Indholdsfortegnelse
68 relationer: Afføring, Aminosyre, Amylase, Blindtarmsbetændelse, Bugspytkirtel, Bugspytkirtelkræft, Colitis ulcerosa, Crohns sygdom, Diarré, Dysenteri, Emulgator, Endetarm, Endetarmsåbning, Enzym, Fæcestransplantation, Feber, Fedtsyre, Fordøjelse, Forstoppelse, Gas, Glycerid, Gulsot, Hæmoride, Hepatitis, Hoste, Kemisk energi, Kemisk stof, Kostfibre, Kræft, Krop, Kulhydrat, Kvalme, Leptospirose, Lever, Lipase, Luftrør, Lunge, Mad, Mave, Mavesår, Mavesyre, Mineral, Molekyle, Mund, Muskel, Næringsstof (fødemiddel), Opkast, PH, Protein, Ptyalin, ... Expand indeks (18 mere) »
- Metabolisme
- Organsystemer
Afføring
Afføring Afføring (lat: faeces eller fæces, også kendt som fækalier, lort (folkeligt, vulgært), bæ og puha (barnesprog) er betegnelsen dels for menneskers og dyrs udskillelse af faste affaldsstoffer og dels for disse stoffer. Når man "har afføring", udskiller man "afføring"; i sundhedsfaglig sammenhæng sondres mellem de to, da udskillelsen benævnes defækation, mens produktet er fæces.
Se Fordøjelsessystemet og Afføring
Aminosyre
Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.
Se Fordøjelsessystemet og Aminosyre
Amylase
Amylase er en enzymgruppe, der kan nedbryde stivelse, dvs.
Se Fordøjelsessystemet og Amylase
Blindtarmsbetændelse
Blindtarmsbetændelse (latin: Appendicitis acuta) er betændelse i Appendix vermiformis, blindtarmens ormeformede vedhæng.
Se Fordøjelsessystemet og Blindtarmsbetændelse
Bugspytkirtel
Placeringen af bugspytkirtlen Spiserør Mellemgulv Mave Lever Galdeblære Tolvfingertarm '''Bugspytskirtel''' Milt Bugspytkirtlen (på latin pancreas, afledt af græsk pan "alt" + kreas "kødet") er et organ med to funktioner.
Se Fordøjelsessystemet og Bugspytkirtel
Bugspytkirtelkræft
Bugspytkirtelkræft (eller pankreaskræft) opstår, når celler i bugspytkirtlen, en kirtel bag maven, begynder at mangedobles ude af kontrol og danne en masse.
Se Fordøjelsessystemet og Bugspytkirtelkræft
Colitis ulcerosa
Colitis ulcerosa er en autoimmun inflammatorisk tarmsygdom, som kun berører den nedre del af tyktarmen og endetarmen.
Se Fordøjelsessystemet og Colitis ulcerosa
Crohns sygdom
Crohns sygdom er en kronisk betændelsestilstand, som i perioder giver mavesmerter og diarré samt vægttab, afløst af perioder med få eller ingen symptomer.
Se Fordøjelsessystemet og Crohns sygdom
Diarré
Diarré (el. diarre) fra græsk διαρροή (diarroé.
Se Fordøjelsessystemet og Diarré
Dysenteri
Dysenteri er en sygdom der medfører alvorlig diarre, ofte med blod i fæces.
Se Fordøjelsessystemet og Dysenteri
Emulgator
Emulgatorer kaldes også for tensider.
Se Fordøjelsessystemet og Emulgator
Endetarm
thumb Endetarmen (lat.: intestinum rectumStieve, H. (1949). Nomina Anatomica. Zusammengestellt von der im Jahre 1923 gewählten Nomenklatur-Kommission, unter Berücksichtigung der Vorschläge der Mitglieder der Anatomischen Gesellschaft, der Anatomical Society of Great Britain and Ireland, sowie der American Association of Anatomists, überprüft und durch Beschluß der Anatomischen Gesellschaft auf der Tagung in Jena 1935 endgültig angenommen.
