Indholdsfortegnelse
61 relationer: Allitteration, Aser, Ask og Embla, Ældre Edda, Balder, Balders død, Borr, Codex Regius, Dødsrige, Dværg (mytologi), Ekstase, Etik, Fenja og Menja, Fornyrðislag, Gro Steinsland, Guld, Guldalder, Hauksbók, Hejmdal, Hyndluljóð, Island, Jætte, Jesus, John Lindow, Kosmologi (religion), Krigen mellem aser og vaner, Kristendom, Kristendommens indførelse i Norden, Loke, Margaret Clunies Ross, Mennesket i nordisk religion, Middelalderen, Mimers brønd, Monoteisme, Mundtlig overlevering, Myte, Nidhug, Nordisk kosmologi, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Norge, Norrønt, Odin, Preben Meulengracht Sørensen, Ragnarok, Sagn, Skabelsen (nordisk mytologi), Skæbne i nordisk kultur, Skjald, Skuespil, ... Expand indeks (11 mere) »
- Eskatologi i nordisk mytologi
Allitteration
'''sh'''ort, '''sh'''arp '''sh'''ock,From a '''ch'''eap and '''ch'''ippy '''ch'''opper on a '''b'''ig '''b'''lack '''b'''lock!"http://openlibrary.org/details/mikadolibrettoof00sulluoft ''The Mikado'' libretto, p.
Se Vølvens spådom og Allitteration
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Ask og Embla
Ask og Embla på et færøsk frimærke ved Anker Eli Petersen. Ask og Embla var ifølge nordisk mytologi de to første mennesker på jorden.
Se Vølvens spådom og Ask og Embla
Ældre Edda
Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.
Se Vølvens spådom og Ældre Edda
Balder
Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.
Balders død
Balders død'', maleri fra 1817 af C.W. Eckersberg Dette er historien om Balders død (norrønt: Dauði Baldrs) i nordisk mytologi.
Se Vølvens spådom og Balders død
Borr
Borr, Burr (oldnord. »søn, den fødte«): Nordisk urjætte og gudernes stamfader.
Codex Regius
Jónsson, udgave trykt i 1891 Codex Regius ("Kongens bog", Konungsbók) er et islandsk manuskript, som antagelig blev nedskrevet i 1270'erne.
Se Vølvens spådom og Codex Regius
Dødsrige
Et dødsrige, underverden eller skyggerige er, efter forskellige religiøse opfattelser, et sted, hvor sjæle eller legemer kommer hen efter døden.
Dværg (mytologi)
Regin. En dværg er et mytologisk væsen fra nordisk mytologi, der er kendt som de dygtigste håndværkere i verden, der skabte flere af gudernes mest værdifulde genstande.
Se Vølvens spådom og Dværg (mytologi)
Ekstase
''Ekstase'', af Jean Benner (Strasbourgs Museum for Moderne Kunst) Ekstase (græsk έκστασις ekstasis) er en tilstand af "henrykkelse", hvor individets oplevelse af sig selv som individ forsvinder.
Etik
Etik og moral er begreber, der i bredeste forstand betegner synspunkter om, hvordan man bør opføre sig.
Fenja og Menja
Fenja og Menja ved kværnen ''Grotte''. Fenja og Menja var to søstre i den nordiske mytologi.
Se Vølvens spådom og Fenja og Menja
Fornyrðislag
Fornyrðislag ("oldtidsversemål") er en variant af det fælles gammelgermanske hovedversemål.
Se Vølvens spådom og Fornyrðislag
Gro Steinsland
Gro Steinsland (født 1945) er professor i religionshistorie (Dr. fil) ved Oslo Universitet.
Se Vølvens spådom og Gro Steinsland
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Guldalder
Guldalder betegnede i antik tankegang en tabt urtilstand, karakteriseret ved lykke og harmoni.
