Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Jordens alder

Indeks Jordens alder

Jorden set fra Apollo 17 Moderne geologer og geofysikere fastsætter Jordens alder til at være omkring 4,54 milliarder år Denne alder er blevet bestemt ved radiometrisk datering af meteoritmateriale og stemmer overens med alderen på de ældste kendte klipper på Jorden og Månen.

Indholdsfortegnelse

  1. 140 relationer: Acasta-gnejskomplekset, Alfastråling, Aluminium, Annum, Apollo 17, Apollo-programmet, Argon, Aristoteles, Arizona, Arkæikum, Arternes Oprindelse, Arthur Holmes, Atomkerne, Australien, Avicenna, Betastråling, Bibelen, Big Bang, Bjerg, Bly, Blyglans, Brahma, Calcium, Canada, Charles Darwin, Charles Lyell, Clair Cameron Patterson, Den jødiske kalender, Den naturvidenskabelige revolution, Det Sixtinske Kapel, Efterår, Elektronmikroskop, Ernest Rutherford, Erosion, Europa, Første Mosebog, Forår, Fossil, Frankrig, Frederick Soddy, Gammastråling, Geofysik, Geokronologi, Geologi, George Darwin, Germansk religion, Glasgow, Græsk mytologi, Grundstof, Halveringstid, ... Expand indeks (90 mere) »

Acasta-gnejskomplekset

Acasta-gnejskomplekset er en bjergartsvolumen, der er blottet på jordskorpen.

Se Jordens alder og Acasta-gnejskomplekset

Alfastråling

Illustration af et grundstofs atomkernes alfahenfald efter udsendelse af en Helium-4-atomkerne (Helium42+). Alfastråling er en form for partikelstråling, der er kraftig ioniserende og med svag gennemtrængningsevne.

Se Jordens alder og Alfastråling

Aluminium

Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.

Se Jordens alder og Aluminium

Annum

Annum er en latinsk betegnelse for år og bruges primært som en tidsenhed betegnet ved bogstavet a. Systemet Unified Code for Units of Measure skelner mellem forskellige definitioner af et år på følgende måde.

Se Jordens alder og Annum

Apollo 17

Apollo 17 emblem Apollo 17 var den ellevte bemandede mission i Apollo-programmet og den sjette – og sidste – månelanding.

Se Jordens alder og Apollo 17

Apollo-programmet

Apollo program emblem Apollo-programmet var et antal amerikanske bemandede rumflyvninger med Apollo-rumskibet.

Se Jordens alder og Apollo-programmet

Argon

Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.

Se Jordens alder og Argon

Aristoteles

Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.

Se Jordens alder og Aristoteles

Arizona

Arizona er en delstat i det sydvestlige USA med indbyggere.

Se Jordens alder og Arizona

Arkæikum

Forstenede stromatolitter. Stromatolitter i dag fra Australien. Arkæikum (eller archæikum, arkeozoikum, archaean, ældre Prækambrium) er den geologiske æon, som er defineret fra alderen på de ældste bevarede klippeformationer til for 2.500 millioner år siden, hvor den blev afløst af Proterozoikum.

Se Jordens alder og Arkæikum

Arternes Oprindelse

Om Arternes Oprindelse er et videnskabeligt værk, der ligger til grund for evolutionsteori.

Se Jordens alder og Arternes Oprindelse

Arthur Holmes

Arthur Holmes (født 14. januar 1890 i Gateshead, England, død 20. september 1965 i London) var en pionér inden for geokronologien.

Se Jordens alder og Arthur Holmes

Atomkerne

Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.

Se Jordens alder og Atomkerne

Australien

Australien (Australia), officielt Commonwealth of Australia, er en suveræn forbundsstat i Oceanien.

Se Jordens alder og Australien

Avicenna

Avicenna (født 980, død 18. juni 1037) var en persisk læge, filosof og politiker, som havde betydelig indflydelse i datidens persiske verden.

Se Jordens alder og Avicenna

Betastråling

Betastråling er en radioaktiv stråling, der fremkommer ved betahenfald af atomkerner.

