Indholdsfortegnelse
585 relationer: Aabenraa, Aage Aagesen, Aakirkeby, Aalborg, Aarhus, Adam af Bremen, Afkast, Agerjord, Agger, Aggerkanalen, Aksel E. Christensen, Allinge-Sandvig, Altona, Amager, Amtmand, Anst Herred, Apotek, Ard, Assens, Avernakø, Øm Kloster, Øresund, Øsløs, Øster Løgum Sogn, Æbelholt Kloster, Ærø, Ærøskøbing, Århus Domkapitel, Bagenkop, Ballum, Bandholm, Baroni, Benito Scocozza, Birk (retskreds), Birka, Birkedommer, Birkholm, Biskop, Bisserup, Bjarne Stoklund, Blekinge, Blokhus, Boeslunde, Bogense, Bohuslen, Bondegård, Boplads, Bornholm, Borre, Borreby Slot, ... Expand indeks (535 mere) »
Aabenraa
Aabenraa eller Åbenrå (tysk: Apenrade, sønderjysk: Affenrå) er en by i det sydøstlige Sønderjylland med.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Aabenraa
Aage Aagesen
Aage Aagesen (født 23. januar 1915 i København, død 26. marts 1993) var en af Danmarks førende geografer i det 20. århundrede.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Aage Aagesen
Aakirkeby
Aakirkeby på det sydlige Bornholm er øens tredjestørste by med.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Aakirkeby
Aalborg
Aalborg eller Ålborg er en by i Region Nordjylland med i selve byen og i hele byområdet inklusiv Nørresundby, hvilket gør Aalborg til Danmarks fjerdestørste by efter København, Aarhus og Odense.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Aalborg
Aarhus
Aarhus eller Århus er Danmarks næststørste og Jyllands største byområde med.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Aarhus
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Adam af Bremen
Afkast
Afkast eller kapitalafkast betegner den fortjeneste, der opnås ved at besidde et økonomisk aktiv i løbet af en bestemt tidsperiode, ofte et år.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Afkast
Agerjord
Agerjord i Danmark bliver intensivt dyrket med en bred vifte af afgrøder alt efter, hvilken bedriftstype der er tale om. Agerjord (også kaldet agerland, agermark eller pløjeland) er den del af et landbrugsjord, som årlig eller med få års mellemrum behandles med jordbrugsredskaber og tilsås.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Agerjord
Agger
Agger (på thybomål udtalt med blødt g) er en by i Thy med i Agger Sogn.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Agger
Aggerkanalen
Aggerkanalen var et indløb til Limfjorden fra Vesterhavet, der opstod ved stormfloden den 3. februar 1825.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Aggerkanalen
Aksel E. Christensen
Aksel Erhard Christensen (født 11. september 1906 i Bernstorffsminde i Brahetrolleborg Sogn, død 15. december 1981 i Birkerød) var en dansk historiker.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Aksel E. Christensen
Allinge-Sandvig
Allinge-Sandvig er en dobbeltby på nordspidsen af Bornholm med, beliggende 24 km nord for kommunesædet Rønne og 36 km nordvest for Nexø.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Allinge-Sandvig
Altona
Altonas byvåben Altona er en forhenværende selvstændig by, som nu indgår i Bezirk Altona i den tyske bystat Hamborg.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Altona
Amager
Amagerkone i folkedragt. Amager (udtales Ama'r, også omtalt som Lorteøen) er en ø i Øresund på 96,29 km² ved Sjællands østkyst.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Amager
Amtmand
For kongeriget Danmark, dvs.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Amtmand
Anst Herred
Anst Herreds segl 1584 Anst Herred i de nuværende Ribe og Vejle Amter er omgivet af herrederne Slavs, Malt, Frøs, Gram, Nr. Tyrstrup, Brusk, Jerlev, samt den tidligere købstad Kolding.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Anst Herred
Apotek
Morteren med pistillen er et internationalt anerkendt symbol, der repræsenterer apotekergerningen. '''℞''' eller '''Rx''' er det internationale receptsymbol. Et apotek (fra græsk: apothéke, "lager" eller "opbevaringssted") er en forretning, der sælger og rådgiver om lægemidler til lægemiddelbrugerne, læger og andre.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Apotek
Ard
En tegning af en plov. Pløjning med en ard. Arden var den ældste form for plov, som blev benyttet til at pløje jorden med, før hjulploven blev opfundet.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Ard
Assens
Assens er en fynsk by (og tidligere købstad) med beliggende ved Lillebælt.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Assens
Avernakø
Avernakø er en ø i det Sydfynske Øhav.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Avernakø
Øm Kloster
Ruiner af klosterkirken ved Øm Kloster Munkekanalen ca 1 km øst for klosteret Øm Kloster lå i Emborg (Gammel Rye Sogn, Tyrsting Herred, Skanderborg Amt).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Øm Kloster
Øresund
Kort over Øresundsområdet Kort over Øresundsområdet fra 1800-tallet Øresund er et stræde beliggende mellem Sjælland og Skåne.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Øresund
Øsløs
Øsløs er en landsby i Han Herred med, beliggende i Øsløs Sogn 23 kilometer øst for Thisted og 17 kilometer vest for Fjerritslev.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Øsløs
Øster Løgum Sogn
Øster Løgum Sogn er et sogn i Aabenraa Provsti (Haderslev Stift).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Øster Løgum Sogn
Æbelholt Kloster
Æbelholt Klosterruin Æbelholt Kloster var et kloster under Augustinerordenen beliggende i Tjæreby Sogn 5 kilometer vest for Hillerød.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Æbelholt Kloster
Ærø
Vitsø Nor. Ærø er en 88 km² stor moræneø, som ligger ved den sydlige indgang til Lillebælt og er omgivet af Fyn mod nord, Langeland mod øst, Slesvig-Holsten mod syd og Als mod vest.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Ærø
Ærøskøbing
Ærøskøbing er en by på Ærø med.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Ærøskøbing
Århus Domkapitel
Århus Domkapitel blev oprettet i Aarhus i år 1203 som det sidste af de danske domkapitler.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Århus Domkapitel
Bagenkop
Bagenkop er en havneby på det sydlige Langeland med, beliggende 52 km syd for Lohals, 27 km sydvest for Spodsbjerg og 25 km syd for kommunesædet Rudkøbing.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Bagenkop
Ballum
Ballum Sogn Ballum Kirke Ballum er et område og et samfund bestående af de syv Ballum-landsbyer Rejsby Ballum, Buntje Ballum, Bådsbøl Ballum, Nørrehus Ballum, Husum Ballum, Østerende Ballum og Vesterende Ballum, med i alt ca.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Ballum
Bandholm
Bandholm er en havneby på det nordlige Lolland med otte kilometer nord for Maribo.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Bandholm
Baroni
Et baroni er en subnational enhed, ofte af ringere omfang eller betydning end et grevskab.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Baroni
Benito Scocozza
Benito Scocozza (født 17. januar 1935, død 28. februar 2020) var en dansk historiker og venstrefløjspolitiker.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Benito Scocozza
Birk (retskreds)
Birk var oprindeligt betegnelsen for en mindre retskreds adskilt fra et herred.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Birk (retskreds)
Birka
Birkas voldsted. Birka var en bebyggelse fra vikingetiden, der blev anlagt i slutningen af 700-tallet, og som var beboet til slutningen af 900-tallet.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Birka
Birkedommer
Birkedommer (eller birkefoged) kaldtes indtil 1919 den embedsmand, der forestod et birk.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Birkedommer
Birkholm
Birkholm er en 92 hektar dansk lav moræneø med marine forlande, der ligger i det Sydfynske Øhav største lavvandsområde mellem Tåsinge, Strynø og Hjortø.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Birkholm
Biskop
Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Biskop
Bisserup
Bisserup er en lille by og ladeplads på Sydvestsjælland med.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Bisserup
Bjarne Stoklund
Bjarne Stoklund (født 17. januar 1928 i Kolding, død 3. maj 2013) var en dansk etnolog og museumsinspektør på Frilandsmuseet mellem 1971-1996.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Bjarne Stoklund
Blekinge
Blekinge (gammelt dansk: Bleging eller Bleking) er et svensk landskab, der grænser op mod Skåne og Småland med en lang kystlinje mod Østersøen.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Blekinge
Blokhus
Blokhus er en lille turist- og badeby i Vendsyssel med, beliggende i Hune Sogn ved Skagerrak.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Blokhus
Boeslunde
Boeslunde er en lille by på Sydvestsjælland med.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Boeslunde
Bogense
Bogense er en havneby ved Kattegat på det nordlige Fyn med, beliggende 15 km nordvest for Søndersø, 23 km vest for Otterup og 29 km øst for Middelfart.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Bogense
Bohuslen
Bohuslen eller Bohuslän (Bohuslän; Båhuslen) er et svensk landskap nord for Göteborg.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Bohuslen
Bondegård
Sætergård i Norge. Trefløjet gård i Angel i Sydslesvig. En bondegård er en landejendom med husdyr eller jord, som dyrkes.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Bondegård
Boplads
En boplads betegner inden for arkæologi og etnografi et opholdssted af kortere eller længere varighed for en person eller gruppe af personer.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Boplads
Bornholm
Bornholm i Region Hovedstaden Ekkodalen Bornholm omkring 1900 Satellitfoto Bornholm er en dansk ø beliggende i Østersøen syd for Sverige og langt øst fra det øvrige Danmark.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Bornholm
Borre
Borre (gl. form Burgh, Borrig) er en landsby på den østlige del af Møn, beliggende i Borre Sogn for foden af en stor bakke på vejen fra Stege til Liselund og Møns Klint.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Borre
Borreby Slot
Borreby gods i 2010. Borreby Slot er en befæstet herregård i Magleby Sogn ved Skælskør.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Borreby Slot
Brahetrolleborg
Brahetrolleborg Gods i januar 2009 Brahetrolleborg er et cistercienserkloster, som er kendt fra 1172 som Holmekloster.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Brahetrolleborg
Brændevin
Juleakvavit, 2005 Brændevin er destilleret vin dvs.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Brændevin
Bredsted
Bredsted (dansk), Bredstedt (tysk) eller Bräist (nordfrisisk) er en by og kommune beliggende midtvejs mellem Husum og Nibøl i det vestlige Sydslesvig.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Bredsted
By
''Højbro Plads, København'', maleri af scene fra byen København, malet af Paul Fischer 1921. byplanens net En by er en stor og permanent bebyggelse eller et "tæt bebygget område med gader, boliger og andre bygninger, som er centrum for handel, administration og kultur".
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og By
Byg
Byg (Hordeum) er en slægt med 32 arter, som findes i Europa, Mellemøsten, Centralasien, Nord- og Sydamerika.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Byg
Bygning
En bygning er en menneskeskabt, fritstående og fast placeret konstruktion af tilvirkede materialer og anvendt til beboelses-, erhvervsvirksomheds-, betjenings-, opbevarings- eller tidsbegrænset opholdsformål.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Bygning
Christian 2.
Christian 2. (født 1. juli 1481, død 25. januar 1559) var konge af Danmark og Norge 1513 — 1523 og af Sverige 1520-1521.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Christian 2.
Christian 3.
Christian 3. (12. august 1503 – 1. januar 1559) var konge af Danmark fra 1534 til 1559 og Norge fra 1537 til 1559.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Christian 3.
Christian 4.
Christian 4. (12. april 1577 – 28. februar 1648) var konge af Danmark og Norge fra 1588 til 1648.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Christian 4.
Christian 5.
Christian 5. (15. april 1646 – 25. august 1699) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge fra 1670 til 1699.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Christian 5.
Christian 6.
Christian 6. (30. november 1699–6. august 1746) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge fra 1730 til 1746.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Christian 6.
Christiansfeld
Christiansfeld er en by i Sønderjylland med, beliggende 13 km nord for Haderslev og 18 km syd for Kolding.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Christiansfeld
Christianshavn
Vor Frelsers Kirke i baggrunden. Vor Frelsers Kirke. VestamagerN: SundbyvesterO: Sundbyøster Christianshavn er et kvarter i København og en del af bydelen Indre By med ca.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Christianshavn
Cistercienserordenen
Våben for Cistercienserordenen Cistercienserordenen er en gren af Benediktinerordenen, der har navn efter moderklostret Cîteaux (Cistercium) ved Dijon, stiftet 1098 af Robert de Molesme (Robert fra Champagne), som ville reformere benediktinerne.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Cistercienserordenen
Dalum Kloster
Dalum Klosters hovedbygning Dalum Kloster ligger i Dalum Sogn, Odense Herred, Odense Kommune.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Dalum Kloster
Danefæ
Danefæ (fra oldnordisk dánarfé) er genstande fra fortiden, herunder mønter, der er fundet i Danmark, hvortil ingen kan godtgøre sin ret som ejer, og som er fremstillet af værdifuldt materiale eller har særlig kulturhistorisk værdi.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Danefæ
Dankirke
Dankirke var en boplads fra den danske jernalder og vikingetid, som lå syd fra Ribe ved Vadehavet ved landsbyen Vester Vedsted – hvor vejen går til Mandø.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Dankirke
Danmark-Norge
Danmark-Norge er den moderne betegnelse for rigsfællesskabet mellem de to kongeriger Danmark og Norge fra 1536 til 1814.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Danmark-Norge
Danske Lov
Danske Lov (forkortes DL) er en lovbog, som er dateret d. 15.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Danske Lov
Dådyr
Brølet fra en dåhjort Dådyr i Dyrehaven. Traroth, august 2005 Civvi, juli 2005 Dådyrets gevir gør det nemt at kende i Danmark. Dådyr (Dama dama) er en drøvtygger, der tilhører hjortefamilien.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Dådyr
Degn
En degn (opr. samme ord som diakon) er en medhjælper for præsten.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Degn
Den sorte død
Folk begraver ofre for den sorte død. "Gilles le Muisits krønike" (1272-1352). Bibliothèque royale de Belgique, MS 13076-77, f. 24v. Den sorte død var en pandemi af historisk pest i midten af 1300-tallet.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Den sorte død
Den Store Nordiske Krig
Narva i 1700, malet af Gustaf Cederström i 1910 Den Store Nordiske Krig (1700-1721) var en konflikt mellem en koalition ledet af Rusland, og Sverige (Under Karl 12.) i Nord-, Central- og Sydeuropa.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Den Store Nordiske Krig
Dominikanerordenen
San Marco, Firenze. Dominikanerordenen (officielt navn Ordo Fratrum Praedicatorum, oversat til Prædikebrødrenes orden) er en religiøs orden grundlagt af den spanske præst Dominicus (Domingo de Guzmán) i 1215 og stadfæstet af paven nogle år senere.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Dominikanerordenen
Domstol
En domstol er officielt, offentligt forum, der har myndighed til at foretage rettergang.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Domstol
Dragsholm Slot
Dragsholm Slot Dragsholm Slot er en dansk middelalderfæstning, der ligger i Odsherred.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Dragsholm Slot
Drejø
Kort over Drejø, og nogle af de andre øer syd for Fyn Drejø er en ø i det Sydfynske Øhav med et areal på 4,26 km².
