Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Hent
Hurtigere adgang end browser!
 

Hydrogenbinding

Indeks Hydrogenbinding

kovalente bindinger i samme molekyle, og de prikkede streger er hydrogenbindinger mellem H og O i nabomolekyler. En hydrogenbinding er en slags tiltrækkende kraft imellem molekyler (eller dele af molekyler), en binding som dannes imellem et svagt elektropositivt hydrogenatom og et af de elektronegative atomer som ilt, kvælstof eller fluor.

31 relationer: Alifatisk forbindelse, Aminosyre, Atom, Basepar, Biokemi, Brint, Carbon, DNA, Elektronegativitet, Energi, Enzym, Evolution (biologi), Fluor, Ilt, Intermolekylær kraft, Joule, Kalorie, Kogepunkt, Kovalent binding, Kvælstof, Meter, Mol (enhed), Molekyle, Molvægt, Nitrogenmonoxid, Nukleinsyre, Protein, Substrat (enzym), Temperatur, Tryk (fysik), Vand.

Alifatisk forbindelse

Alifatisk (af græsk ἄλειφατ- áleifat- "olie, fedt") er betegnelsen for de organisk kemiske forbindelser (kulbrinter), der indeholder kæder af kulstof-atomer.

Ny!!: Hydrogenbinding og Alifatisk forbindelse · Se mere »

Aminosyre

Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en aminogruppe og carboxylsyregruppe.

Ny!!: Hydrogenbinding og Aminosyre · Se mere »

Atom

Bohrs model af et brintatom. En elektron springer mellem faste baner og udsender en foton med en bestemt energi. fm Et atom defineres som den mindste kendte kemiske bestanddel, der stadig har stoffets egenskaber.

Ny!!: Hydrogenbinding og Atom · Se mere »

Basepar

Basepar i DNA er de hydrogenbindinger mellem komplementære nukleotidbaser (baseparrene), der holder de to strenge sammen.

Ny!!: Hydrogenbinding og Basepar · Se mere »

Biokemi

Biokemi (fra græsk βίος, bios, "liv", samt egyptisk kēme, "jord") er læren om kemiske processer i levende organismer.

Ny!!: Hydrogenbinding og Biokemi · Se mere »

Brint

Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Ny!!: Hydrogenbinding og Brint · Se mere »

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er det det første (i række 2) af seks elementer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Ny!!: Hydrogenbinding og Carbon · Se mere »

DNA

Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.

Ny!!: Hydrogenbinding og DNA · Se mere »

Elektronegativitet

Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.

Ny!!: Hydrogenbinding og Elektronegativitet · Se mere »

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Ny!!: Hydrogenbinding og Energi · Se mere »

Enzym

PDB http://www.rcsb.org/pdb/explore/explore.do?structureId.

Ny!!: Hydrogenbinding og Enzym · Se mere »

Evolution (biologi)

Evolution (af latin e.

Ny!!: Hydrogenbinding og Evolution (biologi) · Se mere »

Fluor

Fluor er det 9.

Ny!!: Hydrogenbinding og Fluor · Se mere »

Ilt

Oxygen, i molekyleform kaldet ilt (eller, kemisk betegnet, dioxygen), er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Ny!!: Hydrogenbinding og Ilt · Se mere »

Intermolekylær kraft

Intermolekylær betyder "mellem molekyler", for eksempel intermolekylær tiltrækning.

Ny!!: Hydrogenbinding og Intermolekylær kraft · Se mere »

Joule

Den engelske fysiker James Prescott Joule,1892 Joule (J) er en afledt SI-enhed for arbejde og energi.

Ny!!: Hydrogenbinding og Joule · Se mere »

Kalorie

Kalorie (symbol cal), ældre enhed for energi (især varmeenergi).

Ny!!: Hydrogenbinding og Kalorie · Se mere »

Kogepunkt

Kogepunktet er den temperatur hvor et stof overgår fra flydende form til gasform.

Ny!!: Hydrogenbinding og Kogepunkt · Se mere »

Kovalent binding

Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.

Ny!!: Hydrogenbinding og Kovalent binding · Se mere »

Kvælstof

Kvælstof eller nitrogen er det 7.

Ny!!: Hydrogenbinding og Kvælstof · Se mere »

Meter

Af de 16 meter-eksemplarer, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796-1797, er dette det eneste tilbageværende eksemplar, der fortsat befinder sig på den oprindelige plads. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed, der bruges verden over til almindelige og videnskabelige formål.

Ny!!: Hydrogenbinding og Meter · Se mere »

Mol (enhed)

Et mol (udtale:, rimende på stol) er SI-enheden for stofmængde.

Ny!!: Hydrogenbinding og Mol (enhed) · Se mere »

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekyle, her en fosfoniumion. Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er den mindste stabile partikel af et grundstof eller en kemisk forbindelse som kan eksistere.

Ny!!: Hydrogenbinding og Molekyle · Se mere »

Molvægt

Den rigtige betegnelse er molar masse, evt.

Ny!!: Hydrogenbinding og Molvægt · Se mere »

Nitrogenmonoxid

Nitrogenmonoxid (NO) eller kvælstofoxid er en giftig forbindelse af kvælstof og ilt, og er ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk en farveløs gasart.

Ny!!: Hydrogenbinding og Nitrogenmonoxid · Se mere »

Nukleinsyre

Skematisk fremstilling af en dobbeltstrenget nukleinsyre. Gule cirkler er fosfatgrupper, grønne cirkler er deoxyribose eller ribose og de røde cirkler er baser. Fuldt optrukne linjer indikerer kovalente bindinger, mens stiplede linjer er hydrogenbindinger. Animation af en roterende DNA-struktur En nukleinsyre (også kaldet kernesyre) er en biologisk polymer der er opbygget af nukleotider.

Ny!!: Hydrogenbinding og Nukleinsyre · Se mere »

Protein

Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler) der er essentielle komponenter af alle levende organismer.

Ny!!: Hydrogenbinding og Protein · Se mere »

Substrat (enzym)

Et substrat (grønt) bindes til enzymets (sort) aktive center. Substrat omdannes, og produktet (orange) frigives fra enzymet. I biokemi er et substrat det molekyle som et enzym virker på.

Ny!!: Hydrogenbinding og Substrat (enzym) · Se mere »

Temperatur

Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.

Ny!!: Hydrogenbinding og Temperatur · Se mere »

Tryk (fysik)

Tryk er kraft pr.

Ny!!: Hydrogenbinding og Tryk (fysik) · Se mere »

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Ny!!: Hydrogenbinding og Vand · Se mere »

Omdirigeringer her:

Brintbinding.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »