Indholdsfortegnelse
105 relationer: ABBA, Albedo, Amalthea (måne), Apollo (månekrater), Apollo-programmet, Apollonios Rhodios, Ariel (måne), Arkitektur, Asteroide, Bee Gees, Callisto, Castor og Pollux, Ceres (dværgplanet), Charon (måne), Deimos (måne), Den guddommelige Komedie, Diakritiske tegn, Dione (måne), Enceladus (måne), Epimetheus (måne), Eugène Michel Antoniadi, Europa (måne), Fossa (exogeologi), Frank Herbert, Frugtbare halvmåne, Galileo (rumsonde), Ganymedes (måne), Gejser, Geologi, Giovanni Cassini, Gullivers rejser, Hydra (måne), Hyperion (måne), Iapetus (måne), Idabjerget, Internationale Astronomiske Union, Io (græsk mytologi), Io (måne), Is (fødevare), Isaac Asimov, J.R.R. Tolkien, James Clerk Maxwell, Janus (måne), Jonathan Swift, Kerberos (måne), Klit (roman), Kraterkæde, Kryovulkan, Mare Imbrium, Mare Moscoviense, ... Expand indeks (55 mere) »
ABBA
ABBA er en svensk popgruppe, der blev dannet i 1972 af Björn Ulvaeus, Benny Andersson, Agnetha Fältskog og Anni-Frid Lyngstad.
Se Planetsystemets nomenklatur og ABBA
Albedo
Baffin øen, nord for Canada. De snedækkede flader og gletsjeren i midten har en høj albedograd. Derfor er de svære at få varmet op. Albedo er et udtryk for intensiteten i tilbagekastet lys.
Se Planetsystemets nomenklatur og Albedo
Amalthea (måne)
Amalthea er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 9. september 1892 af Edward Emerson Barnard, i øvrigt som den sidste der blev opdaget ved direkte observation — alle Jupitermåner der er opdaget siden, er blevet fotograferet før det første menneskelige øje så dem.
Se Planetsystemets nomenklatur og Amalthea (måne)
Apollo (månekrater)
Apollo er et enormt nedslagskrater på Månen, der ligger på den sydlige halvkugle på Månens bagside.
Se Planetsystemets nomenklatur og Apollo (månekrater)
Apollo-programmet
Apollo program emblem Apollo-programmet var et antal amerikanske bemandede rumflyvninger med Apollo-rumskibet.
Se Planetsystemets nomenklatur og Apollo-programmet
Apollonios Rhodios
Apollonios Rhodios (græsk: Ἀπολλώνιος Ῥόδιος) var en hellenistisk-egyptisk bibliotekar, akademiker og episk digter i det 3. århundrede f.Kr. Han kom fra Alexandria, hvor han bl.a. var leder af det berømte Bibliotek i en periode.
Se Planetsystemets nomenklatur og Apollonios Rhodios
Ariel (måne)
Ariel er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 24. oktober 1851 af William Lassell.
Se Planetsystemets nomenklatur og Ariel (måne)
Arkitektur
Bygningen Metropolis ved Sluseholmen i København (opført 2006-07), tegnet af tegnestuen Future Systems i samarbejde med Kasper Danielsen Arkitekter. Arkitektur (fra latin architectura, oprindelig fra græsk αρχιτεκτων, "bygmester", fra αρχι- "chef, leder" og τεκτων, "bygger, tømrer") er kunsten og videnskaben at varetage formgivning af bygninger, rum eller fysiske strukturer.
Se Planetsystemets nomenklatur og Arkitektur
Asteroide
Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).
Se Planetsystemets nomenklatur og Asteroide
Bee Gees
Bee Gees var et australsk/britisk band bestående af tre brødre, der blev født på øen Isle of Man og derefter flyttede til Manchester, hvor de havde deres opvækst indtil de flyttede til Brisbane, Australien i 1958.
Se Planetsystemets nomenklatur og Bee Gees
Callisto
Callisto er en måne i kredsløb om planeten Jupiter.
Se Planetsystemets nomenklatur og Callisto
Castor og Pollux
Castor og Pollux var i romersk mytologi (Kastor og Polydeukes i græsk) tvillinger, der hørte til og en del af argonauterne.