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Drejø
Dyrkningssystem
Ved dyrkningssystem forstås den måde agerjorden, det vil sige det dyrkede land, behandles på for at opnå en fast og sikker afgrøde.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Dyrkningssystem
Ebeltoft
Ebeltoft (tidligere stavet Æbeltoft) ligger på Djursland i Østjylland.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Ebeltoft
Ejderen
Ejderens forløb Tønning Ejderens øvre løb, nord for Bordesholm Ejderen i grænselandet mellem daner og saksere i den tidlige middelalder. Ejderen (Eider, Egða, Eidora eller Egdor) er en flod i det nordlige Tyskland, beliggende i Slesvig-Holsten.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Ejderen
Ejendomsret
Ejendomsret er den juridiske iværksættelse af den grundholdning, at det er muligt og ønskværdigt for et menneske at eje goder på en sådan måde, at den ene respekterer den andens ret til at forbeholde sig brugsretten til et gode, og at denne ret kan afhændes mod en passende kompensation, som udmåler godets øjeblikkelige og stedlige bytteværdi.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Ejendomsret
Enestegård
Enestegård i Vadehavet på Hamborg Hallig. En enestegård er en gård, som før landboreformerne lå for sig selv og ikke indgik i et dyrkningsfællesskab.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Enestegård
Enevælde
Ludvig XIV af Frankrig, et klassisk eksempel på en enevældig konge Malet af Hyacinthe Rigaud 1701 Enevælde (absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Enevælde
Eng
Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Eng
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og England
Erik af Pommern
Erik af Pommerns nordiske unionssegl med symboler for alle tre riger: I hjerteskjoldet den norske løve med Olavsøkse (hans arverige); Hovedskjoldet kvadreret af: øvre højre felt de danske løver, øvre venstre felt Kalmarunionens (eller Sveriges) tre kroner, nedre højre felt den svenske folkungeløve, nedre venstre felt den pommerske grif.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Erik af Pommern
Erik Lam
Erik Lam (Erik 3.), også kaldet Erik den Spage, (ca. 1120 – 27. august 1146 i Odense) var konge af Danmark fra 1137, til han abdicerede kort før sin død i 1146. Erik var søn af Erik Ejegods datter, Ragnhild, og høvdingen Haakon Jyde/Haakon Nordmand, søn af Sunniva Håkonsdatter, en datter af jarlen Håkon Ivarsøn og Magnus den Godes datter Ragnhild.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Erik Lam
Esrum
Esrum er en lille by i Nordsjælland med, i Esbønderup Sogn umiddelbart nord for Esrum Sø.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Esrum
Esrum Kloster
Esrum Kloster i april 2007 Esrum Kloster i slutningen af 1800-tallet Esrum Kloster er et gammelt cistercienserkloster, der ligger ved Esrum nord for Esrum Sø i et landskab med skove og enge.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Esrum Kloster
Faaborg
Faaborg eller Fåborg (udtale) er en købstad med på Fyns sydkyst ved Faaborg Fjord.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Faaborg
Fabrik
Mosaik forestillende arbejdet på en fabrik. Mosaikken fra 1928 i Art Deco-stil er skabet af Louis Majorelle og opsat i et tidligere stålværk En fabrik (optaget ca. 1700 fra fransk fabrique, af latin fabrica, (bygnings)kunst, værksted, afledt af latin faber, håndværker) er et sted, hvor der produceres varer ved hjælp af naturlige kraftkilder så som vind- eller vandkraft.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Fabrik
Fag (bygningsdel)
Fag i bindingsværk Ved et fag (fra tysk: fach, grundbetydning: noget sammenføjet) forstås om den flade eller det dertil svarende rum, der ligger mellem to (lodrette) vægstolper i en bindingsværksbygning eller mellem to tagspær (i samme tagside).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Fag (bygningsdel)
Faldsled
Faldsled (tidl. benævnt Falsled) er en lille havneby på Fyn med.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Faldsled
Falster
Falster er en dansk ø i den sydøstlige del af Danmark.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Falster
Fanø
Nordby Sønderho mølle på Fanø Fanø er en 56 kvadratkilometer stor, langstrakt sandø i Vadehavet ud for Esbjerg.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Fanø
Favrholm (gård)
Favrholm (også Faurholm) er en hovedgård ved Hillerød i Frederiksborg Slotssogn (tidligere beliggende i det nu under Nørre Herlev Sogn inddragne Freerslev Sogn), Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, som oprindeligt var knyttet til Hillerødsholm (Frederiksborg Slot).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Favrholm (gård)
Fængsel
Fængselscelle Horsens Statsfængsel. 2005 Fængsel kan både betyde frihedsberøvelse og være en betegnelse for den institution, hvor frihedsberøvelsen skal finde sted.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Fængsel
Færgegårde i Danmark
Koster fra Kalvehave''. En færgegård var i tiden inden moderne skibsfartsforbindelser og broforbindelser en ejendom (som hovedregel en gård) i tilknytning til et anerkendt overfartsssted, hvortil der hører (eller hørte) forpligtelse til og privilegium på at færge folk over, hvor den rejsende kunne opholde sig under afventen på overfarten.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Færgegårde i Danmark
Førromersk jernalder
Før-romersk jernalder i Nordeuropa (5. årh. – 1. årh f.v.t.); røde områder markerer den Nordiske gruppe, magenta markerer Jastorfkulturen Førromersk jernalder eller keltisk jernalder betegner perioden fra ca.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Førromersk jernalder
Femern
Femern (Fehmarn) er en ø og kommune i det nordlige Tyskland, beliggende i Østersøen med Burg auf Fehmarn som den største by.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Femern
Fiskeri
Frimærke fra Færøerne Fiskeri er baseret på fangst af fisk i ferskvand eller saltvand.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Fiskeri
Fiskerleje
Stenbjerg i Nordjylland set mod øst Sletten ved Øresunds kyst i Nordøstsjælland. De stråtækte huse i forgrunden er gamle fiskerhuse Ved fiskerlejer forstås i almindelighed helårsbebyggelser, hvis indbyggere fortrinsvis ernærer sig ved fiskeri fra bebyggelser ved den åbne strand (modsat fiskeribyer, der har en havn).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Fiskerleje
Flække
En flække (fra tysk Flecken) er historisk en by som ikke var købstad, men havde visse særrettigheder.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Flække
Flensborg
Flensborg (tysk: Flensburg, sønderjysk: Flensborre, nordfrisisk: Flansborj) er en by i det nordlige Tyskland med indbyggere i bunden af Flensborg Fjord i delstaten Slesvig-Holsten.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Flensborg
Folkehøjskole
Rødding Højskole i Sydjylland åbnede i 1844 og er dermed Danmarks ældste folkehøjskole. Folkehøjskoler var oprindeligt skoler for voksne mænd og kvinder, hvor der blev givet en undervisning, som tog sigte på at gøre dem til gode statsborgere.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Folkehøjskole
Folkeskolen
Skole-trafikskilt Folkeskolen er den offentlige grundskole i Danmark.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Folkeskolen
Forstad
Forstad betegner enten en bydel uden for byens centrale del eller et byområde i udkanten af storstadens sammenhængende byområde uden at hænge sammen med dette større område.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Forstad
Franciskanerordenen
Giotto: Pave Innocens 3.s drøm - Se også:Frans af Assisis liv i Giottos billeder. Franciskanerordenen (Ordo Fratrum Minorum (O.F.M.), "Mindrebrødrenes Orden", i Danmark kaldet Gråbrødre) blev grundlagt af den den hellige Frans af Assisi i 1209.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Franciskanerordenen
Freden i København
Områderne som Sverige skulle tilbagegive til Danmark i Freden i København er markeret med grønt (Trøndelagen og Bornholm). Sverige er markeret med gult og Danmark-Norge efter 1658 med rødt. Freden i København eller Københavnsfreden er den fredsaftale, der blev indgået mellem Sverige og Danmark 27.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Freden i København
Fredericia
Fredericia (tidligere også Frederiksodde) ved Lillebælt er en større by i Sydjylland med.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Fredericia
Frederik 3.
Frederik III (18. marts 1609 – 9. februar 1670) var konge af Danmark-Norge fra 1648 til 1670.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Frederik 3.
Frederik 4.
Frederik 4. (11. oktober 1671 – 12. oktober 1730) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge fra 1699 til sin død i 1730.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Frederik 4.
Frederikshavn
Gågaden Frederikshavn, der tidligere hed Fladstrand (på latin "Ora Plana"), er den største by i Frederikshavn Kommune og Vendsyssels næststørste med.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Frederikshavn
Frederiksort
Frederiksort ved Kielerfjord Frederiksort i Kiel. Frederiksort, Frederikssted (dansk) eller Friedrichsort (tysk) er en bydel i Kiel beliggende ved indløbet til Kiel Fjord i den sydøstlige del af halvøen Jernved.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Frederiksort
Frederikssund
Rådhuset Frederikssund er en stationsby i Nordsjælland med ved Roskilde Fjord.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Frederikssund
Frederiksværk
Frederiksværk er en by i Nordsjælland med, beliggende mellem Arresø og Roskilde Fjord.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Frederiksværk
Fridlev Skrubbeltrang
Fridlev Skrubbeltrang (5. august 1900 i Bjergby – 12. februar 1988) var en dansk historiker, lektor, dr.phil. med speciale i landbrugshistorie.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Fridlev Skrubbeltrang
Frisland (Nederlandene)
Friesland (vestfrisisk: Fryslân) er en nederlandsk provins, beliggende i den nordlige del af Nederlandene.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Frisland (Nederlandene)
Fyn
Fyn (gl. stavemåde Fyen, latin: Fionia), er Danmarks tredjestørste øEfter Sjælland og den Nørrejyske Ø.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Fyn
Fyr (navigation)
Rubjerg Knude Fyr Cape Tryon Fyrtårn i Canada. Fyrtårn ved verdens ende i Ushuaia, Argentina. Et fyr er et pejlemærke og navigationshjælpemiddel, som giver information via lys, lyd eller radiosignaler.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Fyr (navigation)
Germansk jernalder
En rekonstruktion af et hus fra germansk jernalder. Moesgård Museum. Germansk jernalder betegner perioden fra ca.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Germansk jernalder
Gisseløre
Gisseløre er en lav strandvoldsodde ved Kalundborg havn opbygget af krumodder med sand og grus, der som en naturlig mole danner en bagvedliggende naturhavn Houget eller Hærvigen, der har været brugt som flådehavn af vikingerne og senere som ladeplads for handelsskibe.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Gisseløre
Gotik
Gotisk altertavle af Veit Stoss, Kraków, Polen. Katedralen i Bayeux med typiske stræbebuer, høje, spidsbuede vinduer og spidse tårne. Katedralen i Toulouse med karakteristiske høje hvælvinger. Gotik var en stilperiode i Europa fra 1150 til 1550.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Gotik
Grenaa
Grenaa eller Grenå er en havneby og købstad i Østjylland med.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Grenaa
Grevskab
Et grevskab var oprindeligt et område, der var givet til en greve.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Grevskab
Grimstrup Sogn
Grimstrup Sogn er et sogn i Skads Provsti (Ribe Stift).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Grimstrup Sogn
Gudme
Gudme er en by på Sydøstfyn med, beliggende 15 km øst for Kværndrup, 7 km vest for Lundeborg, 22 km syd for Nyborg og 13 km nordøst for Svendborg.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Gudme
Haderslev
Haderslev (Hadersleben) er en by i det østlige Sønderjylland med, beliggende 28 km syd for Kolding og 26 km nord for Aabenraa.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Haderslev
Hadsund
Hadsund er en fjordby i Himmerland med (inkl. Hadsund Syd).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Hadsund
Halland
Halland er et svensk landskab, der er stort set sammenfaldende med Hallands län.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Halland
Halmstad
Halmstad (gl. Halmsted) er en by i Halland i det sydvestlige Sverige med indbyggere.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Halmstad
Hals
En ung kvindes hals Halsen er den øverste del af ryggen – det som forbinder kroppen og hovedet.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Hals
Hals (by)
Hals er en mindre havne- og turistby i Vendsyssel med, beliggende i Hals Sogn ved Limfjordens udmunding i Kattegat, 31 kilometer øst for Aalborg og syv kilometer syd for nærmeste by Hou.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Hals (by)
Halvø
Halvø i Kroatien. En halvø er et landområde, der for den største del af sin omkreds er omgivet af vand, men på den ene side er landfast med en større landmasse.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Halvø
Hamborg
Hamborgs Rådhus Hamborg (tysk: Hamburg, officielt: Freie und Hansestadt Hamburg) er den næststørste by i Tyskland efter Berlin og den ottende største by i Europa.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Hamborg
Handel
Handel refererer til en situation, hvor en eller flere handlende (kunder) mødes med en eller flere andre handlende (sælgere) for at udveksle handelsvarer, serviceydelser eller produkter.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Handel
Handelspladser i Danmark
Symbolet på en handelsplads: Den tidligere Politistation i Hadsund Symbolet på en handelsplads: Postcentralen i Marstal En handelsplads var en type by, der havde nogle af de rettigheder, der ellers kun tilkom købstæder.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Handelspladser i Danmark
Hans den Yngre
Hans den Yngre, Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg (25. marts 1545 – 9. oktober 1622) var søn af kong Christian 3. af Danmark.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Hans den Yngre
Hanstholm
Hanstholm er en fiskeriby i Thy med, beliggende i Hansted Sogn.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Hanstholm
Hartkorn
En rugmark. Hartkorn betyder egentlig "hårdt korn", altså brødkorn, men tidligere var tønde hartkorn en enhed for værdien af landbrugsjord (en kombination af jordens areal og ydeevne).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Hartkorn
