Hurtigere adgang end browser!
46 relationer: Antarktis, Biosfære, Carbon, CFC-gas, Climategate, Den Europæiske Union, Drivhuseffekt, Drivhusgas, El Niño, FN's klimapanel, Fotosyntese, Gaia-hypotese, Gas, Global opvarmning, Hav, Havis, Industrialisering, Jod, Jorden, Jordens atmosfære, Klima, Klimaskepsis, Kosmisk stråling, Kuldioxid, La Niña, Lattergas, Metan, Meteorologi, Montreal-protokollen, Permafrost, Planet, Plankton, Planteplankton, Planter, Regnskov, Satellit, Sky (meteorologi), Sne, Solen, Strålingspåvirkning, Tilbagekobling, Tundra, Vand, Vanddamp, Verdenshave, 1989.
Antarktis
Antarktis beliggenhed. Antarktis med sydpolen. Antarktis er et kontinent hvis midte ligger tæt på den geografiske sydpol.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og Antarktis · Se mere »
Biosfære
Spreewald er én af de første biosfærefredninger. Her ses en af de mange kanaler i skovområdet. Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og Biosfære · Se mere »
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og Carbon · Se mere »
CFC-gas
Modeller af CFC-molekyler. Chlorfluorcarboner (CFC) er en gruppe kemiske forbindelser, som består af alkaner, typisk metan eller ethan, hvor brintatomerne er substituerede med klor- og fluoratomer.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og CFC-gas · Se mere »
Climategate
Climategate (eller klimaskandalen) er navnet på en hændelse i november 2009, hvor hackere offentliggjorde e-mails, de havde fået fat i ved hacking af klimaforskningsinstitutet CRU ved University of East Anglia i Storbritannien.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og Climategate · Se mere »
Den Europæiske Union
Den Europæiske Union (EU) er en økonomisk og politisk union mellem 27 europæiske stater med et areal på 4.233.255,3 millioner kvadratkilometer med 447 millioner indbyggere (102 indbyggere per km2), i 2010 genererede de daværende EU-medlemslande, hvad der anslås at være 26% (USD 16.282 milliarder) af den globale økonomi, eller 20% (USD 15.170 milliarder) når man justerer for købekraftsparitet.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og Den Europæiske Union · Se mere »
Drivhuseffekt
Drivhuseffekt er opvarmning af atmosfæren og jordoverfladen som følge af, at nogle af atmosfærens gasser (såkaldte drivhusgasser) absorberer en del af den infrarøde varmestråling fra jordoverfladen.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og Drivhuseffekt · Se mere »
Drivhusgas
Energiomsætningen mellem Solstrålingen, Jordens overflade og atmosfæren, udtrykt som W/m2. Tendensen i drivhusgasserne kuldioxid, metan, lattergas, freongasser 2 udledning pr indbygger En drivhusgas har evnen til at opfange og udsende (en del af) den langbølgede varmestråling, mens den tillader størstedelen af den kortbølgede varmestråling at passere.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og Drivhusgas · Se mere »
El Niño
Kort over temperaturafvigelser fra normaltemperaturen under El Niño december 1997. El Niño er et bånd af varmt havvand, der udvikler sig med ujævne mellemrum i Stillehavet.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og El Niño · Se mere »
FN's klimapanel
FN's klimapanel hedder på engelsk IPCC, som står for Intergovernmental Panel on Climate Change.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og FN's klimapanel · Se mere »
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og Fotosyntese · Se mere »
Gaia-hypotese
James Lovelocks Gaia-hypotese er, at Jordens levende organismer regulerer biosfæredelen, så den bliver ved med at være beboelig for organismerne selv.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og Gaia-hypotese · Se mere »
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og Gas · Se mere »
Global opvarmning
Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og Global opvarmning · Se mere »
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og Hav · Se mere »
Havis
Ændringerne i den arktiske havis mellem april og august 2013 Havis er is der flyder rundt i havet, eksempelvis i Arktis.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og Havis · Se mere »
Industrialisering
Dampmaskinen var den første kunstige kraftkilde, der satte gang i industrialiseringen. Industribygninger i England omkring 1888. Ved industri forstås brugen af ”mekaniske” kraftkilder til at fremstille varer og forædle råvarer.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og Industrialisering · Se mere »
Jod
Jod (også kaldet iod) (af græsk "io-eides" betydende "viol-farve") er et grundstof med atomnummer 53 i det periodiske system.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og Jod · Se mere »
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og Jorden · Se mere »
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og Jordens atmosfære · Se mere »
Klima
Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og Klima · Se mere »
Klimaskepsis
Skilt under en klimaskeptisk demonstration i USA Klimaskepsis er skepsis mod den udbredte videnskabelige opfattelse af, at den igangværende globale opvarmning er forårsaget af menneskeskabte udledninger af drivhusgasser.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og Klimaskepsis · Se mere »
Kosmisk stråling
solar wind and carried back to the outer heliosphere. Lastly, they are somehow accelerated, e.g. by the solar wind termination shock, and drift into the inner heliosphere as cosmic rays..." solar kosmisk stråling.Blålig, cyan – GCR, galaktisk kosmisk stråling – fra mælkevejen.Lilla, magenta – ECR (inkl. UHECR og EECR) – intergalaktisk kosmisk stråling – fra andre galakser. polerne. Ved jordoverfladen er strålingsbelastningen betydeligt lavere (ikke illustreret). Kosmiske stråler er subatomare partikler eller atomer med oprindelse udenfor Jordens atmosfære, som har en kinetisk energi på mere end nogle få milliarder eV.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og Kosmisk stråling · Se mere »