Se Fordøjelsessystemet og Endetarm
Endetarmsåbning
pung. Endetarmsåbningen (lat.: anus) er udmundingen på kroppens overflade mellem balderne, hvor den sidste del af fordøjelseskanalen kaldes analkanalen, eller canalis analis ender.
Se Fordøjelsessystemet og Endetarmsåbning
Enzym
date.
Se Fordøjelsessystemet og Enzym
Fæcestransplantation
Fæcestransplantation, afføringstransplantation eller FMT, fækal mikrobiota transplantation er betegnelser for behandling af sygdom med afføring fra andre mennesker.
Se Fordøjelsessystemet og Fæcestransplantation
Feber
Febertermometer Feber er et almindeligt forekommende symptom på en sygdomstilstand.
Se Fordøjelsessystemet og Feber
Fedtsyre
Spacefilling modeller af nogle fedtsyrer Sammenligning af ''trans'' isomeren (øverst) med ''cis''-isomeren af oliesyre Fedtsyrer er organiske syrer der består af lange, uforgrenede kæder af kulstofatomer med en carboxylsyregruppe (-COOH) i den ene ende.
Se Fordøjelsessystemet og Fedtsyre
Fordøjelse
Fordøjelsen er en metabolsk proces, hvor en biologisk enhed nedbryder en substans for mekanisk eller kemisk brug i kroppen.
Se Fordøjelsessystemet og Fordøjelse
Forstoppelse
Forstoppelse, obstipation eller konstipation (af latin: constipatio) er en tilstand i fordøjelsessystemet, der indebærer hård afføring, der er vanskelig at komme af med.
Se Fordøjelsessystemet og Forstoppelse
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Glycerid
Glycerin er et glycerid. Glycerid er et andet navn for fedtstof.
Se Fordøjelsessystemet og Glycerid
Gulsot
Gulsot (icterus) er en tilstand hvor kroppens hud og slimhinder bliver gullige på grund af at en stor mængde af galdefarvestoffet bilirubin (som er et restprodukt af nedbrudte røde blodlegemer) der ophobes i kroppen.
Se Fordøjelsessystemet og Gulsot
Hæmoride
Hæmorider (kan også staves haemorrhoide eller hæmorroide) er vaskulære strukturer i analkanalen, der hjælper til at kontrollere afføringen.
Se Fordøjelsessystemet og Hæmoride
Hepatitis
Hepatitis også kaldet leverbetændelse er en række sygdomme, der alle har betændelse i leveren som årsag.
Se Fordøjelsessystemet og Hepatitis
Hoste
En dreng hoster som følge af kighoste Hoste er en refleks, som kroppen bruger for at fjerne fremmede genstande fra luftvejene.
Se Fordøjelsessystemet og Hoste
Kemisk energi
Kemisk energi er den energi der frigives hvis et stof, f.eks.
Se Fordøjelsessystemet og Kemisk energi
Kemisk stof
Vand og vanddamp er to forskellige tilstandsformer af det samme kemiske stof. Is er den tredje mulige form. Et kemisk stof (kemikere foretrækker betegnelsen rent stof) er et materiale med en bestemt kemisk sammensætning, uanset om det er naturligt eller kunstigt fremstillet.
Se Fordøjelsessystemet og Kemisk stof
Kostfibre
Kostfibre er delvis ufordøjelige kulhydrater fra planter, som i modsætning til stivelse og sukker ikke nedbrydes af tyndtarmens enzymer.
Se Fordøjelsessystemet og Kostfibre
Kræft
Røngtenbillede af patient med en kræfttumor i lungen Kræft, cancer, (malign tumor eller malign neoplasi) er en gruppe af sygdomme, der involverer abnorm cellevækst, som potentielt kan gennemtrænge eller sprede sig til andre dele af kroppen.
Se Fordøjelsessystemet og Kræft
Krop
Den mandlige menneskekrop. Krop af død hare i et maleri fra 1800-tallet. Kroppen er en fællesbetegnelse for alle de fysiske dele, som tilhører et dyr eller et menneske.
Se Fordøjelsessystemet og Krop
Kulhydrat
Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.