Se Planetsystemets nomenklatur og Castor og Pollux
Ceres (dværgplanet)
Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre(fotomontage) Ceres bane Ceres (mere præcist 1 Ceres, symbol) er en dværgplanet.
Se Planetsystemets nomenklatur og Ceres (dværgplanet)
Charon (måne)
Charon er den største kendte måne der kredser om himmellegemet Pluto.
Se Planetsystemets nomenklatur og Charon (måne)
Deimos (måne)
Deimos er en måne i kredsløb om planeten Mars.
Se Planetsystemets nomenklatur og Deimos (måne)
Den guddommelige Komedie
alt.
Se Planetsystemets nomenklatur og Den guddommelige Komedie
Diakritiske tegn
Diakritiske tegn er tegn, som sammen med et bogstav angiver betoningen af stavelsen eller ændrer udtalen af bogstavet.
Se Planetsystemets nomenklatur og Diakritiske tegn
Dione (måne)
Dione er planeten Saturns fjerdestørste måne: Den blev opdaget 21. marts 1684, af Giovanni Cassini, og har også betegnelsen Saturn IV.
Se Planetsystemets nomenklatur og Dione (måne)
Enceladus (måne)
Enceladus er planeten Saturns sjettestørste måne: Den blev opdaget 28. august 1789, af William Herschel, og på Herschels søn John Herschels forslag er den blevet opkaldt efter giganten Enkelados fra den græske mytologi.
Se Planetsystemets nomenklatur og Enceladus (måne)
Epimetheus (måne)
Epimetheus er en af planeten Saturns måner: Den er opkaldt efter titaniden Epimetheus fra den græske mytologi; et navn som den Internationale Astronomiske Union først formelt vedtog i 1983 — indtil da havde den officielt betegnelsen Saturn XI (XI er romertallet for 11).
Se Planetsystemets nomenklatur og Epimetheus (måne)
Eugène Michel Antoniadi
Eugène Michel Antoniadi (græsk Ευγένιος Μιχαήλ Αντωνιάδης – Evjénios Mikhaíl Andoniádis) (1. marts 1870 i Konstantinopel – 10. februar 1944), eller Eugenios Michael Antoniadis, var en græsk astronom som i store dele af sit liv opholdt sig i Frankrig.
Se Planetsystemets nomenklatur og Eugène Michel Antoniadi
Europa (måne)
Europa er en af planeten Jupiters måner, og den mindste af de fire galileiske måner — de andre tre er Io, Ganymedes og Callisto.
Se Planetsystemets nomenklatur og Europa (måne)
Fossa (exogeologi)
Cerberus Fossae på Mars (Foto: NASA) Fossa er betegnelsen for en lang, smal sænkning på et himmellegeme som en planet eller en måne.
Se Planetsystemets nomenklatur og Fossa (exogeologi)
Frank Herbert
Frank Herbert (født 8. oktober 1920, død 11. februar 1986) var en amerikansk science fiction-forfatter.
Se Planetsystemets nomenklatur og Frank Herbert
Frugtbare halvmåne
Kort over de store floder Tigris og Eufrat. De tidlige jordbrugskulturer fik deres opvækst i randzonerne vest, nord og øst for floderne. Siden trængte jordbruget ned i selve floddalene og gav grundlaget for byer og større civilisationer efter 4.000 f.Kr. Den frugtbare halvmåne (arabisk: al-hilāl al-chasīb) er et frugtbart område i Mellemøsten nord og øst for den arabiske ørken og Mesopotamien og langs Middelhavet.
Se Planetsystemets nomenklatur og Frugtbare halvmåne
Galileo (rumsonde)
STS-34-missionen Galileo var en ubemandet rumsonde, lavet af NASA, der studerede Jupiter og dens måner.
Se Planetsystemets nomenklatur og Galileo (rumsonde)
Ganymedes (måne)
Ganymedes (Jupiter III) er Jupiters samt solsystemets største og mest massive måne.
Se Planetsystemets nomenklatur og Ganymedes (måne)
Gejser
Forekomsten af gejsere Clepsydra-gejseren i Yellowstone nationalpark Solnedgang ved Strokkur i Island En gejser eller springkilde er en speciel form for varm kilde, som periodisk kommer i udbrud og sender en søjle af varmt vand og vanddamp op i luften.
