Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Jürgen Habermas

Indeks Jürgen Habermas

Jürgen Habermas (født 18. juni 1929 i Düsseldorf) er en tysk filosof og sociolog inden for kritisk teori.

Indholdsfortegnelse

  1. 75 relationer: Émile Durkheim, Charles Sanders Peirce, Düsseldorf, Demokrati, Demokratisk dannelse, Diskursetik, Edmund Husserl, Erkendelse, Erkendelsesteori, Etik, Filosofi, Frankfurterskolen, Friedrich von Schelling, Georg Wilhelm Friedrich Hegel, George Herbert Mead, Hans-Georg Gadamer, Heidelberg, Herbert Marcuse, Humaniora, Immanuel Kant, Industrisamfund, J.L. Austin, Jan Lindhardt, Jean Piaget, John Dewey, John Searle, Jura, Kapitalisme, Karl Marx, Karl-Otto Apel, Kommunikation, Konsensus, Kontekst, Kosmos, Kritisk sociologi, Livsverden, Lov (jura), Ludwig Wittgenstein, Magt, Marked, Marxisme, Max Horkheimer, Max Weber, Medborgerskab, Mellemmenneskelige forhold, Modernitet, Naturvidenskab, Niklas Luhmann, Nykantianisme, Offentlighed, ... Expand indeks (25 mere) »

  2. Ansatte ved Marburgs Universitet
  3. Ateister fra Tyskland
  4. Frankfurterskolen
  5. Personer fra Düsseldorf
  6. Politologer fra Tyskland
  7. Retorikere
  8. Sociologer fra Tyskland

Émile Durkheim

David Émile Durkheim (født 15. april 1858 i Épinal, død 15. november 1917 i Paris) er kendt som en af grundlæggerne af den moderne sociologi.

Se Jürgen Habermas og Émile Durkheim

Charles Sanders Peirce

Charles Sanders Peirce (udtales pørs) (født 10. september 1839, død 19. april 1914) var en amerikansk polyhistor, født i Cambridge, Massachusetts.

Se Jürgen Habermas og Charles Sanders Peirce

Düsseldorf

Düsseldorf er hovedstaden i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen og har 613.230 indbyggere (31. december 2016).

Se Jürgen Habermas og Düsseldorf

Demokrati

Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.

Se Jürgen Habermas og Demokrati

Demokratisk dannelse

Demokratisk dannelse er et begreb, som pædagoger har udviklet i forlængelse af den deliberative demokratitradition.

Se Jürgen Habermas og Demokratisk dannelse

Diskursetik

Diskursetik er en særlig talemåde.

Se Jürgen Habermas og Diskursetik

Edmund Husserl

Edmund Husserl (døbt Edmund Gustav Albrecht Husserl født 8. april 1859, død 27. april 1938) var tysk filosof og skriver sig ind i filosofiens historie som grundlæggeren af den moderne fænomenologi.

Se Jürgen Habermas og Edmund Husserl

Erkendelse

Erkendelse er et abstrakt begreb der finder anvendelse inden for mange videnskabelige discipliner.

Se Jürgen Habermas og Erkendelse

Erkendelsesteori

Erkendelsesteori (også kaldet epistemologi) er en gren inden for filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og grænserne for menneskelig viden og erkendelse.

Se Jürgen Habermas og Erkendelsesteori

Etik

Etik og moral er begreber, der i bredeste forstand betegner synspunkter om, hvordan man bør opføre sig.

Se Jürgen Habermas og Etik

Filosofi

Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.

Se Jürgen Habermas og Filosofi

Frankfurterskolen

Max Horkheimer (t.v.) og Theodor W. Adorno (t.h) med Jürgen Habermas og Siegfried Landshut i baggrunden. Foto taget i Heidelberg i 1964 Frankfurterskolen er betegnelsen for en original retning inden for nymarxistisk kultur-, sociologi- og samfundsteori i det 20. århundrede.