Se Jordens alder og Betastråling

Bibelen

En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.

Se Jordens alder og Bibelen

Big Bang

Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.

Se Jordens alder og Big Bang

Bjerg

Bjerg i Alaska, 'Becharof National Wildlife Refuge'. Bjergged og alpeallike i Alperne. Bjerge kan være dannede ved vulkansk aktivitet, ved forskydninger i jordskorpen eller ved borterodering af omkringliggende, bløde bjergarter.

Se Jordens alder og Bjerg

Bly

Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.

Se Jordens alder og Bly

Blyglans

Blyglans. Blyglans, (PbS) er et sulfidmineral af blysulfid som ofte indeholder sølv og optræder sammen med zinkblende eller andre sulfidmineraler.

Se Jordens alder og Blyglans

Brahma

Brahma er i hinduismen Universets skaber og visdommens gud.

Se Jordens alder og Brahma

Calcium

Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.

Se Jordens alder og Calcium

Canada

Canada er et land i den nordlige del af Nordamerika.

Se Jordens alder og Canada

Charles Darwin

Charles Robert Darwin (født 12. februar 1809, død 19. april 1882) var en engelsk naturforsker og geolog.

Se Jordens alder og Charles Darwin

Charles Lyell

Sir Charles Lyell (født 14. november 1797, død 22. februar 1875) var en britisk geolog og sagfører.

Se Jordens alder og Charles Lyell

Clair Cameron Patterson

Clair Cameron Patterson (født 2. juni, 1922 i Mitchellville, død 5. december, 1995) var en amerikansk geokemiker.

Se Jordens alder og Clair Cameron Patterson

Den jødiske kalender

Den jødiske kalender tager udgangspunkt i Månens placering, mens den vestlige verden generelt bruger den gregorianske kalender, som tager udgangspunkt i Solens placering i forhold til Jorden.

Se Jordens alder og Den jødiske kalender

Den naturvidenskabelige revolution

Den naturvidenskabelige revolution i 1500-tallet og 1600-tallet var en periode i videnskabshistorien, hvor nye ideer inden for astronomi, fysik, biologi, menneskets anatomi, kemi førte til opgør med de hidtil kendte doktriner, der havde været gældende siden oldtidens Grækenland og op gennem middelalderen samt delvis renæssancen.

Se Jordens alder og Den naturvidenskabelige revolution

Det Sixtinske Kapel

Loftet i det Sixtinske Kapel Det Sixtinske Kapel (italiensk: Cappella Sistina) i Vatikanstaten blev opført i 1473-1481 til pave Sixtus IV.

Se Jordens alder og Det Sixtinske Kapel

Efterår

Efterår i Gråstenskovene. Efterår er en af de fire årstider.

Se Jordens alder og Efterår

Elektronmikroskop

Elektronmikroskop af transmissions-typen. Et elektronmikroskop er et mikroskop, som i stedet for lys eller anden elektromagnetisk stråling bruger elektroner til at belyse det præparat der skal studeres.

Se Jordens alder og Elektronmikroskop

Ernest Rutherford

Animation af Ruthersfords atommodel. Sir Ernest Rutherford (født 30. august 1871, død 19. oktober 1937) var en engelsk atomfysiker.

Se Jordens alder og Ernest Rutherford

Erosion

Havet er skyld i, at forsiden af klinten er borteroderet, men det er regnvandserosion, som er baggrunden for de v-formede nedskæringer i klintens overkant. Indenfor geologi er erosion fjernelse af materiale, som sker på grund af naturligt slid på landskabet.

Se Jordens alder og Erosion

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Se Jordens alder og Europa

Første Mosebog

Første Mosebog (eller Genesis (בראשית, tr. Bereshit.

Se Jordens alder og Første Mosebog

Forår

Tidligt forårstegn: vintergækker. Forår er en af de fire årstider.

Se Jordens alder og Forår

Fossil

Sort flintsten fra Ærøs vestkyst med aftryk af 3 pectinide muslinger (kammuslinger) af arten ''Mimachlamys cretosa''. Flintens sorte farve tyder på, at fossilets alder er mere end 65 mill. år. En fossil, nu uddød, fisk fra havet omkring Danmark. ''Isocrinus nicoleti''.

