Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Krypton

Indeks Krypton

Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.

Indholdsfortegnelse

  1. 90 relationer: Argon, Atom, Atomkraftværk, Atommasseenhed, Atomnummer, Ædelgas, Bølgelængde, Belysning, Blå, Blitz, Brint, Bureau International des Poids et Mesures, Centimeter, CERN, Destillation, Elektromagnetiske spektrum, Finland, Fission, Fluor, Fotografi, Gas, Glødelampe, Gravitation, Græsk (sprog), Grøn, Grundstof, Grundvand, Gruppe (periodiske system), Halveringstid, Helium, Helsinki Universitet, Hvid, Implosion, Ion, Iridium, Isotop, Jetmotor, Jorden, Jordens atmosfære, Joule, Kalorimeter, Kelvin, Kemisk forbindelse, Kernebrændsel, Kernereaktor, Kernevåben, Klatrat, Kryptonit, Krystal, Krystalstruktur, ... Expand indeks (40 mere) »

  2. Ædelgasser

Argon

Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.

Se Krypton og Argon

Atom

fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.

Se Krypton og Atom

Atomkraftværk

Et fransk kernekraftværk med køletårne, hvorfra der stiger vanddamp op. Et kernekraftværk (i daglig tale også atomkraftværk) er et termisk kraftværk der producerer elektricitet ved hjælp af kernekraft.

Se Krypton og Atomkraftværk

Atommasseenhed

Atommasseenheden bruges til at angive massen af partikler af atomar størrelse.

Se Krypton og Atommasseenhed

Atomnummer

Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.

Se Krypton og Atomnummer

Ædelgas

En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.

Se Krypton og Ædelgas

Bølgelængde

Illustration af bølgelængde. Bølgelængden er den rummelige afstand mellem gentagne enheder af en bølge.

Se Krypton og Bølgelængde

Belysning

En lampe til belysning. Belysning er anordninger som skaber lys.

Se Krypton og Belysning

Blå

Forskellige toner af farven blå En kvindes blå øjne. ''Den blå salon'' i museet på slottet i Bielsko-Biała, Polen Blå er en farve.

Se Krypton og Blå

Blitz

En løs elektronisk blitzenhed Den øverste billede er taget med en svag blitz. Billedet nedenfor er taget med tilstrækkelig blitz. En blitz eller en flash er en ekstra lyskilde, man benytter ved fotografering for at kompensere for manglende eller uheldigt lys.

Se Krypton og Blitz

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Se Krypton og Brint

Bureau International des Poids et Mesures

Organisationens segl Bureau International des Poids et Mesures (forkortet BIPM) (dansk navn Det Internationale Bureau for Mål og Vægt) er den internationale organisation for standarder indenfor mål og vægt, altså måleenheder.

Se Krypton og Bureau International des Poids et Mesures

Centimeter

Målebånd inddelt i centimeter med samtidig angivelse af millimeter Centimeter (SI-symbol cm og staves internationalt centrimetre, som også Bureau International des Poids et Mesures bruger) er en måleenhed til måling af længde i SI-/metersystemet, der er det samme som en hundredendedel meter, der er den grundlæggende SI-enhed for måling af længde.

Se Krypton og Centimeter

CERN

''Large Hadron Collider'' ved CERN Statue af Shiva afbilledet som Nataraja i tandava-dans, der symboliserer den vedvarende skabelse og destruktion af universet. Skænket af det indiske Department of Atomic Energy. Den Europæiske Organisation for Højenergifysik (CERN; European Organization for Nuclear Research) er en europæisk atomforskningsorganisation, som driver verdens største forsøgsanlæg for partikelfysik.

Se Krypton og CERN

Destillation

Svaler til afkøling. 6. Kølevandstilledning. 7. Kølevandsafgang. 8. Destillatet. 10. Adapter. Destillation er en metode til adskillelse af væsker eller faste stoffer med forskellige kogepunkter.

Se Krypton og Destillation

Elektromagnetiske spektrum

Det elektromagnetiske spektrum beskriver de forskellige typer af elektromagnetisk stråling.

