Indholdsfortegnelse
31 relationer: Alkan, Alken (kulbrinte), Alkohol (stofklasse), Aromatisk forbindelse, Bakterier, Brom, Bromeret flammehæmmer, CFC-gas, Drivhusgas, Ekstraktion, Enzym, Fenol, Funktionel gruppe, Halogener, Ildslukker, Indol, Jod, Jorden, Kølemiddel, Kemisk forbindelse, Klor, Lægemiddel, Miljøfremmede stoffer, Opløsningsmiddel, Organisk kemi, Ozonlaget, Svampe, Tang (alge), Terpen, 15. århundrede, 19. århundrede.
- Funktionelle grupper
Alkan
En stregformel af propan. En alkan er en organisk, kemisk forbindelse der består af et antal carbon-atomer bundet til hinanden med enkeltbindinger, så de danner en kæde eller et træ.
Alken (kulbrinte)
En 3D-model af ethylen, den mest simple alken. Alkener er umættede kulbrinter der indeholder en carbon-carbon dobbeltbinding.
Se Alkylhalid og Alken (kulbrinte)
Alkohol (stofklasse)
Alkoholer (eller evt. alkanoler) er i organisk kemi en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser, der har en hydroxylgruppe (dvs. en OH-gruppe), der er bundet kovalent til et kulstofatom.
Se Alkylhalid og Alkohol (stofklasse)
Aromatisk forbindelse
Aromatiske forbindelser er organiske forbindelser som indeholder en benzenring eller en heterocyklisk ring, hvor kulstofatomerne er sp²-hybridiserede.
Se Alkylhalid og Aromatisk forbindelse
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Brom
Brom (bromos, ~ stank betydende "stærkt lugtende") er et grundstof med symbolet Br med atomnummeret 35.
Bromeret flammehæmmer
BDE, polybromdiphenylether, f.eks. pentabromdiphenylether, BDE-100 med fem bromatomer En bromeret flammehæmmer er en organisk kemisk forbindelse, en kulbrinte, ofte en diphenylether, substitueret med bromatomer.
Se Alkylhalid og Bromeret flammehæmmer
CFC-gas
Modeller af CFC-molekyler. Chlorfluorcarboner (CFC) er en gruppe kemiske forbindelser, som består af alkaner, typisk metan eller ethan, hvor brintatomerne er substituerede med klor- og fluoratomer.
Drivhusgas
Energiomsætningen mellem Solstrålingen, Jordens overflade og atmosfæren, udtrykt som W/m2. Tendensen i drivhusgasserne kuldioxid, metan, lattergas, freongasser 2 udledning pr indbygger En drivhusgas har evnen til at opfange og udsende (en del af) den langbølgede varmestråling, mens den tillader størstedelen af den kortbølgede varmestråling at passere.
Ekstraktion
Skitse af en skilletragt brugt til ekstraktioner af to ublandbare væskefaser, hvor "olie" kan være alle faser med lavere massefylde end vand (typisk et organisk solvent, og "vand" kan være forskellige tungere faser, typisk en vandig opløsning. Inden for kemi er ekstraktion (fra latin ex.
Enzym
date.
Fenol
Fenol Fenol (af græsk phainein.
Funktionel gruppe
I kemi er en funktionel gruppe den del af et molekyle som bestemmer molekylets kemiske egenskaber og dermed hvilke reaktioner molekylet kan deltage i. Et molekyle kan indeholde mere end en funktionel gruppe, eller slet ingen.
Se Alkylhalid og Funktionel gruppe
Halogener
Halogenerne (af græsk; "saltdannere"), er en kemisk serie af grundstoffer i det periodiske system, som omfatter den 17.
Ildslukker
Ildslukker indeholdende vand anvendes til at slukke en brand En ildslukker (også kaldet brandslukker eller hånd(ild)slukker) er en håndholdt beholder, som indeholder et materiale, som kan anvendes til brandslukning.
Indol
Model af indol-molekyle Indol (2,3-Benzopyrrol, C8H7N) er en aromatisk heterosyklisk organisk forbindelse.
Jod
Jod (også kaldet iod) (af græsk "io-eides" betydende "viol-farve") er et grundstof med atomnummer 53 i det periodiske system.
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Kølemiddel
Et kølemiddel er et fluid, som bevæger sig rundt i et kølekredsløb, henholdsvis som gas og væske.
Kemisk forbindelse
DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.
Se Alkylhalid og Kemisk forbindelse
Klor
Klor eller chlor (fra latin chlorum) (fra græsk: Xλώριο.
Lægemiddel
Et norsk apotek. Lægemidler bliver oftest solgt på et apotek som dette. Et lægemiddel (græsk: phármakon) er en naturlig eller syntetisk kemisk forbindelse, som bruges til diagnosticering, forebyggelse, behandling eller lindring af sygdom eller symptomer, herunder smerter, fra sygdomme hos mennesker eller dyr (jævnfør lægeloven).
Miljøfremmede stoffer
Miljøfremmede stoffer er en betegnelse for forskellige stoffer, der er fundet i miljøet på steder og/eller i koncentrationer som ikke forekommer naturligt.
Se Alkylhalid og Miljøfremmede stoffer
Opløsningsmiddel
Vand er et opløsningsmiddel Et opløsningsmiddel eller solvent er en flydende fase (gas, væske eller plasma) hvori stoffer kan opløses, således at der dannes en homogen blanding.
Se Alkylhalid og Opløsningsmiddel
Organisk kemi
Organisk kemi er den gren af kemi der beskæftiger sig med molekyler der indeholder kulstof (carbon), såkaldte organiske forbindelser.
Se Alkylhalid og Organisk kemi
Ozonlaget
Ozonmængder i Dobsonenheder (DU) i forskellige højder (eng. ''Altitude'') og jordens atmosfæres blokering/absorbering af ultraviolet stråling. UV energiniveauer ved forskellige atmosfærehøjder. Den blå kurve viser DNA følsomheden.
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Tang (alge)
Typisk blæretang Stora mængder tang ved Ystad, skyllet op af efterårsstormen 29. oktober 2013. Tang eller makroalger er en samlebetegnelse for flere forskellige grupper af større, flercellede marine alger.
Terpen
fyrretræ. Terpener er en stor og varieret gruppe af naturligt forekommende kulstofforbindelser, som primært produceres i mange planter, specielt i nåletræer, men også af nogle insekter, som f.eks.
15. århundrede
14. århundrede – 15.
Se Alkylhalid og 15. århundrede
19. århundrede
18. århundrede – 19.
Se Alkylhalid og 19. århundrede
Se også
Funktionelle grupper
- Acylhalid
- Aldehyd
- Alkohol (stofklasse)
- Alkoxygruppe
- Alkylhalid
- Amin
- Azoforbindelse
- Carbamat
- Carbonatester
- Carbonylgruppe
- Carboxylsyre
- Cyanat
- Cyanohydrin
- Ester (kemi)
- Ether (kemi)
- Fenoler
- Fosfat
- Fosfin
- Fosfoniumion
- Funktionel gruppe
- Hydrid
- Hydroxylgruppe
- Imin
- Isocyanat
- Isocyanid
- Isothiocyanat
- Keton
- Methyl
- Nitrat
- Nitril
- Nitroforbindelse
- Nitroso
- Organisk peroxid
- Pyridin
- Sulfid
- Sulfon
- Sulfonat
- Sulfonsyre
- Sulfoxid
- Syreanhydrid
- Thiol
- Urinstof
- Vinyl
Også kendt som Haloalkan.