Se Jordens alder og Fossil

Frankrig

Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.

Se Jordens alder og Frankrig

Frederick Soddy

Frederick Soddy (født 2. september 1877, død 22. september 1956) var en engelsk radiokemiker som modtog Nobelprisen i kemi i 1921 for sit arbejde med radioaktivt henfald og særligt for sin teori om isotoper.

Se Jordens alder og Frederick Soddy

Gammastråling

Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.

Se Jordens alder og Gammastråling

Geofysik

Geofysik er den videnskab, der beskæftiger sig med jordens, havets og atmosfærens fysiske forhold.

Se Jordens alder og Geofysik

Geokronologi

Geokronologi er geologisk tid.

Se Jordens alder og Geokronologi

Geologi

p.

Se Jordens alder og Geologi

George Darwin

George Howard Darwin (født 9. juli 1845 i Down House, Kent, død 7. december 1912) var en engelsk matematiker og astronom.

Se Jordens alder og George Darwin

Germansk religion

Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.

Se Jordens alder og Germansk religion

Glasgow

Glasgow (skotsk: Glesga, skotsk gælisk: Glaschu) er Skotlands største by og den tredjestørste i Storbritannien.

Se Jordens alder og Glasgow

Græsk mytologi

Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma.

Se Jordens alder og Græsk mytologi

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Jordens alder og Grundstof

Halveringstid

Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.

Se Jordens alder og Halveringstid

Hankinesere

Det kinesiske tegn for Han. Benyttes om både dynastiet og den etniske befolkningsgruppe. Hankineser eller bare Han (kinesisk: 漢族, forenklet tegn: 汉族; transskriberet i Pinyin: hànzú) er navnet på den etniske gruppe, som majoriteten af kineserne tilhører, og som derved også er verdens største befolkningsgruppe.

Se Jordens alder og Hankinesere

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Se Jordens alder og Helium

Henfaldskæde

I kernefysik, betegner henfaldskæder en sammenhængende kæde af radioaktive henfald.

Se Jordens alder og Henfaldskæde

Henri Becquerel

Antoine Henri Becquerel (født 15. december 1852 i Paris, død 25. august 1908 i Le Croisic) var en fransk fysiker, der i 1903 delte Nobelprisen i fysik med Pierre og Marie Curie for sit studie om radioaktivitet.

Se Jordens alder og Henri Becquerel

Hermann von Helmholtz

Hermann Ludwig Ferdinand von Helmholtz (født 31. august 1821, død 8. september 1894) var en tysk læge og fysiker.

Se Jordens alder og Hermann von Helmholtz

Hinduisme

Hinduisme er en indisk religion og levevis, der er en af verdens ældste, og den har en kompleks og mangfoldig karakterJens Toft Ravn Pedersen 2016Michaels, A. (2004).

Se Jordens alder og Hinduisme

Indien

Indien, officielt Republikken Indien (भारत गणराज्य (IAST: Bhārat Gaṇarājya); Republic of India), er en suveræn stat i den sydlige del af Asien, hvor landet udgør hovedparten af det indiske subkontinent.

Se Jordens alder og Indien

Irland (ø)

Irlands placering Kort over Irland Satellitfoto af Irland Irland er den tredjestørste ø i Europa med et areal på 84.000 km².

Se Jordens alder og Irland (ø)

Isokron

Isokron er et signal, der kun skifter tilstand i faste intervaller, styret af en taktgiver.

Se Jordens alder og Isokron

Isotop

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.

Se Jordens alder og Isotop

James Hutton

James Hutton (født 3. juni 1726 i Edinburgh, død 26. marts 1797) var en skotsk geolog.

Se Jordens alder og James Hutton

James Ussher

James Ussher (født 4. januar 1581, død 21. marts 1656) var en irsk ærkebiskop og teolog, især kendt fordi han mente at kunne datere verdens skabelse til år 4004 f.Kr..