Se Krypton og Elektromagnetiske spektrum

Finland

Finland (svensk Finland, finsk: Suomi), officielt Republikken Finland (svensk: Republiken Finland, finsk: Suomen tasavalta), er et land i Nordeuropa.

Se Krypton og Finland

Fission

gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).

Se Krypton og Fission

Fluor

Fluor er det 9.

Se Krypton og Fluor

Fotografi

Fotografi (græsk: ΦΩΣ, lys og ΓΡΑΦΙΣ, skrivning/tegning, "lystegning") er teknikken at fremstille billeder, oftest ved hjælp af et kamera.

Se Krypton og Fotografi

Gas

Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.

Se Krypton og Gas

Glødelampe

Almindelig glødelampe/-pære Glødelampesymbol En glødelampe, glødepære eller i daglig tale pære eller elpære, er en elektrisk modstand, der er designet til at kunne klare høje temperaturer (ca. 2500 °C), og derved afgive lys.

Se Krypton og Glødelampe

Gravitation

Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.

Se Krypton og Gravitation

Græsk (sprog)

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.

Se Krypton og Græsk (sprog)

Grøn

Grønfarve. Grøn er en farve, som indgår i farvespektret.

Se Krypton og Grøn

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Krypton og Grundstof

Grundvand

Kilde i Åstadalen, Hedmark. Grundvandets stabile temperatur året igennem hindrer isdannelser selv om vinteren. Billedet er taget ved ÷20ºC. Videnskab.dk Grundvand er vand under jorden og kan være egnet til drikkevand, fordi det er blevet filtreret og renset gennem flere jordlag.

Se Krypton og Grundvand

Gruppe (periodiske system)

I det periodiske system er en gruppe hver kolonne i systemet.

Se Krypton og Gruppe (periodiske system)

Halveringstid

Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.

Se Krypton og Halveringstid

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Se Krypton og Helium

Helsinki Universitet

Helsingfors Universitets hovedbygning på Senatstorget i hjertet af Helsingfors Helsingfors Universitet (svensk: Helsingfors universitet; finsk: Helsingin yliopisto; latin: Universitas helsingiensis) er et universitet i Helsingfors/Helsinki, Finland.

Se Krypton og Helsinki Universitet

Hvid

Hvid Hvid er kombinationen af alle farver i det synlige lysspekter.

Se Krypton og Hvid

Implosion

Øverst eksplosion, nederst implosion. Implosion er det modsatte af eksplosion, et pludseligt indadgående kollaps, f.eks hvis en beholder med lavt tryk i forhold til omgivelserne pludselig falder sammen.

Se Krypton og Implosion

Ion

En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.

Se Krypton og Ion

Iridium

Iridium (efter Iris; græsk gudinde for regnbuen) er det 77.

Se Krypton og Iridium

Isotop

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.

Se Krypton og Isotop

Jetmotor

Aeolipile Jetmotoren er en relativ gammel opfindelse.

Se Krypton og Jetmotor

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Se Krypton og Jorden

Jordens atmosfære

Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.

Se Krypton og Jordens atmosfære

Joule

Den engelske fysiker James Prescott Joule,1892 Joule (J) er en afledt SI-enhed for arbejde og energi.

Se Krypton og Joule

Kalorimeter

Simpelt kalorimeter1. Termometer2. Anordning til antænding3. 4. Indre beholder 5. Ydre beholder6. Isolerende fødder Med et kalorimeter måler man hvor meget varme der frigøres/optages ved en kemisk reaktion hvorved entalpiændringen for den pågældende reaktion kan bestemmes.

Se Krypton og Kalorimeter

Kelvin

SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).

Se Krypton og Kelvin

Kemisk forbindelse

DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.

Se Krypton og Kemisk forbindelse

Kernebrændsel

Atomkraftbrændslets cyklus. Uranen udvindes, beriges og klargøres til atomkraftbrændsel (1), som leveres til atomkraftværket. Efter anvendelsen i kraftværket videresendes de brugte brændselselementer til et genanvendelsesværk (2) eller til et oplagringssted (3), hvor de opbevares permanent i meget beskyttede omgivelser, som i en klippe.

Se Krypton og Kernebrændsel

Kernereaktor

EPFL i Lausanne i Schweiz. En kernereaktor (i daglig tale også atomreaktor) er stedet, hvor der udvindes energi ved spaltning eller sammensmeltning af atomkerner.

Se Krypton og Kernereaktor

Kernevåben

Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.

Se Krypton og Kernevåben

Klatrat

Et klatrat eller en indeslutningsforbindelse er en kemisk substans bestående af et gitter af én type molekyler, der indeslutter en anden type molekyle.

Se Krypton og Klatrat

Kryptonit

Kryptonit er et fiktivt radiokativt mineral fra DC Comics' tegneserie-univers associeret med superhelten Superman, som kan berøve indbyggere fra planeten Krypton for deres superkræfter.

Se Krypton og Kryptonit

Krystal

Krystaller af proteiner og viruspartikler Snekrystaller Xylitol krystaller Krystaller af dimethyltryptamin, DMT Proteinkrystal af lysozym En krystal er et fast stof hvor de indgående atomer, molekyler eller ioner er ordnet i et gentagende mønster i alle rumlige dimensioner - se krystalstruktur.

Se Krypton og Krystal

Krystalstruktur

Indenfor mineralogi og krystallografi er en krystalstruktur en unik måde at arrangere atomerne i et krystal.

Se Krypton og Krystalstruktur

Luft

200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.

Se Krypton og Luft

Lysets hastighed

Lysets færd fra Jorden til Månen i realtid Lysets hastighed eller lysets fart er den fart, hvormed elektromagnetiske svingninger udbreder sig i et medium.

Se Krypton og Lysets hastighed

Lysstofrør

Lysstofrør:'''Øverst''': Et kompaktlysstofrør med to varmkatodemuligheder - to tilledninger i hver ende af lysstofrøret.'''Midt''': Et kompaktlysstofrør med to koldkatodemuligheder - kun én tilledning i hver ende af lysstofrøret.'''Nederst''': To lige (lineare) lysstofrør med forskellig diameter med to varmkatodemuligheder – to tilledninger i hver ende af lysstofrøret – deres respektive anden ende er udenfor fotografiet.

Se Krypton og Lysstofrør

Massefylde

Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).

Se Krypton og Massefylde

Metallegering

En metallegering eller blot legering er en kombination, enten i opløsning eller blanding, af to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst et af grundstofferne er et metal.

Se Krypton og Metallegering

Meteor

der eksploderede over Tjeljabinsk oblast i Rusland i 2013 Stjerneskudssværmen Leoniderne set fra rummet. Nedslaget i 1751 af Hrašćina-meteoritten er det første veldokumenterede nedslag Barringer-krateret i Arizona, USA En meteor (også kaldet et stjerneskud eller en aerolit) kan ses, når en meteoroid "brænder" og nedbremses i Jordens atmosfære.

Se Krypton og Meteor

Meter

Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.

Se Krypton og Meter

Mol (enhed)

Et mol (udtale:, o'et udtalt som i stol) er SI-enheden for stofmængde.

Se Krypton og Mol (enhed)

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.

Se Krypton og Molekyle

Morris Travers

Morris William Travers (24. januar 1872 – 25. august 1961) var en engelsk kemiker, som opdagede grundstofferne neon, krypton og xenon sammen med William Ramsay 1898-1900.

Se Krypton og Morris Travers

Neon

Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.

Se Krypton og Neon

Nobelprisen i kemi

Nobelprisen i kemi uddeles, sammen med nobelprisen i fysik, af Videnskabsakademiet, og er en af de oprindelige nobelpriser som er blevet uddelt siden 1901.

Se Krypton og Nobelprisen i kemi

Nordpolen

uopnåelige (4) nordpol Arktis, med nordpolen i midten Midlertidig station på den geografiske nordpol, april 1990. Istryksryg i baggrunden Nordpolen er navnet på den geografiske nordpol, som ligger på 90 grader nordlig bredde, og er det ene af de 2 punkter (den geografiske nordpol og sydpol), hvor Jordens imaginære rotationsakse går igennem jordoverfladen.

Se Krypton og Nordpolen

Orange

Orange Orange er en farve mellem rød og gul.

