Hurtigere adgang end browser!
68 relationer: Almindelig bingelurt, Almindelig engelsød, Almindelig guldstjerne, Almindelig hundegræs, Almindelig hvidtjørn, Almindelig liguster, Anatolien, April, Art, Østjylland, Ærteblomst-familien, Ærteblomst-ordenen, Bakkestilkaks, Bakterier, Biodiversitet, Bjergstenfrø, Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Blomst, Blomstring (botanik), Botaniske fagudtryk, Brno, Busk, Calciumcarbonat, Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Duneg, Europa, Februar, Fladbælg, Frugt, Have, Håret viol, Hvid anemone, Hvid diktam, Johann Jakob Bernhardi, Jordstængel, Kalk, Karst, Kaukasus, Kirsebærkornel, Klase, Knopurt, Løvskov, Liljekonval, Maj, Martsviol, Meter over havets overflade, ..., Pælerod, Planter, Plantesamfund, Rod (plantedel), Skov, Skovbund, Skovmærke, Skovstar, Staude, Stængel, Stinkende storkenæb, Symbiose, Tarmvridrøn, Tokimbladede, Trævlerod, Uligefinnet, Undergrund, Urt. Expand indeks (18 mere) »
Almindelig bingelurt
Almindelig bingelurt (Mercurialis perennis) er en 15-40 cm høj urt, der vokser i løvskove.
Ny!!: Vårfladbælg og Almindelig bingelurt · Se mere »
Almindelig engelsød
Almindelig engelsød (Polypodium vulgare) er en bregne med 10-30 cm lange blade.
Ny!!: Vårfladbælg og Almindelig engelsød · Se mere »
Almindelig guldstjerne
Almindelig Guldstjerne (Gagea lutea) er en 10-20 cm høj løgvækst, der vokser i næringsrige skove.
Ny!!: Vårfladbælg og Almindelig guldstjerne · Se mere »
Almindelig hundegræs
Hundegræs (Dactylis glomerata) er en flerårig plante i græs-familien.
Ny!!: Vårfladbælg og Almindelig hundegræs · Se mere »
Almindelig hvidtjørn
Almindelig Hvidtjørn (Crataegus laevigata) er en op til 8 meter høj busk, der vokser på skrænter, overdrev og i krat, og hvis frugter er eftertragtede af mange fugle.
Ny!!: Vårfladbælg og Almindelig hvidtjørn · Se mere »
Almindelig liguster
Almindelig liguster (Ligustrum vulgare) eller blot liguster er en op til 4 meter høj busk, der er almindeligt benyttet i hække.
Ny!!: Vårfladbælg og Almindelig liguster · Se mere »
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu). Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er den ældre græske betegnelse for den store halvø som i dag udgør den asiatiske del af Tyrkiet; den ligger mellem Bosporus, Marmarahavet, Dardanellerne, Sortehavet, Ægæiske hav og Middelhavet. I antikken var Lilleasien (grækernes "Asia" i modsætning til det nuværende Grækenland som blev kaldt "Europa") opdelt i følgende landskaber, som var beboede af hellenske stammer.
Ny!!: Vårfladbælg og Anatolien · Se mere »
April
April, måned med navn fra latin (mensis) Aprilis, anden måned efter romersk kalender, af uvis oprindelse.
Ny!!: Vårfladbælg og April · Se mere »
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Ny!!: Vårfladbælg og Art · Se mere »
Østjylland
Kort over Østjylland Østjylland er den østlige del af halvøen Jylland med Aarhus som den største by.
Ny!!: Vårfladbælg og Østjylland · Se mere »
Ærteblomst-familien
Albiziablomster Ærteblomstfamilien (Fabaceae) er urter, buske eller træer.
Ny!!: Vårfladbælg og Ærteblomst-familien · Se mere »
Ærteblomst-ordenen
Ærteblomst-ordenen (Fabales) er en orden, der består af træer, buske eller urter.
Ny!!: Vårfladbælg og Ærteblomst-ordenen · Se mere »
Bakkestilkaks
Bakkestilkaks (Brachypodium pinnatum), også skrevet Bakke-Stilkaks, er en 45-100 cm høj græsart, der vokser på tørre bakker og skrænter.
Ny!!: Vårfladbælg og Bakkestilkaks · Se mere »
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Ny!!: Vårfladbælg og Bakterier · Se mere »
Biodiversitet
Vandkanten ved Salten Langsø. Her i randzonen mellem land og vand findes en høj grad af naturlig biodiversitet. På billedet ses Dun-Birk (''Betula pubescens'') og Almindelig Tagrør (''Phragmites australis''). I vandet aner man flere forskellige vandplanter. Biodiversitet eller biologisk diversitet er en neologisme, som er lavet ud fra græsk bios.