Se Fordøjelsessystemet og Kulhydrat
Kvalme
Kvalme er fornemmelsen af ubehag i maven ledsaget af følelsen af snarligt opkast.
Se Fordøjelsessystemet og Kvalme
Leptospirose
Leptospirose skyldes infektion med spirokæter af familien Leptospira.
Se Fordøjelsessystemet og Leptospirose
Lever
Leveren er et livsnødvendigt organ, der blandt andet behandler kroppens affaldsstoffer.
Se Fordøjelsessystemet og Lever
Lipase
Strukturen af lipasen Fosfolipase A2 Figuren viser hvor fosfolipaserne spalter fosfolipider Lipase er betegnelsen for vandopløselige enzymer, der nedbryder lipid.
Se Fordøjelsessystemet og Lipase
Luftrør
Luftrøret er en mukøs membrankanal der løber i forlængelse af strubehovedet efter dens udgang ved underkanten af ringbrusken, hvor den fungerer som luftvej ned til lungerne.
Se Fordøjelsessystemet og Luftrør
Lunge
CT scanning af lungerne hos et menneske. Lunger er de organer, hvor vejrtrækningen (åndedrættet, respirationen) foregår, det vil sige udvekslingen af oxygen (ilt) fra luften og kuldioxid fra blodet.
Se Fordøjelsessystemet og Lunge
Mad
Spiselige frugter og grøntsager. Mad er en essentiel energikilde for mennesker, som foder er for dyr.
Mave
Mavesækken, på medicinsk fagsprog benævnt ventriculus/ventriklen (latin) eller gaster (græsk) og i daglig tale maven, er en del af fordøjelsessystemet. Mavesækken indeholder saltsyre og enzymet pepsin, der nedbryder proteinerne. Saltsyren gør, at bakterier i føden dræbes.
Se Fordøjelsessystemet og Mave
Mavesår
Mavesår er en fællesbetegnelse for et sår i mavesækken (latin: ulcus ventriculi) eller et sår i tolvfingertarmen (latin: ulcus duodeni).
Se Fordøjelsessystemet og Mavesår
Mavesyre
Mavesyre er en kropsvæske, der dannes af celler i mavesækkens væg.
Se Fordøjelsessystemet og Mavesyre
Mineral
Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.
Se Fordøjelsessystemet og Mineral
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Se Fordøjelsessystemet og Molekyle
Mund
Hoved og halsen illustreret. I menneskelig anatomi er munden den første del af fordøjelsessystemet, som indtager mad og producerer spyt.
Se Fordøjelsessystemet og Mund
Muskel
En oversigt over skeletmuskulaturen. Muskler (fra latin musculus, diminutiv af mus "mus") er kroppens kontraktive væv og kommer fra embryonale kønscellers mesoderm.
Se Fordøjelsessystemet og Muskel
Næringsstof (fødemiddel)
En morgenmåltid indeholdende forskellige næringsstoffer Et næringsstof er et hvilket som helst stof, som ved indtagelse bidrager til en organismes metabolisme, funktion eller vækst.
Se Fordøjelsessystemet og Næringsstof (fødemiddel)
Opkast
En kat kaster op Opkast (eller emese) er den kraftfulde udstødning af maveindholdet gennem munden.
Se Fordøjelsessystemet og Opkast
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad.
Protein
Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.
Se Fordøjelsessystemet og Protein
Ptyalin
Ptyalin Ptyalin er et enzym af typen α-amylase, som findes i spyt.
Se Fordøjelsessystemet og Ptyalin
Refluks
Gastroøsofageal reflukssygdom (''Refluxus gastro-oesophagealis'', halsbrand) er en lidelse, der skyldes tilbageløb (kaldet refluks) af mavesyre fra mavesækken til spiserøret.
Se Fordøjelsessystemet og Refluks
Roskildesyge
Roskildesyge er det danske navn for den smitsomme maveinfektion Norwalk disease eller "winter vomiting disease", forårsaget af norovirus.
Se Fordøjelsessystemet og Roskildesyge
Salmonella
Salmonella er en slægt af stav-formede, Gram-negative tarmbakterier, fakultativt anaerobe.