Se Vølvens spådom og Guldalder
Hauksbók
Side 4 i AM 544 4, der er den mest omfattende af de tre fragmenter. Hauksbók er et islandsk manuskript fra begyndelsen af 1300-tallet.
Hejmdal
Heimdall med Gjallarhornet, fra islandsk manuskript (17. århundrede). Heimdall eller Hejmdal (norrønt: Heimdallr) er en af de mest gådefulde guder i den nordiske mytologi.
Hyndluljóð
Hyndluljóð ("Hyndlas kvad") er et oldnordisk digt, der ofte betragtes som en del af den Ældre Edda.
Se Vølvens spådom og Hyndluljóð
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Jesus
Jesus (יֵשׁוּעַ; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.
John Lindow
John Lindow (født 1946) er en amerikansk religionsforsker, folklorist og professor ved institut for Studier i skandinavisk middelalder og folklore ved Berkeley Universitet i Californien.
Se Vølvens spådom og John Lindow
Kosmologi (religion)
Kosmologi stammer fra græsk og betyder "læren om universet", ordet betegner i religiøs sammenhæng den måde hvorpå en religions medlemmer opfatter universet og den måde verden er indrettet på; dette inkluderer inden religionsvidenskaben alle de anskuelser og udtryk, der bidrager til at forklare den struktur verden er ordnet i.
Se Vølvens spådom og Kosmologi (religion)
Krigen mellem aser og vaner
Odin kaster sit spyd mod vanernes hær, illustration af Lorenz Frølich (1895) Krigen mellem aser og vaner var en mytologisk krig mellem de nordiske gudeslægter, aserne og vanerne.
Se Vølvens spådom og Krigen mellem aser og vaner
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Se Vølvens spådom og Kristendom
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Se Vølvens spådom og Kristendommens indførelse i Norden
Loke
Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.
Margaret Clunies Ross
Margaret Clunies Ross (født 24. april 1942 i Adelaide) er en australsk religonsforsker og professor ved Centre for Medieval Studies i engelsk sprog og tidlig engelsk litteratur på Sydney Universitet i Australien.
Se Vølvens spådom og Margaret Clunies Ross
Mennesket i nordisk religion
Tegning af islændingen Snorre Sturlason af Christian Krohg (1899). Han sponserede indsamlingen og nedskrivningen af den gamle før-kristne litteratur, uden hans indsats havde den nordiske mytologi formentlig været næsten ukendt i dag. Vignet fra ''Ynglingesaga'', Gerhard Munthe (1899).
Se Vølvens spådom og Mennesket i nordisk religion
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Vølvens spådom og Middelalderen
Mimers brønd
Stedet Mimers brønd ligger under den ene af Yggdrasils rødder, hvor Mimers hoved ligger, efter at aserne balsamerede det og vakte det til live.
Se Vølvens spådom og Mimers brønd
Monoteisme
Monoteismen tilbeder én, og kun én, gud Monoteisme (af gr. μόνος mónos "éne, en" og θεός theós "gud") er troen på, at der kun findes én gud, som opfattes som overnaturlig, hellig, almægtig, alvidende og god.
Se Vølvens spådom og Monoteisme
Mundtlig overlevering
''Bedstemors historier'', maleri af Jakob Fürchtegott Dielmann Mundtlig overlevering er betegnelse for de processer som leveregler, historier, begivenheder, sagn, myter, ritualer, traditioner, m.m. videregives uden anvendelse af et skriftsprog.
Se Vølvens spådom og Mundtlig overlevering
Myte
Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling") Ordet vandt indpas sprogbrug i 19.
Nidhug
Nidhug gnaver i verdenstræet Yggdrasils rødder Nidhug er en drage fra den nordiske mytologi.
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Se Vølvens spådom og Nordisk kosmologi
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Vølvens spådom og Nordisk mytologi
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Se Vølvens spådom og Nordisk religion
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Preben Meulengracht Sørensen
Preben Meulengracht Sørensen (1. marts 1940 – 21. december 2001) var en dansk litteraturforsker, forfatter og lektor ved Aarhus Universitet.
