Indholdsfortegnelse
68 relationer: Alf (nordisk mytologi), Antropologi, Aser, Asgård, Ask og Embla, Balder, Bersærkergang, Blot, Chaos, Dødsrige, Dværg (mytologi), Edda, Edda (historiske håndskrifter), Einherjer, Epik, Eskatologi, Forhistorisk tid, Fylgje, Gro Steinsland, Hamskifte, Hedenskab, Hejmdal, Hesiod, Hilda Ellis Davidson, Hird, Hoddmimers skov, Indoeuropæiske sprog, Initiation, Jætte, Jens Peter Schjødt, Jotunheim, Kosmologi (religion), Kristendommens indførelse i Norden, Liv og Livtraser, Lokasenna, Margaret Clunies Ross, Menneske, Midgård (nordisk mytologi), Morten Warmind, Norden, Nordisk kosmologi, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Norne, Norrønt, Odin, Overgangsrite, Ragnarok, Regin (mytologisk person), Religion, ... Expand indeks (18 mere) »
Alf (nordisk mytologi)
''Älvalek'' (''Alfeleg'') maleri fra 1866 af August Malmström. Alf (norrønt álfr) er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi navnet på et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen.
Se Mennesket i nordisk religion og Alf (nordisk mytologi)
Antropologi
Antropologi er det videnskabelige studie af mennesker, deres kulturer, samfund og adfærd.
Se Mennesket i nordisk religion og Antropologi
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Se Mennesket i nordisk religion og Aser
Asgård
'' Asgårdsreien'', maleri af Peter Nicolai Arbo (1872), der viser Den vilde jagt mod Asgård. I nordisk mytologi er Asgård (Godheim) den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor.
Se Mennesket i nordisk religion og Asgård
Ask og Embla
Ask og Embla på et færøsk frimærke ved Anker Eli Petersen. Ask og Embla var ifølge nordisk mytologi de to første mennesker på jorden.
Se Mennesket i nordisk religion og Ask og Embla
Balder
Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.
Se Mennesket i nordisk religion og Balder
Bersærkergang
livagtig genopførelse af bersærkergang. Bersærkergang er kendt fra vikingetiden og er betegnelsen for en tilstand, hvorunder en kriger (en bersærker) angriber sanseløst og vildt.
Se Mennesket i nordisk religion og Bersærkergang
Blot
''Midvinterblot''monumentalmaleri af Carl Larsson (1915) Blót (norrønt: blót) var i nordisk religion en bred betegnelse for forskellige ritualer, hvor der i reglen indgik en form for ofring.
Se Mennesket i nordisk religion og Blot
Chaos
’’Man må fortsat bære Kaos i sig selv...’’ Illustration til Friedrich Nietzsche: ''Also sprach Zarathustra''. Det antikke Chaos var en tilstand af intethed som alt andet opstod afi. Chaos eller Khaos (græsk Xάος) er en antik græsk betegnelse for den mytologiske urtilstand hvorfra de første guder opstod, og hvoraf verdensordenen blev dannet.
Se Mennesket i nordisk religion og Chaos
Dødsrige
Et dødsrige, underverden eller skyggerige er, efter forskellige religiøse opfattelser, et sted, hvor sjæle eller legemer kommer hen efter døden.
Se Mennesket i nordisk religion og Dødsrige
Dværg (mytologi)
Regin. En dværg er et mytologisk væsen fra nordisk mytologi, der er kendt som de dygtigste håndværkere i verden, der skabte flere af gudernes mest værdifulde genstande.
Se Mennesket i nordisk religion og Dværg (mytologi)
Edda
Edda har flere betydninger.
Se Mennesket i nordisk religion og Edda
Edda (historiske håndskrifter)
Edda er en betegnelse for to middelalderlige islandske kilder til nordisk mytologi og nordiske sagn.
Se Mennesket i nordisk religion og Edda (historiske håndskrifter)
Einherjer
Einherjer (norrønt: einherjar) er i nordisk mytologi vikingekrigere der er faldet ærefuldt i kamp og fundet værdige af Valkyrierne til at bo i Valhal.
Se Mennesket i nordisk religion og Einherjer
Epik
Epik (eller episk digtning) betegner skønlitteratur, der er "fortællende", dvs.
Se Mennesket i nordisk religion og Epik
Eskatologi
Eskatologi (af gr. eschatos, "yderst") betyder "læren om de sidste tider", verdens undergang og dommedag.
Se Mennesket i nordisk religion og Eskatologi
Forhistorisk tid
link.
Se Mennesket i nordisk religion og Forhistorisk tid
Fylgje
En fylgje (norrønt: fylgja pl. fylgjor – oversat: "følgesvend", "ledsager" Kellog, various (2001:745)) er i nordisk religion et overnaturlig væsen, der fungerer som værneskikkelser for et individ eller en slægt.
Se Mennesket i nordisk religion og Fylgje
Gro Steinsland
Gro Steinsland (født 1945) er professor i religionshistorie (Dr. fil) ved Oslo Universitet.
