Indholdsfortegnelse
50 relationer: Adenosindifosfat, Adenosintrifosfat, Aktivt sæde, Alger, Almindelig gåsemad, Aminosyre, ATP-syntase, Base (kemi), Bønne, Biologi, Biosfære, Blad (plantedel), C4-plante, Calvin-cyklus, CAM-plante, Carboxylsyre, Cyanobakterier, Diffusion, Dimer, Dinoflagellater, Energi, Enzym, Eukaryoter, Evolution (biologi), Fototropisme, Genetisk modificeret organisme, Genteknologi, Glukose, Glycin, Ilt, Katalysator (kemi), Kuldioxid, Kulstofkredsløb, Magnesium, Mitokondrie, Oxid, Peroxisom, PH, Protease, Protein Data Bank, Redoxreaktion, RuBisCO, Spalteåbning, Stroma (plastiddel), Substrat (enzym), Sukrose, Thylakoid, Tobak, Vand, Voks.
- Fotosyntese
Adenosindifosfat
Den kemiske struktur af adenosindifosfat Adenosindifosfat (ADP) er et nukleotid der består af purin-basen adenin forbundet til ribose via en N-glykosidbinding, samt to fosfatenheder bundet til riboseenhedens 5'-position via fosfatesterbindinger.
Se RuBisCO og Adenosindifosfat
Adenosintrifosfat
Den kemiske struktur af adenosintrifosfat Adenosintrifosfat (ATP) er en organisk kemisk forbindelse, der fungerer som biologisk energi- og effektormolekyle og indgår i mange vigtige cellulære processer.
Se RuBisCO og Adenosintrifosfat
Aktivt sæde
Et enzyms aktive sæde (også kaldet aktive site) indeholder det katalytiske sæde samt bindingssædet.
Alger
Eksempler på encellede kiselalger Nærbillede af en marin rødalge (''Laurencia''); "grenene" er flercellede og kun omkring 1 mm tykke. Meget mindre alger ses fasthæftet på "grenen" til højre. Algeopblomstring. Alger i form af tang har flere anvendelsesmuligheder.
Almindelig gåsemad
Almindelig gåsemad (Arabidopsis thaliana) er en 5-30 cm høj urt, der vokser på mager og tør bund nær bebyggelse.
Se RuBisCO og Almindelig gåsemad
Aminosyre
Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.
ATP-syntase
ATP-syntase er den almindelige betegnelse for et enzym, der kan danne ATP ud fra ADP og uorganisk fosfat under forbrug af én eller anden form for energi.
Base (kemi)
Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.
Bønne
Bønne (Phaseolus vulgaris) er en enårig urt af ærteblomstfamilien, der dyrkes for sine spiselige frø, bønnerne, som spises enten i tørret (eller moden) tilstand eller med bælgen som umodne, grønne bønner.
Biologi
Biologi er studiet af liv (organismer).
Biosfære
Spreewald er én af de første biosfærefredninger. Her ses en af de mange kanaler i skovområdet. Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se RuBisCO og Blad (plantedel)
C4-plante
Majs er en typisk C4-plante. C4(Hatch-Slack)-metode: NADP-ME C4-planter er planter, hvor det første produkt af fotosyntesen er en organisk syre, oxaleddikesyre, der indeholder 4 kulstofatomer.
Calvin-cyklus
Calvin-Bensons cyklus. Calvin-cyklussen (af og til også benævnt Calvin-Bensons cyklus eller Calvins cyklus) er en proces bestående af en række kemiske reaktioner, der foregår i grønkornene hos de organismer, som har fotosyntese.
CAM-plante
Paradistræ (''Crassula ovata'') er en typisk CAM-plante. CAM er en forkortelse for det engelske Crassulacean Acid Metabolism (.
Carboxylsyre
Generel strukturformel for carboxylsyre Carboxylsyrer er sure organiske forbindelser med én eller flere carboxylsyre-grupper (normalt skrevet -COOH), som indgår i fedtsyre.
Cyanobakterier
Cyanobacterium Stromatoliter Fytoplanktonopblomstringer i Østersøen (3. juli 2001) Cyanobakterie, cyanobacteria, cyanophyta (Græsk: cyanos.
Diffusion
Diffusion er spredning af molekyler fra høj til lav koncentration.
Dimer
Dimer er en kemisk forbindelse, hvor identiske molekyler er bundet sammen i par som for eksempel to monomerer, der er bundet sammen.
Dinoflagellater
Dinoflagellater, også kaldt furealger eller panserflagellater, udgør et stort alge-underrige omfattende ca.
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Enzym
date.
Eukaryoter
Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore.
Evolution (biologi)
En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.
Se RuBisCO og Evolution (biologi)
Fototropisme
En plante i vinduet vokser mod lyset Fototropisme er et begreb, der bruges om en plantes respons på lys.