Hasle (Bornholm)
Hasle ligger på Bornholms vestkyst ca.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Hasle (Bornholm)
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Hav
Håndværk
En pottemager udøver sit håndværk Begrebet håndværk dækker bredt over håndværksfagene, hvis udøvere kaldes håndværkere.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Håndværk
Højryggede agre
Højryggede agre i Cold Newton, Leicestershire Grendon, Northamptonshire Højryggede agre i East Leake, Nottinghamshire Ved højryggede agre forstås en dyrkningsmåde, hvorved den dyrkede jord pløjes op i aflange, forholdsvis flade højderygge adskilte ved lavninger.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Højryggede agre
Hør
Hør (Linum) er en slægt med ca.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Hør
Hørsholm
Hørsholm er et byområde i Nordsjælland med beliggende mellem Helsingørmotorvejen og Øresund 25 kilometer nord for Københavns centrum.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Hørsholm
Hedeby
Vikingetidens Danmark med Hedeby Oversigt over arealet Rekonstrueret robåd fra vikingetiden Halvkredsvolden med Haddeby Nor i baggrunden Hedeby (på norrønt: Heiðabýr, nutidens marknavn er Haddeby, på tysk bruges Haithabu) lå inderst i Slien ved Haddeby Nor på den jyske halvøs smalleste sted, og tæt op ad Slesvig by.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Hedeby
Helgö
Indkørslen til landsbyen Helgö Helgö er en ø, landsby og oldtidshandelsplads i søen Mälaren i Ekerö kommun, Stockholms län i Sverige.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Helgö
Helsingør
Helsingør er en by ved kysten i det nordøstlige Nordsjælland og ligger som porten til resten af Skandinavien.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Helsingør
Helsingborg
Helsingborg er en by i Skåne i det sydlige Sverige.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Helsingborg
Henrik Pedersen (landbrugshistoriker)
Hans Henrik Christian Pedersen (født 7. februar 1862 i Helsted ved Randers, død 18. februar 1926 i København) var en dansk nationaløkonom, landbrugshistoriker, statistiker, lektor og kontorchef.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Henrik Pedersen (landbrugshistoriker)
Herred
Herreder i middelalderens Danmark (altså med Sydslesvig og Skåneland) Et herred (islandsk: hérað, bokmål: herred, nynorsk: herad, svensk: härad) betegner en mindre retskreds i et skandinavisk land.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Herred
Herredsfoged
Herredsfoged var indtil 1919 titlen på den øvrigheds-person der var dommer i et herred.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Herredsfoged
Herregård
Haus Dellwig, Dortmund. Château de la Roche Jagu, Côte d'Armor, i Bretagne i det nordvestlige Frankrig. En herregård, sædegård eller hovedgård var en større gård, der tilhørte en adelsmand, og som var fri for almindelige skatter.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Herregård
Herrevad kloster
Herrevad kloster i Skåne Herrevad (før 1658 Herrevad Kloster) var et kloster i Skåne beliggende ved Rönne å ca.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Herrevad kloster
Hertugdømmet Brabant
Brabants placering i Nederlandene Brabant er et tidligere hertugdømme og et historisk område i Benelux, der i dag består af fem underområder: provinserne Nord-Brabant i Nederlandene, Flamsk-Brabant, Vallonsk-Brabant, Antwerpen og regionen Bryssel i Belgien.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Hertugdømmet Brabant
Hesselager Sogn
Hesselager Sogn er et sogn i Svendborg Provsti (Fyens Stift).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Hesselager Sogn
Hesselagergård
Hesselagergård i slutningen af 1800-tallet Hesselagergård ligger ved landsbyen Hesselager (Hesselager Sogn, Gudme Herred) på Sydøstfyn.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Hesselagergård
Hillerød
Hillerød er en by med, beliggende centralt i Nordsjælland.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Hillerød
Himmerland
Himmerlands beliggenhed mellem Limfjorden og Mariager Fjord i Jylland Himmerland er en halvø i det østlige Nordjylland (Danmark) syd for Limfjorden og nord for Mariager Fjord.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Himmerland
Hindsels
Hindsels er en større herregård på cirka 180 hektar på Thyholm i Vestjylland i Hvidbjerg Sogn, Struer Kommune.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Hindsels
Hird
Sigvat Thordarsson, ophav til blodørnmyten, får et sværd som hirdmand af Olav den hellige. Tegning af Christian Krohg fra 1899. Hird blev i middelalderen brugt om norske og danske kongers eller stormænds livvagt.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Hird
Hjarbæk
Hjarbæk er en by i Midtjylland med, beliggende 3 km nord for Løgstrup, 29 km sydvest for Aalestrup og 12 km nordvest for Viborg.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Hjarbæk
Hjørring
Hjørring er den største by i Vendsyssel med, beliggende i Sankt Catharinæ-, Sankt Hans Sogn og Sankt Olai Sogn.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Hjørring
Hjørring Amt
Hjørring Amt Hjørring Amt eksisterede fra 1793 til kommunalreformen i 1970, da det blev en del af Nordjyllands Amt.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Hjørring Amt
Hjortø
Skarø, Drejø, Hjortø, Birkholm. Færgehavnen og Hjortøboen. Hjortø. Hjortø er en lav, inddiget moræneø i det Sydfynske Øhav mellem Drejø og Tåsinge 13 km sydvest for Svendborg.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Hjortø
Hjorte
Hjorte (Cervidae) er en familie af firemavedrøvtyggere i ordenen Parrettåede hovdyr (Artiodactyla).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Hjorte
Hjulplov
Maleri af hjulplov i funktion, ca. 1400-tallet En hestetrukket hjulplov. Hjulploven er gammel type plov, der har navn efter, at den forreste ende af redskabet hviler på et hjulforstel.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Hjulplov
Hobro
Hobro Havn Hobro er en købstad i bunden af Mariager Fjord med i Hobro Sogn.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Hobro
Hof
Et hof er en regents husholdning.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Hof
Holbæk
Drone foto fra freesky.dk Holbæk er en by på Nordvestsjælland ca.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Holbæk
Holland
Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Holland
Holstebro
Holstebro er en by i det nordlige Vestjylland, beliggende 39 km sydvest for Skive, 35 km nord for Herning og 50 km nord for Skjern og er med sine den største by i Holstebro Kommune.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Holstebro
Holsten
Kortskitse som viser Holsten, i forhold til Slesvig, Danmark og Tyskland Holsten (tysk: Holstein plattysk: Holsten, latin: Holsatia) er et område i det nordlige Tyskland, i delstaten Slesvig-Holsten, der oprindelig var beboet af en saksisk stamme Holsten /Holtsaten der kan oversættes med „skovboere“ (gammelsaksisk holt „træ, skov“ og sāt „Sasse, beboer“).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Holsten
Hornsherred
Hornsherred er en sjællandsk halvø mellem Roskilde Fjord og Isefjorden.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Hornsherred
Horsens
Horsens er en by i Østjylland og er med sine Danmarks 7. største by.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Horsens
Hospital
''Besøgsdagen på hospitalet'', oliemaleri af Henri Geoffroy (1889). Et hospital var tidligere et sted til indkvartering og pleje af mennesker, der led under alderdom, svaghed, sygdom eller lidelser, som gjorde dem uegnede til at tage vare på sig selv.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Hospital
Hoveri
Hoveri var en ydelse i form af arbejdsdage, som en fæster (fæstebonde eller husmand) skulle udføre på eller for det gods, hans gård tilhørte som led i årlig modydelse.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Hoveri
Hud
Overflade eller struktur af et menneskes hud. '''Menneskets hud''' inddeles i:1. Hornlag (''stratum corneum'')2. Vækstlag (''stratum basale'')1. + 2. Overhud (''epidermis'')3. Læderhud (''dermis'')4.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Hud
Husmand
Yngre husmand og hustru, omkring 1915 En husmand er indehaveren af et husmandssted, der er betegnelsen for de mindste landbrugsejendomme.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Husmand
Husum (Slesvig)
Husum (Hüsem) er en by i det nordlige Tyskland og hovedsæde for Kreis Nordfriesland i delstaten Slesvig-Holsten.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Husum (Slesvig)
Hvide
Hvide-slægten er en dansk uradelsslægt, der kendes fra det 11. århundrede.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Hvide
Hygum Sogn
Hygum Sogn er et sogn i Lemvig Provsti (Viborg Stift).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Hygum Sogn
Iver Rosenkrantz (gehejmeråd)
Iver Rosenkrantz (5. december 1674 på Rosenholm – 13. november 1745 samme sted) var en dansk statsmand og godsejer.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Iver Rosenkrantz (gehejmeråd)
Jægersborg
Jægersborg er en bydel i Storkøbenhavn, beliggende i Gentofte Kommune.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Jægersborg
Jens Vellev
Jens Vellev (født 14. august 1945).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Jens Vellev
Jerlev Herred
Jerlev Herred var et herred i Vejle Amt.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Jerlev Herred
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Jern
Jernbane
Malmö. Kort over den dominerende sporvidde i forskellige lande. En jernbane er en transport, der foregår på en skinnevej til passagerer og gods med tog.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Jernbane
Jernbanestation
Oberdöbling Station i Østrig En jernbanestation (nu også kaldet togstation eller blot station) er et sted, hvor tog standser.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Jernbanestation
Johan Friis
Johan Friis til Hesselager. Malet i 1551 af Jacob Binck.Portrætsamlingen på Frederiksborgmuseet. Johan Friis (født 20. februar 1494 på Lundbygård, død 5. december 1570 i Køge) var en dansk adelsmand og kongens kansler.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Johan Friis
Jylland
Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Jylland
Jyske Lov
Jyske Lov er en dansk lovbog kodificeret af Valdemar Sejr, der blev brugt som landskabslov for Nørrejylland, Hertugdømmet Slesvig samt Fyn (dog undtaget de frisisk beboede Udlande, hvor frisisk ret gjaldt).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Jyske Lov
Kalundborg
Vor Frue Kirke Kalundborg er en gammel købstad på Nordvestsjælland inderst i Kalundborg Fjord, hvor halvøerne Røsnæs og Asnæs mødes.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Kalundborg
Kalundborg Havn
Parti fra Kalundborg Havn Krydstogtskib i Kalundborg Havn Kalundborg Havn er en havn i Kalundborg og en af Danmarks største havne, med en årlig godsomsætning på mere end 3,5 mio.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Kalundborg Havn
Kanal
Marmorbroen i centrum. En kanal er en kunstig sejlbar vandrende.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Kanal
Kansler
En kansler (latin cancellarius) er en officiel titel for personer med forskellige pligter i civilisationer, som er dannet direkte eller indirekte under indflydelse af romerriget.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Kansler
Kapel
Et tysk kapel Kapel i forbindelse med en kirke stammer fra det franske: capella (lille frakke).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Kapel
Karl Gustav-krigene
Karl X Gustav overværer sine troppers krydsning af isen. Malet af Johan Philip Lemke "Karl Gustav-Krigene" var to krige mellem Danmark-Norge og Sverige 1657–1660.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Karl Gustav-krigene
Kattegat
Satellitbillede af Kattegat. Kattegat (svensk: Kattegatt) er et farvand imellem Danmark og Sverige med et areal på ca.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Kattegat
Kaupang
Udsigt mod Kaupang i Vestfold. Fortidsminder ved Skiringssal Kaupang blev brugt om flere bosættelser i vikingetiden i Norge.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Kaupang
Kavaleri
Let kavaleri, midt i 1800-tallet. Kavaleri (caballus for "hest" over cavalliere for "kavaler", dvs. rytter"Politikens NUDANSK ORDBOG", 15. udgave, 1994, Politikens Forlag A/S) er en våbenart, der består af soldater til hest (eventuelt dromedarer, men ikke elefanter).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Kavaleri
København
København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og København
Københavns Len
Københavns Len var et len på Sjælland knyttet til Københavns Slot.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Københavns Len
Købmand
C. Holkjærs Kolonialhandel i Vamdrup i begyndelsen af 1900-tallet. Købmand Christian Holkjær (1878-1936) etablerede sin forretning omkring 1903. Reklamepostkort Købmand er betegnelsen for en person som lever af handel, ofte som selvstændig erhvervsdrivende.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Købmand
Købstad
Symbolet på en købstad: rådhuset i Randers, Danmark En købstad er en by med særlige privilegier, typisk opnået ved kongelig indvirken.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Købstad
Kød
Forskellige typer kød En tallerken hundekød i Vietnam Kød består af væv fra dyr, primært muskelvæv og det tilhørende fedt, der anvendes som føde.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Kød
Køge
Køge (tidligere stavet Kjøge) er en by på Østsjælland med i byområdet, som foruden selve Køge også omfatter Ølby Lyng, Ølsemagle Lyng, Søndre Køge, Boholte, Hastrup, Svansbjerg og Herfølge.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Køge
Kejserkrigen
Christian 4.'s deltagelse i Trediveårskrigen kaldes også Kejserkrigen.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Kejserkrigen
Kerteminde
Kerteminde er en by og tidligere købstad på Østfyn med, beliggende 17 km nordvest for Nyborg og 18 km nordøst for Odense.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Kerteminde
Kirke (bygning)
Villingerød Kirke, Holbo Herred, Frederiksborg Amt. Vor Frue Kirke, København En kirke er en bygning, hvor kristne ritualer udføres og menigheden samles.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Kirke (bygning)
Kløft
Gorges du Tarn – en kløft i Frankrig. En kløft eller en slugt er defineret som en dyb sprække, en aflang fordybning eller en sænkning, som er åben i den ene ende.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Kløft
Klim
Klim er et dansk forlag beliggende i Klosterport 4F, 5., 8000 Aarhus C, der blev grundlagt i 1984.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Klim