Se Mennesket i nordisk religion og Gro Steinsland
Hamskifte
Hamskifte i biologi, betyder (også kendt som Afkastning, fælde, eller for nogle arter, ecdysis) den måde, hvorpå et dyr rutinemæssig kaster en del af sin krop (ofte, men ikke altid et ydre lag eller belægning), enten på bestemte tidspunkter af året, eller på bestemte punkter i sin livscyklus.
Se Mennesket i nordisk religion og Hamskifte
Hedenskab
Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).
Se Mennesket i nordisk religion og Hedenskab
Hejmdal
Heimdall med Gjallarhornet, fra islandsk manuskript (17. århundrede). Heimdall eller Hejmdal (norrønt: Heimdallr) er en af de mest gådefulde guder i den nordiske mytologi.
Se Mennesket i nordisk religion og Hejmdal
Hesiod
Mykensk kuppelgrav i Orkhomenus, 1200-tallet f.Kr.; muligvis Minyas' og Hesiods sidste hvilested. Hesiod (græsk Hēsiodos) var en græsk digter, virksom i årene 700-650 f.Kr.
Se Mennesket i nordisk religion og Hesiod
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Se Mennesket i nordisk religion og Hilda Ellis Davidson
Hird
Sigvat Thordarsson, ophav til blodørnmyten, får et sværd som hirdmand af Olav den hellige. Tegning af Christian Krohg fra 1899. Hird blev i middelalderen brugt om norske og danske kongers eller stormænds livvagt.
Se Mennesket i nordisk religion og Hird
Hoddmimers skov
Hoddmimers skov (norrønt: Hoddmímis holt, "Hoddmimers skov", "Hoddmimers træ", som i materialet træ; bogstavelig talt "Skatmimers skov" eller "Skatmimers træ") er i nordisk mytologi det sted – enten en skov, et træ eller selve Yggdrasil afhængig forskellige nordiske forskeres teorier – hvor Liv og Livtraser overlever ragnaroks Fimbulvinter og sidste strid, ved at nære sig på morgenduggen.
Se Mennesket i nordisk religion og Hoddmimers skov
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Se Mennesket i nordisk religion og Indoeuropæiske sprog
Initiation
Konfirmation er en initiation. omskæring. Initiation (el. indvielse) er indtrædelse i et religiøst fællesskab, og medfører ofte delagtiggørelse i viden og/eller egenskaber og handlinger, som er forbeholdt de indviede og som kan være hemmelige for de uindviede.
Se Mennesket i nordisk religion og Initiation
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Se Mennesket i nordisk religion og Jætte
Jens Peter Schjødt
Jens Peter Schjødt (født 1952) (mag.art. & dr.phil.) er religionshistoriker og professor ved Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk – og Islamstudier på Aarhus Universitet.
Se Mennesket i nordisk religion og Jens Peter Schjødt
Jotunheim
En visuel fremstilling af det norrøne verdensbillede, med de forskellige verdener som cirkler omkring verdenstræet Yggdrasil. Jotunheim eller Udgård er jætternes hjemsted i norrøn kosmologi, omtalt i kvadene i den ældre Edda Vølvens spådom, Skirnismål og Trymskvida, og af enkelte skjalde, deriblandt Tjodolv den kvinverske i sit kvad Haustlong, vers 7.
Se Mennesket i nordisk religion og Jotunheim
Kosmologi (religion)
Kosmologi stammer fra græsk og betyder "læren om universet", ordet betegner i religiøs sammenhæng den måde hvorpå en religions medlemmer opfatter universet og den måde verden er indrettet på; dette inkluderer inden religionsvidenskaben alle de anskuelser og udtryk, der bidrager til at forklare den struktur verden er ordnet i.
Se Mennesket i nordisk religion og Kosmologi (religion)
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Se Mennesket i nordisk religion og Kristendommens indførelse i Norden
Liv og Livtraser
Lorenz Frølich: Liv og Livtraser I nordisk mytologi er Livtraser den eneste mand, som overlever ragnarok.
Se Mennesket i nordisk religion og Liv og Livtraser
Lokasenna
Loke skændes med guderne i Ægirs hal, af Lorenz Frølich (1895). Lokasenna ("Lokes skænderi") er et mytologisk digt Ældre Edda.
Se Mennesket i nordisk religion og Lokasenna
Margaret Clunies Ross
Margaret Clunies Ross (født 24. april 1942 i Adelaide) er en australsk religonsforsker og professor ved Centre for Medieval Studies i engelsk sprog og tidlig engelsk litteratur på Sydney Universitet i Australien.
Se Mennesket i nordisk religion og Margaret Clunies Ross
Menneske
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.
Se Mennesket i nordisk religion og Menneske
Midgård (nordisk mytologi)
Midgård er i nordisk mytologi menneskenes verden.
Se Mennesket i nordisk religion og Midgård (nordisk mytologi)
Morten Warmind
Morten Warmind (født 25. februar 1957) er en dansk religionssociolog, ph.d., som er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, hvor hans primære forskningsområde er keltisk og nordisk religion.