Se Planetsystemets nomenklatur og Gejser
Geologi
p.
Se Planetsystemets nomenklatur og Geologi
Giovanni Cassini
Giovanni Domenico Cassini (født 8. juni 1625, død 14. september 1712) var en italiensk astronom, matematiker og ingeniør.
Se Planetsystemets nomenklatur og Giovanni Cassini
Gullivers rejser
''Gullivers rejser'', eller ''Travels into several Remote Nations of the World. In four parts. By Lemuel Gulliver, first a Suregon, and then a Captain of Several Ships.'' Udgivet i London 1726. Gullivers rejser (originaltitel Gulliver's Travels) er en roman skrevet af Jonathan Swift i 1726.
Se Planetsystemets nomenklatur og Gullivers rejser
Hydra (måne)
Hydra er en af dværgplaneten Plutos måner: Den blev opdaget sammen med Nix den 15. juni 2005 ud fra billeder taget med Hubble-teleskopet og havde først den midlertidige betegnelse S/2005 P 1.
Se Planetsystemets nomenklatur og Hydra (måne)
Hyperion (måne)
Hyperion er planeten Saturns ottendestørste måne, og kendes også under betegnelsen Saturn VII (VII er romertallet for 7).
Se Planetsystemets nomenklatur og Hyperion (måne)
Iapetus (måne)
Iapetus er planeten Saturns tredjestørste måne: Den blev opdaget den 25. oktober 1671 af Giovanni Domenico Cassini, og kendes desuden som Saturn VIII.
Se Planetsystemets nomenklatur og Iapetus (måne)
Idabjerget
Idabjerget, kendt som Idha, Ídhi, Idi og Ita (bjergmassivet som det er en del af kaldes Psiloritis), er det højeste bjerg på øen Kreta, med en højde på 2.456 moh. Det har den højeste primærfaktor af alle bjerge i Grækenland.
Se Planetsystemets nomenklatur og Idabjerget
Internationale Astronomiske Union
Fra den 26. generalforsamling i IAU Den Internationale Astronomiske Union (IAU) forener de nationale astronomiske foreninger fra hele verden.
Se Planetsystemets nomenklatur og Internationale Astronomiske Union
Io (græsk mytologi)
Io og Zeus.Maleri af Antonio da Correggio. Io var præstinde og en af Zeus' mange elskerinder.
Se Planetsystemets nomenklatur og Io (græsk mytologi)
Io (måne)
Io er Jupiters tredje største måne, og sammen med de tre andre såkaldte galileiske måner Europa, Ganymedes og Callisto, en af de første Jupiter-måner, der blev opdaget.
Se Planetsystemets nomenklatur og Io (måne)
Is (fødevare)
Skål med is og isske Is med ribs og solbær Is er en frossen dessert.
Se Planetsystemets nomenklatur og Is (fødevare)
Isaac Asimov
Isaac Asimov (Исаак Юдович Озимов,; født 2. januar 1920 i Petrovitji, Smolensk oblast, Russiske SFSR, død 6. april 1992 i New York, USA) var en russiskfødt amerikansk forfatter og biokemiker.
Se Planetsystemets nomenklatur og Isaac Asimov
J.R.R. Tolkien
John Ronald Reuel Tolkien (født 3. januar 1892 i Bloemfontein, Oranjefristaten, død 2. september 1973 i Bournemouth i England) var en engelsk forfatter og professor i engelsk sprog og middelalderlitteratur (primært folkevandringstiden) på Universitetet i Oxford.
Se Planetsystemets nomenklatur og J.R.R. Tolkien
James Clerk Maxwell
James Clerk Maxwell (født 13. juni 1831, død 5. november 1879) var en skotsk matematiker og teoretisk fysiker.
Se Planetsystemets nomenklatur og James Clerk Maxwell
Janus (måne)
Janus er en af planeten Saturns måner: Den er opkaldt efter Janus fra den romerske mytologi, men kendes desuden under betegnelsen Saturn X (X som romertallet 10).
Se Planetsystemets nomenklatur og Janus (måne)
Jonathan Swift
Jonathan Swift (født 30. november 1667, død 19. oktober 1745) var en irsk-britisk forfatter, der først og fremmest er berømt for sin roman Gullivers rejser (Gulliver's Travels) fra 1726.