Klitmøller
Klitmøller (/klit'mølər/) er en by og tidligere ladeplads i Thy, beliggende 10 km sydvest for Hanstholm og 17 km nordvest for Thisted.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Klitmøller
Kloster
Vor Frue Kloster i Helsingør Kloster (claustrum for "indelukke") betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser Der findes klostre indenfor flere religioner.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Kloster
Knardrup
Knardrup ligger i Nordsjælland og er en lille landsby i Ganløse Sogn, Egedal Kommune, Region Hovedstaden.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Knardrup
Knardrup Kloster
Knardrup Kloster eller Monasterium regalis curie in Knarrethorp var et kloster under cistercienserordenen, der lå lidt syd for Ganløse i Ganløse Sogn, syd for en lille sø kaldet Kirkesøen vest for landevejen fra Ganløse til Knardrup den nuværende Egedal Kommune, nordvest for København.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Knardrup Kloster
Knud den Hellige
Knud den Hellige, Knud 4., Knud Svendsen (cirka 1043 – 10. juli 1086) var en dansk konge, der blev valgt efter sin bror i 1080, hvorefter han blev gift med Adele af Flandern.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Knud den Hellige
Knud Lavard
Knud Lavard (ca. 1096 – 7. januar 1131 i Haraldsted) var hertug af Slesvig (dengang Jylland/Sønderjylland) 1115-31 og vendernes knes (fyrste) fra 1128/29 til sin død.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Knud Lavard
Kolding
Kolding er en fjordby i Sydjylland og er med sine Danmarks 8. største by.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Kolding
Kommercelæst
Kommercelæst eller læst var et mål for skibes rummelighed og bæreevne.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Kommercelæst
Konfirmation
Konfirmander Elisabeth Jerichau Baumann, ''En ung konfirmand i hvid silkekjole, guldkors om halsen og salmebog i hånden'' Konfirmation (af confirmatio, bekræftelse) er en kirkelig handling, som bekræfter dåben.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Konfirmation
Kong Valdemars Jordebog
segl iflg. Anders Thiset. Kong Valdemars Jordebog er den gængse betegnelse for en gruppe tekster fra det 13.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Kong Valdemars Jordebog
Kongeå
Kongeå (tysk: Königsau) dannede grænsen mellem Danmark og Schleswig Holstein før 1864.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Kongeå
Kongens Bryghus
Kongens Bryghus ved Frederiksholms Kanal. Litografi efter Johan Thorsøe i ''Danmarks industrielle Etablissementer'' (1888) Kongens Bryghus var Danmarks ældste bryghus.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Kongens Bryghus
Kongsgård
Ruinerne af Kongsgården i Oslo, der blev opført af Håkon 4. Håkonsson. En kongsgård er en gård, der tjente som opholdssted for kongen eller hans repræsentanter under rejser rundt i landet.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Kongsgård
Korn
Fra venstre: havre, rug, hvede og byg. Kornmark med enkelte valmuer i forgrunden, juni 2005 Kornarter eller kornsorter er en gruppe af forædlede græsser.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Korn
Korsør
Korsør er en by på det yderste vestlige hjørne af Sydvestsjælland ved farvandet Storebælt.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Korsør
Krat
Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Krat
Krik
Krik ladeplads ligger ved Krik Vig i Limfjordens vestlige ende i Vestervig Sogn, Refs Herred, indtil kommunalreformen i 1970 i Thisted amt, 1970-2006 Sydthy kommune, Viborg amt.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Krik
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Kristendom
Kristianopel
Kristianopel (tidligere Christianopel) er en landsby og tidligere by i Blekinge i det sydlige Sverige med indbyggere.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Kristianopel
Kristianstad
Kristianstad (dansk også: Christianstad) er en by i Skåne i den sydlige del af Sverige.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Kristianstad
Kro
Hvidsten Kro Gørlev Kro En kro eller gæstgiveri er et værtshus eller en lille restaurant på landet, hvor der serveres traditionelle egnsretter.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Kro
Krongods
Krongods var det gods, bona regalia, som kongen som rigets overhoved siden middelalderens begyndelse rådede over, på dansk under navn af kongelev og alminding (herunder mindre øer og ubeboede skovområder), og som var tænkt som grundlag for kongens almindelige finanser sammen med danefæ, vragret og strandret (modsat patrimonium eller fædrenearv, som var kongens private gods, og som han kunne råde frit over).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Krongods
Kuller
Kuller (Melanogrammus aeglefinus) er en torskefisk i torske-familien Gadidae, og den eneste art i slægten Melanogrammus.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Kuller
Ladepladser i Danmark
Et ladested eller en ladeplads er en oplagringsplads eller anløbsplads for mindre fragtskibe, der har virket som udskibningshavn.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Ladepladser i Danmark
Ladested
Lille-Fosen var fra 1600-tallet ladested under købstaden Trondhjem. I 1742 fik ladestedet købstadsrettigheder og navnet Kristiansund. Billedet viser byen omkring 1840 og er et litografi fra Chr. Tønsberg: ''Norge fremstillet i Tegninger'', som udkom i 1846-48.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Ladested
Landboreformerne
Frihedsstøtten i København. Grundstenen lagt 1792 Frederik 6. Kronprinsregent 1784–1808 og konge 1808–1839 Christian Colbjørnsen 1749–1814 Norskfødt jurist, embedsmand og sekretær for landbokommissionen Andreas Peter Bernstorff 1735–1797 Christian Ditlev Reventlow Ved landboreformerne forstås i almindelighed en række tiltag, danske regeringer iværksatte i perioden 1784 - ca.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Landboreformerne
Landbrug
Høst i DanmarkLandbrug er en menneskelig aktivitet, hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af kulturplanter og avl på visse dyr.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Landbrug
Landdistrikt
380px Et landdistrikt var før 1970 i statistisk og geografisk henseende betegnelsen for både den del af en købstadskommunes areal, der ikke var bymæssigt bebygget, og for de datidige landsogne eller sognekommuner (købstadslanddistrikt).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Landdistrikt
Landevejskroer i Danmark
Landsvejskroen Vindbyholt Kro i Vindbyholt nær Faxe omkring 1900. I tilknytning til vejnettet opstod bebyggelser til betjening af de vejfarende, nemlig landevejskroer og færgegårde.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Landevejskroer i Danmark
Landgilde
Landgilde var den ydelse, som en fæstebonde årligt skulle give jordejeren som betaling for brugen af fæstegårdens bygninger og jord.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Landgilde
Landligger
En landligger er en bybo, der i sommertiden flytter på landet enten ved at indleje sig hos faste landboere eller ved at bo på pensionat eller badehotel, eller ved at bo på eget landsted.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Landligger
Landsby
''Landsbycentrum'', her Funder Kirkeby med den tidligere skole i forgrunden til venstre, bagved den, den tidligere Brugsforening, bagest lå smeden, og til højre Funder Kirke. Gammel Rye i 2. halvdel af 1800-tallet, tegnet af Hans Smidth Ved en landsby forstås en samlet bebyggelse på mindst 3 landbrugsejendomme, hvis indbyggere fortrinsvis lever af landbrug.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Landsby
Landsbyer i Danmark
Farum gamle landsby. Ved landsbyer forstås i Danmark i almindelighed bebyggelser, hvis indbyggere fortrinsvis ernærer sig ved landbrug og som har mindre end 200 indbyggere (modsat landbrugsbyer, hvis indbyggere fortrinsvis ernærer sig ved landbrug, men som har så mange indbyggere – mere end 200 – at de medregnes blandt de bymæssige bebyggelser).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Landsbyer i Danmark
Landskrona
Landskrona (tidligere dansk Landskrone, oprindeligt Landscrone) er en by i Skåne i det sydlige Sverige.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Landskrona
Landsted
Øregaard Museum bygget som landsted Et landsted eller en lystgård er en større herskabelig ejendom eller villa på landet.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Landsted
Langeland
Langeland er en ø beliggende mellem Fyn, Tåsinge og Ærø mod vest og Lolland mod øst i Langelandsbæltet, eller den sydlige del af Storebælt.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Langeland
Lån
Låner og pengeudlåner. Udsnit af Martinus Rørbyes maleri ''Arrestbygningen ved råd- og domhuset''. Et lån er en aftale mellem to parter, hvor den ene part, långiver eller kreditor, udlåner en genstand eller et pengebeløb, og den anden part, låntager eller debitor (også kaldet skyldneren eller blot låneren), påtager sig en forpligtelse til at levere eller betale det lånte tilbage efter nærmere aftale.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Lån
Læbælte (privilegium)
Læbælte betegnede de områder omkring en købstad, som i forbindelse med næringsfrihedens indførelse i Danmark i 1857 fik forbud mod visse former for handel og håndværk, som dermed fortsat var forbeholdt købstaden eller handelspladsen.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Læbælte (privilegium)
Læge
Læge på sygebesøg. Maleri fra 1891. Læge udfører behandling i felten under Boerkrigen. To læger på en skadestue i Ghana. En læge er en person, der har bestået afsluttende eksamen i medicin (cand.med.) ved et godkendt lægevidenskabeligt fakultet på et universitet, og som har aflagt lægeløftet.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Læge
Lægevidenskab
Nina Aldin Thune Lægevidenskab er den gren af videnskaben der omfatter diagnose, behandling og forebyggelse af sygdom.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Lægevidenskab
Lærred
Sømandssæk af lærred. Lærred er forskellige glat vævede stoffer af silke-, hør-, bomulds-, hampe-, jute- eller blårgarn.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Lærred
Læsø
Læsø er den største ø i Kattegat beliggende omtrent midtvejs mellem Frederikshavn og Gøteborg.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Læsø
Løgstør
Løgstør er en fjordby ved Løgstør Bredning i Limfjorden i Himmerland med.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Løgstør
Løgstør Grunde
Løgstør Grunde er et lavvandet område i Limfjorden ved Løgstør.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Løgstør Grunde
Løkken
Løkken er en by i Vendsyssel med, beliggende ved Jammerbugten 15 km vest for Vrå, 26 km nord for Aabybro og 21 km sydvest for Hjørring.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Løkken
Lübeck
Lübecks bymidte set mod SSV. Lübeck eller Lybæk er en gammel hansestad i det nordlige Tyskland, beliggende cirka 15 kilometer syd for Østersøen ved floden Trave.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Lübeck
Leding
Leding (latin: expeditio) var den ældste militære organisationsform i Skandinavien.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Leding
Lejre
Lejre er en stationsby på Midtsjælland med i Allerslev Sogn.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Lejre
Lemvig
Lemvig er en by i det nordlige Vestjylland med, beliggende 23 km sydøst for Thyborøn, 24 km vest for Struer og 34 km nordvest for Holstebro.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Lemvig
Limfjorden
Limfjorden adskiller Nørrejyske Ø fra Jylland Limfjordsbroen forbinder Aalborg og Nørresundby Limfjorden januar 2010 Gjøl Limfjorden er et sund i Jylland, der forbinder Nordsøen med Kattegat og afgrænser Nørrejyske Ø mod syd.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Limfjorden
Lolland
Lolland (latin: Lalandia) er Danmarks arealmæssigt fjerdestørste ø med et areal på 1.242,86 km² og 57.467 indbyggere (2023).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Lolland
Lomma
Lomma er et byområde og hovedby i Lomma Kommune, Skåne Län, Sverige, nord for Malmø.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Lomma
Lund (Sverige)
Lund er en by i Skåne i den sydlige del af Sverige.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Lund (Sverige)
Lyø
Lyø er en ø i det Sydfynske Øhav med et areal på 6 km² og 81 indbyggere (per 2020).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Lyø
Malmø
Malmø (Malmö, gammeldansk: Malmoghe eller Malmhauge) er en storby i Skåne i det sydlige Sverige.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Malmø
Malt
Maltet byg til whiskey-fremstilling Föroya Bjór på Færøerne brygger med ''Fuglsang''malt. Malt bruges primært i brygningen af øl og whisky og er en betegnelse for korn, der kortvarigt er bragt til spiring, men stoppet ved tørring inden planten virkelig gror, hvilket typisk sker efter fem dage.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Malt
Malt Herred
Malt Herreds segl med tre bygkorn Malt Herred er herred i Ribe Amt.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Malt Herred
Mariager
Mariager er en mindre by og købstad med, beliggende på den sydlige side af Mariager Fjord i Kronjylland.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Mariager
Mariager Kirke
Mariager Kirke er beliggende i købstaden Mariager i Mariager Sogn.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Mariager Kirke
Maribo
Maribo er en central by og gammel købstad midt på Lolland med.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Maribo
Marstal
Marstal er Ærøs største by med, beliggende i Ærø Kommune.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Marstal
Marstrand
Marstrands byvåben Marstrandsøen set fra Koøen Marstrand er en svensk by nordvest for Göteborg i Kungälv kommune, Västra Götalands län, landskabet Bohuslän.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Marstrand
Måre
Måre er en landsby på Fyn med.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Måre
Møn
Møn er en ø ud for Sydsjællands østkyst.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Møn
Mejeri
skånsk butik Et mejeri (før i tiden til tider også kaldet et mælkeri) er en virksomhed eller en fabrik hvor mælk, primært komælk, men også fåremælk og gedemælk, forarbejdes til mejeriprodukter som ost, yoghurt, ymer, smør og drikkemælk, som sælges til grossister og forbrugere.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Mejeri
Mel
