art)
Sandskæg (art)
Sandskæg (Corynephorus canescens) er en 10-20 cm høj urt, der vokser på sandede marker og i klitter.
Se Skovfladbælg og Sandskæg (art)
Sandstar
Sand-star (Carex arenaria) er et 10-40 cm højt halvgræs, der i Danmark vokser i klitter og på heder, sandede overdrev og bakker.
Sød astragel
Sød astragel (Astragalus glycyphyllos) er en 40-120 cm lang urt, der vokser på stenet, næringsrig bund i skovbryn og krat.
Se Skovfladbælg og Sød astragel
Sønderjylland
Det nuværende Sønderjylland (lyserødt) og Sydslesvig (lyseblåt) Det historiske Sønderjylland Ved Sønderjylland forstås i dag de landsdele, der ved genforeningen i 1920 blev en del af det danske kongerige efter at have været under tysk styre siden 1864.
Se Skovfladbælg og Sønderjylland
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Skovfyr
Skovfyr (Pinus sylvestris L.) er et op til 30 meter højt nåletræ, der findes i nåleskove, fortrinsvis på tør og mager bund.
Skovjordbær
Skovjordbær (Fragaria vesca), også skrevet Skov-Jordbær, er en 5-15 cm høj urt med lange, rodslående udløbere.
Se Skovfladbælg og Skovjordbær
Smalbladet timian
Smalbladet Timian (Thymus serpyllum) er en 5-25 cm høj dværgbusk, der i Danmark er vildtvoksende på heder, i klitter og på tørre overdrev.
Se Skovfladbælg og Smalbladet timian
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Se Skovfladbælg og Spiring (plante)
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Strandfladbælg
Strandfladbælg (Lathyrus japonicus), ofte skrevet strand-fladbælg, er en 20-60 cm lang urt med nedliggende eller opstigende stængler.
Se Skovfladbælg og Strandfladbælg
Symbiose
Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Skovfladbælg og Tokimbladede
Udløber
En udløber (lat. stolon) er et botanisk-morfologisk fagord for et langt sideskud i eller lige under jordoverfladen.
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Se også
Afrikas flora
- Almindelig bomuld
- Almindelig gåsemad
- Almindelig ulvefod
- Bredbladet dunhammer
- Burresnerre
- Dichrostachys cinerea
- Draphavre (art)
- Elfenbenspadderok
- Enårig rapgræs
- Enblomstret fladbælg
- Fløjlsgræs
- Gaffelvortemælk
- Gul åkande
- Hjertebladet vandaks
- Hvidkløver
- Jomfru i det grønne
- Kæmpestar
- Klitrose
- Lægebetonie
- Lancetbladet ærenpris
- Lav ranunkel
- Liden andemad
- Liden tusindgylden
- Lysesiv
- Markærenpris
- Morbærfigen
- Oliepalme
- Orientalsk sarsaparil
- Pælerør
- Rød arve
- Rosetvandstjerne
- Skærmvortemælk
- Skovfladbælg
- Snerlepileurt
- Sort natskygge
- Stikkelsbær
- Stor najade
- Strandkogleaks
- Svaleurt
- Tornløs hornblad
- Vandkastanje
- Vandmynte
- Vedbend-slægten
- Vejbredskeblad
- Vellugtende gulaks
- Vellugtende skovranke
Fladbælg
- Almindelig ært
- Almindelig ærteblomst
- Enblomstret fladbælg
- Fladbælg
- Gul fladbælg
- Kratfladbælg
- Skovfladbælg
- Strandfladbælg
- Vårfladbælg
Også kendt som Lathyrus sylvestris, Skov-Fladbælg, Skov-Fladbælg (Lathyrus sylvestris).