Se Jordens alder og James Ussher

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Se Jordens alder og Jern

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Se Jordens alder og Jorden

Jordens alder

Jorden set fra Apollo 17 Moderne geologer og geofysikere fastsætter Jordens alder til at være omkring 4,54 milliarder år Denne alder er blevet bestemt ved radiometrisk datering af meteoritmateriale og stemmer overens med alderen på de ældste kendte klipper på Jorden og Månen.

Se Jordens alder og Jordens alder

Jordens historie

Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.

Se Jordens alder og Jordens historie

Kalium

Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).

Se Jordens alder og Kalium

Kappe (geologi)

En kappe er ingenfor geologien et lag i et planetarisk legeme, der ligger over kernen men under skorpen.

Se Jordens alder og Kappe (geologi)

Katastrofe

Katastrofe (af græsk κατά/katá (.

Se Jordens alder og Katastrofe

Keltere

Keltisk kors. Kelterne er en betegnelse, der i dag referer til kulturer og sprog i Wales, Cornwall, England, Irland, Skotland, Isle of Man, Frankrig, Spanien og Portugal.

Se Jordens alder og Keltere

Kemiker

En kemiker er en person, der arbejder med kemi eller underviser i faget kemi.

Se Jordens alder og Kemiker

Kernefusion

Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).

Se Jordens alder og Kernefusion

Klippe (geologi)

Bulbjerg. En klippe er en markant opragende terrænform af geologisk karakter.

Se Jordens alder og Klippe (geologi)

Konvektion

Konvektionsceller Konvektion er en af tre processer hvorved varme/energi kan flyttes fra et sted til et andet.

Se Jordens alder og Konvektion

Kosmisk stråling

solar wind and carried back to the outer heliosphere. Lastly, they are somehow accelerated, e.g. by the solar wind termination shock, and drift into the inner heliosphere as cosmic rays..." solar kosmisk stråling.Blålig, cyan – GCR, galaktisk kosmisk stråling – fra mælkevejen.Lilla, magenta – ECR (inkl.

Se Jordens alder og Kosmisk stråling

Kosmologi (religion)

Kosmologi stammer fra græsk og betyder "læren om universet", ordet betegner i religiøs sammenhæng den måde hvorpå en religions medlemmer opfatter universet og den måde verden er indrettet på; dette inkluderer inden religionsvidenskaben alle de anskuelser og udtryk, der bidrager til at forklare den struktur verden er ordnet i.

Se Jordens alder og Kosmologi (religion)

Kosmos

Antikkens og middelalderens kosmos som afbildet i Peter Apians ''Cosmographia'' (Antwerp, 1539). I bred forstand er kosmos et ordnet eller harmonisk system.

Se Jordens alder og Kosmos

Krystal

Krystaller af proteiner og viruspartikler Snekrystaller Xylitol krystaller Krystaller af dimethyltryptamin, DMT Proteinkrystal af lysozym En krystal er et fast stof hvor de indgående atomer, molekyler eller ioner er ordnet i et gentagende mønster i alle rumlige dimensioner - se krystalstruktur.

Se Jordens alder og Krystal

Krystalstruktur

Indenfor mineralogi og krystallografi er en krystalstruktur en unik måde at arrangere atomerne i et krystal.

Se Jordens alder og Krystalstruktur

Lithosfære

Lithosfæren (sort & grøn) mm. ''Kruste''.

Se Jordens alder og Lithosfære

Luminositet

Luminositet er et fagudtryk, som benyttes indenfor fx astronomi og astrofysik.

Se Jordens alder og Luminositet

Malm

Brydning af jernmalm i det vestlige Australien. Malme (af malmr) er bjergarter, der især indeholder metaller i stor mængde.

Se Jordens alder og Malm

Marie Curie

Marie Skłodowska-Curie (født som den 7. november 1867 i Warszawa, Kongrespolen, død 4. juli 1934 i Sancellemoz, Haute-Savoie, Frankrig) var en polskfødt fransk kemiker og fysiker.

Se Jordens alder og Marie Curie

Mars (planet)

Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.

Se Jordens alder og Mars (planet)

Masse (fysik)

Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.

Se Jordens alder og Masse (fysik)

Månen

Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.

Se Jordens alder og Månen

Metallegering

En metallegering eller blot legering er en kombination, enten i opløsning eller blanding, af to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst et af grundstofferne er et metal.

Se Jordens alder og Metallegering

Meteor

der eksploderede over Tjeljabinsk oblast i Rusland i 2013 Stjerneskudssværmen Leoniderne set fra rummet. Nedslaget i 1751 af Hrašćina-meteoritten er det første veldokumenterede nedslag Barringer-krateret i Arizona, USA En meteor (også kaldet et stjerneskud eller en aerolit) kan ses, når en meteoroid "brænder" og nedbremses i Jordens atmosfære.

Se Jordens alder og Meteor

Michelangelo

Michelangelo di Lodovico Buonarroti Simoni (født 6. marts 1475, død 18. februar 1564) blev født i Caprese på bjerget La Verna i Italien.

Se Jordens alder og Michelangelo

Mikhail Lomonosov

Mikhail Vasiljevitj Lomonosov (russisk: Михаил Васильевич Ломоносов, født 8. (juliansk kalender)/19. (gregoriansk kalender) november 1711 i Misjaninskaja, i dag Lomonosovo, ved Kholmogory i Arkhangelsk oblast), død 4./15.

Se Jordens alder og Mikhail Lomonosov

Mineral

Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.

Se Jordens alder og Mineral

Natriumklorid

Natriumklorid (natriumchlorid iflg. Kemisk Ordbog) er det kemiske navn for det, som vi kalder salt.

Se Jordens alder og Natriumklorid

Naturhistorie

Naturalis Historiæ'' Naturhistorie er en fællesbetegnelse for fag, der beskæftiger sig med de stoffer, som jordkloden er sammensat af, og med de levende organismer, der findes på kloden.

Se Jordens alder og Naturhistorie

Naturlig selektion

Eksempel på naturlig selektion og co-evolution:1. Populationen af mus har et flertal af mus med lys pels, der er meget synlig, og et mindretal af mus med mørk pels, der er mindre synlig. Samtidig har populationen af ugler et mindretal med meget godt syn. Flertallet af ugler har normalt syn.

Se Jordens alder og Naturlig selektion

Naturvidenskab

Naturvidenskaberne søger at forklare, hvorledes verden og universet omkring os fungerer. Der er fem hovedgrupper af naturvidenskab: Kemi (centrum), astronomi, geovidenskab, fysik og biologi (med uret fra øverst venstre). Naturvidenskab er en samlende betegnelse for de videnskaber der har naturen som sit genstandsfelt og forskningsområde.

Se Jordens alder og Naturvidenskab

Neutron

Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.

Se Jordens alder og Neutron

Nicolaus Steno

Niels Steensen (eller Stensen) på latin Nicolaus Steno (1. januar 1638 – 25. november 1686) var en pioner inden for både anatomi og geologi.

Se Jordens alder og Nicolaus Steno

Niels Bohr Institutet

Niels Bohr Institutet Niels Bohr Institutet (oprindelig Københavns Universitets Institut for Teoretisk Fysik, men kendt under det nuværende navn – først uofficielt, senere officielt – og fortsat med den gamle stavemåde "Institutet") er et institut på Københavns Universitet, der blev grundlagt af Niels Bohr i 1920.

Se Jordens alder og Niels Bohr Institutet

Nikkel

Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.

Se Jordens alder og Nikkel

Oplysningstiden

Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed.

Se Jordens alder og Oplysningstiden

Palæozoikum

En rekonstruktion af en ''Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox'', der levede i Permtiden. Trilobit med øjestilke. Panserfisken ''Rolfosteus canningensis''. Palæozoikum (palaios, 'gammel', og zoon, 'dyr'; 'gamle dyrs tidsalder'), tidligere kaldet Jordens oldtid, er en geologisk æra, som strækker sig fra 541 til 252 millioner år siden, hvor Palæozoikum blev afløst af mesozoikum.