En skål med hvedemel Kinako Mel er fintdelte ingredienser af først og fremmest korn, man bruger ved tilberedning af mange former for mad, deriblandt brød, kage og pasta, men også til kød- og grøntsagsretter.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Mel
Mensalgods
Mensalgods (af latin mensa pastoris) er betegnelsen for jord, som var knyttet til et kirkeembede og bidrog til underholdet af en kirkelig embedsmands husstand.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Mensalgods
Merkantilisme
En (imaginær) havn, malet af Claude Lorrain omkring 1639, da merkantilismen var på sit højdepunkt Merkantilisme er en betegnelse til sammenfatning af de økonomiske tanker, der var fremherskende i Europa i tiden fra skattestatens gennembrud til liberalismens gennembrud, det vil sige i 1600- og 1700-tallet.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Merkantilisme
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Middelalderen
Middelfart
Middelfart er en købstad på Fyn, med.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Middelfart
Mil
Milepæl fra Holstebrokanten. Frilandsmuseet. Mil eller mile er en længdeenhed, som ofte er forskellig fra land til land.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Mil
Mjød
Mjød Mjød er en alkoholholdig drik af tre ingredienser: honning, vand og gær.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Mjød
Mullerup
Mullerup har flere betydninger.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Mullerup
Munke Mølle
Munke Mølle A/S er en dansk virksomhed der producerer mel.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Munke Mølle
Nakskov
Nakskov er Lollands største by og købstad, med beliggende i bunden af Nakskov Fjord på vestkysten af øen i Lolland Kommune, Region Sjælland.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Nakskov
Napoleonskrigene
Napoleonskrigene (1803-1815) var en række store globale konflikter, der satte det franske imperium og dets allierede, ledet af Napoleon I, op imod en fluktuerende række europæiske stater dannet i forskellige koalitioner.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Napoleonskrigene
Næringsliv
Næringsliv er en samlebetegnelse for de virksomheder, der findes i et vist område (by, egn, land).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Næringsliv
Næs (halvø)
Et næs er en betegnelse for en halvø.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Næs (halvø)
Næsbjerg Sogn
Næsbjerg Sogn er et sogn i Varde Provsti (Ribe Stift).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Næsbjerg Sogn
Næstved
Næstved er en gammel dansk købstad, der ligger på Sydsjælland nær Susåens udløb.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Næstved
Nørrejylland
Nørrejylland er overvejende et historisk stednavn for Jylland nord for Kongeåen til Skagen, dog skal Ribeområdet og enklaver syd for medregnes.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Nørrejylland
Nørresundby
Nørresundby er statistisk set en selvstændig by med på trods af dens nære beliggende ved Aalborg, som Nørresundby udgør et storbyområde med, der samlet set har.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Nørresundby
Nørvang Herred
Nørvang Herred er det største herred i Vejle Amt.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Nørvang Herred
Nexø
Nexø er en tidligere købstad på Bornholm og øens næststørste by med, beliggende på østkysten 9 km syd for Svaneke og 30 km øst for kommunesædet Rønne.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Nexø
Nibe
Nibe er en by og tidligere købstad i Himmerland med, beliggende 27 km øst for Løgstør, 25 km nord for Aars og 21 km sydvest for Aalborg.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Nibe
Niels af Danmark
Niels eller Nils (1064-25. juni 1134) var konge af Danmark fra 1104-1134.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Niels af Danmark
Niels Peter Stilling
Niels Peter Stilling (født 12. oktober 1953) er ph.d., dansk kulturhistoriker, faglitterær forfatter og fhv.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Niels Peter Stilling
Nielstrup
Nielstrup kan henvise til flere stednavne i Danmark.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Nielstrup
Nonne
Nonner har ofte figureret i kunsten. Her Paul Hoeckers ''Nonne im Laubgang'' fra 1897. En nonne er en kvinde, der har aflagt klosterløfte og lever sammen med ligesindede i et kloster.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Nonne
Nordøstsjælland
Nordøstsjælland er i geografisk henseende den del af øen Sjælland, der ligger øst for Isefjorden og nord for Stevns, det vil sige Nordsjælland medregnet Hornsherred og Køge Bugt-området.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Nordøstsjælland
Nordby (Fanø)
Huset på Martin Christensens Vej 1 er et af mange ældre bygninger i Nordby, der nu er fredet. Nordby er den største by på Fanø med og samtidig øens færgehavn med forbindelse til fastlandet.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Nordby (Fanø)
Nordsøen
Satellitbillede af Vesterhavet. Nordsøen (eller Vesterhavet) har et areal på cirka 575.000 kvadratkilometer og en gennemsnitlig dybde på 95 meter.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Nordsøen
Nordtyskland
Bremen Nordtyskland dannes af de nordtyske delstater Slesvig-Holsten, Hamborg, Mecklenburg-Vorpommern, Nedersaksen, Bremen, Sachsen-Anhalt og Brandenburg.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Nordtyskland
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Norge
Nyborg
Nyborg er en købstad på Fyn med.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Nyborg
Nykøbing Falster
Nykøbing Falster er en gammel købstad og den største by på Falster med, inkl.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Nykøbing Falster
Nykøbing Mors
Nykøbing Mors er en by på det østlige Mors i Limfjorden med.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Nykøbing Mors
Nykøbing Sjælland
Nykøbing Sjælland er en by på Nordvestsjælland i det nordlige Odsherred ved Isefjorden.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Nykøbing Sjælland
Nysted
Nysted er en dansk tidligere købstad – Danmarks sydligste – og ligger på det sydøstlige Lolland 27 km øst for Rødby, 24 km sydøst for Maribo, 19 km syd for Sakskøbing og 18 km sydvest for kommunesædet Nykøbing Falster.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Nysted
Oddesund
Oddesund Oddesund er et smalt sund i Limfjorden mellem Nissum Bredning og Venø Sund.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Oddesund
Odense
Odenses byvåben på rådhuset Odense er Danmarks tredjestørste by (efter København og Aarhus) og Fyns største by med.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Odense
Oldenborg
Oldenborg (dansk) eller Oldenburg (tysk) har flere betydninger.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Oldenborg
Oldenburg
Oldenburg (Oldenborg) er en by i den tyske delstat Niedersachsen vest for Bremen i det nordvestlige Tyskland.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Oldenburg
Ole Feldbæk
Ole Feldbæk (22. juli 1936 – 1. oktober 2015) var en dansk historiker og professor på Københavns Universitet.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Ole Feldbæk
Oslofjorden
Kort over Oslofjorden Oslofjorden strækker sig fra Oslo til Langesund på Telemarkskysten, som er grænsen for den ydre Oslofjord. Oslofjorden set fra Ekeberg, Oslo. Oslofjorden er en fjord, som strækker sig fra Rådhuskajen i Oslo mod syd til Langesund i Bamble kommune.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Oslofjorden
Ost
Et fad med mange forskellige slags oste. Ost er et fødemiddel lavet af mælk fra forskellige dyr ved at syrne den med osteløbe eller mælkesyrebakterier.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Ost
Ostindisk Kompagni
Christian 4. af Danmark-Norge. Ove Gjedde Fort Dansborg set fra kystsiden Ostindisk Kompagni blev grundlagt i 1616 af kong Christian IV af Danmark-Norge.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Ostindisk Kompagni
Oversvømmelse
Stormfloden 1872: Sydfalster 13. november. Fra Illustreret Tidende 1. december samme år Oversvømmelse ved Rhinen i 2011 Oversvømmelser er naturlige, men ofte uventede hændelser, der forekommer, når vand oversvømmer store landområder.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Oversvømmelse
Patronatsret
Patronatsret (latin Jus patronatus) er et kirkeretsligt begreb, hvis oprindelse skyldes tidlige middelalderlige forhold.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Patronatsret
Pest
Folk begraver ofre for den sorte død. "The Chronicles of Gilles Li Muisis" (1272-1352). Bibliothèque royale de Belgique, MS 13076-77, f. 24v. Pest er en infektionssygdom forårsaget af en bakterie ved navn Yersinia pestis, men ordet har dog også været brugt mere generelt om epidemier med stor dødelighed.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Pest
Plakat
Henri de Toulouse-Lautrec regnes af mange som den moderne plakatkunsts far. Her en kabaretplakat med slående enkelthed og frie former fra 1892. En plakat er et opslag, ofte med information eller reklame.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Plakat
Præst
Engelsk præst. Dansk præst (Tage Schack). Kinesisk taoistpræst. En katolsk præst under en dåb. Præst af græsk: presbytos, der betyder 'ældre', var betegnelsen for en menighedsforstander i oldkirken.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Præst
Præstø
Præstø er en havneby og tidligere købstad på Sydsjælland med, beliggende 20 km syd for Faxe, 25 km sydøst for Næstved og 17 km nordøst for Vordingborg.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Præstø
Præstegård
En præstegård er i Den danske Folkekirke tjenestebolig for præsten i et givent pastorat.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Præstegård
Privilegium
Privilegium betyder forret eller særret, der ved lov eller administrativ bestemmelse er indrømmet en enkelt person eller klasse af personer, og var i kraft i Danmark under enevælden.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Privilegium
Randers
Randers er en by i Østjylland med, hvilket gør den til Danmarks 6. største by.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Randers
Rådyr
thumb Rådyret (latin: Capreolus capreolus), Europas mindste hjorteart, er almindelig i det meste af Europa og Lilleasien, også i Danmark, hvor man har fundet rådyrknogler helt tilbage fra for 8.000 år siden.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Rådyr
Rødby
Rødby er en by og købstad på Lolland med beliggende i Lolland Kommune, Region Sjælland.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Rødby
Rødvig
Rødvig er en lille fiskerby på Sydsjælland med, beliggende på Stevns i Lille Heddinge Sogn syd for Stevns Klint.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Rødvig
Rønne
Rønne er den største by på Bornholm og kommunesæde for Bornholms Regionskommune.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Rønne
Rønninge Søgård
Rønningesøgaard, også stavet Rønninge Søgård, er et tidligere krongods, kendt fra i hvert fald 1326 (tidligst blot under navnet Søgård).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Rønninge Søgård
Rügen
Mecklenburg-Vorpommern, med Rügen markeret Satellitbillede af Rügen Arkona Rügen eller Rygen (Rugia) er Tysklands største ø og ligger i Østersøen ud for Stralsund.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Rügen
Reformationen
Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Reformationen
Religiøs orden
En religiøs orden er en sammenslutning bestående af mennesker som lever efter et specielt sæt regler i tråd med deres religiøse overbevisning.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Religiøs orden
Renæssancen
En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode, der i store træk dækker 1400-tallet og 1500-tallet.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Renæssancen
Rentekammeret
Rentekammeret var betegnelsen for den funktion i den danske statsadministration, som varetog økonomiske og materielle anliggender under enevælden.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Rentekammeret
Ribe
Ribe er en by i Sydvestjylland med, hører til Esbjerg Kommune og er beliggende i Region Syddanmark.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Ribe
Rigs vandring
''Rig i oldefarens hytte'', illustration fra 1908 Rigs vandring (norrønt Rígsþula) er en fortælling fra den nordiske mytologi.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Rigs vandring
Ringkøbing
Ringkøbing - eller Ringkjøbing - er en købstad i Vestjylland med, beliggende i Ringkøbing Sogn.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Ringkøbing
Ringsted
| |- | Sankt Bendts Kirke. | Ringsted er en by på Midtsjælland med i Ringsted Kommune under Region Sjælland.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Ringsted
Romansk stil
kejserlige magt og en ny tid; symboliseret den store skala og arkitektoniske innovation. Grundlagt ca. 1030. Romansk stil er betegnelsen for en stil, der var udbredt i højmiddelalderens Europa fra omkring 1000 til ca.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Romansk stil
Romersk jernalder
Romersk bronzeskulptur, fundet på Öland Romersk jernalder er en betegnelse som den svenske arkæolog Oscar Montelius gav til jernalderkulturen mellem 1 og 400 e.v.t. i Skandinavien, Nordtyskland og Nederlandene.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Romersk jernalder
Rosenborg Slot
Rosenborg slot er et slot i centrum af København.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Rosenborg Slot
Roskilde
Roskilde er en dansk by på Østsjælland ud til den sydøstlige del af Roskilde Fjord.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Roskilde
Roskilde Stift (før 1536)
Danske stifter i middelalderen Roskilde Stift var et katolsk bispedømme, der blev oprettet før år 1022.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Roskilde Stift (før 1536)
Rudkøbing
Rudkøbing er den største by på Langeland og øens hovedby med, beliggende 16 km sydøst for Svendborg, 9 km vest for Spodsbjerg, 26 km nord for Bagenkop og 30 km syd for Lohals.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Rudkøbing
Ryd Kloster
Mindesten placeret nær Lyksborg Slot, hvor klosteret var beliggende. Ryd Kloster var et kloster ved landsbyen Skovby (nu Lyksborg) ved Flensborg Fjord i Angel.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Ryd Kloster
Rytterdistrikt
Rytterdistrikterne opstod, efter at rytteriet i 1670 blev gjort nationalt.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Rytterdistrikt
Rytterskole
Rytterskolen i Brønshøj, før tagbranden i 2010 Den gamle skole i Ramløse, rytterskole til 1936 Frederik 4. oprettede fra 1721 til 1727 i kongerigets 12 rytterdistrikter 240 Rytterskoler eller "De kongelige Skoler".
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Rytterskole
Sakristi
Sakristi Dom Köln Et sakristi er et rum i kirken, hvor messeklæder, liturgiske bøger, alterkar, monstranser, lys og andet, som bruges ved gudstjenesten, opbevares.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Sakristi
Sakskøbing
Sakskøbing er en købstad og stationsby på det nordøstlige Lolland med, beliggende i Guldborgsund Kommune under Region Sjælland.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Sakskøbing
Sanatorium
Kurstedet Mariánské Lázně (Marienbad) i Tjekkiet, hvor der er findes adskille naturlige kilder. Et kursted, en kuranstalt, et velværecenter eller et sanatorium er alle helbredelses- eller forebyggelsesinstitutioner.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Sanatorium
Sæby
Sæby er en havneby i det østlige Vendsyssel med, beliggende i Frederikshavn Kommune under Region Nordjylland.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Sæby
Sædding (Esbjerg)
Sædding er en bydel tilhørende Esbjerg i Sydvestjylland.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Sædding (Esbjerg)
Søborg
Søborg er en bydel i Storkøbenhavn beliggende i den sydlige del af Gladsaxe kommune.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Søborg
Søfart
Indbegrebet af søfart: Krusenstern Indbegrebet af moderne søfart: Emma Mærsk i Aarhus havn Søfart defineres som færdsel til vands.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Søfart
Sønderborg
Sønderborg Rådhus Sønderborg (Sonderburg, sønderjysk: Synneborre / Synnebo) er en by og kommune i Sønderjylland med på begge sider af Alssund.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Sønderborg
Sønderho
Sønderho er den sydligste by på Fanø med.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Sønderho
Sønderjylland
Det nuværende Sønderjylland (lyserødt) og Sydslesvig (lyseblåt) Det historiske Sønderjylland Ved Sønderjylland forstås i dag de landsdele, der ved genforeningen i 1920 blev en del af det danske kongerige efter at have været under tysk styre siden 1864.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Sønderjylland
Søvej
En søvej, sørute eller sejlrute er en vandvej beregnet til skibstrafik, oftest brugt af handelsskibe som handelsrute til havs.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Søvej
Sebbersund
Sebbersund er en by i Himmerland med, beliggende på vestsiden af Sebber Sund, 22 km øst for Løgstør, 23 km nord for Aars, 6 km sydvest for Nibe og 28 km sydvest for Aalborg.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Sebbersund
Sjælland
Sjælland (oldnordisk: Selund, latin: Selandia) er med sine 7.031 km² den største ø i det egentlige Danmark, altså bortset fra Grønland (i Rigsfællesskabet), og den 95.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Sjælland
Sjællandske Lov
Danske landskabslove Titelbladet fra den første trykte udgave fra 1505. Sjællandske Lov er en række love, der i Middelalderen og frem til 1683 blev brugt på Sjælland, Møn, Falster og Lolland.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Sjællandske Lov
Skagen
Skagenhuse med den gule farve og hvide kanter på tagstenene. Holger Drachmann, ''Skagenhuse'', 1882, Skagens Kunstmuseer, Skagens Museum Skagen ligger i Vendsyssel og er Danmarks nordligste by.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Skagen
Skallingen
Skallingen ''Klitter paa Skallingen'' af Oscar Herschend (1853-1891) En tidevandsrende (lo) i marsken Skallingen er en halvø i det nordlige Vadehav nord for Esbjerg.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Skallingen
Skanderborg
Skanderborg er en købstad og stationsby i Østjylland.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Skanderborg
Skarø
Ældre kort over en del af det Sydfynske Øhav. Skarø er en ø i det Sydfynske Øhav på ca.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Skarø
Skat
"På skatteopkræverens kontor." Anonymt efter de Marinus Van Reymerswaele (1575-1600). Kunstmuseumet i Nancy. Skat (af norrønt:"Skattr") er den almindelige betegnelse for penge eller - især tidligere - naturalier, der opkræves af det offentlige, dvs.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Skat
Skåne
Skånes regionale flag er rødt med gult kors. Skåne er det sydligste landskab i Sverige og ligger på den sydligste spids af Fennoskandinavien.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Skåne
Skånelandene
Kort over Skåneland (Skåne, Halland og Blekinge i Sverige samt Bornholm i Danmark). Skånelandene eller Skåneland er en fælles betegnelse for de tre tidligere danske landsdele Skåne, Halland og Blekinge, der tilfaldt Sverige ved Roskildefreden i 1658, samt Bornholm (se kort).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Skånelandene
Skånske Krig
Sænkningen af datidens største orlogsskib, ''Stora Kronan'' i Slaget ved Øland sommeren 1676. Den danske og nederlandske flåde besejrer den svenske. Maleri af Claus Møinichen, 1686. Den danske invasionsflåde 1676. Maleri af Claus Møinichen Den Skånske Krig 1675–79 blev indledt i september 1675, da Danmark og Brandenburg angreb svenske tropper i Pommern.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Skånske Krig
Skælskør
Skælskør (også: Skjelskør) er en ældre købstad med, beliggende på Sydvestsjælland næsten midtvejs mellem Næstved og Korsør.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Skælskør
Skibby
Skibby er en by på den sjællandske halvø Hornsherred med, beliggende 31 km nordvest for Roskilde, 22 km øst for Holbæk og 14 km sydvest for Frederikssund.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Skibby
Skind
Skind (Nigeria) Skind fra dyr anvendes til mange formål.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Skind
Skipperbyer i Danmark
Ved skipperbyer forstås de bymæssige bebyggelser, der lå på de mindre øer og som var hjemsteder for et stort antal søfarende, selvom de selv ikke havde et egentligt opland eller bagland.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Skipperbyer i Danmark
Skive
Skive er en by i Midtjylland ved halvøen Salling nær Karup Ås udløb i Limfjorden.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Skive
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Skov
Skovbrug
Skovarbejder Skovbrug er en virksomhed, der har til formål at opelske skov for efterfølgende at udnytte de værdier, skoven kan tilbyde, på en bæredygtig måde, det vil sige sikre, at skoven ikke udryddes, men at der til stadighed sker en foryngelse og fornyelse af skoven til erstatning for de fældede træer.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Skovbrug
Skovfoged
Skovfoged (skovtekniker), men i dag (2014) Skov- og landskabsingeniør, er en person, som primært er beskæftiget ved skovbrug som driftsleder, med ansvar for tilrettelæggelse af arbejdsgange for ansatte, disponering af maskiner, salg af skovprodukter, administrerer vildt- og jagtforhold etc.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Skovfoged
Skudehandel
Skude under ladning. Illustration hentet fra bogen ''Nordiska taflor'' udgivet af Albert Bonnier i 1873. Skudehandel betegner en handel, der indtil slutningen af 1800-tallet foregik mellem Jyllands vestkyst og Vestnorges ladesteder.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Skudehandel
Skvatmølle
Skvatmølle. Kornet hældes i tragten. Melet samler sig på bænken omkring kværnstenene og bliver fejet ned i en beholder i fronten Skvatmøllens møllehjul. Skvatmøllen (eller skvætmøllen) er den ældste form for vandmølle med et vandret møllehjul med skråtstillede vinger og en lodret aksel.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Skvatmølle
Slagelse
Slagelse er en by på Sydvestsjælland ca.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Slagelse
Slangerup
Slangerup er en by i Nordsjælland med, beliggende 25 km nord for Roskilde, 16 km sydvest for Hillerød, 15 km vest for Farum og 9 km øst for Frederikssund.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Slangerup
Slavs Herred
Slavs Herred var et herred i Ribe Amt.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Slavs Herred
Slöinge
Slöinge er en landsby i Slöinge sogn, Falkenbergs kommun, Hallands län, Sverige, ca.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Slöinge
Slesvig (by)
Kort over Slesvig og Slesvigs bydele Slesvig by i 2006 med kongeengen og domkirken Patricierhus Langegade 6 Slesvig by (Schleswig, sønderjysk Sljasvig) er en by i det nordlige Tyskland, beliggende i den nordøstlige del af delstaten Slesvig-Holsten.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Slesvig (by)
Slesvig-Holsten
| navn.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Slesvig-Holsten
Slettestrand
Slettestrand er et tidligere fiskerleje beliggende i Jammerbugten ved østenden af Svinkløv Klitplantage i Hjortdal Sogn, Jammerbugt Kommune, knap 10 km nordvest for Fjerritslev i det tidligere Vester Han Herred.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Slettestrand
Slien
Kort over Angel (øst for Flensborg og Slesvig) og Svans (syd for Slien). Naturpark Sli Slien (delvis også Slesvig Fjord) er en indfjord i Sydslesvig i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten ved Østersøens vestlige ende mellem landskaberne Angel (tysk Angeln) og Svans (tysk Schwansen).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Slien
Smør
Renee Comet Smør bliver fremstillet ved at kærne frisk eller fermenteret fløde eller mælk.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Smør
Sogn
Sogn er betegnelsen for et geografisk område, der har en fælles kirke.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Sogn
Solbjerg (Frederiksberg Kommune)
Solbjerg var en landsby beliggende ved det nuværende centrum af Frederiksberg.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Solbjerg (Frederiksberg Kommune)
Sorø
Sorø ligger på Midtsjælland og har.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Sorø
Sorø Kloster
Klosterporten. Sorø Kloster var et dansk kloster beliggende i Sorø på Sydvestsjælland.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Sorø Kloster
Sorte Muld
Samlet fund af brakteater og guldperler fra Sorte Muld Sorte Muld er en meget rig jernalderboplads 2 km SV for Svaneke på Bornholm.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Sorte Muld
Stade
Hansestaden Stade (plattysk Stood) er administrationsby i Landkreis Stade i den tyske delstat Niedersachsen.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Stade
Stationsby
Gällivare station En stationsby forstås ofte som en by med en jernbanestation, men bruges især som betegnelse på en type byer, hvis opståen relateres til jernbanens indvirken – undertiden i form af en senere nedlagt station, eller i alt fald falder inden for den periode, hvor jernbanerne blev udbygget, det vil sige 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Stationsby
Statsbankerotten
Statsbankerotten betegner den alvorlige penge- og finanspolitiske situation, Danmark var kommet i som følge af landets kostbare deltagelse i Napoleonskrigene, især i Kanonbådskrigen fra 1807.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Statsbankerotten
Stændermøde
Ved stændermøder eller stænderforsamlinger forstås i almindelighed den slags politiske forsamlinger, hvor deltagerne er organiserede efter stænder.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Stændermøde
Steen B. Böcher
Steen Bugge Böcher (18. juli 1906 i København – 4. maj 1987) var en dansk geograf og professor ved Københavns Universitet.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Steen B. Böcher
Stege
Stege er hovedbyen på Møn med beliggende i Stege Sogn.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Stege
Store Heddinge
Store Heddinge ligger på Østsjælland og er en by med beliggende på halvøen Stevns.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Store Heddinge
Storebælt
Storebælt er beliggende mellem Sjælland og Fyn. Storebælt er farvandet mellem Sjælland og Lolland på den ene, Fyn og Langeland på den anden side.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Storebælt
Stormflod
Stormfloden i 1700-tallet En stormflod (også kaldet vandflod) er en oversvømmelse forårsaget af, at kraftig vind presser store vandmasser fra havet og ind over land.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Stormflod
Struer
Struer er en stationsby og købstad i det nordlige Vestjylland med, beliggende i Struer Sogn og samtidig hovedby i Struer Kommune, der ligger i Region Midtjylland.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Struer
Strynø
Strynø ligger ud for Langeland; kort fra omkring 1900. Strynø er en ø beliggende syd for Tåsinge mellem Langeland og Ærø i Langeland Kommune.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Strynø
Strynø Kalv
Strynø Kalv er en privatejet ø i Det Sydfynske Øhav vest for Strynø.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Strynø Kalv
Stubbekøbing
Stubbekøbing er en købstad på det nordlige Falster med, beliggende 11 km øst for Nørre Alslev, 26 km sydøst for Vordingborg, 40 km nord for Gedser og 20 km nordøst for kommunesædet Nykøbing Falster.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Stubbekøbing
Stubmølle
Snit gennem stubmølle med to lofter Stubmølle på Muhu i Estland. Stubmølle i Wannegem, Wannegem-Lede, Kruishoutem i Østflandern i Belgien En stubmølle er en vindmølle af træ på en fod.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Stubmølle
Studehandel
Studehandel var en næringsvej, som i 16. – 18. århundrede spillede en stor rolle for dansk landbrug og danske købstæder.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Studehandel
Sundhedsvæsen
Medarbejdere i det amerikanske FEMA Et lands sundhedsvæsen omfatter alle personer, organisationer, faciliteter, regelsæt og processer, der har til opgave at fremme og opretholde sundheden, gennem forebyggelse og behandling af sygdomme og fysiske skader.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Sundhedsvæsen
Svaneke
Svaneke er en havneby på det østlige Bornholm i Svaneke Sogn.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Svaneke
Svend Estridsen
Fantasiportræt fra 17. århundrede. Svend Estridsen eller Svend Estridsøn (Svend 2., i samtiden også kaldet Svend den Yngre; født ca. 1019, død 28. april 1076 i Søderup, Hjordkær Sogn, Sønderjylland) var konge af Danmark fra 1047 til sin død.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Svend Estridsen
Svendborg
Svendborg er en dansk havne- og søfartsby på det sydlige Fyn.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Svendborg
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Sverige
Svinekød
Svinekam er en traditionel dansk spise Svinekød eller flæsk er kød fra svin.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Svinekød
Sydfynske Øhav
Sydfynske Øhav eller Fynske Øhav er betegnelsen for det farvand syd for Fyn, hvor der ligger mere end 55 øer, småøer og holme.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Sydfynske Øhav
Sydsjælland
Sydsjælland er en geografisk betegnelse, der har varieret væsentligt gennem historien.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Sydsjælland
Sygdom
Ordet sygdom er ikke klart defineret, men kan både være et sprogligt og et videnskabeligt begreb.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Sygdom
Tamsvin
Tamsvin eller svin er betegnelsen for den gruppe af svinefamilien, der opdrættes til slagtning.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Tamsvin
Tange
Den sandede tange forbinder nord og syd på Bruny Island. En tange eller landtange er et smalt stykke land, der forbinder større, adskilte landarealer.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Tange
Tårn
Tårnet på Ejer Bavnehøj Et af verdens mest berømte tårne: Eiffeltårnet i Paris. Et tårn er en høj bygning eller bygningsdel og skal ikke forveksles med en konstruktion som fx en tv-mast eller en etageejendom.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Tårn
