Indholdsfortegnelse
56 relationer: Allosterisk regulering, Aminosyre, Anæmi, Arginin, Ångstrøm, Bicarbonat, Blod, C-terminus, Carbamat, Cellemembran, Cyanat, Elektronkonfiguration, Fytin, Galde, Højdesyge, Højdetræning, Histidin, Hjerne, Hydrogenbinding, Ilt, Iltning, Ion, Ionbinding, Jern, Kapillær, Kemisk binding, Klor, Kovalent binding, Kuldioxid, Kulilte, Kulsyreanhydrase, Kvælning, Lever, Ligand (biokemi), Lunge, Methyl, Milt, Molmasse, Monomer, Muskel, Myoglobin, N-terminus, Nitrogenmonoxid, Partialtryk, PH, Polypeptid, Primater, Protein, Proton, Røde blodlegemer, ... Expand indeks (6 mere) »
- Kemisk ligevægt
Allosterisk regulering
Indenfor biokemien betegner allosterisk regulering kontrol af enzymer eller proteiners aktivitet ved binding af stoffer eller proteiner til et andet område af proteinet end dets aktive site; dette andet område kaldes et allosterisk site, og allosteriske proteiner kan have et eller flere allosteriske sites.
Se Hæmoglobin og Allosterisk regulering
Aminosyre
Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.
Anæmi
Anæmi (fra græsk ἀναιμία anaimía "blodmangel") er blodmangel.
Arginin
Arginin (også Arg eller R) er en α-aminosyre.
Ångstrøm
Ångstrøm (Å) er en måleenhed for længde, 1 Å.
Bicarbonat
Bicarbonat (RO: Bikarbonat) er trivialnavnet for den fleratomige anion.
Blod
Blodkredsløbet Blod er flydende vævL.
C-terminus
Et tetrapeptid (peptid bestående af 4 aminosyrer. Hver kasse er en aminosyre. Den C-terminale aminosyre er vist med '''blåt'''. C-terminus eller C-terminal er betegnelsen for den ende af et protein eller peptid der afsluttes med en carboxylsyregruppe.
Carbamat
Carbamats kemiske struktur. Carbamat er et kemisk molekyle som indeholder en ester gruppe og en amin.
Cellemembran
Skematisk tegning af en cellemembran.1. Glykolipid.2. Polypeptidkæde.3. Oligosakkarid.4. Fosfolipid.5. Membranprotein.6. Transmembran alfa-helix.7. Kolesterol. Cellemembran eller plasmamembran er en biologisk membran, der adskiller det indre af en celle fra omgivelserne.
Cyanat
Cyanatanionen. Cyanat er en anion med den kemiske formel − eller −.
Elektronkonfiguration
Atomare og molekylære elektronorbitaler I atomfysik og kvantekemi refererer elektronkonfiguration til hvordan elektronerne er grupperet i et atom, molekyle eller en anden fysisk struktur.
Se Hæmoglobin og Elektronkonfiguration
Fytin
Fytin (C6 H18 O24P6) er navnet på en organisk syre som er en fosforsyreester af en alkohol ved navn inosit.
Galde
Galde er det sekret, leveren udskiller til tarmen.
Højdesyge
Højdesyge også benævnt AMS – acute mountain sickness er en fysiologisk respons på højde, forårsaget af ophold i et miljø med lavere indhold af ilt samt lavere tryk.
Højdetræning
Højdetræning anvendes af idrætsudøvere, som udfører længerevarende udholdenhedskonkurrencer (cykelryttere, løbere, skiløbere, svømmere, triatleter etc.) Træningsformen anvendes for at hæve koncentrationen af røde blodlegemer, hvilket forstærker udøverens iltoptagelse.
Histidin
Histidin (forkortet His og H) er en af de 20 standardaminosyrer i proteiner.
Hjerne
Menneskehjerne Hjernen (encephalon,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme oldgræsk ἐγκέφαλοςLiddell, H.G. & Scott, R. (1940). A Greek-English Lexicon. revised and augmented throughout by Sir Henry Stuart Jones.
Hydrogenbinding
kovalente bindinger i samme molekyle, og de prikkede streger er hydrogenbindinger mellem H og O i nabomolekyler. En hydrogenbinding er en tiltrækkende kraft imellem molekyler eller dele af molekyler.
Se Hæmoglobin og Hydrogenbinding
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Iltning
Hegn af jern med tydelige tegn på oxidering Iltning eller oxidation er en kemisk proces, hvor et materiale eller stof går i forbindelse med ilt, typisk fra atmosfæren.
Ion
En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.
Ionbinding
En ionbinding er en kemisk binding mellem ioner.
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Kapillær
Kapillærer (latin capillaris, "hår") eller hårkar er fine blodkar, der ikke er tykkere end et hår, dvs.
Kemisk binding
En kemisk binding er det fænomen, der binder atomer sammen til molekyler eller salte.
Se Hæmoglobin og Kemisk binding
Klor
Klor eller chlor (fra latin chlorum) (fra græsk: Xλώριο.
Kovalent binding
Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.
Se Hæmoglobin og Kovalent binding
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Kulilte
Kuglekalot-model af kulilte Kulilte, carbonmonoxid, kulmonoxid eller kulos (kemisk formel CO), som det tidligere blev kaldt, er en klar, lugtløs gasart, der kan dræbe ved indånding.
