Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Hydrogenbinding

Indeks Hydrogenbinding

kovalente bindinger i samme molekyle, og de prikkede streger er hydrogenbindinger mellem H og O i nabomolekyler. En hydrogenbinding er en tiltrækkende kraft imellem molekyler eller dele af molekyler.

Indholdsfortegnelse

  1. 31 relationer: Alifatisk forbindelse, Aminosyre, Atom, Basepar, Biokemi, Brint, Carbon, DNA, Elektronegativitet, Energi, Enzym, Evolution (biologi), Fluor, Ilt, Intermolekylær kraft, Joule, Kalorie, Kogepunkt, Kovalent binding, Kvælstof, Meter, Mol (enhed), Molekyle, Molmasse, Nitrogenmonoxid, Nukleinsyre, Protein, Substrat (enzym), Temperatur, Tryk (fysik), Vand.

  2. Intermolekylære kræfter
  3. Kemisk binding

Alifatisk forbindelse

Alifatisk (af græsk ἄλειφατ- áleifat- "olie, fedt") er betegnelsen for de organisk kemiske forbindelser (kulbrinter), der indeholder kæder af kulstof-atomer.

Se Hydrogenbinding og Alifatisk forbindelse

Aminosyre

Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.

Se Hydrogenbinding og Aminosyre

Atom

fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.

Se Hydrogenbinding og Atom

Basepar

Basepar er to nukleotider, populært kaldet “baser”, der holdes sammen af hydrogenbindinger mellem de komplementære strenge i DNA og RNA.

Se Hydrogenbinding og Basepar

Biokemi

Biokemi (fra græsk βίος, bios, "liv", samt egyptisk kēme, "jord") er læren om kemiske processer i levende organismer.

Se Hydrogenbinding og Biokemi

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Se Hydrogenbinding og Brint

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Se Hydrogenbinding og Carbon

DNA

Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.

Se Hydrogenbinding og DNA

Elektronegativitet

Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.

Se Hydrogenbinding og Elektronegativitet

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Se Hydrogenbinding og Energi

Enzym

date.

Se Hydrogenbinding og Enzym

Evolution (biologi)

En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.

Se Hydrogenbinding og Evolution (biologi)

Fluor

Fluor er det 9.

Se Hydrogenbinding og Fluor

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Hydrogenbinding og Ilt

Intermolekylær kraft

Intermolekylær betyder "mellem molekyler", og betegner tiltrækning, kræfter og reaktioner mellem to eller flere molekyler.

Se Hydrogenbinding og Intermolekylær kraft

Joule

Den engelske fysiker James Prescott Joule,1892 Joule (J) er en afledt SI-enhed for arbejde og energi.

Se Hydrogenbinding og Joule

Kalorie

Kalorie (symbol cal), ældre enhed for energi (især varmeenergi).

Se Hydrogenbinding og Kalorie

Kogepunkt

Kogepunktet er den temperatur hvor et stof overgår fra flydende form til gasform.

Se Hydrogenbinding og Kogepunkt

Kovalent binding

Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.

Se Hydrogenbinding og Kovalent binding

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Se Hydrogenbinding og Kvælstof

Meter

Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.

Se Hydrogenbinding og Meter

Mol (enhed)

Et mol (udtale:, o'et udtalt som i stol) er SI-enheden for stofmængde.

Se Hydrogenbinding og Mol (enhed)

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.

Se Hydrogenbinding og Molekyle

Molmasse

Molar masse eller molmasse, i gamle dage også kaldt molvægt, har størrelsessymbolet M og er en fysisk-kemisk egenskab ved et stof, der udtrykker massen pr.

Se Hydrogenbinding og Molmasse

Nitrogenmonoxid

Nitrogenmonoxid (NO) eller kvælstofoxid er en giftig forbindelse af kvælstof og ilt, og er ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk en farveløs gasart.

Se Hydrogenbinding og Nitrogenmonoxid

Nukleinsyre

Skematisk fremstilling af en dobbeltstrenget nukleinsyre. Gule cirkler er fosfatgrupper, grønne cirkler er deoxyribose eller ribose og de røde cirkler er baser. Fuldt optrukne linjer indikerer kovalente bindinger, mens stiplede linjer er hydrogenbindinger. Animation af en roterende DNA-struktur En nukleinsyre (også kaldet kernesyre) er en biologisk polymer der er opbygget af nukleotider.

Se Hydrogenbinding og Nukleinsyre

Protein

Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.

Se Hydrogenbinding og Protein

Substrat (enzym)

Et substrat (grønt) bindes til enzymets (sort) aktive center. Substrat omdannes, og produktet (orange) frigives fra enzymet. I biokemi er et substrat det molekyle som et enzym virker på.

Se Hydrogenbinding og Substrat (enzym)

Temperatur

Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.

Se Hydrogenbinding og Temperatur

Tryk (fysik)

Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.

Se Hydrogenbinding og Tryk (fysik)

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Se Hydrogenbinding og Vand

Se også

Intermolekylære kræfter

Kemisk binding

Også kendt som Brintbinding.