Tårnby
Den fredede Hallings Gård i Tårnby. Tårnby er en bydel i Storkøbenhavn med.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Tårnby
Tåsinge
Våbenskjold fra 1610 Tåsinge er en ø i det Sydfynske Øhav med et areal på 70 km² og 6.146 indbyggere.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Tåsinge
Tømmer
Tømmerhandel afbildet på skoleplancheTømmer er fældede træstammer samt halvfærdige produkter heraf.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Tømmer
Tønder
Tønder (sønderjysk: Tynne, frisisk: Tuner, tysk: Tondern) er en by i det sydvestlige Sønderjylland, ca.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Tønder
Tørrild Herred
Tørrild Herred er herred i Vejle Amt.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Tørrild Herred
Thisted
Thisted er en købstad og havneby ved Limfjorden med, beliggende i Thy.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Thisted
Thorup Strand
Thorup Strand (også skrevet som Thorupstrand eller Torup Strand) er et fiskerleje ved Skagerrak i Jammerbugt Kommune. Vester Torup er nærmeste tætbebyggelse beliggende fire km syd for fiskerlejet. Thorup Strand har et par hundrede fastboende, men mange tusind sommerhusbeboere i området.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Thorup Strand
Thurø
Thurø omkring 1900 Thurø Kirke i 1866. Thurø er en ø i det Sydfynske Øhav lige syd for Svendborg og øst for Tåsinge.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Thurø
Thurø By
Thurø By er eneste by på Thurø i det Sydfynske Øhav med.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Thurø By
Thy
Landskabet i Thy nationalpark. Thisted Kirke. Broen over Vilsund mellem Thy og Mors. Thy (på thybomål) er et område i Nordvestjylland, med i alt 40.000 indbyggere, og Thisted er hovedbyen med 14.000 indbyggere.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Thy
Tidevand
Norfolks kyst i det østlige England Tegning der viser ebbe og flod i forhold til Månen Springflod i Wimereux (Frankrig) Tidevand er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af Jordens rotation i månens (primært) og solens (sekundært) tyngdefelter, også kaldet tidevandskræfter.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Tidevand
Tiende
Bønderne betaler en tiendedel Tiende bruges om den skat på en tiendedel af indkomsten, der oprindeligt betaltes til en kirke eller en lignende religiøs institution.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Tiende
Tissø
Tissø er en ferskvandssø i Vestsjælland nær Sæby.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Tissø
Told
Piktogramet angiver fortoldning i lufthavne Told er en afgift, som lægges på ind- eller – i sjældnere tilfælde – udførte varer.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Told
Tommerup
Tommerup er en by på det centrale Fyn – kaldet Højfyn – med, beliggende 3 km sydøst for Tommerup Stationsby, 17 km sydvest for Odense, 10 km nordøst for Glamsbjerg og 25 km øst for Assens.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Tommerup
Tornby Strand
Maleren Holger Topp-Pedersen var ved Tornby Strand i 1932. Tornby Strand er en badestrand og et sommerhusområde ved Jammerbugt mellem byerne Tornby og Hirtshals.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Tornby Strand
Torp (landsby)
En torp er en landsby der er grundlagt ved, at overskydende befolkning fra en anden landsby har forladt denne og slået sig ned et nyt sted – ofte i nærheden af den gamle.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Torp (landsby)
Torsk
Torsk eller atlantisk torsk (Gadus morhua) er en fisk i torskeslægten tilhørende torskefamilien Gadidae.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Torsk
Torstenssonfejden
Søslaget ved Femern hvor den svensk-nederlandske flåde sænkede alle danske skibe på nær to Torstenssonfejden mellem Sverige og Danmark-Norge varede fra 1643 til 1645.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Torstenssonfejden
Tovangsbrug
Tovangsbrug er et dyrkningssystem i landsbyfællesskabets tid, hvor bymarken opdeles i to halvdele med lige mange års dyrkning og hvile.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Tovangsbrug
Trelleborg (Sverige)
Trelleborgen Palmer Trelleborg er Skånes og Sveriges sydligste by med indbyggere og kommunesæde i Trelleborgs kommun.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Trelleborg (Sverige)
Trevangsbrug
Trevangsbrug betegner et dyrkningssystem i landsbyfællesskabets tid kendetegnet ved, at den dyrkede jord til en landsby var delt i 3 indhegnede vange med en 3-årig rotation.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Trevangsbrug
Tro
En persons tro er personens overbevisning om, at et udsagn er sandt, uden at personen har en viden om, at det er sandt.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Tro
Troense
Troense er en satellitby på Tåsinge med, beliggende på den nordøstlige del af øen ved den østre udsejling fra Svendborgsund fem kilometer syd for Svendborg.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Troense
Tuelsø
Tuelsø er en 189 ha stor sø, som ligger nordøst for Sorø.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Tuelsø
Tvis Kloster
Antydning af grundmurene af det nedrevne Tvis kloster Tvis Kloster blev grundlagt i 1163 af den fra folkesagnene så kendte prins Buris Henriksen, som skænkede sin gård 'Tvisel' til abbed Peder fra Herrevad Kloster i Skåne, der hørte til cistercienserordenen.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Tvis Kloster
Uppåkra
Tempel i Uppåkra/Opager (rekonstruktion) Uppåkra (på gammel skånsk/dansk: Opager) eller Store Uppåkra er en landsby i Uppåkra Sogn i Staffanstorps kommune i Skåne.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Uppåkra
Urbaniseringen i Danmark
På kortet kan man se, i hvilke sogne indbyggertallet er vokset og i hvilke sogne indbyggertallet er faldet de seneste 100 år. 4 ud af 5 af de kommuner med størst fald er i det sydlige Fyn. De 5 kommuner med størst vækst er omkring København. Urbaniseringen i Danmark betegner den udvikling, hvor med tiden en stigende andel af befolkningen i Danmark lever i bymæssige bebyggelser.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Urbaniseringen i Danmark
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Urt
Vadehavet
Vadehavets udstrækning vist med mørkeblåt Bruger:Malene Vadehavet er en del af Nordsøen.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Vadehavet
Vadmel
Frimærke fra Færøerne med en viking iført en kofte fremstillet i vadmel. Vadmel (oldnordisk: vaðmál) er et groft, tykt, normalt ufarvet uld-tekstil, der blev vævet i Island, Norge, Sverige, Danmark, Grønland, og på Orkneyøerne, Færøerne og Shetlandsøerne fra middelalderen op til 1700-tallet.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Vadmel
Valdemar den Store
Valdemar den Store (14. januar 1131 – 12. maj 1182) søn af Knud Lavard og Ingeborg, fyrstinde af Novgorod, dansk medkonge fra 1154 og enekonge fra 1157 til 1182.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Valdemar den Store
Valdemar Sejr
Valdemar Sejr (Valdemar 2. (maj/juni 1170 i Ribe – 28. marts 1241) i Vordingborg) var konge af Danmark fra 1202 til sin død.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Valdemar Sejr
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Vand
Vandløb
Århus Ås nedre løb, set fra Vestre Ringgade. Et vandløb kan være en kilde, en bæk, en å eller en elv (flod).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Vandløb
Vandmølle
Skovmøllen syd for Aarhus. Vandmølle i Dalarna. En vandmølle er en transducer, som omdanner energien i strømmende vand til mekanisk arbejde.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Vandmølle
Varberg
Varberg (gl. dansk Varbierg) er en by med godt 27.000 indbyggere i Halland på den svenske vestkyst.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Varberg
Varde
Varde er en by i Sydvestjylland med.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Varde
Våbenhus
Våbenhuset ved Faster Kirke Våbenhus betegner et lille forhus, hvorfra adgangen til kirken finder sted.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Våbenhus
Vejle
Vejle (udtalt) er en fjordby i Sydjylland i det inderste af Vejle Fjord, hvor Vejle Ådal og Grejsdalen møder hinanden.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Vejle
Vendsyssel
Vendsyssels inddeling i Middelalderen Det tidligere Vendsyssel Teater i Hjørring Grenen set fra Skagen Fyr Vendsyssel, en egn/syssel i Nordjylland, udgør med sine ca.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Vendsyssel
Veng Kloster
Veng Kirke og Kloster i Veng Sogn er bygget af frådstenskvadre og regnes for at være Danmarks ældste klosterkirke.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Veng Kloster
Vesteuropa
En skitse af det som generelt betragtes som nutidens Vesteuropa. Sydeuropa Vesteuropa er hovedsageligt et kulturelt/politisk begreb skabt og brugt under den kolde krig.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Vesteuropa
Vestindisk-guineisk Kompagni
Kortudsnit, der viser Vestindisk-guineisk Kompagnis hovedkvarter og dok på Christianshavn, København. Vestindisk-guineisk Kompagni var et dansk selskab med baggrund fra 1625, men formelt oprettet ved kongelig privilegiebrev i 1671 efter, at Danmark havde bemægtiget sig øen Sankt Thomas.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Vestindisk-guineisk Kompagni
Vestsjælland
Vestsjælland er den almindelige betegnelse for den vestlige del af Sjælland, der ikke hører til hverken Nordvestsjælland, Midtsjælland eller Sydsjælland.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Vestsjælland
Viborg
Viborg er en af de ældste byer i Danmark.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Viborg
Viggo Hansen
Viggo Olav Hansen (født 9. august 1913 i Ollerup, død 22. marts 1989) var en dansk geograf, hvis virke faldt i anden halvdel af 1900-tallet Viggo Hansen blev først og fremmest en af Danmarks førende bebyggelsesgeografer.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Viggo Hansen
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Vikingetid
Villa
En villa er en fritliggende ejendom indrettet til beboelse af en eller et par husholdninger.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Villa
Vilsund
Vilsund er et cirka 8 kilometer langt, op til 16 meter dybt nord-sydgående sund i Limfjorden mellem vestsiden af Mors og Thys østlige side.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Vilsund
Vind
Pieter Kluyver (1816–1900) Devon. Vind i vandpyt. En vind er en bevægelse i luften.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Vind
Vindmølle
Stegø Mølle ved Bogense er en hollandsk Vindmølle fra 1871, bygget som pumpemølle. Funktionsdiagram. En vindmølle er en transducer, der omdanner vindens energi til brugbart arbejde.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Vindmølle
Vitskøl Kloster
Vitskøl Klosters vestfløj. Vitskøl Kloster også tidligere kaldt Bjørnsholm er et tidligere kloster nær Løgstør, der i dag bruges som uddannelsesinstitution af Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Vitskøl Kloster
Voks
Carnaubavoks, en plantevoks Voks er et halvgennemskinneligt, vandafvisende, hvidt eller gulligt og relativt blødt fast stof med et forholdsvist lavt smeltepunktsinterval.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Voks
Vorbasse
Vorbasse er en by i Sydjylland med, beliggende 20 km nord for Vejen, 16 km vest for Egtved, 19 km sydøst for Grindsted og 14 km syd for Billund.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Vorbasse
Vordingborg
Vordingborg er en købstad på Sydsjælland og er hovedby i Vordingborg Kommune, der hører under Region Sjælland.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Vordingborg
Vrag
Skibsvrag i en skibskirkegård i Mauretanien. Skibsvrag på øen Inisheer, Irland. Et skibsvrag er resterne af et skib, som ikke længere er i brug, og typisk er så medtaget og ødelagt at det ikke længere kan sejle.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Vrag
Ystad
gråbrødrekloster grundlagt i 1267 og det bedst bevarede klosteranlæg i Skånelandene. Ystad (gl. dansk Ysted eller Ydsted) er en by ved Skånes sydkyst med 18.350 indbyggere(2010) og kommunesæde i Ystads kommun i Skåne län, Sverige.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og Ystad
1070
---- Konge i Danmark: Svend 2. Estridsen 1047-1074 ---- Se også 1070 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1070
1075
---- Konge i Danmark: Svend Estridsen 1047-1076 ---- Se også 1075 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1075
1085
---- Konge i Danmark: Knud den Hellige 1080-1086 ---- Se også 1085 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1085
1100
---- Konge i Danmark: Erik Ejegod 1095-1103 ---- Se også 1100 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1100
1140
---- Konge i Danmark: Erik 3. Lam 1137-1146 ---- Se også 1140 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1140
1161
---- Konge i Danmark: Valdemar den Store enekonge fra 1157-1182 ---- Se også 1161 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1161
1175
---- Konge i Danmark: Valdemar den Store enekonge fra 1157-1182 ---- Se også 1175 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1175
1230
---- Regent i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241, medkonge fra 1232 Erik Plovpenning ---- Se også 1230 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1230
1232
---- Regent i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241 og Erik Plovpenning ---- Se også 1232 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1232
1234
---- Regent i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241 og Erik Plovpenning ---- Se også 1234 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1234
1235
---- Regent i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241 og Erik Plovpenning ---- Se også 1235 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1235
1236
---- Regent i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241 og Erik Plovpenning (medkonge) ---- Se også 1236 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1236
1237
---- Regent i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241 og Erik Plovpenning ---- Se også 1237 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1237
1238
---- Regent i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241 og Erik Plovpenning ---- Se også 1238 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1238
1239
---- Regent i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241 og Erik Plovpenning ---- Se også 1239 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1239
1240
---- Regent i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241 og Erik Plovpenning ---- Se også 1240 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1240
1242
---- Konge i Danmark: Erik Plovpenning, med 1232 og ene 1241-1250 ---- Se også 1242 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1242
1250
---- Konge i Danmark: Erik Plovpenning, med 1232 og ene 1241-1250 og Abel 1250-1252 ---- Se også 1250 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1250
1253
---- Konge i Danmark: Christoffer 1. 1252-1259 ---- Se også 1253 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1253
1256
---- Konge i Danmark: Christoffer 1. 1252-1259 ---- Se også 1256 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1256
1261
---- Konge i Danmark: Erik Klipping 1259-1286 ---- Se også 1261 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1261
1263
---- Konge i Danmark: Erik Klipping 1259-1286 ---- Se også 1263 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1263
1267
---- Konge i Danmark: Erik Klipping 1259-1286 ---- Se også 1267 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1267
1279
---- Konge i Danmark: Erik Klipping 1259-1286 ---- Se også 1279 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1279
