Indholdsfortegnelse
63 relationer: Almindelig hæg, Almindelig mjødurt, Almindelig røn, Anatolien, Angelik (art), Art, Østasien, Base (kemi), Biotop, Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blåbær, Blomst, Blomstring (botanik), Botaniske fagudtryk, Brombær, Carl von Linné, Centralasien, Danmark, Dækfrøede planter, Dunet egebregne, Engnellikerod, Europa, Finland, Finsk rose, Firblad (art), Fjerbregne, Frugt, Frugtgrød, Gel, Grå-el, Hindbær, Island, Jord, Jordstængel, Juli, Juni, Kærhøgeskæg, Korbær, Krat, Kronblad, Kujalleq Kommune, Liljekonval, Majblomst (art), Marts, Mosebunke, Næringsstof (plantenæring), Nordamerika, PH, ... Expand indeks (13 mere) »
- Brombær
- Grønlands flora
- Mad fra Rusland
Almindelig hæg
Almindelig hæg (Prunus padus) eller majtræ er en stor busk eller et lille træ med en opret, oval krone.
Almindelig mjødurt
Almindelig mjødurt (Filipendula ulmaria) er en 50-100 cm høj urt i Rosenfamilien, der vokser almindeligt i enge og moser i Danmark.
Se Fruebær og Almindelig mjødurt
Almindelig røn
Almindelig røn (Sorbus aucuparia) er et op til 15 meter højt træ, der er almindelig i Danmark i hegn og lysåbne skove.
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).
Angelik (art)
Angelik (Angelica sylvestris) eller skovangelik er en 80-200 cm høj plante, der vokser i fugtige skove, på enge og i moser.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Østasien
Østasien som her defineret er vist i mørkegrønt. En bredere definition, der medtager Nordøstasien er vist med lysegrønt. Østasien er det geografiske område, der klimatisk er bestemt af den ikke-tropiske monsunregn.
Base (kemi)
Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Fruebær og Blad (plantedel)
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Blåbær
Friskplukkede blåbær Blåbær er blå eller næsten sorte og dækket af et vokslag, der giver skindet en lettere dugget overflade.
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Fruebær og Blomstring (botanik)
Botaniske fagudtryk
Botaniske fagudtryk er en samling betegnelser, som bruges ved beskrivelsen af planter.
Se Fruebær og Botaniske fagudtryk
Brombær
Brombær (Rubus) er en planteslægt.
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Centralasien
Centralasien er et område i Asien.
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Fruebær og Dækfrøede planter
Dunet egebregne
Dunet Egebregne (Phegopteris connectilis), eller dunbregne, er en bregne med 10-40 cm lange, langstilkede, tæt dunhårede blade.
Engnellikerod
Engnellikerod (Geum rivale), ofte skrevet eng-nellikerod, er en 20-40 cm høj, flerårig urt med kortstilkede blade.
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Finland
Finland (svensk Finland, finsk: Suomi), officielt Republikken Finland (svensk: Republiken Finland, finsk: Suomen tasavalta), er et land i Nordeuropa.
Finsk rose
Finsk rose (Rosa acicularis) er en løvfældende busk med en opret til overhængende og rankende vækstform.
Firblad (art)
Blomst Frugt Firblad (Paris quadrifolia) er en 15-30 cm høj urt, der vokser på fugtig muldbund i løvskove.
Fjerbregne
Fjerbregne (Athyrium filix-femina) er en 30-100 cm høj bregne, der er ret almindelig i Danmark, hvor den vokser på fugtig og våd muldbund, bl.a. sø- og åbredder, skovmoser, grøfter o.a.
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Frugtgrød
Rødgrød med mælk, her i en noget fastere konsistens end sædvanligt Frugtgrød er kogt, sødet og jævnet frugt og frugtsaft, eksempelvis.
Gel
Gel er et geléagtigt stof, der bruges ved mange laboratorieundersøgelser.
Grå-el
Gråel (Alnus incana), ofte skrevet grå-el, er et op til 20 m højt træ, der vokser på fugtig bund i skove og moser.