Genetisk modificeret organisme
Vitaminberiget "Golden rice" sammenlignet med alm. hvid ris En genetisk modificeret organisme (forkortes ofte GMO) er en organisme der ved genteknologi har fået generne modificeret, f.eks.
Se RuBisCO og Genetisk modificeret organisme
Genteknologi
Genteknologi er en samlet betegnelse for de molekylære teknikker, der anvendes for at ændre en organismes arveanlæg.
Glukose
''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).
Glycin
Glycin (også Gly eller G) er en α-aminosyre, der findes i næsten alle proteiner.
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Katalysator (kemi)
Et eksempel på effekten af en katalysator. Til venstre en sukkerknald, der ikke kan brænde, men i stedet karamelliseres ved varmepåvirkning. Til højre er tilsat aske, hvorved sukkeret antændes og brænder. En katalysator er en substans, der øger hastigheden af en kemisk reaktion uden selv at blive omdannet eller forbrugt ved reaktionen.
Se RuBisCO og Katalysator (kemi)
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Kulstofkredsløb
kalksten og (kerogen). Kalksten skal varmes meget op for at frigive kulstof (endoterm proces). Kulstofkredsløbet eller carbon-kredsløbet er det kemiske/biokemiske kredsløb, gennem hvilket kulstof bliver udvekslet.
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Mitokondrie
mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9.
Oxid
Et oxid i form af kemisk forbindelse mellem jern og oxygen kaldes i daglig tale rust Et oxid er i uorganisk kemi en ladningsneutral, kovalent forbindelse mellem oxygen og et andet grundstof.
Peroxisom
300x300pxEt peroxisom (IPA) er en membranindkapslet organelle (tidligere kendt som et ”microbody”), der findes i cytoplasmaen for næsten alle eukaryote celler.
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad.
Protease
Proteaser (også kaldet peptidaser og proteolytiske enzymer) er enzymer som nedbryder proteiner ved at spalte proteinernes peptidbindinger.
Protein Data Bank
PDB Europes logo Protein Data Bank er en database for 3D-strukturer af proteiner og nukleinsyrer.
Se RuBisCO og Protein Data Bank
Redoxreaktion
Redoxreaktioner er alle kemiske reaktioner hvor atomer får deres oxidationstrin ændret.
RuBisCO
'''Figur 1'''. Rumlig illustration af RuBisCO, som viser placeringen af de lange kæder (hvide/grå) og de korte (blå og orange). Ribulose-1,5-bisphosphate carboxylase/oxygenase, bedre kendt under navnet RuBisCO, er et enzym, der bruges i Calvins cyklus som katalysator for det første, større skridt i kulstofbindingen, en proces, hvor atomer fra atmosfærens CO2 gøres tilgængelige for organismerne i form af energirige molekyler som f.eks.
Spalteåbning
En spalteåbning (10 um) på et tomatblad. De ca. 1 um små hvide aflange eller ellipseformede tingester i fordybningerne er sandsynligvis bakterier. Planternes blade udveksler gas med atmosfæren via små 10 µm lange spalteåbninger, som på botanisk fagsprog kaldes stoma (af græsk stoma.
Stroma (plastiddel)
Stroma i et grønkorn er nogle tyktflydende væsker, der ligger uden om og ind mellem grana, som er stakkene af tylakoider.
Se RuBisCO og Stroma (plastiddel)
Substrat (enzym)
Et substrat (grønt) bindes til enzymets (sort) aktive center. Substrat omdannes, og produktet (orange) frigives fra enzymet. I biokemi er et substrat det molekyle som et enzym virker på.
Se RuBisCO og Substrat (enzym)
Sukrose
Strukturformel af sukrose-molekylet. Sukrose eller sakkarose (også kaldet køkkensukker, raffineret hvidt sukker eller sukker uden fiber; kemisk formel: C12H22O11) er et kulhydrat.
Thylakoid
Tylakoider (grønne) inden i et grønkorn Tylakoider er membran-afgrænsede afdelinger inden i cyanobakterierne og grønkornene hos de grønne planter.
Tobak
Tobak (Nicotiana) er en planteslægt med omkring 70 arter udbredt i Australien, Polynesien og især i Sydamerika.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Voks
Carnaubavoks, en plantevoks Voks er et halvgennemskinneligt, vandafvisende, hvidt eller gulligt og relativt blødt fast stof med et forholdsvist lavt smeltepunktsinterval.
Se også
Fotosyntese
- 1,3-bisfosfoglycerat
- ATP-syntase
- Bakterierhodopsin
- Blad (plantedel)
- CAM-plante
- Calvin-cyklus
- Chloroplast DNA
- Cyanobakterier
- Den lyskrævende fase
- Dihydroxyacetonefosfat
- Fotoautotrofi
- Fotosyntese
- Fykobilisom
- Glyceraldehyd-3-fosfat
- Grønkorn
- Kulstofkredsløb
- Kulstoflager
- Nikotinamidadenindinukleotid
- Plastid
- RuBisCO
- Spalteåbning
- Thylakoid