Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Radiokemi

Indeks Radiokemi

Radiokemi er kemien i radioaktivt materiale, hvor de radioaktive isotoper af grundstoffer bruges til at undersøge de egenskaber og kemiske reaktioner af ikke-radioaktive isotoper (oftest inden for radiokemi, vil mangel på radioaktivitet beskrives som inaktivt stof, da det er stabile isotoper).

Indholdsfortegnelse

  1. 63 relationer: Acetat, Actinid, Alfastråling, Arsen, Atomkerne, Atomnummer, Bakterier, Barium, Beskyttelse, Betastråling, Beton, Bly, Brint, Det Internationale Atomenergiagentur, DNA, Efterforskningsboring, Elektron, Elektronskal, Fosfor, Foton, Gammastråling, Glukose, Halveringstid, Isotop, Jern, Jord, Kemi, Kemisk reaktion, Kernekraft, Kobolt, Kolloid, Kosmisk stråling, Krom, Luft, Manchester, Mangan, Mælkesyre, Miljøkemi, Molekyle, Napoleon 1. af Frankrig, Neutron, Nuklearmedicin, Oxidationstrin, Periodiske system, Polonium, Positron, Proton, Pyruvat, Radioaktivitet, Radionuklid, ... Expand indeks (13 mere) »

  2. Radioaktivitet

Acetat

Acetat er eddikesyrens korresponderende base ("syrerest").

Se Radiokemi og Acetat

Actinid

Actiniderne er en serie på 15 grundstoffer i det periodiske system.

Se Radiokemi og Actinid

Alfastråling

Illustration af et grundstofs atomkernes alfahenfald efter udsendelse af en Helium-4-atomkerne (Helium42+). Alfastråling er en form for partikelstråling, der er kraftig ioniserende og med svag gennemtrængningsevne.

Se Radiokemi og Alfastråling

Arsen

Arsen er et grundstof med atomnummer 33 i det periodiske system med symbolet As.

Se Radiokemi og Arsen

Atomkerne

Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.

Se Radiokemi og Atomkerne

Atomnummer

Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.

Se Radiokemi og Atomnummer

Bakterier

Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.

Se Radiokemi og Bakterier

Barium

Barium (af græsk; "barys", der betyder "tung") er det 56.

Se Radiokemi og Barium

Beskyttelse

At beskytte noget eller nogen vil sige at man prøver at standse, bremse eller formindske en (indbildt eller reel) påvirkning på selvsamme.

Se Radiokemi og Beskyttelse

Betastråling

Betastråling er en radioaktiv stråling, der fremkommer ved betahenfald af atomkerner.

Se Radiokemi og Betastråling

Beton

Et nærbillede af hærdet, afslebet beton, viser tydeligt blandingens struktur Blokke af gasbeton til opbygning af væg. Beton er et byggemateriale, der består af cement (typisk Portlandcement), sand, sten og vand.

Se Radiokemi og Beton

Bly

Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.

Se Radiokemi og Bly

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Se Radiokemi og Brint

Det Internationale Atomenergiagentur

Det Internationale Atomenergiagentur (International Atomic Energy Agency, forkortes IAEA) er FN's organ for fredelig udnyttelse af kerneenergi.

Se Radiokemi og Det Internationale Atomenergiagentur

DNA

Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.

Se Radiokemi og DNA

Efterforskningsboring

Med 3-4 efterforskningsboringer vil det ofte være muligt at få klarhed over størrelsen og kvaliteten på en eventuel forekomst af naturgas og råolie i undergrunden.

Se Radiokemi og Efterforskningsboring

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Se Radiokemi og Elektron

Elektronskal

Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form.

Se Radiokemi og Elektronskal

Fosfor

Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.

Se Radiokemi og Fosfor

Foton

stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.

Se Radiokemi og Foton

Gammastråling

Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.

Se Radiokemi og Gammastråling

Glukose

''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).

Se Radiokemi og Glukose

Halveringstid

Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.

Se Radiokemi og Halveringstid

Isotop

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.

Se Radiokemi og Isotop

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Se Radiokemi og Jern

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Se Radiokemi og Jord

Kemi

Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.

Se Radiokemi og Kemi

Kemisk reaktion

En kemisk reaktion er en proces hvor en eller flere kemiske forbindelser omdannes til en eller flere andre kemiske forbindelser.

Se Radiokemi og Kemisk reaktion

Kernekraft

Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR).

Se Radiokemi og Kernekraft

Kobolt

Kobolt er det 27.

Se Radiokemi og Kobolt

Kolloid

Mel opblandet i vand er et kolloid Kolloider er blandinger af stoffer, hvor små partikler er opslemmet i en anden fase.

Se Radiokemi og Kolloid

Kosmisk stråling

solar wind and carried back to the outer heliosphere. Lastly, they are somehow accelerated, e.g. by the solar wind termination shock, and drift into the inner heliosphere as cosmic rays..." solar kosmisk stråling.Blålig, cyan – GCR, galaktisk kosmisk stråling – fra mælkevejen.Lilla, magenta – ECR (inkl.

Se Radiokemi og Kosmisk stråling

Krom

Krom (i litteratur, herunder Kemisk Ordbog, også skrevet chrom) er det 24.

Se Radiokemi og Krom

Luft

200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.