Se Planetsystemets nomenklatur og Jonathan Swift
Kerberos (måne)
Kerberos fotograferet af ''New Horizons'' den 14. juli 2015 fra en afstand af 396.100 km. Kerberos er en af Plutos fem kendte måner.
Se Planetsystemets nomenklatur og Kerberos (måne)
Klit (roman)
Klit (originaltitel: Dune) er en science fiction-roman skrevet af Frank Herbert og udgivet i 1965.
Se Planetsystemets nomenklatur og Klit (roman)
Kraterkæde
Ganymedes, forårsaget af enten en opsplittet komet eller udbrud indefra. Billedet dækker et areal, som er lige knap 200 km bredt. En kraterkæde er en linje of kratere på overfladen af et astronomisk legeme.
Se Planetsystemets nomenklatur og Kraterkæde
Kryovulkan
Kryovulkan eller isvulkan er vulkaner, der i stedet for aske og magma udspyr flygtige stoffer som vand, ammoniak og methan.
Se Planetsystemets nomenklatur og Kryovulkan
Mare Imbrium
Nærbillede af Mare Imbrium Detaljeret kort over Mare Imbriums opbygning Mare Imbrium (Regnskyllenes Hav) er et vidtspændt månehav som udfylder et bassin på Månen.
Se Planetsystemets nomenklatur og Mare Imbrium
Mare Moscoviense
Mare Moscoviense ("Moskvahavet") er et månehav i Moscoviensebasinnet.
Se Planetsystemets nomenklatur og Mare Moscoviense
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Se Planetsystemets nomenklatur og Mars (planet)
Måne
En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.
Se Planetsystemets nomenklatur og Måne
Månehav
Månens forside med de vigtigste månehave og kratere Et månehav (latin: mare hav, flertal maria) er en stor, mørk, slette af plateaubasalt på Jordens Måne, dannet af milliarder år gamle vulkanudbrud.
Se Planetsystemets nomenklatur og Månehav
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Se Planetsystemets nomenklatur og Månen
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Se Planetsystemets nomenklatur og Merkur (planet)
Midgård (Tolkien)
Navnet "Midgård" bliver brugt i den danske oversættelse af trilogien Ringenes Herre af J.R.R. Tolkien.
Se Planetsystemets nomenklatur og Midgård (Tolkien)
Mimas (måne)
Mimas er en af planeten Saturns måner: den blev opdaget den 17. september 1789 af astronomen William Herschel.
Se Planetsystemets nomenklatur og Mimas (måne)
Miranda (måne)
Miranda er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 16. februar 1948 af Gerard P. Kuiper, og har navn efter Prosperos datter i William Shakespeares skuespil The Tempest.
Se Planetsystemets nomenklatur og Miranda (måne)
Nedslagskrater
Tycho på månen. Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.
Se Planetsystemets nomenklatur og Nedslagskrater
Neptun (gud)
Skulptur af Poseidon/Neptun ved Københavns Havn. Neptun er i romersk mytologi havets gud, hans græske modstykke hedder Poseidon.
Se Planetsystemets nomenklatur og Neptun (gud)
Neptun (planet)
3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange.
Se Planetsystemets nomenklatur og Neptun (planet)
Nereid
Nereid er en af planeten Neptuns måner: Den blev opdaget den 1. maj 1949 af Gerard P. Kuiper.
Se Planetsystemets nomenklatur og Nereid
Nereide
En romersk mosaik fra det 2. århundrede, der viser en nereide med et havmonster (der ligner en tiger) En nereide er i græsk mytologi en af de 50 døtre af Nereus og Doris.
Se Planetsystemets nomenklatur og Nereide
Nix
Nix er en af dværgplaneten Plutos måner: Den blev opdaget sammen med Hydra den 15. juni 2005 ud fra billeder taget med Hubble-teleskopet og havde først den midlertidige betegnelse S/2005 P 2.
Se Planetsystemets nomenklatur og Nix
Oberon (måne)
Oberon er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 11. januar 1787 af William Herschel.
Se Planetsystemets nomenklatur og Oberon (måne)
Oceanus Procellarum
Oceanus Procellarum ("Stormenes Ocean") er et mareområde på den vestlige kant af Månens forside.
