Indholdsfortegnelse
39 relationer: Atom, Atomtegn, Bly, D-blokken, Darmstadt, Dmitrij Mendelejev, DR, Fysik, Grundstof, Gruppe (periodiske system), Halveringstid, International Union of Pure and Applied Chemistry, Ion, Isotop, Japan, Kemi, Kviksølv, Laboratorium, Maj, Midlertidige navne til grundstoffer, Minut, Nicolaus Kopernikus, Nihonium, Overgangsmetal, Periodiske system, Radioaktivitet, Radon, Røntgenium, Rutherfordium, Tyskland, Zink, 12 (tal), 1996, 2000, 2004, 2009, 2010, 7 (tal), 9. februar.
- Kernefysik
- Overgangsmetaller
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Atomtegn
Ethvert grundstof i det periodiske system har sit eget atomtegn eller atomsymbol.
Bly
Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.
D-blokken
Det periodiske system med de forskellige blokke. D-blokken er blå D-blokken (d for 'diffus'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af grupperne 3 til 12, det vil sige overgangsmetallerne.
Darmstadt
Darmstadt er en kreisfrei by i delstaten Hessen i det sydlige Tyskland og er administrationsby for Regierungsbezirk Darmstadt og Landkreis Darmstadt-Dieburg.
Dmitrij Mendelejev
Dmitrij Ivanovitj Mendelejev (russisk – Дмитрий Иванович Менделеев) (født 8. februar 1834, død 2. februar 1907) var en russisk kemiker, som startede udviklingen af det periodiske system til klassificering af grundstofferne.
Se Copernicium og Dmitrij Mendelejev
DR
DR, tidligere Danmarks Radio, er Danmarks nationale public service-selskab, som formidler nyheder, kultur, underholdning og oplysning via tv, radio, dr.dk (herunder Bonanza og DRTV) og mobile platforme efter radio- og fjernsynsloven.
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Gruppe (periodiske system)
I det periodiske system er en gruppe hver kolonne i systemet.
Se Copernicium og Gruppe (periodiske system)
Halveringstid
Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.
Se Copernicium og Halveringstid
International Union of Pure and Applied Chemistry
International Union of Pure and Applied Chemistry, der forkortes IUPAC, er en international ikke-statslig forening, grundlagt i 1919, hvis hovedformål er at fremme de verdensomspændende aspekter i de kemiske videnskaber, samt at bidrage til udnyttelsen af kemisk viden til fordel for menneskeheden.
Se Copernicium og International Union of Pure and Applied Chemistry
Ion
En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Japan
Japan (japansk: 日本, Nippon eller Nihon og formelt 日本国, Nihonkoku) er en østat i Østasien.
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Kviksølv
Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.
Laboratorium
Det biokemiske laboratorium på Kølns universitet. Et laboratorium er et arbejdssted, hvor der udføres naturvidenskabelige, tekniske eller medicinske undersøgelser og forskning/forsøg i et kontrolleret miljø (modsat feltarbejde og klinisk arbejde).
Se Copernicium og Laboratorium
Maj
Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.
Midlertidige navne til grundstoffer
I kemien modtager tunge transuraner et permanent trivialnavn og symbol efter at deres syntese er blevet bekræftet.
Se Copernicium og Midlertidige navne til grundstoffer
Minut
Minut er en tidsenhed på 60 sekunder.
Nicolaus Kopernikus
Nicolaus Kopernikus (Niklas Koppernigk / Nikolaus Kopernikus, Mikołaj Kopernik; født 19. februar 1473 i Toruń, Kongeriget Polen, død 24. maj 1543 i Frauenburg, Det kongelige Preussen) var en polsk embedsmand, astronom og læge.
Se Copernicium og Nicolaus Kopernikus
Nihonium
Nihonium (tidl. også eka-thallium) er det 113.
Overgangsmetal
Overgangsmetaller er en betegnelse for de metaller som ligger i d-blokken i det periodiske system.
Se Copernicium og Overgangsmetal
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Se Copernicium og Periodiske system
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Se Copernicium og Radioaktivitet
Radon
Radon er et grundstof med atomnummer 86 og symbol Rn i det periodiske system.
Røntgenium
Røntgenium (eller roentgenium, også kaldet unununium og eka-guld) er det 111.
Rutherfordium
Rutherfordium (opkaldt efter Ernest Rutherford) er det 104.
Se Copernicium og Rutherfordium
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Zink
Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.
12 (tal)
12 (tolv) er.
1996
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1996 (tal).
2000
Året 2000 (MM) var det 2000.
2004
2004 var et skudår, og det begyndte året på en torsdag.
2009
2009 begyndte året på en torsdag.
2010
2010 (MMX) begyndte året på en fredag.
7 (tal)
7 (Syv) er det naturlige tal mellem 6 og 8.
9. februar
9.
Se også
Kernefysik
- Alfahenfald
- Atomkerne
- Atomnummer
- Betahenfald
- Bindingsenergi
- Brændværdi
- Copernicium
- Elektronindfangning
- Emissionsspektrum
- European Spallation Source
- Fissilt materiale
- Fission
- Gammastråling
- Gray
- Hadron
- Henfaldsprodukt
- Hyperpolarisering (spin)
- Intern konversion
- Isotop
- Kernefusion
- Kernefysik
- Kernefysisk bindingsenergi
- Kernereaktion
- Kernetransmutation
- Kold fusion
- Neutronemission
- Nuklear isomer
- Nuklear kædereaktion
- Nukleokosmokronologi
- Nukleosyntese
- Nuklid
- Pardannelse
- Paritet (fysik)
- Radionuklid
- Spredning (fysik)
- Stærk kernekraft
- Stjernenukleosyntese
- Supernova-nukleosyntese
- Syntetisk grundstof
- Transuraner
Overgangsmetaller
- Bohrium
- Cadmium
- Copernicium
- Darmstadtium
- Dubnium
- Guld
- Hafnium
- Hassium
- Iridium
- Jern
- Kobber
- Kobolt
- Kviksølv
- Lawrencium
- Lutetium
- Mangan
- Meitnerium
- Molybdæn
- Nikkel
- Niobium
- Osmium
- Overgangsmetal
- Palladium
- Platin
- Røntgenium
- Rhenium
- Rhodium
- Ruthenium
- Rutherfordium
- Sølv
- Scandium
- Seaborgium
- Tantal
- Technetium
- Titan (grundstof)
- Vanadium
- Wolfram
- Yttrium
- Zink
- Zirconium
Også kendt som Coperniciumisotoper, Kopernikium, Ununbium.