Hurtigere adgang end browser!
63 relationer: Acetat, Actinid, Alfastråling, Arsen, Atomkerne, Atomnummer, Bakterier, Barium, Beskyttelse, Betastråling, Beton, Bly, Brint, Det Internationale Atomenergiagentur, DNA, Efterforskningsboring, Elektron, Elektronskal, Fosfor, Foton, Gammastråling, Glukose, Halveringstid, Isotop, Jern, Jord, Kemi, Kemisk reaktion, Kernekraft, Kobolt, Kolloid, Kosmisk stråling, Krom, Luft, Manchester, Mangan, Mælkesyre, Miljøkemi, Molekyle, Napoleon 1. af Frankrig, Neutron, Nuklearmedicin, Oxidationstrin, Periodiske system, Polonium, Positron, Proton, Pyruvat, Radioaktivitet, Radionuklid, ..., Ravsyre, Røntgenstråling, Selen, Sten, Steril, Stråling, Svovl, Tellur, Tjernobyl, Uran, Vand, Vitamin B12, Xylose. Expand indeks (13 mere) »
Acetat
Acetat er eddikesyrens korresponderende base ("syrerest").
Ny!!: Radiokemi og Acetat · Se mere »
Actinid
Actiniderne er en serie på 15 grundstoffer i det periodiske system.
Ny!!: Radiokemi og Actinid · Se mere »
Alfastråling
Illustration af et grundstofs atomkernes alfahenfald efter udsendelse af en Helium-4-atomkerne (Helium42+). Alfastråling er en form for partikelstråling, der er kraftig ioniserende og med svag gennemtrængningsevne.
Ny!!: Radiokemi og Alfastråling · Se mere »
Arsen
Arsen er et grundstof med atomnummer 33 i det periodiske system med symbolet As.
Ny!!: Radiokemi og Arsen · Se mere »
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Ny!!: Radiokemi og Atomkerne · Se mere »
Atomnummer
Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.
Ny!!: Radiokemi og Atomnummer · Se mere »
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Ny!!: Radiokemi og Bakterier · Se mere »
Barium
Barium (af græsk; "barys", der betyder "tung") er det 56.
Ny!!: Radiokemi og Barium · Se mere »
Beskyttelse
At beskytte noget eller nogen vil sige at man prøver at standse, bremse eller formindske en (indbildt eller reel) påvirkning på selvsamme.
Ny!!: Radiokemi og Beskyttelse · Se mere »
Betastråling
Betastråling er en radioaktiv stråling, der fremkommer ved betahenfald af atomkerner.
Ny!!: Radiokemi og Betastråling · Se mere »
Beton
Et nærbillede af hærdet, afslebet beton, viser tydeligt blandingens struktur Blokke af gasbeton til opbygning af væg. Beton er et byggemateriale, der består af cement (typisk Portlandcement), sand, sten og vand.
Ny!!: Radiokemi og Beton · Se mere »
Bly
Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.
Ny!!: Radiokemi og Bly · Se mere »
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Ny!!: Radiokemi og Brint · Se mere »
Det Internationale Atomenergiagentur
Det Internationale Atomenergiagentur (International Atomic Energy Agency, forkortes IAEA) er FN's organ for fredelig udnyttelse af kerneenergi.
Ny!!: Radiokemi og Det Internationale Atomenergiagentur · Se mere »
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
Ny!!: Radiokemi og DNA · Se mere »
Efterforskningsboring
Med 3-4 efterforskningsboringer vil det ofte være muligt at få klarhed over størrelsen og kvaliteten på en eventuel forekomst af naturgas og råolie i undergrunden.
Ny!!: Radiokemi og Efterforskningsboring · Se mere »
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Ny!!: Radiokemi og Elektron · Se mere »
Elektronskal
Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form. Eksempler på ''f''-orbitalers sandsynlighedsfordelinger. Trådterningen er der blot til at give fornemmelsen af en rumlig virkning. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter. Billede af hydrogens 4p0-orbital med diffuse grænser, fremstilles på baggrund af sandsynligheden for elektroen det pågældende sted. Det diffuse gør, at man ikke kan få fornemmelsen af, at det faktisk er 6 diffuse ''halvkuglelignende'' områder med højere sandsynlighed for "støde" på eller rettere vekselvirke med elektronen. I den klassiske model for atomer er en elektronskal et diffust område, hvor der er størst sandsynlighed for at vekselvirke med en elektron.
Ny!!: Radiokemi og Elektronskal · Se mere »
Fosfor
Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.