Hindbær
Hindbær (Rubus idaeus), undertiden kaldet almindelig hindbær, er en halvbusk med oprette 100-150 cm høje skud, der vokser i lyse skove og skovrydninger.
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Jordstængel
Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.
Juli
Juli er årets syvende måned.
Juni
Juni er årets sjette måned.
Kærhøgeskæg
Kærhøgeskæg (Crepis paludosa), ofte skrevet kær-høgeskæg, er en flerårig plante i kurvblomst-familien.
Korbær
Korbær (Rubus caesius) er en halvbusk, der i Danmark f.eks.
Krat
Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Kujalleq Kommune
Kommunens våben Kujalleq Kommune med hovedby Kommune Kujalleq "den sydlige kommune" er en nydannet kommune fra 1. januar 2009.
Se Fruebær og Kujalleq Kommune
Liljekonval
Liljekonval (Convallaria majalis) er en 15-25 cm høj urt, der vokser i skove og krat.
Majblomst (art)
Majblomst (Maianthemum bifolium), også kaldet lidenkonval, er en 10-15 cm høj, spinkel urt, som kun bærer en enkelt stængel og en lille klase af hvide blomster.
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Mosebunke
Mosebunke (Deschampsia cespitosa), ofte skrevet mose-bunke, er et 50-150 cm høj græs, der vokser på enge, ved grøfter og i fugtig skov.
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Se Fruebær og Næringsstof (plantenæring)
Nordamerika
Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Rosen-familien
Rosenfamilien (Rosaceae) er en stor plantefamilie, som er udbredt i arktiske og tempererede egne over hele verden med ca.
Rosen-ordenen
Rosen-ordenen (Rosales) er en stor orden med mange familier.
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Skovstorkenæb
Skovstorkenæb (Geranium sylvaticum), ofte skrevet skov-storkenæb, er en 30-50 cm høj urt, der vokser i skov og krat.
Skovsyre
Skovsyre (Oxalis acetosella) er en 5-10 cm høj urt, der vokser på mager bund i skove og krat.
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Torn
Grentorn på Hanespore-Hvidtjørn (''Crataegus crus-galli''). En torn er en hård spids, som sidder på stammen, grenene eller bladene af nogle stængelplanter.
Udløber
En udløber (lat. stolon) er et botanisk-morfologisk fagord for et langt sideskud i eller lige under jordoverfladen.
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Vedplanter
En vedplante er en plante, som vokser i tykkelsen ved at den har et vækstlag, inderbarken eller kambiet, som danner ved indad og bark udad.
Se også
Brombær
- Almindelig brombær
- Brombær
- Brombær (frugt)
- Fruebær
- Guldbær
- Hindbær
- Hindbær (bær)
- Jordbærhindbær
- Korbær
- Laksebær
- Multebær
- Rosenbrombær
Grønlands flora
- Almindelig månerude
- Almindelig rosenrod
- Arktisk fjeldpryd
- Blåbær (plante)
- Dunbirk
- Ene (plante)
- Engkarse
- Enkelt månerude
- Fruebær
- Grå star
- Grønlandsk fjeldsimmer
- Grønlandsk kokleare
- Grønlandsk post
- Grenet star
- Hestetunge (art)
- Kærtrehage
- Køllestar
- Kirtelbirk
- Kvan
- Labradorrøn
- Mose-post
- Mosebølle (plante)
- Revling (art)
- Skotsk Lostilk
- Sortgrøn brasenføde
- Stilkmånerude
- Strandfladbælg
- Sumpsnerre
- Topspirende slangeurt
- Trenervet snerre
Mad fra Rusland
- Almindelig syre
- Aspic
- Börek
- Bagt kartoffel
- Blodpølse
- Boghvedegrød
- Det russiske køkken
- Frikadelle
- Fruebær
- Karusse
- Kaviar
- Kumys
- Marineret sild
- Pelmeni
- Sejrogn
- Smetana (mejeriprodukt)
- Stroganina
- Tahin
Også kendt som Rubus saxatilis.