Se Jürgen Habermas og Frankfurterskolen

Friedrich von Schelling

Friedrich Wilhelm Joseph von Schelling, født 27. januar 1775 i Leonberg i Württemberg, død 20. august 1854 i Bad Ragaz, var en tysk filosof.

Se Jürgen Habermas og Friedrich von Schelling

Georg Wilhelm Friedrich Hegel

Georg Wilhelm Friedrich Hegel (født 27. august 1770 i Stuttgart, død 14. november 1831 i Berlin) var en tysk filosof.

Se Jürgen Habermas og Georg Wilhelm Friedrich Hegel

George Herbert Mead

George Herbert Mead (født 27. februar 1863, død 26. april 1931) var en amerikansk filosof, sociolog og psykolog.

Se Jürgen Habermas og George Herbert Mead

Hans-Georg Gadamer

Hans-Georg Gadamer (født 11. februar 1900, død 13. marts 2002) var en tysk filosof som er kendt for sit arbejde med den filosofiske hermeneutik.

Se Jürgen Habermas og Hans-Georg Gadamer

Heidelberg

Heidelberg er en by i den tyske delstat Baden-Württemberg.

Se Jürgen Habermas og Heidelberg

Herbert Marcuse

Herbert Marcuse (født 19. juli 1898 i Berlin, død 29. juli 1979) var en tysk-amerikansk filosof og sociolog, som tilhørte Frankfurterskolen.

Se Jürgen Habermas og Herbert Marcuse

Humaniora

Humaniora eller humanvidenskab er studiet af menneskets kulturprodukter og sprog, studiet af mennesket som handlende og skabende væsen samt studiet af menneskets natur.

Se Jürgen Habermas og Humaniora

Immanuel Kant

Immanuel Kant (født 22. april 1724, død 12. februar 1804) var en tysk filosof.

Se Jürgen Habermas og Immanuel Kant

Industrisamfund

Industriområde i Ruhr-distriktet. Et industrisamfund beskriver et samfund som er industrialiseret, og hvis vigtigste indtægtskilde stammer fra industrisektoren.

Se Jürgen Habermas og Industrisamfund

J.L. Austin

John Langshaw Austin (bedst kendt som J. L. Austin) (født 26. marts 1911 i Lancaster, død 8. februar 1960 i Oxford) var en britisk sprogfilosof en af dagligsprogsfilosofferne, som er bedst kendt for at udvikle teorien om talehandlinger i sin bog How to do things with words (1955/1962) (Dansk titel Ord der virker).

Se Jürgen Habermas og J.L. Austin

Jan Lindhardt

Jan Holger Lindhardt (født 24. april 1938 i København, død 11. november 2014) var en dansk teolog og skribent.

Se Jürgen Habermas og Jan Lindhardt

Jean Piaget

Jean Piaget (født 9. august 1896 i Neuchatel, død 16. september 1980) var en schweizisk psykolog, der er kendt for sine studier af tankeprocessen hos børn.

Se Jürgen Habermas og Jean Piaget

John Dewey

John Dewey (født 20. oktober 1859, død 1. juni 1952) var en amerikansk filosof, pædagog og progressiv reformator.

Se Jürgen Habermas og John Dewey

John Searle

John Rogers Searle (født 31. juli 1932 i Denver, Colorado) er en amerikansk filosof og forfatter.

Se Jürgen Habermas og John Searle

Jura

Justitias vægtskåle Jura er læren om retsreglernes fortolkning, anvendelse, tilpasning og virkning.

Se Jürgen Habermas og Jura

Kapitalisme

Den liberale teoretiker Adam Smith, der advokerede for en kapitalistisk samfundsmodel Kapitalisme er et økonomisk produktionssystem, hvor ejendomsretten til produktionsmidlerne er privat, og hvor forbrugsgoder, arbejdskraft og kapital købes og sælges på et marked.

Se Jürgen Habermas og Kapitalisme

Karl Marx

Karl Heinrich Marx (født 5. maj 1818 i Trier, død 14. marts 1883 i London) var en tysk sociolog, politisk økonom og filosof.

Se Jürgen Habermas og Karl Marx

Karl-Otto Apel

Karl-Otto Apel (født 15. marts 1922, død 15. maj 2017) var en tysk filosof.

Se Jürgen Habermas og Karl-Otto Apel

Kommunikation

Udveksling af information og hvor modtageren får en vis forståelse af meddelelsen. Kommunikation (latin: communicatio meddelelse) er en handling, hvor man formidler betydninger fra et subjekt eller gruppe til en anden ved brug af gensidigt forstået tegn, symboler og semiotiske regler.

Se Jürgen Habermas og Kommunikation

Konsensus

Konsensus vil sige enighed i en gruppe eller et fællesskab om et eller andet.

Se Jürgen Habermas og Konsensus

Kontekst

Kontekst betyder sammenhæng.

Se Jürgen Habermas og Kontekst

Kosmos

Antikkens og middelalderens kosmos som afbildet i Peter Apians ''Cosmographia'' (Antwerp, 1539). I bred forstand er kosmos et ordnet eller harmonisk system.

Se Jürgen Habermas og Kosmos

Kritisk sociologi

Kritisk sociologi er en sociologisk tradition med rod i Institut für Sozialforschung i Frankfurt, også kaldet Frankfurterskolen.

Se Jürgen Habermas og Kritisk sociologi

Livsverden

Begrebet livsverden hører til i den fænomenologiske tradition fra Edmund Husserl, og kan siges at være den sene Husserls modsvar til Martin Heideggers pointering af mennesket som en væren-i-verden (Heidegger, 1927).

Se Jürgen Habermas og Livsverden

Lov (jura)

Lovbøger indeholdende lovgivningen på Jersey fra 1771 og frem Lov betegner et regelsæt, som er vedtaget af Folketinget, jf.

Se Jürgen Habermas og Lov (jura)

Ludwig Wittgenstein

Ludwig Josef Johann Wittgenstein (født 26. april 1889, død 29. april 1951) var en østrigsk filosof.

Se Jürgen Habermas og Ludwig Wittgenstein

Magt

SED, der i henhold til DDR's forfatning havde den øverste magt i landet Magt er det begreb, der beskriver evnen til at gennemføre sin vilje, enten ved at bestemme over andre eller til at kontrollere og styre forløb og begivenheder.

Se Jürgen Habermas og Magt

Marked

Torvehallerne i København Wet marked i Singapore Et marked eller markedssted er det sted, hvor kunder og handlende i en kortere periode samles for at købe og sælge deres varer, mest almindeligt var det tidligere på torvet i den lokale købstad eller en handelsplads, hvilke indtil næringsfrihedens indførelse havde mere eller mindre eneret på handel og håndværk.

Se Jürgen Habermas og Marked

Marxisme

Marxisme er en samling af ideer og teorier, der bygger på Karl Marx' analyse og kritik af kapitalismen.

Se Jürgen Habermas og Marxisme

Max Horkheimer

Max Horkheimer (født 14. februar 1895 i Stuttgart, død 7. juli 1973 i Nürnberg) var en tysk samfundsfilosof og sammen med sin kollega Theodor W. Adorno grundlægger af den såkaldte "Frankfurterskole".

Se Jürgen Habermas og Max Horkheimer

Max Weber

Maximilian Carl Emil "Max" Weber (født 21. april 1864 i Erfurt, død 14. juni 1920 i München) var en tysk økonom og sociolog.

Se Jürgen Habermas og Max Weber

Medborgerskab

Begrebet medborgerskab kan spores tilbage til 1700-tallet, men i den nuværende anvendelse henviser det til en relativt ny filosofi om individets rolle i samfundet.

Se Jürgen Habermas og Medborgerskab

Mellemmenneskelige forhold

Mellemmenneskelige forhold er f.eks..

Se Jürgen Habermas og Mellemmenneskelige forhold

Modernitet

Betegnelserne moderniteten eller det moderne bruges ofte til at karakterisere samfundene i Vesten som de udviklede sig efter oplysningen og den industrielle revolution fra slutningen af 1700-tallet.

Se Jürgen Habermas og Modernitet

Naturvidenskab

Naturvidenskaberne søger at forklare, hvorledes verden og universet omkring os fungerer. Der er fem hovedgrupper af naturvidenskab: Kemi (centrum), astronomi, geovidenskab, fysik og biologi (med uret fra øverst venstre). Naturvidenskab er en samlende betegnelse for de videnskaber der har naturen som sit genstandsfelt og forskningsområde.

Se Jürgen Habermas og Naturvidenskab

Niklas Luhmann

Niklas Luhmann (født 8. december 1927, død 6. november 1998) var tysk sociolog og videreudviklede den sociologiske systemteori.

Se Jürgen Habermas og Niklas Luhmann

Nykantianisme

Nykantianisme eller neokantianisme er en fælles betegnelse for de retninger, væsentlig inden for tysk filosofi i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, der mere eller mindre har stillet sig i modsætning til den romantiske filosofi, og som hævder at en sund filosofi må vende tilbage til Kant, søge at forstå ham fuldt ud, og at bygge videre i overensstemmelse med hans synsmåder.

Se Jürgen Habermas og Nykantianisme

Offentlighed

Offentlighed eller almenhed, normalt omtalt i bestemt form, offentligheden, er en betegnelse for de aktiviteter i et samfund, som ikke vedrører privatlivet.

Se Jürgen Habermas og Offentlighed

Penge

Billede af et fiktivt betalingskort. Størstedelen af verdens penge eksisterer kun i elektronisk form som regnskabsmæssige beløb, der transmitteres mellem finansielle computere. Plastickort og andre genstande giver hver enkelt forbruger mulighed for at transferere sådanne penge til og fra sin bankkonti uden at bruge kontanter.

Se Jürgen Habermas og Penge

Politik

Der drives politik på anti-slaveri kongressen i 1840 Politik (fra græsk: (πολιτεία)) er et begreb, der både kan referere til processen med hvilken en gruppe tager beslutninger for at styre eller påvirke udviklingen inden for et område, og til de institutioner, der gennemfører beslutningerne i praksis samt selve indholdet i den politiske diskurs (det der foreslås gennemført).

Se Jürgen Habermas og Politik

Pragmatik (lingvistik)

Pragmatik beskriver her et lingvistisk emne.

Se Jürgen Habermas og Pragmatik (lingvistik)

Rationalisme

Rationalisme er en åndsretning, der lægger vægt på menneskets brug af fornuften.

Se Jürgen Habermas og Rationalisme

Rationalitet

Rationalitet ("fornuftsmæssighed", af lat: ratio (fornuft)) benyttes både om individer og fællesskaber.

Se Jürgen Habermas og Rationalitet

Samfundsvidenskab

Samfundsvidenskab er en fællesbetegnelse for de videnskaber, der beskæftiger sig med menneskelige samfund.

Se Jürgen Habermas og Samfundsvidenskab

Selvet (psykologi)

Selvet er en betegnelse der indgår i mange retninger indenfor psykologien.

Se Jürgen Habermas og Selvet (psykologi)

Sociologi

Sociologi er studiet af samfund, deres strukturer, organisation og betydning for de individer, der indgår i samfundet.

Se Jürgen Habermas og Sociologi

Sprogvidenskab

Ferdinand de Saussure, faderen til moderne lingvistik. Sprogvidenskab eller lingvistik er det videnskabelige studium af menneskelige sprog, herunder sprogets struktur, funktion, oprindelse, diversitet og udvikling.

Se Jürgen Habermas og Sprogvidenskab

Stat

En stat er et geografisk omgrænset område, der udgør en selvstændig politisk enhed og har et et fælles overhoved for områdets befolkning.

Se Jürgen Habermas og Stat

Strategi

Strategi er langsigtet planlægning, som fører til eller mod et mål.