Se Planetsystemets nomenklatur og Oceanus Procellarum
Opløsning (billede)
Wikipedias logo i forskellige opløsninger Med billedopløsning betegner man almindeligvis antallet af pixels – billedpunkter pr.
Se Planetsystemets nomenklatur og Opløsning (billede)
Patrick Søstjerne
Patrick Søstjerne er en tegnefilm figur i Svampebob Firkant.
Se Planetsystemets nomenklatur og Patrick Søstjerne
Phobos (måne)
Phobos er en af planeten Mars' to måner.
Se Planetsystemets nomenklatur og Phobos (måne)
Phoebe (måne)
Phoebe er planeten Saturns niendestørste måne: Den blev opdaget af William Henry Pickering den 17. marts 1899 på nogle fotografiske plader som DeLisle Stewart havde optaget i Chile den 16. august året før.
Se Planetsystemets nomenklatur og Phoebe (måne)
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Se Planetsystemets nomenklatur og Planet
Pluto (dværgplanet)
Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.
Se Planetsystemets nomenklatur og Pluto (dværgplanet)
Poseidon
Poseidon Poseidon er havets gud i klassisk græsk mytologi.
Se Planetsystemets nomenklatur og Poseidon
Proteus (måne)
Proteus er en af planeten Neptuns måner: Den blev første gang observeret indirekte den 24. maj 1981, da man så den blokere for lyset fra en fjern stjerne i baggrunden; ved den lejlighed fik månen den midlertidige betegnelse S/1981 N 1.
Se Planetsystemets nomenklatur og Proteus (måne)
Puck (måne)
Puck er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 30. december 1985 ud fra billeder taget af rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1985 U 1.
Se Planetsystemets nomenklatur og Puck (måne)
Radioteleskop
Parkes observatory, Australien Ooty radioteleskopet, Indien Jordens atmosfæres transmittans, dvs gennemskinnelighed for elektromagnetiske bølger Very Large Array i New Mexico, United States Et radioteleskop er en specialiseret radioantenne, der anvendes til at modtage radiobølger fra astronomiske radiokilder.
Se Planetsystemets nomenklatur og Radioteleskop
Rhea (måne)
Rhea er planeten Saturns næststørste måne: Den blev opdaget den 23. december 1672 af Giovanni Domenico Cassini.
Se Planetsystemets nomenklatur og Rhea (måne)
Saturn
Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.
Se Planetsystemets nomenklatur og Saturn
Selenografi
kratere. Selenografi (af månegudinden Selene) er beskrivelsen af Månens overfladeforhold.
Se Planetsystemets nomenklatur og Selenografi
Solgud
Solvognen fra Trundholm Mose er et eksempel på tilbedelse af solen i den danske bronzealder Den egyptiske solgud, Ra, der sejler gennem underverdenen og videre op på himlen En solgud er en guddom, der repræsenterer solen eller aspekter af solen.
Se Planetsystemets nomenklatur og Solgud
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Se Planetsystemets nomenklatur og Solsystemet
Stednavn
Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.
Se Planetsystemets nomenklatur og Stednavn
Stiftelsen
Stiftelsen (originaltitel: Foundation) er en episk science fiction-serie skrevet over en periode på 49 år af Isaac Asimov.
Se Planetsystemets nomenklatur og Stiftelsen
Styx (måne)
Plutos måne Styx set fra rumfartøjet ''New Horizons'' den 13. juli 2015 på 632.000 km afstand Styx er en af dværgplaneten Plutos måner.
Se Planetsystemets nomenklatur og Styx (måne)
SvampeBob Firkant (karakter)
SvampeBob Firkant (engelsk Spongebob SquarePants) er en fiktiv person i tegnefilmsserien Svampebob Firkant.
Se Planetsystemets nomenklatur og SvampeBob Firkant (karakter)
Taffelbjerg
Taffelbjerget Los Alamos, New Mexico. Et taffelbjerg eller en mesa (Spansk for "bord") er et fritliggende bjerg med en flad top.
Se Planetsystemets nomenklatur og Taffelbjerg
Tethys (måne)
Tethys er planeten Saturns femtestørste måne.