Ny!!: Vårfladbælg og Biodiversitet · Se mere »
Bjergstenfrø
Bjergstenfrø (Buglossoides purpurocaerulea), ofte skrevet bjerg-stenfrø, er en staude med en opret til opstigende, busket vækst.
Ny!!: Vårfladbælg og Bjergstenfrø · Se mere »
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Ny!!: Vårfladbælg og Blad (plantedel) · Se mere »
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Ny!!: Vårfladbælg og Bladformer · Se mere »
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Ny!!: Vårfladbælg og Bladrand · Se mere »
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Ny!!: Vårfladbælg og Blomst · Se mere »
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Ny!!: Vårfladbælg og Blomstring (botanik) · Se mere »
Botaniske fagudtryk
Botaniske fagudtryk er en samling betegnelser, som bruges ved beskrivelsen af planter.
Ny!!: Vårfladbælg og Botaniske fagudtryk · Se mere »
Brno
Masarykově og Nádražní ulici. Brno (Brünn) er en by i det sydøstlige Tjekkiet, der med omkring indbyggere er den næststørste by i Tjekkiet og den største by i Mähren.
Ny!!: Vårfladbælg og Brno · Se mere »
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Ny!!: Vårfladbælg og Busk · Se mere »
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Ny!!: Vårfladbælg og Calciumcarbonat · Se mere »
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Ny!!: Vårfladbælg og Carl von Linné · Se mere »
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Ny!!: Vårfladbælg og Danmark · Se mere »
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Ny!!: Vårfladbælg og Dækfrøede planter · Se mere »
Duneg
''Quercus pubescens'' ''Quercus pubescens'' Duneg (Quercus pubescens), også skrevet Dun-Eg, er et mellemstort, løvfældende træ eller en stor busk med en kuplet vækst.
Ny!!: Vårfladbælg og Duneg · Se mere »
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Ny!!: Vårfladbælg og Europa · Se mere »
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Ny!!: Vårfladbælg og Februar · Se mere »
Fladbælg
Fladbælg (Lathyrus) består af omkring 100 arter, der er én- eller flerårige urter.
Ny!!: Vårfladbælg og Fladbælg · Se mere »
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Ny!!: Vårfladbælg og Frugt · Se mere »
Have
En dansk naturhave. En have er et afgrænset område, med bl.a. planter, beregnet til et bestemt formål.
Ny!!: Vårfladbælg og Have · Se mere »
Håret viol
Håret viol (Viola hirta) er en 5-15 cm høj plante i viol-familien.
Ny!!: Vårfladbælg og Håret viol · Se mere »
Hvid anemone
Hvid anemone (Anemone nemorosa) er en 10-25 cm høj urt, der vokser i skove og krat, på heder og nordvendte skrænter.
Ny!!: Vårfladbælg og Hvid anemone · Se mere »
Hvid diktam
Hvid diktam (Dictamnus albus) er en staude med en tuedannende, stiv og opret vækst.
Ny!!: Vårfladbælg og Hvid diktam · Se mere »
Johann Jakob Bernhardi
Johann Jakob Bernhardi (født 1. september 1774 i Erfurt, død 13. maj 1850 sammesteds) var en tysk botaniker, som bl.a. skrev værkerne.
Ny!!: Vårfladbælg og Johann Jakob Bernhardi · Se mere »
Jordstængel
Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.
Ny!!: Vårfladbælg og Jordstængel · Se mere »
Kalk
Kalk er en fællesbetegnelse for en række calcium-holdige stoffer, bl.a. brændt kalk og læsket kalk, foruden alle former for uorganisk eller organisk udfældet calciumcarbonat.
Ny!!: Vårfladbælg og Kalk · Se mere »
Karst
Karstlandskab i Frankrig. Karstlandskab er et landskab, hvor kalkstensunderlaget når frem til overfladen og bliver omformet af bl.a. det rindende vand.
Ny!!: Vårfladbælg og Karst · Se mere »
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Ny!!: Vårfladbælg og Kaukasus · Se mere »
Kirsebærkornel
''Cornus mas'' Kirsebærkornel (Cornus mas), ofte skrevet kirsebær-kornel, er en løvfældende busk eller et lille træ med en bred, flad krone.
Ny!!: Vårfladbælg og Kirsebærkornel · Se mere »
Klase
Almindelig Gederams med klasestillede blomster En klase er en blomsterstand med lang hovedakse og sidestillede stilkede blomster, der springer ud nedefra.
Ny!!: Vårfladbælg og Klase · Se mere »
Knopurt
Knopurt (Centaurea) er en slægt af stauder, som er udbredt med mere end 400 arter i Europa, Nordafrika, Mellemøsten og Asien.