Se Jordens alder og Palæozoikum

Pierre Curie

Pierre Curie (født 15. maj 1859, Paris, død 19. april 1906, Paris) var en fransk fysiker og pioner i studiet af magnetisme og radioaktivitet.

Se Jordens alder og Pierre Curie

Pladetektonik

Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.

Se Jordens alder og Pladetektonik

Planet

Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.

Se Jordens alder og Planet

Polonium

Polonium (opkaldt efter Marie Curies oprindelsesland Polen, fra det latinske navn for Polen "Polonia") er et grundstof med atomnummer 84 i det periodiske system, og har det kemiske symbol Po.

Se Jordens alder og Polonium

Pyrit

Pyrit Kubisk pyritkrystal Pyrit er et mineral der hører til sulfiderne.

Se Jordens alder og Pyrit

Radioaktivitet

Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.

Se Jordens alder og Radioaktivitet

Radium

Radium (af latin radius, "stråle") er det 88.

Se Jordens alder og Radium

Reformationen

Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.

Se Jordens alder og Reformationen

Rusland

Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.

Se Jordens alder og Rusland

Silikat

4−, der er skelettet i silikater Silikater er en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser hvori der indgår silicium og en anion (en negativ ladet ion).

Se Jordens alder og Silikat

Simon Newcomb

Simon Newcomb (født 12. marts 1835 i Wallace, Nova Scotia, død 11. juli 1909 i Washington) var en amerikansk astronom.

Se Jordens alder og Simon Newcomb

Skabelsesberetningen i Bibelen

Gud skaber Solen og stjernerne, Detalje fra det Sixtinske Kapel Med Skabelsesberetningen i Bibelen eller Skabelsesberetningerne i Bibelen menes i almindelighed teksten i Første Mosebog, kapitel 1 og 2.

Se Jordens alder og Skabelsesberetningen i Bibelen

Skotland

Skotland (skotsk/engelsk: Scotland, skotsk gælisk: Alba) er en selvstyrende nation i det nordvestlige Europa og en af de fire nationer, der udgør Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Se Jordens alder og Skotland

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Se Jordens alder og Solsystemet

Sri Lanka

Kort over Sri Lanka Sri Lanka (ශ්‍රී ලංකා; இலங்கை) er en sydasiatisk østat beliggende i Det Indiske Ocean.

Se Jordens alder og Sri Lanka

Stjerne

HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.

Se Jordens alder og Stjerne

Stofmængdekoncentration

I kemi er stofmængdekoncentration, molaritet, molær koncentration eller oftest blot koncentration c_i defineret som stofmængden af en konstituent n_i (normalt målt i mol) divideret med voluminet V, i hvilket stoffet udbreder sig: Volumen V i definitionen c_i.

Se Jordens alder og Stofmængdekoncentration

Store tal

Store tal bruges inden for en række matematiske og naturvidenskabelige discipliner.

Se Jordens alder og Store tal

Stratigrafi

Salta (Argentina) Stratigrafi (af latin "stratum") er i videnskabelig sammenhæng 'lag' og -grafi, læren om jordlagene og deres beliggenhed.

Se Jordens alder og Stratigrafi

Sulfid

Sulfidion Sulfid er en svovlforbindelse, hvor svovl er i et negativt oxidationstrin; for eksempel kviksølvsulfid (HgS) og svovlbrinte.

Se Jordens alder og Sulfid

Superpositionsprincippet

Superpositionsprincippet et et grundlæggende aksiom inden for geologien.

Se Jordens alder og Superpositionsprincippet

Teologi

Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.

Se Jordens alder og Teologi

Thorium

Thorium er et grundstof med symbolet Th og atomnummer 90 i det periodiske system.

Se Jordens alder og Thorium

Tora

Artikel på engelsk Wikipedia om ''Jad'' – udstillet i Den Store Synagoges Museum i Wlodawa, Polen. Tora eller Torah (תּוֹרָה) er et hebræisk ord med betydningen "belæring" eller "lov".

Se Jordens alder og Tora

Trillion

En trillion er på dansk tallet for en milliard milliarder, dvs.