Se Planetsystemets nomenklatur og Tethys (måne)
Thebe (måne)
Thebe er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 5. marts 1979 ved hjælp af rumsonden Voyager 1, og kendes også under betegnelsen Jupiter XIV.
Se Planetsystemets nomenklatur og Thebe (måne)
Thomas Malory
''Sir Bedivere kaster sværdet Excalibur i vandet'' (1894). Illustration af Aubrey Beardsley til Malorys værk ''Le Morte d'Arthur''. Sir Thomas Malory (ca. 1405 – 14. marts 1471) var en engelsk digter; han indsamlede, redigerede og udgav en samling engelske og franske eventyr om Kong Arthur og ridderne af det runde bord under titlen Le Morte d’Arthur.
Se Planetsystemets nomenklatur og Thomas Malory
Titan (måne)
Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.
Se Planetsystemets nomenklatur og Titan (måne)
Titania (måne)
Titania er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 11. januar 1787 af William Herschel.
Se Planetsystemets nomenklatur og Titania (måne)
Triton (måne)
Triton er planeten Neptuns største måne: Den blev opdaget den 10. oktober 1846 af William Lassell, blot 17 dage efter opdagelsen af Neptun.
Se Planetsystemets nomenklatur og Triton (måne)
Tvillingerne (stjernebillede)
Tvillingerne (På latin: Gemini) er et stjernebillede på den nordlige himmelkugle.
Se Planetsystemets nomenklatur og Tvillingerne (stjernebillede)
Umbriel (måne)
Umbriel er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 24. oktober 1851 af William Lassell.
Se Planetsystemets nomenklatur og Umbriel (måne)
Uranus (planet)
Uranus er den syvende planet fra Solen i Solsystemet og var den første planet der blev opdaget i historisk tid.
Se Planetsystemets nomenklatur og Uranus (planet)
Valles Marineris
Valles Marineris er et dybt skår i Mars' overflade NASA-billede.Kilde: NASA/JPL-Caltech Valles Marineris er et område på planeten Mars.
Se Planetsystemets nomenklatur og Valles Marineris
Venus (planet)
Venus er planet nr.
Se Planetsystemets nomenklatur og Venus (planet)
Voltaire
François-Marie Arouet, bedst kendt under sit pseudonym Voltaire, (født 21. november 1694, død 30. maj 1778) var en fransk filosof, forfatter, dramatiker og samfundskritiker.
Se Planetsystemets nomenklatur og Voltaire
Vulkanologi
En vulkanolog på feltarbejde Vulkanologi er læren om vulkaner, lava, magma og relaterede geologiske fænomener.
Se Planetsystemets nomenklatur og Vulkanologi
Wadi
Wadi, Negev, Israel En wadi eller vādi er et flodleje i et ørkenområde, som normalt ligger tør hen i store dele af året og kun under regntiden er vandførende.
Se Planetsystemets nomenklatur og Wadi
Wikipedia
Wikipedia monument. Słubice, Polen 2014. Wikipedia er en internetencyklopædi, der forekommer i flere sprogversioner, udelukkende med frit indhold og ingen reklamer (selvom donationer accepteres), baseret på et åbent samarbejde igennem en model, hvor brugere kan redigere ved hjælp af internet-baserede applikationer som webbrowsere, kaldet wiki.
Se Planetsystemets nomenklatur og Wikipedia
William Shakespeare
William Shakespeare (døbt 26. april 1564, død 23. april 1616) var en engelsk digter, skuespilforfatter og skuespiller, der bliver bredt anerkendt som den største forfatter på engelsk og verdens største dramatiker.
Se Planetsystemets nomenklatur og William Shakespeare
(243) Ida
(243) Ida er en asteroide i Koronis-familen, der er en del af asteroidebæltet.
Se Planetsystemets nomenklatur og (243) Ida
(4) Vesta
Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater (4) Vesta er en asteroide og det næstmest massive objekt i asteroidebæltet i mellem Mars og Jupiter.
Se Planetsystemets nomenklatur og (4) Vesta
(433) Eros
(433) Eros med navngivne kratere Amor-asteroiden (433) Eros er navngivet efter den græske kærlighedsgud Eros.
Se Planetsystemets nomenklatur og (433) Eros
Også kendt som Planetarisk nomenklatur.