1286
---- Konge i Danmark: Erik Klipping 1259-1286 og Erik 6. Menved 1286-1319 ---- Se også 1286 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1286
1287
---- Konge i Danmark: Erik 6. Menved 1286-1319 ---- Se også 1287 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1287
1288
---- Konge i Danmark: Erik 6. Menved 1286-1319 ---- Se også 1288 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1288
1305
---- Konge i Danmark: Erik 6. Menved 1286-1319 ----.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1305
1326
---- Konge i Danmark: Christoffer 2. 1320-1326 og Valdemar 3. 1326-1329 ----.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1326
1370
---- Konge i Danmark: Valdemar 4. Atterdag 1340 – 1375 ---- Se også 1370 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1370
1372
---- Konge i Danmark: Valdemar 4. Atterdag 1340 – 1375 ---- Se også 1372 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1372
1376
---- Konge i Danmark: Oluf 2. 1376-1387 ----.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1376
1393
---- Regent i Danmark: Margrete 1. 1387-1412 og senere formelt Erik 7. af Pommern 1396-1439 ---- Se også 1393 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1393
1419
---- Konge i Danmark: Erik 7. 1396-1439 ---- Se også 1419 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1419
1420
---- Konge i Danmark: Erik 7. 1396-1439 ---- Se også 1420 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1420
1447
---- Konge af Danmark: Christoffer 3. 1440-1448 ---- Se også 1447 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1447
1480
---- Konge i Danmark: Christian 1. 1448-1481 ---- Se også 1480 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1480
1484
---- Konge i Danmark: Hans 1481-1513 ---- Se også 1484 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1484
1489
---- Konge i Danmark: Hans 1481-1513 ---- Se også 1489 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1489
1494
---- Konge i Danmark: Hans 1481-1513 ---- Se også 1494 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1494
1505
---- Konge i Danmark: Hans 1481-1513 ---- Se også 1505 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1505
1518
---- Konge i Danmark: Christian 2. 1513-1523 ---- Se også 1518 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1518
1521
---- Konge i Danmark: Christian 2. 1513-1523 ---- Se også 1521 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1521
1527
---- Konge i Danmark: Frederik 1. 1523-1533 ---- Se også 1527 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1527
1532
---- Konge i Danmark: Frederik 1. 1523-1533 ---- Se også 1532 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1532
1536
---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1536 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1536
1539
---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1539 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1539
1544
---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1544 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1544
1564
---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588; Danmark i krig: Den Nordiske Syvårskrig 1563-1570 ---- Se også 1564 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1564
1565
---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588; Danmark i krig: Den Nordiske Syvårskrig 1563-1570.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1565
1591
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588 – 1648 ---- Se også 1591 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1591
1600
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1600 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1600
1613
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 – Danmark i krig: Kalmarkrigen 1611-1613.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1613
1615
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1615
1619
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1619 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1619
1622
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1622 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1622
1623
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1623 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1623
1625
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1625 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1625
1627
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1627 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1627
1629
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1629 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1629
1638
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1638 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1638
1642
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1642 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1642
1643
---- Konge i Danmark: Christian 4. – 1588-1648 ----.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1643
1645
---- Konge i Danmark: Christian 4. – 1588-1648 ---- Se også 1645 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1645
1650
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1650 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1650
1654
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1654 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1654
1657
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 – Danmark i krig: Karl Gustav-krigen – 1657-1660 ---- Se også 1657 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1657
1659
---- stormen på København d. 10-11. februar 1659 Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 – Danmark i krig: Karl Gustav-krigen – 1657-1660 ---- Se også 1659 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1659
1660
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 – Danmark i krig: Karl Gustav-krigene – 1657-1660 ---- Se også 1660 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1660
1662
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1662 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1662
1665
---- Konge i Danmark: Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1665 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1665
1666
---- Konge i Danmark: Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1666 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1666
1670
---- Konge i Danmark: Frederik 3. 1648-1670 og Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1670 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1670
1671
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1671 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1671
1672
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1672 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1672
1678
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 – Danmark i krig: Skånske Krig 1675-1679 ---- Se også 1678 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1678
1680
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1680 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1680
1681
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1681 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1681
1682
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1682 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1682
1683
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1683 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1683
1685
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1685 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1685
1688
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1688 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1688
1698
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1698 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1698
1715
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1715 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1715
1727
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 ---- Se også 1727 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1727
1735
---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1735 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1735
1736
---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1736 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1736
1739
---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1739 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1739
1760
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1760 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1760
1773
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1773 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1773
1807
Året 1807 startede på en torsdag.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1807
1814
Året 1814 startede på en lørdag.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1814
1816
Året 1816 startede på en mandag, og er også kendt som Året uden sommer.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1816
1825
Året 1825 startede på en lørdag.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1825
1828
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1828 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1828
1831
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1831 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1831
1839
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 og Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1839 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1839
1851
Året 1851 (MDCCCLI) begyndte på en onsdag efter den gregorianske kalender.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1851
1855
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1855 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1855
1856
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1856 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1856
1864
1864 var et skudår.
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1864
1867
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1867 (tal).
Se Danmarks førindustrielle bebyggelse og 1867
Også kendt som Adelby (landsby), Danmarks bebyggelse gennem tiderne.
, Brahetrolleborg, Brændevin, Bredsted, By, Byg, Bygning, Christian 2., Christian 3., Christian 4., Christian 5., Christian 6., Christiansfeld, Christianshavn, Cistercienserordenen, Dalum Kloster, Danefæ, Dankirke, Danmark-Norge, Danske Lov, Dådyr, Degn, Den sorte død, Den Store Nordiske Krig, Dominikanerordenen, Domstol, Dragsholm Slot, Drejø, Dyrkningssystem, Ebeltoft, Ejderen, Ejendomsret, Enestegård, Enevælde, Eng, England, Erik af Pommern, Erik Lam, Esrum, Esrum Kloster, Faaborg, Fabrik, Fag (bygningsdel), Faldsled, Falster, Fanø, Favrholm (gård), Fængsel, Færgegårde i Danmark, Førromersk jernalder, Femern, Fiskeri, Fiskerleje, Flække, Flensborg, Folkehøjskole, Folkeskolen, Forstad, Franciskanerordenen, Freden i København, Fredericia, Frederik 3., Frederik 4., Frederikshavn, Frederiksort, Frederikssund, Frederiksværk, Fridlev Skrubbeltrang, Frisland (Nederlandene), Fyn, Fyr (navigation), Germansk jernalder, Gisseløre, Gotik, Grenaa, Grevskab, Grimstrup Sogn, Gudme, Haderslev, Hadsund, Halland, Halmstad, Hals, Hals (by), Halvø, Hamborg, Handel, Handelspladser i Danmark, Hans den Yngre, Hanstholm, Hartkorn, Hasle (Bornholm), Hav, Håndværk, Højryggede agre, Hør, Hørsholm, Hedeby, Helgö, Helsingør, Helsingborg, Henrik Pedersen (landbrugshistoriker), Herred, Herredsfoged, Herregård, Herrevad kloster, Hertugdømmet Brabant, Hesselager Sogn, Hesselagergård, Hillerød, Himmerland, Hindsels, Hird, Hjarbæk, Hjørring, Hjørring Amt, Hjortø, Hjorte, Hjulplov, Hobro, Hof, Holbæk, Holland, Holstebro, Holsten, Hornsherred, Horsens, Hospital, Hoveri, Hud, Husmand, Husum (Slesvig), Hvide, Hygum Sogn, Iver Rosenkrantz (gehejmeråd), Jægersborg, Jens Vellev, Jerlev Herred, Jern, Jernbane, Jernbanestation, Johan Friis, Jylland, Jyske Lov, Kalundborg, Kalundborg Havn, Kanal, Kansler, Kapel, Karl Gustav-krigene, Kattegat, Kaupang, Kavaleri, København, Københavns Len, Købmand, Købstad, Kød, Køge, Kejserkrigen, Kerteminde, Kirke (bygning), Kløft, Klim, Klitmøller, Kloster, Knardrup, Knardrup Kloster, Knud den Hellige, Knud Lavard, Kolding, Kommercelæst, Konfirmation, Kong Valdemars Jordebog, Kongeå, Kongens Bryghus, Kongsgård, Korn, Korsør, Krat, Krik, Kristendom, Kristianopel, Kristianstad, Kro, Krongods, Kuller, Ladepladser i Danmark, Ladested, Landboreformerne, Landbrug, Landdistrikt, Landevejskroer i Danmark, Landgilde, Landligger, Landsby, Landsbyer i Danmark, Landskrona, Landsted, Langeland, Lån, Læbælte (privilegium), Læge, Lægevidenskab, Lærred, Læsø, Løgstør, Løgstør Grunde, Løkken, Lübeck, Leding, Lejre, Lemvig, Limfjorden, Lolland, Lomma, Lund (Sverige), Lyø, Malmø, Malt, Malt Herred, Mariager, Mariager Kirke, Maribo, Marstal, Marstrand, Måre, Møn, Mejeri, Mel, Mensalgods, Merkantilisme, Middelalderen, Middelfart, Mil, Mjød, Mullerup, Munke Mølle, Nakskov, Napoleonskrigene, Næringsliv, Næs (halvø), Næsbjerg Sogn, Næstved, Nørrejylland, Nørresundby, Nørvang Herred, Nexø, Nibe, Niels af Danmark, Niels Peter Stilling, Nielstrup, Nonne, Nordøstsjælland, Nordby (Fanø), Nordsøen, Nordtyskland, Norge, Nyborg, Nykøbing Falster, Nykøbing Mors, Nykøbing Sjælland, Nysted, Oddesund, Odense, Oldenborg, Oldenburg, Ole Feldbæk, Oslofjorden, Ost, Ostindisk Kompagni, Oversvømmelse, Patronatsret, Pest, Plakat, Præst, Præstø, Præstegård, Privilegium, Randers, Rådyr, Rødby, Rødvig, Rønne, Rønninge Søgård, Rügen, Reformationen, Religiøs orden, Renæssancen, Rentekammeret, Ribe, Rigs vandring, Ringkøbing, Ringsted, Romansk stil, Romersk jernalder, Rosenborg Slot, Roskilde, Roskilde Stift (før 1536), Rudkøbing, Ryd Kloster, Rytterdistrikt, Rytterskole, Sakristi, Sakskøbing, Sanatorium, Sæby, Sædding (Esbjerg), Søborg, Søfart, Sønderborg, Sønderho, Sønderjylland, Søvej, Sebbersund, Sjælland, Sjællandske Lov, Skagen, Skallingen, Skanderborg, Skarø, Skat, Skåne, Skånelandene, Skånske Krig, Skælskør, Skibby, Skind, Skipperbyer i Danmark, Skive, Skov, Skovbrug, Skovfoged, Skudehandel, Skvatmølle, Slagelse, Slangerup, Slavs Herred, Slöinge, Slesvig (by), Slesvig-Holsten, Slettestrand, Slien, Smør, Sogn, Solbjerg (Frederiksberg Kommune), Sorø, Sorø Kloster, Sorte Muld, Stade, Stationsby, Statsbankerotten, Stændermøde, Steen B. Böcher, Stege, Store Heddinge, Storebælt, Stormflod, Struer, Strynø, Strynø Kalv, Stubbekøbing, Stubmølle, Studehandel, Sundhedsvæsen, Svaneke, Svend Estridsen, Svendborg, Sverige, Svinekød, Sydfynske Øhav, Sydsjælland, Sygdom, Tamsvin, Tange, Tårn, Tårnby, Tåsinge, Tømmer, Tønder, Tørrild Herred, Thisted, Thorup Strand, Thurø, Thurø By, Thy, Tidevand, Tiende, Tissø, Told, Tommerup, Tornby Strand, Torp (landsby), Torsk, Torstenssonfejden, Tovangsbrug, Trelleborg (Sverige), Trevangsbrug, Tro, Troense, Tuelsø, Tvis Kloster, Uppåkra, Urbaniseringen i Danmark, Urt, Vadehavet, Vadmel, Valdemar den Store, Valdemar Sejr, Vand, Vandløb, Vandmølle, Varberg, Varde, Våbenhus, Vejle, Vendsyssel, Veng Kloster, Vesteuropa, Vestindisk-guineisk Kompagni, Vestsjælland, Viborg, Viggo Hansen, Vikingetid, Villa, Vilsund, Vind, Vindmølle, Vitskøl Kloster, Voks, Vorbasse, Vordingborg, Vrag, Ystad, 1070, 1075, 1085, 1100, 1140, 1161, 1175, 1230, 1232, 1234, 1235, 1236, 1237, 1238, 1239, 1240, 1242, 1250, 1253, 1256, 1261, 1263, 1267, 1279, 1286, 1287, 1288, 1305, 1326, 1370, 1372, 1376, 1393, 1419, 1420, 1447, 1480, 1484, 1489, 1494, 1505, 1518, 1521, 1527, 1532, 1536, 1539, 1544, 1564, 1565, 1591, 1600, 1613, 1615, 1619, 1622, 1623, 1625, 1627, 1629, 1638, 1642, 1643, 1645, 1650, 1654, 1657, 1659, 1660, 1662, 1665, 1666, 1670, 1671, 1672, 1678, 1680, 1681, 1682, 1683, 1685, 1688, 1698, 1715, 1727, 1735, 1736, 1739, 1760, 1773, 1807, 1814, 1816, 1825, 1828, 1831, 1839, 1851, 1855, 1856, 1864, 1867.