Se Jordens alder og Trillion

Tycho Brahe

Thyge Ottesen Brahe, oftest kaldet Tycho Brahe (født 14. december 1546 på Knudstrup borg i Skåne, død 24. oktober 1601 i Prag i det Tysk-romerske rige) var en dansk astronom og adelsmand, som betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi.

Se Jordens alder og Tycho Brahe

Universet

En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.

Se Jordens alder og Universet

University College London

University College London (UCL) er det ældste universitet i London.

Se Jordens alder og University College London

Uran

Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.

Se Jordens alder og Uran

Varmestrøm

Lineær varmestrøm. x i illustrationen er lig S i formlerne. Hvis temperaturen på hver sin side af en skillevæg er forskellig, vil der foregå en varmeledning eller varmestrøm gennem adskillelsen fra den varme til kolde side.

Se Jordens alder og Varmestrøm

Vesten

Normalt ikke anset for en del af Vesten Vesten, den vestlige verden, den vestlige civilisation eller Occidenten (modsat Orienten) er en kulturgeografisk fællesbetegnelse for en række lande, der kulturelt og ideologisk minder om hinanden idet de er liberale demokratier, retssamfund og markedsøkonomier.

Se Jordens alder og Vesten

Viskositet

Simulering af to forskellige væsker med forskellige viskositet; eksempelvis vand og honning Viskositet er en væskes, gas' eller plasmas træghed eller dens indre friktion.

Se Jordens alder og Viskositet

William Ramsay

Sir William Ramsay (født 2. oktober 1852 i Glasgow, død 23. juli 1916 i High Wycombe, Buckinghamshire) var en skotsk kemiker.

Se Jordens alder og William Ramsay

William Thomson

William Thomson bedre kendt som Lord Kelvin (født 26. juni 1824, død 17. december 1907) var en irsk-skotsk fysiker, matematiker og ingeniør.

Se Jordens alder og William Thomson

Yale University

Yale University er et amerikansk privat universitet i New Haven, Connecticut grundlagt i 1701.

Se Jordens alder og Yale University

Zirconium

Zirconium eller zirkonium (af arabisk zarkûn, fra persisk zargûn زرگون; "guld-lignende") er det 40.

Se Jordens alder og Zirconium

1. verdenskrig

1.

Se Jordens alder og 1. verdenskrig

1654

---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1654 (tal).

Se Jordens alder og 1654

23. oktober

23.

Se Jordens alder og 23. oktober

Også kendt som Radiometrisk datering.

, Hankinesere, Helium, Henfaldskæde, Henri Becquerel, Hermann von Helmholtz, Hinduisme, Indien, Irland (ø), Isokron, Isotop, James Hutton, James Ussher, Jern, Jorden, Jordens alder, Jordens historie, Kalium, Kappe (geologi), Katastrofe, Keltere, Kemiker, Kernefusion, Klippe (geologi), Konvektion, Kosmisk stråling, Kosmologi (religion), Kosmos, Krystal, Krystalstruktur, Lithosfære, Luminositet, Malm, Marie Curie, Mars (planet), Masse (fysik), Månen, Metallegering, Meteor, Michelangelo, Mikhail Lomonosov, Mineral, Natriumklorid, Naturhistorie, Naturlig selektion, Naturvidenskab, Neutron, Nicolaus Steno, Niels Bohr Institutet, Nikkel, Oplysningstiden, Palæozoikum, Pierre Curie, Pladetektonik, Planet, Polonium, Pyrit, Radioaktivitet, Radium, Reformationen, Rusland, Silikat, Simon Newcomb, Skabelsesberetningen i Bibelen, Skotland, Solsystemet, Sri Lanka, Stjerne, Stofmængdekoncentration, Store tal, Stratigrafi, Sulfid, Superpositionsprincippet, Teologi, Thorium, Tora, Trillion, Tycho Brahe, Universet, University College London, Uran, Varmestrøm, Vesten, Viskositet, William Ramsay, William Thomson, Yale University, Zirconium, 1. verdenskrig, 1654, 23. oktober.