Se Jürgen Habermas og Strategi

Subjekt (filosofi)

Et subjekt er en bevidsthed som retter sig mod noget andet (nemlig objektet).

Se Jürgen Habermas og Subjekt (filosofi)

System

System (fra Latin systēma, som igen kommer fra Græsk systēma, "helhed sammensat af flere dele eller medlemmer, system", bogstaveligt "sammensætning") er en mængde af interagerende eller gensidigt afhængige systemkomponenter der udgør et samlet hele.

Se Jürgen Habermas og System

Talcott Parsons

Talcott Parsons (født 13. december 1902, død 8. maj 1979) var en amerikansk sociolog, som anses for at være en af de mest indflydelsesrige engelsksprogede sociologer i det 20.

Se Jürgen Habermas og Talcott Parsons

Talehandling

En talehandling (engelsk: speech act) er et sprogligt udsagn der udfører en handling med ikke-sproglige konsekvenser.

Se Jürgen Habermas og Talehandling

Teori

En teori er en forklaring på et fænomen eller et område af virkeligheden.

Se Jürgen Habermas og Teori

Teorien om den kommunikative handlen

Teorien om den kommunikative handlen (Theorie des kommunikativen Handelns) er en tobinds bog fra 1981 af den tyske filosof Jürgen Habermas, i hvilken det var forfatterens "intention at formulere mulighederne for et meningsfyldt medmenneskeligt samvær", som han havde påbegyndt i Om Logikken i Socialvidenskaberne (1967).

Se Jürgen Habermas og Teorien om den kommunikative handlen

Theodor W. Adorno

Theodor Ludwig Wiesengrund Adorno (født 11. september 1903 i Frankfurt, død 6. august 1969) var en tysk filosof, musikkritiker, æstetik-teoretiker og komponist.

Se Jürgen Habermas og Theodor W. Adorno

Theodor-W.-Adorno-prisen

Prismodtageren for 2009: Alexander Kluge sammen med borgmesteren i Frankfurt am Main, Petra Roth Theodor-W.-Adorno-prisen uddeles af byen Frankfurt am Main og bliver givet som anerkendelse af fremragende ydelser inden for filosofi, musik, teaterkunst og filmkunst.

Se Jürgen Habermas og Theodor-W.-Adorno-prisen

Tyskland

Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.

Se Jürgen Habermas og Tyskland

Universalisme

Universalisme betegner en række opfattelser, hvor alt eller alle omfattes.

Se Jürgen Habermas og Universalisme

Velfærdsstat

Otto von Bismarck nævnes ofte som grundlægger af velfærdsstaten.https://denstoredanske.lex.dk/velf%C3%A6rdsstat En velfærdsstat er en stat, der varetager en række funktioner, der har som intention at fremme velfærden for landets borgere.

Se Jürgen Habermas og Velfærdsstat

Wilhelm Dilthey

Wilhelm Dilthey (født 19. november 1833, død 1. oktober 1911) var en tysk filosof.

Se Jürgen Habermas og Wilhelm Dilthey

18. juni

18.

Se Jürgen Habermas og 18. juni

1929

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1929 (tal).

Se Jürgen Habermas og 1929

Se også

Ansatte ved Marburgs Universitet

Ateister fra Tyskland

Frankfurterskolen

Personer fra Düsseldorf

Politologer fra Tyskland

Retorikere

Sociologer fra Tyskland

Også kendt som Habermas, Jyrgen Habermas.

, Penge, Politik, Pragmatik (lingvistik), Rationalisme, Rationalitet, Samfundsvidenskab, Selvet (psykologi), Sociologi, Sprogvidenskab, Stat, Strategi, Subjekt (filosofi), System, Talcott Parsons, Talehandling, Teori, Teorien om den kommunikative handlen, Theodor W. Adorno, Theodor-W.-Adorno-prisen, Tyskland, Universalisme, Velfærdsstat, Wilhelm Dilthey, 18. juni, 1929.