Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Hæmoglobin

Indeks Hæmoglobin

Hæmoglobin (også Hb) er et protein, der findes i de røde blodlegemer hos mennesket og mange dyr.

Indholdsfortegnelse

  1. 56 relationer: Allosterisk regulering, Aminosyre, Anæmi, Arginin, Ångstrøm, Bicarbonat, Blod, C-terminus, Carbamat, Cellemembran, Cyanat, Elektronkonfiguration, Fytin, Galde, Højdesyge, Højdetræning, Histidin, Hjerne, Hydrogenbinding, Ilt, Iltning, Ion, Ionbinding, Jern, Kapillær, Kemisk binding, Klor, Kovalent binding, Kuldioxid, Kulilte, Kulsyreanhydrase, Kvælning, Lever, Ligand (biokemi), Lunge, Methyl, Milt, Molmasse, Monomer, Muskel, Myoglobin, N-terminus, Nitrogenmonoxid, Partialtryk, PH, Polypeptid, Primater, Protein, Proton, Røde blodlegemer, ... Expand indeks (6 mere) »

  2. Kemisk ligevægt

Allosterisk regulering

Indenfor biokemien betegner allosterisk regulering kontrol af enzymer eller proteiners aktivitet ved binding af stoffer eller proteiner til et andet område af proteinet end dets aktive site; dette andet område kaldes et allosterisk site, og allosteriske proteiner kan have et eller flere allosteriske sites.

Se Hæmoglobin og Allosterisk regulering

Aminosyre

Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.

Se Hæmoglobin og Aminosyre

Anæmi

Anæmi (fra græsk ἀναιμία anaimía "blodmangel") er blodmangel.

Se Hæmoglobin og Anæmi

Arginin

Arginin (også Arg eller R) er en α-aminosyre.

Se Hæmoglobin og Arginin

Ångstrøm

Ångstrøm (Å) er en måleenhed for længde, 1 Å.

Se Hæmoglobin og Ångstrøm

Bicarbonat

Bicarbonat (RO: Bikarbonat) er trivialnavnet for den fleratomige anion.

Se Hæmoglobin og Bicarbonat

Blod

Blodkredsløbet Blod er flydende vævL.

Se Hæmoglobin og Blod

C-terminus

Et tetrapeptid (peptid bestående af 4 aminosyrer. Hver kasse er en aminosyre. Den C-terminale aminosyre er vist med '''blåt'''. C-terminus eller C-terminal er betegnelsen for den ende af et protein eller peptid der afsluttes med en carboxylsyregruppe.

Se Hæmoglobin og C-terminus

Carbamat

Carbamats kemiske struktur. Carbamat er et kemisk molekyle som indeholder en ester gruppe og en amin.

Se Hæmoglobin og Carbamat

Cellemembran

Skematisk tegning af en cellemembran.1. Glykolipid.2. Polypeptidkæde.3. Oligosakkarid.4. Fosfolipid.5. Membranprotein.6. Transmembran alfa-helix.7. Kolesterol. Cellemembran eller plasmamembran er en biologisk membran, der adskiller det indre af en celle fra omgivelserne.

Se Hæmoglobin og Cellemembran

Cyanat

Cyanatanionen. Cyanat er en anion med den kemiske formel − eller −.

Se Hæmoglobin og Cyanat

Elektronkonfiguration

Atomare og molekylære elektronorbitaler I atomfysik og kvantekemi refererer elektronkonfiguration til hvordan elektronerne er grupperet i et atom, molekyle eller en anden fysisk struktur.

Se Hæmoglobin og Elektronkonfiguration

Fytin

Fytin (C6 H18 O24P6) er navnet på en organisk syre som er en fosforsyreester af en alkohol ved navn inosit.

Se Hæmoglobin og Fytin

Galde

Galde er det sekret, leveren udskiller til tarmen.

Se Hæmoglobin og Galde

Højdesyge

Højdesyge også benævnt AMS – acute mountain sickness er en fysiologisk respons på højde, forårsaget af ophold i et miljø med lavere indhold af ilt samt lavere tryk.

