Indholdsfortegnelse
29 relationer: Afføring, Ætanol, Benzin, Brændstof, Brint, British thermal unit, Butan, Bygas, Dieselolie, Energi, Ernæring, Forbrænding, Joule, Kalorimeter, Kilogram, Koks, Krudt, Mad, Menneske, Metan, Mol (enhed), Propan, Pund (masseenhed), Stenkul, Tørv, Træ (materiale), Trækul, Urin, Varme.
- Brændstoffer og brændsler
- Forbrænding
- Kernefysik
Afføring
Afføring Afføring (lat: faeces eller fæces, også kendt som fækalier, lort (folkeligt, vulgært), bæ og puha (barnesprog) er betegnelsen dels for menneskers og dyrs udskillelse af faste affaldsstoffer og dels for disse stoffer. Når man "har afføring", udskiller man "afføring"; i sundhedsfaglig sammenhæng sondres mellem de to, da udskillelsen benævnes defækation, mens produktet er fæces.
Ætanol
Ætanol eller ethanol (sidstnævnte iflg. Kemisk Ordbog), samt ethylalkohol, ætylalkohol eller finsprit, er en organisk forbindelse med den kemiske formel: C2H5OH eller sumformlen CH3CH2OH som forkortes EtOH.
Benzin
Benzinstation i Tyskland Benzin er en blanding af forskellige kemiske forbindelser, primært kulbrinter med 4-12 kulstofatomer per molekyle.
Brændstof
Et brændstof er en substans, som kan frigive energi, når dets kemiske eller fysiske opbygning ændres.
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
British thermal unit
British thermal unit (BTU eller Btu) er en energienhed, som bruges i Nordamerika.
Se Brændværdi og British thermal unit
Butan
Et ''n''-butanmolekyles opbygning Butan er en naturgas med sumformlen C4H10.
Bygas
Danmarks første gasværk, der blev taget i brug i Odense i 1853 Bygas er en betegnelse for visse gastyper, der fremstilles på offentlige gasværker og distribueres gennem gasledninger til forbrugere i byområder.
Dieselolie
En dieselolietank på en lastbil Dieselolie er brændstof for en dieselmotor.
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Ernæring
Ernæring er processen der forsyner celler og organismer med de nødvendige materialer til livets opretholdelse.
Forbrænding
Forbrænding med flammedannelse. Forbrænding kan også foregå uden flammedannelse. Forbrænding er en exoterm kemisk reaktion, hvor et stof reagerer med en oxidant, typisk med ilt (Oxygen), under varmeudvikling og omdannelsen af stoffet til et andet stof.
Joule
Den engelske fysiker James Prescott Joule,1892 Joule (J) er en afledt SI-enhed for arbejde og energi.
Kalorimeter
Simpelt kalorimeter1. Termometer2. Anordning til antænding3. 4. Indre beholder 5. Ydre beholder6. Isolerende fødder Med et kalorimeter måler man hvor meget varme der frigøres/optages ved en kemisk reaktion hvorved entalpiændringen for den pågældende reaktion kan bestemmes.
Kilogram
Computergenereret model af det internationale kilogramlod, der består af 90 % platin og 10 % iridium (ift. vægten). Linealen anvender tommer som måleskala. Den grundlæggende SI-enhed for masse er kilogram (symbol kg).
Koks
Koks. Koks er et gråt, hårdt og porøst brændsel baseret på kul med et højt indhold af kulstof og få urenheder, fremstillet ved opvarmning af kul eller olie i fravær af luft - en destruktiv destillationsproces.
Krudt
Sortkrudt Krudt som vi kender det i dag, blev opfundet i Kina omkring år 900, men kendes i Europa først i 1338.
Mad
Spiselige frugter og grøntsager. Mad er en essentiel energikilde for mennesker, som foder er for dyr.
Menneske
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.
Metan
Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.
Mol (enhed)
Et mol (udtale:, o'et udtalt som i stol) er SI-enheden for stofmængde.
Propan
Propan er en alkan, en mættet, alifatisk kulbrinte (carbonhydrid) med 3 kulstofatomer.
Pund (masseenhed)
Pundtegn for vægt Ordet pund som masseenhed er flertydigt og bliver også benævnt libra som ofte forkortes til lb.
Se Brændværdi og Pund (masseenhed)
Stenkul
Koks er let genkendeligt på granulering og små blærer, desuden er det mere gråt. Stenkul er det næst-nederste lag ud af fire forskellige kularter.
Tørv
Tørveskær i Store Vildmose i slutningen af 1800-tallet. Tørv bruges i flere betydninger.
Træ (materiale)
Tværsnit af Eg: Kerneved (til venstre), splintved, årringe med vedkar og marvstråler (radiære streger). De diagonale linjer er savspor. Træ (eller ved) er materialet fra døde træer.
Se Brændværdi og Træ (materiale)
Trækul
Trækul dannes, når alle andre stoffer destilleres ud af træ. Her ser man stadig de karakteristiske årringe. Kulmile først i 1900-tallet Trækul er det sorte produkt, der dannes, når man fjerner vand og andre lette stoffer fra dyre- eller planteråstoffer.
Urin
En prøve med menneskelig urin Når urinen bliver brugt som en gødningsressource, kaldes den for ''ajle''. Her er det en landmand fra Amishfolket, der er i gang med at udbringe gødningen. Urin (af latin: urea), normalt kaldet tis, som er en eufemisme for fællesgermansk pis er en farveløs til gul væske som består af affaldsstoffer fra kroppen opløst i vand.
Varme
Varme er i streng forstand et udtryk for, at termisk energi bliver transporteret over en systemgrænse, men i daglig tale lader man ofte, som om varme er det samme som termisk energi.
Se også
Brændstoffer og brændsler
- Antændelsestemperatur
- Biobrændsel
- Brænde
- Brændstof
- Brændværdi
- Diethylether
- Dimetylæter
- Hexamethylentetramin
- Knaldgas
- Koks
- Kul (bjergart)
- Metan
- Tankstation
- Trækul
Forbrænding
- Aktiveringsenergi
- Aske (mineralsk)
- Brændværdi
- Brand
- Detonation
- Flammepunkt
- Flogiston-teorien
- Forbrænding
- Røggaseksplosion
- Reaktionsmekanisme
- Selvantændelse
- Spontan selvantændelse
Kernefysik
- Alfahenfald
- Atomkerne
- Atomnummer
- Betahenfald
- Bindingsenergi
- Brændværdi
- Copernicium
- Elektronindfangning
- Emissionsspektrum
- European Spallation Source
- Fissilt materiale
- Fission
- Gammastråling
- Gray
- Hadron
- Henfaldsprodukt
- Hyperpolarisering (spin)
- Intern konversion
- Isotop
- Kernefusion
- Kernefysik
- Kernefysisk bindingsenergi
- Kernereaktion
- Kernetransmutation
- Kold fusion
- Neutronemission
- Nuklear isomer
- Nuklear kædereaktion
- Nukleokosmokronologi
- Nukleosyntese
- Nuklid
- Pardannelse
- Paritet (fysik)
- Radionuklid
- Spredning (fysik)
- Stærk kernekraft
- Stjernenukleosyntese
- Supernova-nukleosyntese
- Syntetisk grundstof
- Transuraner