Indholdsfortegnelse
27 relationer: Adenosintrifosfat, Alger, Almindelig bøg, Blad (plantedel), Chloroplast DNA, Cyanobakterier, Dinoflagellater, DNA, Elektromagnetisk stråling, Endosymbiontteorien, Fotosyntese, Gen, Global opvarmning, Glukose, Grønalger, Ilt, Karotin, Klorofyl, Kuldioxid, Matrjosjka, Organel, Organisme, Pigment, Planter, Plastid, Symbiose, Vand.
- Fotosyntese
Adenosintrifosfat
Den kemiske struktur af adenosintrifosfat Adenosintrifosfat (ATP) er en organisk kemisk forbindelse, der fungerer som biologisk energi- og effektormolekyle og indgår i mange vigtige cellulære processer.
Se Grønkorn og Adenosintrifosfat
Alger
Eksempler på encellede kiselalger Nærbillede af en marin rødalge (''Laurencia''); "grenene" er flercellede og kun omkring 1 mm tykke. Meget mindre alger ses fasthæftet på "grenen" til højre. Algeopblomstring. Alger i form af tang har flere anvendelsesmuligheder.
Almindelig bøg
Almindelig bøg (Fagus sylvatica) eller blot bøg er et op til 40 meter højt, løvfældende træ med en tæt, bredt hvælvet krone.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Grønkorn og Blad (plantedel)
Chloroplast DNA
Interaktivt på den engelske udgave Chloroplaster har deres eget arvemateriale, chloroplast DNA', 'ctDNA eller cpDNA.
Se Grønkorn og Chloroplast DNA
Cyanobakterier
Cyanobacterium Stromatoliter Fytoplanktonopblomstringer i Østersøen (3. juli 2001) Cyanobakterie, cyanobacteria, cyanophyta (Græsk: cyanos.
Dinoflagellater
Dinoflagellater, også kaldt furealger eller panserflagellater, udgør et stort alge-underrige omfattende ca.
Se Grønkorn og Dinoflagellater
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
Elektromagnetisk stråling
Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.
Se Grønkorn og Elektromagnetisk stråling
Endosymbiontteorien
Skematisk skitse af hvordan eukaryote celler opstod ifølge endosymbiontteorien. Endosymbiontteorien er en teori om, at grønkorn og mitokondrier, i den eukaryote celle, oprindeligt var symbiotiske prokaryoter.
Se Grønkorn og Endosymbiontteorien
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Gen
Et '''gen''' er et stykke af et kromosoms DNA-molekyle. Et gen er en biologisk enhed for information kodet i DNA om dannelse af et biologisk molekyle.
Global opvarmning
Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.
Se Grønkorn og Global opvarmning
Glukose
''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).
Grønalger
Grønalger (Chlorophyta) er en gruppe af alger, som de højere planter nedstammer fra.
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Karotin
Karotin eller karoten er kemiske forbindelse af typen tetraterpener der har bruttoformlen C40H56.
Klorofyl
Molekylestruktur i 3D af klorofyl A Klorofyl er et stof, som absorberer blåt og rødt lys, hvilket derved giver planterne deres grønne farve.
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Matrjosjka
Matrjosjka Den allerførste matrjosjkadukke fra 1890 Matrjosjka (матрёшка;; også kaldet babusjka eller russisk dukke) er en delbar russisk trædukke fyldt med op til i alt seks mindre delbare dukker indeni, samt den mindste dukke som ikke er delbar.
Organel
Et organel (betyder lille organ) er en struktur, som ligger indlejret i cytoplasmaet i cellens indre.
Organisme
''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.
Pigment
Pigment til salg i en bod i Goa i Indien. Pigment (lat. pigmentum, "farve") er stoffer, der ændrer farven af det lys, der reflekteres fra det, som følge af selektiv farveabsorption.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Plastid
Planteceller med synlige Grønkorn (farvekorn). Plastider. Et Plastid er et cellulært organel hos fotosyntetiserende eukaryoter, som f.eks.
Symbiose
Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Se også
Fotosyntese
- 1,3-bisfosfoglycerat
- ATP-syntase
- Bakterierhodopsin
- Blad (plantedel)
- CAM-plante
- Calvin-cyklus
- Chloroplast DNA
- Cyanobakterier
- Den lyskrævende fase
- Dihydroxyacetonefosfat
- Fotoautotrofi
- Fotosyntese
- Fykobilisom
- Glyceraldehyd-3-fosfat
- Grønkorn
- Kulstofkredsløb
- Kulstoflager
- Nikotinamidadenindinukleotid
- Plastid
- RuBisCO
- Spalteåbning
- Thylakoid
Også kendt som Chloroplast, Chloroplastre, Grøntkorn, Kloroplast, Kloroplaster, Kloroplastre.