Ny!!: Vårfladbælg og Knopurt · Se mere »
Løvskov
Bøg i Gribskov Løvskov er en skov bestående af løvtræer.
Ny!!: Vårfladbælg og Løvskov · Se mere »
Liljekonval
Liljekonval (Convallaria majalis) er en 15-25 cm høj urt, der vokser i skove og krat.
Ny!!: Vårfladbælg og Liljekonval · Se mere »
Maj
Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.
Ny!!: Vårfladbælg og Maj · Se mere »
Martsviol
Martsviol (Viola odorata) er en 5-15 cm høj urt, der vokser langs hegn og grøftekanter.
Ny!!: Vårfladbælg og Martsviol · Se mere »
Meter over havets overflade
Begrebet meter over havets overflade (forkortet moh eller m.o.h.) refererer til den højde (på jorden) eller altitude (i luften) ethvert objekt har til havets gennemsnitlige overflade.
Ny!!: Vårfladbælg og Meter over havets overflade · Se mere »
Pælerod
Almindelig Mælkebøtte ''Taraxacum officinale'' er et eksempel på en plante med pælerod. Ordet pælerod bruges om en plantes hovedrod, når den er dannet ved, at den lodrette kimrod er bevaret.
Ny!!: Vårfladbælg og Pælerod · Se mere »
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Ny!!: Vårfladbælg og Planter · Se mere »
Plantesamfund
Plantesamfundet ved en vejkant på Korsika i slutningen af april. Dette samfund, en garrigue med blomstrende soløjetræ, sommerfuglelavendel og hvid affodil, er resultatet af omlægning fra oprindelig skov til korndyrkning. Plantesamfund er betegnelsen for naturligt forekommende, økologiske samfund af planter med en forudsigelig artsammensætning og en sammenlignelig fysionomi (strukturelt udseende), som opstår på en bestemt habitattype - eller som det også kan udtrykkes: "en kombination af arter, der forekommer sammen på et økologisk ensartet område".
Ny!!: Vårfladbælg og Plantesamfund · Se mere »
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Ny!!: Vårfladbælg og Rod (plantedel) · Se mere »
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Ny!!: Vårfladbælg og Skov · Se mere »
Skovbund
Skovbund i december i Boserup Skov Skovbund i maj, her med Skovmærke i fuld blomstring. Skovbunden er den biotop, som dannes, når skoven har etableret sig.
Ny!!: Vårfladbælg og Skovbund · Se mere »
Skovmærke
Skovmærke (Galium odoratum) eller Bukkar er en 10-30 cm høj urt, der vokser i muldrige løvskove, hvor den danner tætte bestande.
Ny!!: Vårfladbælg og Skovmærke · Se mere »
Skovstar
Skovstar (Carex sylvatica), ofte skrevet skov-star, er et 30-100 cm højt halvgræs.
Ny!!: Vårfladbælg og Skovstar · Se mere »
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Ny!!: Vårfladbælg og Staude · Se mere »
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Ny!!: Vårfladbælg og Stængel · Se mere »
Stinkende storkenæb
Stinkende storkenæb (Geranium robertianum) er en enårig, 15-40 centimeter høj plante i storkenæb-familien.
Ny!!: Vårfladbælg og Stinkende storkenæb · Se mere »
Symbiose
Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.
Ny!!: Vårfladbælg og Symbiose · Se mere »
Tarmvridrøn
Tarmvridrøn (Sorbus torminalis), ofte skrevet tarmvrid-røn, er et op til 25 meter højt træ, der i Danmark er plantet hist og her, men som også er meget sjældent vildtvoksende.
Ny!!: Vårfladbælg og Tarmvridrøn · Se mere »
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Ny!!: Vårfladbælg og Tokimbladede · Se mere »
Trævlerod
Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.
Ny!!: Vårfladbælg og Trævlerod · Se mere »
Uligefinnet
Ask har uligefinnede blade. Et blad er uligefinnet, når det er sammensat af et ulige antal småblade.
Ny!!: Vårfladbælg og Uligefinnet · Se mere »
Undergrund
Undergrunden (tidligere også betegnet dybgrunden) betegner i geologien de løse aflejringer eller faste bjergarter, som ligger umiddelbart under de yngste, øvre jordlag, der består af løse materialer som muld, ler, sand og tørv, og som stammer fra kvartærtiden.
Ny!!: Vårfladbælg og Undergrund · Se mere »
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Ny!!: Vårfladbælg og Urt · Se mere »
Omdirigeringer her:
Lathyrus vernus, Vår-Fladbælg.