Ny!!: Radiokemi og Fosfor · Se mere »
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Ny!!: Radiokemi og Foton · Se mere »
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Ny!!: Radiokemi og Gammastråling · Se mere »
Glukose
''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).
Ny!!: Radiokemi og Glukose · Se mere »
Halveringstid
Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.
Ny!!: Radiokemi og Halveringstid · Se mere »
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Ny!!: Radiokemi og Isotop · Se mere »
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Ny!!: Radiokemi og Jern · Se mere »
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Ny!!: Radiokemi og Jord · Se mere »
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Ny!!: Radiokemi og Kemi · Se mere »
Kemisk reaktion
En kemisk reaktion er en proces hvor en eller flere kemiske forbindelser omdannes til en eller flere andre kemiske forbindelser.
Ny!!: Radiokemi og Kemisk reaktion · Se mere »
Kernekraft
Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR). Kernereaktoren, hvori fissionen foregår, ses i venstre side, og opvarmer vand til en overhedet tryksat temperatur (i primærkredsløbet). Via en varmeveksler (dampgenerator) opvarmes et efterfølgende vand-kredsløb (sekundær-kredsløbet) op og skaber overhedet damp, mens primær-kredsløbets vand vender tilbage ind i reaktoren i en primær løkke. Dampen sendes videre ind i en dampturbine, der genererer elektriciteten, og derfra videre i en termodynamisk kondensator, hvor den nu nedkølede damp kondenseres via ekstern kølevand og sendes tilbage til varmeveksleren (dampgeneratoren igen i en sekundær løkke. Det kolde vand til kondensatoren i højre side tages fra en flod eller havet, og sendes enten direkte tilbage igen eller køles via køletårne. Kernekraft (i daglig tale også kaldet atomkraft) betegner udnyttelsen af atomkernereaktioner til energiforsyning.
Ny!!: Radiokemi og Kernekraft · Se mere »
Kobolt
Kobolt er det 27.
Ny!!: Radiokemi og Kobolt · Se mere »
Kolloid
Mel opblandet i vand er et kolloid Kolloider er blandinger af stoffer, hvor små partikler er opslemmet i en anden fase.
Ny!!: Radiokemi og Kolloid · Se mere »
Kosmisk stråling
solar wind and carried back to the outer heliosphere. Lastly, they are somehow accelerated, e.g. by the solar wind termination shock, and drift into the inner heliosphere as cosmic rays..." solar kosmisk stråling.Blålig, cyan – GCR, galaktisk kosmisk stråling – fra mælkevejen.Lilla, magenta – ECR (inkl. UHECR og EECR) – intergalaktisk kosmisk stråling – fra andre galakser. polerne. Ved jordoverfladen er strålingsbelastningen betydeligt lavere (ikke illustreret). Kosmiske stråler er subatomare partikler eller atomer med oprindelse udenfor Jordens atmosfære, som har en kinetisk energi på mere end nogle få milliarder eV.
Ny!!: Radiokemi og Kosmisk stråling · Se mere »
Krom
Krom (i litteratur, herunder Kemisk Ordbog, også skrevet chrom) er det 24.
Ny!!: Radiokemi og Krom · Se mere »
Luft
200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.
Ny!!: Radiokemi og Luft · Se mere »
Manchester
Manchester er en storby og metropolitan borough i Greater Manchester, England, med en befolkning på 545.500 (2017).
Ny!!: Radiokemi og Manchester · Se mere »
Mangan
Mangan (af fransk: manganèse, "sort magnesia") er det 25.
Ny!!: Radiokemi og Mangan · Se mere »
Mælkesyre
Billede:D-Milchsäure.svg|D-Mælkesyre Billede:L-Milchsäure.svg|L-Mælkesyre Mælkesyre er en hydroxy-carboxylsyre med det kemiske navn 2-hydroxypropansyre.
Ny!!: Radiokemi og Mælkesyre · Se mere »
Miljøkemi
Svovlkredsløbet er efter eksempel på anvendelse af kemiens metoder i forståelsen af naturmiljøet Miljøkemi er den videnskabelige disciplin, hvor kemiens metoder og resultater anvendes på miljøet.
Ny!!: Radiokemi og Miljøkemi · Se mere »
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Ny!!: Radiokemi og Molekyle · Se mere »
Napoleon 1. af Frankrig
Napoléon Bonaparte (født 15. august 1769, død 5. maj 1821) var Frankrigs førstekonsul fra 1799 og var franskmændenes kejser under navnet Napoléon I fra den 18. maj 1804 – 11. april 1814 og igen 20. marts – 22. juni 1815.