Se Mennesket i nordisk religion og Morten Warmind
Norden
Nordens flag. Nordens lande Betegnelsen Norden angiver de fem nordiske riger.
Se Mennesket i nordisk religion og Norden
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Se Mennesket i nordisk religion og Nordisk kosmologi
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Mennesket i nordisk religion og Nordisk mytologi
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Se Mennesket i nordisk religion og Nordisk religion
Norne
Nornerne spinder livstrådene ved foden af Yggdrasil. Nedenfor er brønden Urðarbrunnr med de to svaner, hvorfra alle verdens svaner stammede. "Die Nornen" af Johannes Gehrts (1889) Nornerne (norrønt: norn, plural: nornir) var en gruppe af gudinder i nordisk mytologi, der var knyttet til skæbnen.
Se Mennesket i nordisk religion og Norne
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Se Mennesket i nordisk religion og Norrønt
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Se Mennesket i nordisk religion og Odin
Overgangsrite
omskærings- og indvielses-ceremoni.En overgangsrite (sjældent rite de passage; fra fransk) er en religionsvidenskabelig ritualmodel, der benyttes ved analyse af ritualer knyttet til forandringer i social status og overgange fra en tilstand til en anden.
Se Mennesket i nordisk religion og Overgangsrite
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Se Mennesket i nordisk religion og Ragnarok
Regin (mytologisk person)
Dværgen Regin tegnet af Arthur Rackham. Regin var en dværg i den nordiske mytologi.
Se Mennesket i nordisk religion og Regin (mytologisk person)
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
Se Mennesket i nordisk religion og Religion
Religionshistorie
Religionshistorie er en humanistisk orienteret videnskabelig disciplin, som studerer religionerne i deres historisk kendte former og undersøger såvel den enkelte religion i sig selv, såvel som religionernes indbyrdes historiske afhængighed og gensidige påvirkning.
Se Mennesket i nordisk religion og Religionshistorie
Rigs vandring
''Rig i oldefarens hytte'', illustration fra 1908 Rigs vandring (norrønt Rígsþula) er en fortælling fra den nordiske mytologi.
Se Mennesket i nordisk religion og Rigs vandring
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Se Mennesket i nordisk religion og Saga
Sejd
danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker.
Se Mennesket i nordisk religion og Sejd
Sjæl
En engel henter den døendes sjæl. Træsnit fra 1400-tallet. Sjælen er begrebet om menneskets indre liv i form af dets tanker, følelser, forestillinger og erindringer mv.
Se Mennesket i nordisk religion og Sjæl
Skabelsen (nordisk mytologi)
Skabelsen i den nordiske mytologi baseret på Snorri Sturluson's Edda: I urtidsdagene – før der endnu var nogen jord eller nogen himmel – fandtes et enormt svælg midt i verden, som hed ginnungagap.
Se Mennesket i nordisk religion og Skabelsen (nordisk mytologi)
Skæbne i nordisk kultur
Skæbne var i nordisk folkekultur en af de vigtigste faktorer i menneskelivet.
Se Mennesket i nordisk religion og Skæbne i nordisk kultur
Skjaldekunst
Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.
Se Mennesket i nordisk religion og Skjaldekunst
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Se Mennesket i nordisk religion og Snorri Sturluson
Træl
trællen Kark dræbte Håkon jarl i 995, da de sammen gemte sig for jarlens forfølgere under svinestien hos jarlens frille Tora. Træl er en gammel nordisk betegnelse for slave.
Se Mennesket i nordisk religion og Træl
Valhal
Valhal (af oldnordisk Valhöll, "de faldnes hal"Orchard (1997:171–172).) er i nordisk mytologi Odins bolig i Asgård.
Se Mennesket i nordisk religion og Valhal
Vølvens spådom
Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.
Se Mennesket i nordisk religion og Vølvens spådom
Verdens undergang
Verdens undergang eller ved verdens undergang (engelsk End of the world) er et kosmologisk og/eller religiøst begreb som betyder, når verden ender (slutter) tidsmæssigt.
Se Mennesket i nordisk religion og Verdens undergang
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Se Mennesket i nordisk religion og Vikingetid
Yggdrasil
Snorris verdensbillede fra den Yngre Edda. Yggdrasil (1895) af Lorenz Frølich. I nordisk mytologi er verdenstræet Yggdrasil (også kendt som livets træ, skæbnetræet og verdenstræet) et vældigt asketræ eller måske snarere den evigtgrønne Yr / Almindelig taks.
Se Mennesket i nordisk religion og Yggdrasil
Ymer (nordisk mytologi)
Ymer (norrønt Ymir eller Aurgelmir) findes ved skabelsen (nordisk mytologi).
Se Mennesket i nordisk religion og Ymer (nordisk mytologi)
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Se Mennesket i nordisk religion og Yngre Edda
Zeus
Zeus (græsk: Ζεύς) er gudernes konge i den græske mytologi, og gud over himmel og torden.
Se Mennesket i nordisk religion og Zeus
Også kendt som Húgr, Menneske (nordisk mytologi), Menneske (nordisk religion).