Se Hæmoglobin og Højdesyge

Højdetræning

Højdetræning anvendes af idrætsudøvere, som udfører længerevarende udholdenhedskonkurrencer (cykelryttere, løbere, skiløbere, svømmere, triatleter etc.) Træningsformen anvendes for at hæve koncentrationen af røde blodlegemer, hvilket forstærker udøverens iltoptagelse.

Se Hæmoglobin og Højdetræning

Histidin

Histidin (forkortet His og H) er en af de 20 standardaminosyrer i proteiner.

Se Hæmoglobin og Histidin

Hjerne

Menneskehjerne Hjernen (encephalon,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme oldgræsk ἐγκέφαλοςLiddell, H.G. & Scott, R. (1940). A Greek-English Lexicon. revised and augmented throughout by Sir Henry Stuart Jones.

Se Hæmoglobin og Hjerne

Hydrogenbinding

kovalente bindinger i samme molekyle, og de prikkede streger er hydrogenbindinger mellem H og O i nabomolekyler. En hydrogenbinding er en tiltrækkende kraft imellem molekyler eller dele af molekyler.

Se Hæmoglobin og Hydrogenbinding

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Hæmoglobin og Ilt

Iltning

Hegn af jern med tydelige tegn på oxidering Iltning eller oxidation er en kemisk proces, hvor et materiale eller stof går i forbindelse med ilt, typisk fra atmosfæren.

Se Hæmoglobin og Iltning

Ion

En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.

Se Hæmoglobin og Ion

Ionbinding

En ionbinding er en kemisk binding mellem ioner.

Se Hæmoglobin og Ionbinding

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Se Hæmoglobin og Jern

Kapillær

Kapillærer (latin capillaris, "hår") eller hårkar er fine blodkar, der ikke er tykkere end et hår, dvs.

Se Hæmoglobin og Kapillær

Kemisk binding

En kemisk binding er det fænomen, der binder atomer sammen til molekyler eller salte.

Se Hæmoglobin og Kemisk binding

Klor

Klor eller chlor (fra latin chlorum) (fra græsk: Xλώριο.

Se Hæmoglobin og Klor

Kovalent binding

Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.

Se Hæmoglobin og Kovalent binding

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.

Se Hæmoglobin og Kuldioxid

Kulilte

Kuglekalot-model af kulilte Kulilte, carbonmonoxid, kulmonoxid eller kulos (kemisk formel CO), som det tidligere blev kaldt, er en klar, lugtløs gasart, der kan dræbe ved indånding.

Se Hæmoglobin og Kulilte

Kulsyreanhydrase

Bånddiagram af humant kulsyreanydrase II, med et zinkatom synligt i midten Kulsyreanhydraserne (også kaldet carboanhydrase eller karbonatdehydratase) danner en familie af enzymer, der katalyserer den hurtige omdannelse af kuldioxid til bikarbonat og protoner, en reaktion der forløber relativt langsomt uden katalysator.

Se Hæmoglobin og Kulsyreanhydrase

Kvælning

Knæ-på-maven-positionen, gør det svært for personen der ligger nederst at trække vejret. Kvælning eller asfyksi (fra græsk ασφυξία, asphyxía, uden puls) er en tilstand med alvorlig mangel på ilt (O2) til kroppen.

Se Hæmoglobin og Kvælning

Lever

Leveren er et livsnødvendigt organ, der blandt andet behandler kroppens affaldsstoffer.

Se Hæmoglobin og Lever

Ligand (biokemi)

Myoglobin (blå) med dets ligand heme (orange) bundet til sig. I biokemi er en ligand (fra latin: ligare.

Se Hæmoglobin og Ligand (biokemi)

Lunge

CT scanning af lungerne hos et menneske. Lunger er de organer, hvor vejrtrækningen (åndedrættet, respirationen) foregår, det vil sige udvekslingen af oxygen (ilt) fra luften og kuldioxid fra blodet.

Se Hæmoglobin og Lunge

Methyl

Model af et methyl-molekyle Methyl (eller metyl (RO)) er kemisk set et alkyl med formlen: I kemiske formler forkortes den undertiden Me.

Se Hæmoglobin og Methyl

Milt

Tværsnit af milten og dens placering i kroppen. Milten er et aflangt organ i venstre side af bughulen.