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og Kuldioxid · Se mere »
La Niña
Vindhastigheden øger intensiteten hvilket forårsager mere regn i Sydøstasien og Oceanien og tørke på Sydamerikas vestkyst. La Niña alternativt El viejo og Anti-El Niño er El Niños modstykke og betyder på spansk pigen.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og La Niña · Se mere »
Lattergas
Dinitrogenoxid (N2O) kendes også som lattergas eller kvælstofforilte er ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk en farveløs, ikke-brændbar gas med en behagelig, let sødlig lugt.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og Lattergas · Se mere »
Metan
Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og Metan · Se mere »
Meteorologi
En rullende tordensky over Enschede i Nederlandene. Meteorologi er studiet af atmosfæren som fokuserer på vejrprocesser og vejrudsigter.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og Meteorologi · Se mere »
Montreal-protokollen
Montreal-protokollen eller The Montreal Protocol on Substances That Deplete the Ozone Layer er en international aftale udformet med henblik på at beskytte ozonlaget omkring Jorden ved at udfase produktionen af en række substanser (CFC-gasser), der vurderes som ansvarlige for den konstaterede nedbrydning af ozon-laget.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og Montreal-protokollen · Se mere »
Permafrost
Jord der er permanent frossen Fordeling af permafrost, frossen jord og sne på den nordlige halvkugle. ''Lilla:'' Område med permafrost. ''Blåt:'' Område med frossen jord mere end 15 dage pr år. ''Rosa:'' Område med frossen jord i mindre end 15 dage pr år. ''Fed linje:'' Grænse for område med sne. Indenfor geologi er Permafrost defineret som områder hvor; den gennemsnitlige årlige jordtemperatur, ligger under smeltepunktet i mindst to år i træk.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og Permafrost · Se mere »
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og Planet · Se mere »
Plankton
Nogle gange er planteplankton så talrige, at de kan ses fra satellitter. Billedet er over Danmark. Plankton ses især i Vesterhavet, Skagerrak og noget af Kattegat omkring Læsø. Plankton set fra satellit. Billedet er fra det vestlige Frankrig og sydvest fra Storbritannien. Plankton i Biscayabugten set fra satellit. Plankton er en fællesbetegnelse for de oftest små, encellede organismer – mikroorganismer, der lever frit svævende i havet.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og Plankton · Se mere »
Planteplankton
Kiselalger den mest udbredte type af planteplankton. Planteplankton er små alger og svampe der flyder i vandet.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og Planteplankton · Se mere »
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og Planter · Se mere »
Regnskov
Regnskov på Fatu Hiva, Marquesas Øerne Verdens regnskove. En regnskov er en skov, der har sit tilnavn fra den daglige regn.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og Regnskov · Se mere »
Satellit
Udtrykket satellit bruges i bredeste forstand om alt, der kredser om en egentlig planet; både naturlige måner og menneskeskabte rumfartøjer.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og Satellit · Se mere »
Sky (meteorologi)
Skyer (meteorologisk). Skyformationer over havet ved Kåseberga Skåne. skyer æstetik En sky betegnes som den synlige mængde af små kondenserede vanddråber (eller iskrystaller), af størrelsesordenen 0,01 millimeter i diameter: De er så små og lette, at luftens bevægelse er nok til at holde dem svævende i atmosfæren (troposfæren) over jordoverfladen.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og Sky (meteorologi) · Se mere »
Sne
Snedækket landskab Ingen sne. Animation af snedækkets udbredelse med årstiden Faldende sne ved universitetsbiblioteket i Graz i Østrig Sne farvet af grønalger. På Mount Ritter er farven rød pga. et pigment i algen, der beskytter mod sollyset Sne er porøst, frosset vand, der i form af snefnug falder som nedbør.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og Sne · Se mere »
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og Solen · Se mere »
Strålingspåvirkning
Jordens energi-budget Strålingspåvirkning eller eng.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og Strålingspåvirkning · Se mere »
Tilbagekobling
Simpel tilbagekobling skematisk I kybernetik og kontrolteori er tilbagekobling en proces, hvor en vis del af det udgående signal fra et system sendes tilbage (tilbageføres) som indgående signal.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og Tilbagekobling · Se mere »
Tundra
Alpin tundra. Tundra og skovtundra er biomer inden for det polare område.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og Tundra · Se mere »
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og Vand · Se mere »
Vanddamp
Damp er vand i gasform.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og Vanddamp · Se mere »
Verdenshave
Kort som viser verdenshavenes/verdenshavets vand set fra sydpolen. Verdenshavet er et større sammenhængende saltvandområde som er hele vejen rundt om jorden. Verdenshavet bliver inddelt i et antal områder – verdenshave. Sædvanligvis inddeles i fem verdenshave: Stillehavet, Atlanterhavet, Det Indiske Ocean, Ishavet og Det Sydlige Ishav; de sidste to konsolideres typisk ind i de første tre. Jordens fem '''Verdenshave'''. Et verdenshav (ocean) er et større sammenhængende saltvandområde og er en del af hydrosfæren.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og Verdenshave · Se mere »
1989
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ----.
Ny!!: Menneskeskabt drivhuseffekt og 1989 · Se mere »
Omdirigeringer her:
Antropogen drivhuseffekt, Antropogene drivhuseffekt, Menneskeskabte drivhuseffekt.