Ny!!: Radiokemi og Napoleon 1. af Frankrig · Se mere »
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
Ny!!: Radiokemi og Neutron · Se mere »
Nuklearmedicin
Siemens Nuklearmedicin er anvendelsen af radioaktive stoffer i medicinsk sammenhæng.
Ny!!: Radiokemi og Nuklearmedicin · Se mere »
Oxidationstrin
Et oxidationstrin er en måde at holde regnskab med et grundstofs elektroner.
Ny!!: Radiokemi og Oxidationstrin · Se mere »
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Ny!!: Radiokemi og Periodiske system · Se mere »
Polonium
Polonium (opkaldt efter Marie Curies oprindelsesland Polen, fra det latinske navn for Polen "Polonia") er et grundstof med atomnummer 84 i det periodiske system, og har det kemiske symbol Po.
Ny!!: Radiokemi og Polonium · Se mere »
Positron
Positronen eller antielektronen er elektronens antipartikel.
Ny!!: Radiokemi og Positron · Se mere »
Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.
Ny!!: Radiokemi og Proton · Se mere »
Pyruvat
Strukturen af pyrodruesyre Pyrodruesyre (l. acidum pyruvicum), hvis anion kaldes pyruvat er en kemisk forbindelse der dannes i glykolysen ved nedbrydning af kulhydrater.
Ny!!: Radiokemi og Pyruvat · Se mere »
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset. Radioaktivitet er omdannelse af ustabile atomkerner under udsendelse af ioniserende stråling i form af partikler og/eller elektromagnetisk stråling.
Ny!!: Radiokemi og Radioaktivitet · Se mere »
Radionuklid
En radioaktiv nuklid eller radionuklid er en radioaktiv atomkerne.
Ny!!: Radiokemi og Radionuklid · Se mere »
Ravsyre
Ravsyre, ofte kaldet succinat (dens anion) er en organisk carboxylsyre, der har det systematiske navn 1,4-butandisyre.
Ny!!: Radiokemi og Ravsyre · Se mere »
Røntgenstråling
Røntgenbillede af hånden af den schweiziske anatom Albert von Kölliker (1817-1905), januar 1896.http://www.wuerzburgerleben.de/2013/11/08/8-november-1895-roentgen-entdeckt-unsichtbare-strahlen-in-wuerzburg/ ''Röntgen opdager usynlige stråler i Würzburg'' (tysk) Røntgenstråling er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pikometer til 10 nanometer (svarende til frekvenser mellem 30 petahertz og 60 exahertz).
Ny!!: Radiokemi og Røntgenstråling · Se mere »
Selen
Selen (forkortes Se) er et grundstof med atomnummer 34.
Ny!!: Radiokemi og Selen · Se mere »
Sten
Større sten anlagt som bølgebryder. Kirke fra det 13. århundrede bygget af groft tilhuggede sten. En sten er et større eller mindre, løst stykke fast geologisk materiale af bjergart - eller kunstigt fremstillet.
Ny!!: Radiokemi og Sten · Se mere »
Steril
Sterilt betegner, at noget er 100 % frit for mikroorganismer.
Ny!!: Radiokemi og Steril · Se mere »
Stråling
Stråling er en betegnelse for udsendelse af bølgepartikler eller stofpartikler.
Ny!!: Radiokemi og Stråling · Se mere »
Svovl
Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.
Ny!!: Radiokemi og Svovl · Se mere »
Tellur
Tellur, internationalt tellurium (af latin; tellus for "jord") er det 52.
Ny!!: Radiokemi og Tellur · Se mere »
Tjernobyl
Tjernobyl (Чорнобиль, Чернобыль, Chernobyl) er en næsten forladt spøgelsesby, der ligger ca 15 km syd for Tjernobyl-atomkraftværket, i det nordlige Ukraine tæt på grænsen til Hviderusland og byen Pripjat.
Ny!!: Radiokemi og Tjernobyl · Se mere »
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
Ny!!: Radiokemi og Uran · Se mere »
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Ny!!: Radiokemi og Vand · Se mere »
Vitamin B12
Den kemiske struktur af cobalamin B12-vitamin, kobalamin eller cobalamin er et vandopløseligt vitamin, der har en nøglefunktion i hjernen, nervesystemet og blod-dannelsen.
Ny!!: Radiokemi og Vitamin B12 · Se mere »
Xylose
Model af xylose-molekyle Xylose (fra græsk) eller træsukker, C5H10O5, er et carbonhydrat, der udvindes fra træ og strå.
Ny!!: Radiokemi og Xylose · Se mere »