Se Vølvens spådom og Preben Meulengracht Sørensen
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Sagn
Sagn er fortællinger, der udgør en genre med udgangspunkt i mundtlig tradition.
Skabelsen (nordisk mytologi)
Skabelsen i den nordiske mytologi baseret på Snorri Sturluson's Edda: I urtidsdagene – før der endnu var nogen jord eller nogen himmel – fandtes et enormt svælg midt i verden, som hed ginnungagap.
Se Vølvens spådom og Skabelsen (nordisk mytologi)
Skæbne i nordisk kultur
Skæbne var i nordisk folkekultur en af de vigtigste faktorer i menneskelivet.
Se Vølvens spådom og Skæbne i nordisk kultur
Skjald
Odin forsyner sig af skjaldemjøden. Skjaldene kvæder for Olav den Helliges mænd før slaget ved Stiklestad. Tegnet af Halfdan Egedius (1877-1899). Skjalden Berse Skaldtorfuson kom i unåde hos Olav den Hellige og blev lagt i lænker. Han købte sig fri ved at digte et ''flokk'' (digtværk), som kongen syntes om.Tegnet af Christian Krohg.
Skuespil
Skuespil betegner både en forestilling, der opføres på en teaterscene, og et dramatisk værk, der er skrevet med henblik på opførelse på en teaterscene - altså et teaterstykke.
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Se Vølvens spådom og Snorri Sturluson
Sophus Bugge
Elseus Sophus Bugge (5. januar 1833, Larvik – 8. juli 1907) var en norsk sprogforsker og folklorist bedste kendt for sit arbejde med runealfabetet og den Ældre og Yngre Edda.
Se Vølvens spådom og Sophus Bugge
Sprogvidenskab
Ferdinand de Saussure, faderen til moderne lingvistik. Sprogvidenskab eller lingvistik er det videnskabelige studium af menneskelige sprog, herunder sprogets struktur, funktion, oprindelse, diversitet og udvikling.
Se Vølvens spådom og Sprogvidenskab
Strofe
En strofe i et digt eller en sang er et afsnit som består af et antal verselinjer (eller bare vers).
Synkopetiden
Synkopetiden – yngre urnordisk – sproghistorisk betegnelse for perioden 500-700 i slutningen af urnordisk hvor det norrøne sprog undergik en udtaleforvandling: synkopen.
Se Vølvens spådom og Synkopetiden
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Vølve
Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.
Verdens undergang
Verdens undergang eller ved verdens undergang (engelsk End of the world) er et kosmologisk og/eller religiøst begreb som betyder, når verden ender (slutter) tidsmæssigt.
Se Vølvens spådom og Verdens undergang
Vile og Ve
Odin og hans to brødre skaber verden ud af Ymers krop. Af Lorenz Frølich Vile og Ve er i den nordiske mytologi Odins brødre, og de tilhører sammen med ham den første generation af asernes gudeæt.
Se Vølvens spådom og Vile og Ve
Yggdrasil
Snorris verdensbillede fra den Yngre Edda. Yggdrasil (1895) af Lorenz Frølich. I nordisk mytologi er verdenstræet Yggdrasil (også kendt som livets træ, skæbnetræet og verdenstræet) et vældigt asketræ eller måske snarere den evigtgrønne Yr / Almindelig taks.
Se Vølvens spådom og Yggdrasil
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Se Vølvens spådom og Yngre Edda
Se også
Eskatologi i nordisk mytologi
- Överhogdalgobelinerne
- Fimbulvinter
- Gjallarhornet
- Gylfaginning
- Liv og Livtraser
- Nagelfar (nordisk mytologi)
- Ragnarok
- Ragnarok (opera)
- Vølvens spådom
- Vigrid
Også kendt som Völuspá, Vølvens Spaadom, Vǫluspá.