Se Radiokemi og Luft

Manchester

Manchester er en storby og metropolitan borough i Greater Manchester, England, med en befolkning på 545.500 (2017).

Se Radiokemi og Manchester

Mangan

Mangan (af fransk: manganèse, "sort magnesia") er det 25.

Se Radiokemi og Mangan

Mælkesyre

Billede:D-Milchsäure.svg|D-Mælkesyre Billede:L-Milchsäure.svg|L-Mælkesyre Mælkesyre er en hydroxy-carboxylsyre med det kemiske navn 2-hydroxypropansyre.

Se Radiokemi og Mælkesyre

Miljøkemi

Svovlkredsløbet er efter eksempel på anvendelse af kemiens metoder i forståelsen af naturmiljøet Miljøkemi er den videnskabelige disciplin, hvor kemiens metoder og resultater anvendes på miljøet.

Se Radiokemi og Miljøkemi

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.

Se Radiokemi og Molekyle

Napoleon 1. af Frankrig

Napoléon Bonaparte (født 15. august 1769, død 5. maj 1821) var Frankrigs førstekonsul fra 1799 og var franskmændenes kejser under navnet Napoléon I fra den 18. maj 1804 – 11. april 1814 og igen 20. marts – 22. juni 1815.

Se Radiokemi og Napoleon 1. af Frankrig

Neutron

Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.

Se Radiokemi og Neutron

Nuklearmedicin

Siemens Nuklearmedicin er anvendelsen af radioaktive stoffer i medicinsk sammenhæng.

Se Radiokemi og Nuklearmedicin

Oxidationstrin

Et oxidationstrin er en måde at holde regnskab med et grundstofs elektroner.

Se Radiokemi og Oxidationstrin

Periodiske system

Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.

Se Radiokemi og Periodiske system

Polonium

Polonium (opkaldt efter Marie Curies oprindelsesland Polen, fra det latinske navn for Polen "Polonia") er et grundstof med atomnummer 84 i det periodiske system, og har det kemiske symbol Po.

Se Radiokemi og Polonium

Positron

Positronen eller antielektronen er elektronens antipartikel.

Se Radiokemi og Positron

Proton

Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.

Se Radiokemi og Proton

Pyruvat

Strukturen af pyrodruesyre Pyrodruesyre (l. acidum pyruvicum), hvis anion kaldes pyruvat er en kemisk forbindelse der dannes i glykolysen ved nedbrydning af kulhydrater.

Se Radiokemi og Pyruvat

Radioaktivitet

Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.

Se Radiokemi og Radioaktivitet

Radionuklid

En radioaktiv nuklid eller radionuklid er en radioaktiv atomkerne.

Se Radiokemi og Radionuklid

Ravsyre

Ravsyre, ofte kaldet succinat (dens anion) er en organisk carboxylsyre, der har det systematiske navn 1,4-butandisyre.

Se Radiokemi og Ravsyre

Røntgenstråling

Røntgenbillede af hånden af den schweiziske anatom Albert von Kölliker (1817-1905), januar 1896.http://www.wuerzburgerleben.de/2013/11/08/8-november-1895-roentgen-entdeckt-unsichtbare-strahlen-in-wuerzburg/ ''Röntgen opdager usynlige stråler i Würzburg'' (tysk) Røntgenstråling er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pikometer til 10 nanometer (svarende til frekvenser mellem 30 petahertz og 60 exahertz).

Se Radiokemi og Røntgenstråling

Selen

Selen (forkortes Se) er et grundstof med atomnummer 34.

Se Radiokemi og Selen

Sten

Større sten anlagt som bølgebryder. Kirke fra det 13. århundrede bygget af groft tilhuggede sten. En sten er et større eller mindre, løst stykke fast geologisk materiale af bjergart - eller kunstigt fremstillet.

Se Radiokemi og Sten

Steril

Sterilt betegner, at noget er 100 % frit for mikroorganismer.

Se Radiokemi og Steril

Stråling

Stråling er en betegnelse for udsendelse af bølgepartikler eller stofpartikler.

Se Radiokemi og Stråling

Svovl

Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.

Se Radiokemi og Svovl

Tellur

Tellur, internationalt tellurium (af latin; tellus for "jord") er det 52.

Se Radiokemi og Tellur

Tjernobyl

Tjernobyl (Чорнобиль, Чернобыль, Chernobyl) er en næsten forladt spøgelsesby, der ligger ca 15 km syd for Tjernobyl-atomkraftværket, i det nordlige Ukraine tæt på grænsen til Hviderusland og byen Pripjat.

Se Radiokemi og Tjernobyl

Uran

Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.

Se Radiokemi og Uran

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Se Radiokemi og Vand

Vitamin B12

Den kemiske struktur af cobalamin B12-vitamin, kobalamin eller cobalamin er et vandopløseligt vitamin, der har en nøglefunktion i hjernen, nervesystemet og blod-dannelsen.

Se Radiokemi og Vitamin B12

Xylose

Model af xylose-molekyle Xylose (fra græsk) eller træsukker, C5H10O5, er et carbonhydrat, der udvindes fra træ og strå.

Se Radiokemi og Xylose

Se også

Radioaktivitet

, Ravsyre, Røntgenstråling, Selen, Sten, Steril, Stråling, Svovl, Tellur, Tjernobyl, Uran, Vand, Vitamin B12, Xylose.