Kulsyreanhydrase
Bånddiagram af humant kulsyreanydrase II, med et zinkatom synligt i midten Kulsyreanhydraserne (også kaldet carboanhydrase eller karbonatdehydratase) danner en familie af enzymer, der katalyserer den hurtige omdannelse af kuldioxid til bikarbonat og protoner, en reaktion der forløber relativt langsomt uden katalysator.
Se Hæmoglobin og Kulsyreanhydrase
Kvælning
Knæ-på-maven-positionen, gør det svært for personen der ligger nederst at trække vejret. Kvælning eller asfyksi (fra græsk ασφυξία, asphyxía, uden puls) er en tilstand med alvorlig mangel på ilt (O2) til kroppen.
Lever
Leveren er et livsnødvendigt organ, der blandt andet behandler kroppens affaldsstoffer.
Ligand (biokemi)
Myoglobin (blå) med dets ligand heme (orange) bundet til sig. I biokemi er en ligand (fra latin: ligare.
Se Hæmoglobin og Ligand (biokemi)
Lunge
CT scanning af lungerne hos et menneske. Lunger er de organer, hvor vejrtrækningen (åndedrættet, respirationen) foregår, det vil sige udvekslingen af oxygen (ilt) fra luften og kuldioxid fra blodet.
Methyl
Model af et methyl-molekyle Methyl (eller metyl (RO)) er kemisk set et alkyl med formlen: I kemiske formler forkortes den undertiden Me.
Milt
Tværsnit af milten og dens placering i kroppen. Milten er et aflangt organ i venstre side af bughulen.
Molmasse
Molar masse eller molmasse, i gamle dage også kaldt molvægt, har størrelsessymbolet M og er en fysisk-kemisk egenskab ved et stof, der udtrykker massen pr.
Monomer
En monomer eller monomér (fra græsk mono "en" og meros "del") er et relativt lille molekyle, der kan bindes kemisk til andre monomerer og dermed danne polymerer.
Muskel
En oversigt over skeletmuskulaturen. Muskler (fra latin musculus, diminutiv af mus "mus") er kroppens kontraktive væv og kommer fra embryonale kønscellers mesoderm.
Myoglobin
Myoglobin er det molekyle, som overtager ilten fra blodets hæmoglobin og binder den ude i musklerne.
N-terminus
Et tetrapeptid (peptid bestående af 4 aminosyrer). Hver kasse er en aminosyre. Den N-terminale aminosyre er vist med rødt. N-terminus eller N-terminal er betegnelsen for den ende af et protein eller peptid som afsluttes med en aminogruppe (-NH2).
Nitrogenmonoxid
Nitrogenmonoxid (NO) eller kvælstofoxid er en giftig forbindelse af kvælstof og ilt, og er ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk en farveløs gasart.
Se Hæmoglobin og Nitrogenmonoxid
Partialtryk
Partialtryk er et deltryk, for en luftart i en luftblanding, altså det tryk luftarten ville udøve, hvis den var alene i en beholder.
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad.
Polypeptid
Polypeptid Et polypeptid er et peptid der består af mindst 10 aminosyrer, som er bundet sammen af peptidbindinger.
Primater
Primater (latin: Primates) er en orden inden for pattedyrene.
Protein
Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.
Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.
Røde blodlegemer
Menneskeblod i 1000 x forstørrelse. Et scanning elektronmikroskopisk billede af blodceller; til venstre en erytrocyt eller et rødt blodlegeme, i midten en blodplade eller trombocyt og til højre en leukocyt eller et hvidt blodlegeme Røde blodlegemer eller erytrocytter (af oldgræsk: ἐρυθρός (eruthrós, rød") og κύτος (kutos, "krukke")) er skiveformede, kerneløse celler med en diameter på ca.
Se Hæmoglobin og Røde blodlegemer
Selvmord
Selvmord (Lat.: suicidium fra sui caedere, at dræbe sig) er den bevidste handling at tage sit eget liv.
Sidekæde
Generel struktur for en aminosyre. Egenskaberne karakteriseres af R-gruppen, sidekæden. En sidekæde er i organisk kemi og biokemi en del af et molekyle, der er bundet til hovedstrukturen.
Skruelinje
En skruelinje eller helix er en snoet form som en fjeder, skrue eller spiraltrappe.
Syrestyrkekonstant
En syrestyrkekonstant (K_s eller mere internationalt K_a) er ligevægtskonstanten for dissocieringen af en proton fra en syre (svarer til syrens reaktion med vand), typisk i formen hvor \mbox^- betegner den korresponderende base (også kaldet syreresten).
Se Hæmoglobin og Syrestyrkekonstant
Udstødningsgas
Bil-udstødning Udstødningsgas fra et jetfly. Udstødningsgas er gas som forekommer som et resultat af forbrændning af brændstof som benzin eller dieselolie.
Se Hæmoglobin og Udstødningsgas
Valin
Valin (også Val eller V) er en α-aminosyre, der findes i næsten alle proteiner.
Se også
Kemisk ligevægt
- Brønsted-Lowry syre-base teori
- Buffer (kemi)
- Bufferligningen
- Dissociation (kemi)
- Hæmoglobin
- Haber-Bosch-processen
- Hydrolyse
- Ionstyrke
- Kemisk ligevægt
- Le Chateliers princip
- Ligevægtskonstant
- Opløselighedsligevægt
- PH
- PH-indikator
- Partialtryk
- Reversibel reaktion
- Svovlsyre
- Syre-basereaktion
- Syrestyrkekonstant
- Termodynamisk kredsproces
- Termodynamisk ligevægt
- Termodynamisk proces
- Van 't Hoffs ligning
Også kendt som Blodprocent, Hæmoglobinværdi.