Indholdsfortegnelse
15 relationer: Alger, Celle (biologi), Cyanobakterier, Eukaryoter, Fotosyntese, Grønkorn, Kiselalger, Klorofyl, Kridt, Moler, Organel, Planter, Prokaryoter, Protister, Silicium.
- Fotosyntese
- Plantefysiologi
Alger
Eksempler på encellede kiselalger Nærbillede af en marin rødalge (''Laurencia''); "grenene" er flercellede og kun omkring 1 mm tykke. Meget mindre alger ses fasthæftet på "grenen" til højre. Algeopblomstring. Alger i form af tang har flere anvendelsesmuligheder.
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Cyanobakterier
Cyanobacterium Stromatoliter Fytoplanktonopblomstringer i Østersøen (3. juli 2001) Cyanobakterie, cyanobacteria, cyanophyta (Græsk: cyanos.
Eukaryoter
Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore.
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Grønkorn
Planteceller med synlige kloroplaster. Diagram over fotosyntesemembranen, hvor den lysafhængige del af fotosyntesen foregår. Grønkorn eller kloroplaster (en af flere slags plastider) er de organeller, hvori planters fotosyntese foregår.
Kiselalger
Underrækken Diatomeae kiselalger – tidligere rækken Bacillariophyta – også kaldet diatoméer, hører til planteplanktonet og er levende organismer.
Klorofyl
Molekylestruktur i 3D af klorofyl A Klorofyl er et stof, som absorberer blåt og rødt lys, hvilket derved giver planterne deres grønne farve.
Kridt
Kridt er en form for kalksten, som hovedsagelig er dannet ved hærdning af slam bestående af kokkolitter (mikroskopiske kalkplader fra kalkflagellater; planktoniske alger) og i mindre grad foraminiferer (encellede dyr i kalkhuse).
Moler
Fredet knold af moler i nedlagt grav på Fur, med glacialt deformerede mørke askelag; nederst med frostsprængt og nedvasket materiale, som viser molerets jordagtige struktur. Moler (udtales) er en form for diatomit, som i den geologiske epoke Eocæn blev aflejret i op til 60 m tykkelse i et afgrænset område i den vestlige del af Limfjorden og under dele af Nordsøen.
Organel
Et organel (betyder lille organ) er en struktur, som ligger indlejret i cytoplasmaet i cellens indre.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Prokaryoter
En typisk prokaryotcelle Prokaryot betyder egentlig 'før kerne'.
Protister
Protisterne (latin: protista) er alle organismer med en cellekerne (Eukaryota) undtagen: Opisthokonta (dyr, Microsporidia, svampe...), Bikonta (Alveolates, Stramenopiles, Rhodophyta, Grønne planter).
Silicium
Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.
Se også
Fotosyntese
- 1,3-bisfosfoglycerat
- ATP-syntase
- Bakterierhodopsin
- Blad (plantedel)
- CAM-plante
- Calvin-cyklus
- Chloroplast DNA
- Cyanobakterier
- Den lyskrævende fase
- Dihydroxyacetonefosfat
- Fotoautotrofi
- Fotosyntese
- Fykobilisom
- Glyceraldehyd-3-fosfat
- Grønkorn
- Kulstofkredsløb
- Kulstoflager
- Nikotinamidadenindinukleotid
- Plastid
- RuBisCO
- Spalteåbning
- Thylakoid
Plantefysiologi
- Aerob respiration
- Afkastning
- Apikal dominans
- Auxin
- Bark (plantedel)
- Blad (plantedel)
- Blomstring (botanik)
- Cellevæg
- Fotosyntese
- Glucosinolat
- Guttation
- Håris
- Høstfarve
- Hydroide
- Hygroskopi
- Inderbark
- Knop (plantedel)
- Kvælstoffiksering
- Marv (plantedel)
- Nektar (planter)
- Nodfaktor
- Phloem
- Plantefysiologi
- Plastid
- Rhizom
- Sekundær vækst
- Spalteåbning
- Spiring (plante)
- Trakeider
- Transpiration (botanik)
- Vegetativ vækst
- Xenie
- Xylem