Se Hæmoglobin og Milt

Molmasse

Molar masse eller molmasse, i gamle dage også kaldt molvægt, har størrelsessymbolet M og er en fysisk-kemisk egenskab ved et stof, der udtrykker massen pr.

Se Hæmoglobin og Molmasse

Monomer

En monomer eller monomér (fra græsk mono "en" og meros "del") er et relativt lille molekyle, der kan bindes kemisk til andre monomerer og dermed danne polymerer.

Se Hæmoglobin og Monomer

Muskel

En oversigt over skeletmuskulaturen. Muskler (fra latin musculus, diminutiv af mus "mus") er kroppens kontraktive væv og kommer fra embryonale kønscellers mesoderm.

Se Hæmoglobin og Muskel

Myoglobin

Myoglobin er det molekyle, som overtager ilten fra blodets hæmoglobin og binder den ude i musklerne.

Se Hæmoglobin og Myoglobin

N-terminus

Et tetrapeptid (peptid bestående af 4 aminosyrer). Hver kasse er en aminosyre. Den N-terminale aminosyre er vist med rødt. N-terminus eller N-terminal er betegnelsen for den ende af et protein eller peptid som afsluttes med en aminogruppe (-NH2).

Se Hæmoglobin og N-terminus

Nitrogenmonoxid

Nitrogenmonoxid (NO) eller kvælstofoxid er en giftig forbindelse af kvælstof og ilt, og er ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk en farveløs gasart.

Se Hæmoglobin og Nitrogenmonoxid

Partialtryk

Partialtryk er et deltryk, for en luftart i en luftblanding, altså det tryk luftarten ville udøve, hvis den var alene i en beholder.

Se Hæmoglobin og Partialtryk

PH

pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad.

Se Hæmoglobin og PH

Polypeptid

Polypeptid Et polypeptid er et peptid der består af mindst 10 aminosyrer, som er bundet sammen af peptidbindinger.

Se Hæmoglobin og Polypeptid

Primater

Primater (latin: Primates) er en orden inden for pattedyrene.

Se Hæmoglobin og Primater

Protein

Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.

Se Hæmoglobin og Protein

Proton

Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.

Se Hæmoglobin og Proton

Røde blodlegemer

Menneskeblod i 1000 x forstørrelse. Et scanning elektronmikroskopisk billede af blodceller; til venstre en erytrocyt eller et rødt blodlegeme, i midten en blodplade eller trombocyt og til højre en leukocyt eller et hvidt blodlegeme Røde blodlegemer eller erytrocytter (af oldgræsk: ἐρυθρός (eruthrós, rød") og κύτος (kutos, "krukke")) er skiveformede, kerneløse celler med en diameter på ca.

Se Hæmoglobin og Røde blodlegemer

Selvmord

Selvmord (Lat.: suicidium fra sui caedere, at dræbe sig) er den bevidste handling at tage sit eget liv.

Se Hæmoglobin og Selvmord

Sidekæde

Generel struktur for en aminosyre. Egenskaberne karakteriseres af R-gruppen, sidekæden. En sidekæde er i organisk kemi og biokemi en del af et molekyle, der er bundet til hovedstrukturen.

Se Hæmoglobin og Sidekæde

Skruelinje

En skruelinje eller helix er en snoet form som en fjeder, skrue eller spiraltrappe.

Se Hæmoglobin og Skruelinje

Syrestyrkekonstant

En syrestyrkekonstant (K_s eller mere internationalt K_a) er ligevægtskonstanten for dissocieringen af en proton fra en syre (svarer til syrens reaktion med vand), typisk i formen hvor \mbox^- betegner den korresponderende base (også kaldet syreresten).

Se Hæmoglobin og Syrestyrkekonstant

Udstødningsgas

Bil-udstødning Udstødningsgas fra et jetfly. Udstødningsgas er gas som forekommer som et resultat af forbrændning af brændstof som benzin eller dieselolie.

Se Hæmoglobin og Udstødningsgas

Valin

Valin (også Val eller V) er en α-aminosyre, der findes i næsten alle proteiner.

Se Hæmoglobin og Valin

Se også

Kemisk ligevægt

Også kendt som Blodprocent, Hæmoglobinværdi.

, Selvmord, Sidekæde, Skruelinje, Syrestyrkekonstant, Udstødningsgas, Valin.