Se Fordøjelsessystemet og Salmonella
Saltsyre
Hydrogenchlorid er en meget letopløselig gas, hvis vandige opløsninger kaldes saltsyre.
Se Fordøjelsessystemet og Saltsyre
Spiserør
Spiserøret (øsofagus) er et organ der transporterer mad fra svælget til maven og består hovedsagelig af glat muskelvæv og slimhinde.
Se Fordøjelsessystemet og Spiserør
Strubelåg
Strubelåget (latin epiglottis) er en anatomisk struktur placeret i den nederste del af svælget, hypopharynx, der forhindrer at væske og fødevarer kommer i luftrøret.
Se Fordøjelsessystemet og Strubelåg
Sukker
Sukker. Sukkerkrystaller. Sukker er fællesbetegnelsen på en gruppe simple kulhydrater, der anvendes i daglig madlavning.
Se Fordøjelsessystemet og Sukker
Syre
Syrer kan opdeles i tre kategorier.
Se Fordøjelsessystemet og Syre
Toilet
Vandskyllende toilet med cisterne bag toiletskålen. Toilettet (også kaldet wc – akronym for Water Closet – heraf det fordanskede vandkloset) er en del af et affaldssystem, der primært bruges til at bortskaffe kropsligt affald fra mennesker: Afføring, urin, opkast.
Se Fordøjelsessystemet og Toilet
Tolvfingertarm
Tolvfingertarmen (latin: duodenum Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme) er den tarm, føden går til fra mavesækken.
Se Fordøjelsessystemet og Tolvfingertarm
Trypsin
Trypsin-1 tetramer, Human. Trypsin er et enzym der spalter proteiner ved basisk pH.
Se Fordøjelsessystemet og Trypsin
Tyktarm
Oversigt over tyktarmen: 1) opadstigende colon med blindtarmen nederst, 2) transverselle colon, 3), nedadstigende colon, 4) S-formede colon, 5) endetarm og analkanal Tyktarmen (latin: intestinum crassum Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme) er den sidste del af tarmsystem.
Se Fordøjelsessystemet og Tyktarm
Tyktarmskræft
Kolorektal cancer eller tyktarmskræft er en samlet betegnelse, der dækker over kræftsygdomme opstået i tyktarmen (colon), blindtarmen (appendix vermiformis) og endetarmen (rectum).
Se Fordøjelsessystemet og Tyktarmskræft
Tyndtarm
jejunum) og lilla (ileum). I biologien er tyndtarmen (latin: intestinum tenue Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme) den del af fordøjelsessystemet, der ligger mellem maven og tyktarmen (Colon).
Se Fordøjelsessystemet og Tyndtarm
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Se Fordøjelsessystemet og Vand
Ventrikelcancer
Ventrikelcancer (latin: cancer ventriculi) er kræft i mavesækken.
Se Fordøjelsessystemet og Ventrikelcancer
Vitamin
Piller med vitamintilskud Et vitamin er en organisk forbindelse og et livsnødvendigt næringsstof for en organisme.
Se Fordøjelsessystemet og Vitamin
WHO
WHO's flag Verdenssundhedsorganisationen, WHO (World Health Organization) er et FN-organ til varetagelse af international sundhed oprettet 7. april 1948.
Se også
Metabolisme
- Aerob respiration
- Alkoholpromille
- Anabolisme
- Assimilation (biologi)
- Biosyntese
- Calvin-cyklus
- Deaminering
- Enzym
- Enzyminhibitor
- Fedtsyremetabolisme
- Fermentering
- Fordøjelse
- Fordøjelsessystemet
- Fotosyntese
- Glukoneogenese
- Katabolisme
- Kemosyntese
- Kvælstoffiksering
- Kvælstofkredsløb
- Metabolit
- Peroxisom
- Proteinbiosyntese
- Pyruvat
- Ribozym
- Stofskifte
- Stofskiftevej
- Udgangsstof
- Uridintrifosfat
Organsystemer
- Fordøjelsessystemet
- Organ
Også kendt som Fordøje, Fordøjelsessystem, Mave-tarm-kanalen.