Se Krypton og Orange

P-blokken

Det periodiske system med de forskellige blokke. P-blokken er chokoladebrun P-blokken (p for 'principal'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af grupperne 13 til 18, bortset fra helium.

Se Krypton og P-blokken

Paris

|navn.

Se Krypton og Paris

Partikelfysik

alfapartikler (1915). Partikelfysik også kaldet højenergifysik, er en fysikgren som studerer stofs elementære bestanddele og deres interaktion (vekselvirkning).

Se Krypton og Partikelfysik

Periode (periodiske system)

Det periodiske system Perioderne i det periodiske system er de vandrette grupperinger af grundstofferne.

Se Krypton og Periode (periodiske system)

Periodiske system

Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.

Se Krypton og Periodiske system

Plasma

Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.

Se Krypton og Plasma

Platin

Platin (af platina, spansk for "lille sølv") er det 78.

Se Krypton og Platin

Plutonium

Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.

Se Krypton og Plutonium

Radionuklid

En radioaktiv nuklid eller radionuklid er en radioaktiv atomkerne.

Se Krypton og Radionuklid

Radium

Radium (af latin radius, "stråle") er det 88.

Se Krypton og Radium

Radon

Radon er et grundstof med atomnummer 86 og symbol Rn i det periodiske system.

Se Krypton og Radon

Salt (kemi)

Saltkrystaller Saltkrystaller I kemiens fagterminologi er et salt en neutral forbindelse mellem metalliske og ikke-metalliske ioner.

Se Krypton og Salt (kemi)

SI-systemet

Segl for Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM), som forvalter SI-systemet. Système international d'unités eller SI-systemet (i daglig tale det metriske system eller metersystemet) er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk Système International d'Unités som betyder internationalt enhedssystem).

Se Krypton og SI-systemet

Solvind

Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.

Se Krypton og Solvind

Spektroskopi

Spektroskopi eller spektrometri er måling og studie af frekvensspektra.

Se Krypton og Spektroskopi

Storbritannien

Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa.

Se Krypton og Storbritannien

Superman

Superman (engelsk for overmenneske) er en amerikansk tegneseriefigur fra det amerikanske forlag DC Comics.

Se Krypton og Superman

Sydpolen

uopnåelige (4) sydpol. Sydpolen. Sydpolen er navnet på den geografiske sydpol, som ligger på 90° sydlig bredde, og er det ene af de to punkter på Jordklodens overflade (den geografiske sydpol og nordpol), som Jorden roterer omkring.

Se Krypton og Sydpolen

Temperatur

Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.

Se Krypton og Temperatur

Ton

Masseenheden ton (symbol t) er lig 1.000 kg.

Se Krypton og Ton

Tryk (fysik)

Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.

Se Krypton og Tryk (fysik)

Uran

Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.

Se Krypton og Uran

Vakuum

En ældre vacuumpumpe, der fjerner luften inde i glaskuplen Vakuum (af latin vacuus, der betyder "tom") er betegnelsen for et tomt område, som regel et lufttomt rum.

Se Krypton og Vakuum

William Ramsay

Sir William Ramsay (født 2. oktober 1852 i Glasgow, død 23. juli 1916 i High Wycombe, Buckinghamshire) var en skotsk kemiker.

Se Krypton og William Ramsay

Xenon

Xenon er det 54.

Se Krypton og Xenon

1983

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1983 (tal).

Se Krypton og 1983

Se også

Ædelgasser

Også kendt som Krypton (grundstof).

, Luft, Lysets hastighed, Lysstofrør, Massefylde, Metallegering, Meteor, Meter, Mol (enhed), Molekyle, Morris Travers, Neon, Nobelprisen i kemi, Nordpolen, Orange, P-blokken, Paris, Partikelfysik, Periode (periodiske system), Periodiske system, Plasma, Platin, Plutonium, Radionuklid, Radium, Radon, Salt (kemi), SI-systemet, Solvind, Spektroskopi, Storbritannien, Superman, Sydpolen, Temperatur, Ton, Tryk (fysik), Uran, Vakuum, William Ramsay, Xenon, 1983.