Indholdsfortegnelse
44 relationer: Annihilation, Antibrint, Antiparallel, Antiproton, Antistof (fysik), Approksimation, Atomnummer, Bohr-radius, Brint, Elektron, Elektron-positron annihilation, Elektronvolt, Elementarladning, Energibevarelse, Foton, Gammastråling, Kvanteelektrodynamik, Kvantefeltteori, Lysets hastighed, Metastabilitet, Molekyle, Multiplikation, Nano-, Natrium, Neutrino, Parallel, Pardannelse, Partikelaccelerator, Permittivitet, Piko-, Plancks konstant, Positron, Positronemissionstomografi, Proton, Radioaktivitet, Relativitetsteori, Sekund, Spin (fysik), System, Universet, 1934, 1951, 1981, 2007.
- Antistof
- Kvanteelektrodynamik
Annihilation
Annihilation beskriver i fysikken den proces, som sker når en subatomar partikel kolliderer med dens respektive antipartikel.
Se Positronium og Annihilation
Antibrint
Forrest ses et brintatom, som består af en positivt ladet proton og en negativt ladet elektron. Bagest ses et antibrintatom, som til forskel består af en negativt ladet antiproton og en positivt ladet positron Antibrint også kaldet antihydrogen er brints antipartikel.
Antiparallel
Indenfor biokemi er to biopolymerer antiparallelle hvis de løber parallelt med hinanden, men i modsat retning af hinanden.
Se Positronium og Antiparallel
Antiproton
En antiproton (\bar) er antistof-udgaven af en proton.
Antistof (fysik)
Det første billede af en positron; optaget i et tågekammer i 1932. Antistof er masse, som er opbygget af antipartikler på samme måde som stof er opbygget af partikler.
Se Positronium og Antistof (fysik)
Approksimation
En approksimation er en tilnærmelse.
Se Positronium og Approksimation
Atomnummer
Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.
Bohr-radius
I Bohrs atommodel for brintatomet er elektronen én Bohr-radius fra atomkernen. Bohr-radius, a_0, er den mest sandsynlige afstand fra atomkernen i et brintatom til elektronens position i laveste energiniveau (-13,6 eV) i Bohrs atommodel, hvor \hbar er Plancks virkningskvant divideret med 2π (også kaldet Diracs konstant), m_e er elektronens masse, og e er elektronens ladning.
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Elektron-positron annihilation
elektron-positron annihilation er en kvantemekanisk annihilation, hvorunder masse, i form af en elektron og en positron indfanges af hinanden, omdannes til elektromagnetisk energi, hvor en foton med tilstrækkelig lav bølgelængde dannes.
Se Positronium og Elektron-positron annihilation
Elektronvolt
Elektronvolt (symbol eV) er en måleenhed for energi.
Se Positronium og Elektronvolt
Elementarladning
Elementarladningen (symbol: e) er en naturkonstant, der betegner den numeriske værdi af ladningen af en proton eller en elektron.
Se Positronium og Elementarladning
Energibevarelse
Det frie fald er et eksempel på energibevarelse, idet potentiel energi omdannes til kinetisk energi. I denne animation hopper kuglen ikke lige så højt op som før, hvilket indikerer at noget af den kinetiske energi er blevet omdannet til fx varme. Energibevarelse er en bevarelseslov, der siger, at den samlede energi i et isoleret system er konstant.
Se Positronium og Energibevarelse
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Se Positronium og Gammastråling
Kvanteelektrodynamik
Kvanteelektrodynamik (forkortet QED; fra engelsk: quantum electrodynamics) er den kvantemekaniske teori for elektromagnetiske interaktioner mellem elementarpartikler.
Se Positronium og Kvanteelektrodynamik
Kvantefeltteori
En kvantefeltteori er en grundlæggende teori, som beskriver mikroverdenen af elementarpartikler – elektroner, fotoner og andre.
Se Positronium og Kvantefeltteori
Lysets hastighed
Lysets færd fra Jorden til Månen i realtid Lysets hastighed eller lysets fart er den fart, hvormed elektromagnetiske svingninger udbreder sig i et medium.
Se Positronium og Lysets hastighed
Metastabilitet
En tilstand er '''metastabil''' (1) hvis den er mindre stabil end systemets mest stabile tilstand (3). Metastabil er en betegnelse for et system, som befinder sig i en tilstand, som kan henfalde til en anden tilstand med lavere energiniveau.
Se Positronium og Metastabilitet
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Multiplikation
Multiplikation (at gange) er en af de fire grundlæggende regnearter (addition, subtraktion, division og multiplikation).
Se Positronium og Multiplikation
Nano-
Nano er et SI-præfiks, som betyder en milliardtedel (10−9) af en enhed.
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Neutrino
Neutrino er fællesbetegnelsen for tre påviste neutrinotyper: νe.
Parallel
Ordet parallel kommer af af latin parallelus, som kommer af det græske parallelos fra par- + allelo.
Pardannelse
Diagram som viser elektron-positron pardannelse processen. Pardannelse er en kvantemekanisk proces hvorunder energi, i form af en foton med tilstrækkelig lav bølgelængde, omdannes til masse, i form af en elektron og en positron.
Partikelaccelerator
Del af verdens største partikelaccelerator Large Hadron Collider drevet af CERN En partikelaccelerator er et apparat til at accelerere ladede partikler op til en høj hastighed.
Se Positronium og Partikelaccelerator
Permittivitet
Permittivitet \varepsilon (af lat.: permittere.
Se Positronium og Permittivitet
Piko-
Piko- (engelsk Pico) er et SI-præfiks der betegner en billiontedel, altså 1/1012.
Plancks konstant
Mindeplade for Max Planck opsat på Humboldt Universitetet i Berlin. På dansk lyder teksten: "Max Planck, opdageren af virkningskvantet ''h'', underviste i dette hus fra 1889 til 1928." Plancks konstant (også kaldet Plancks virkningskvant) er en naturkonstant h som angiver den virkning, som er grænsen for hvornår den klassiske mekanik må erstattes af en kvantemekanisk naturbeskrivelse, nemlig når den virkning som knytter sig til et fænomen er af samme størrelsesorden som h eller mindre.
Se Positronium og Plancks konstant
Positron
Positronen eller antielektronen er elektronens antipartikel.
Positronemissionstomografi
Positronemissionstomografi (positron-emissions-tomografi) forkortet PET er en billeddannende teknik der især anvendes indenfor lægevidenskaben.
Se Positronium og Positronemissionstomografi
Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Se Positronium og Radioaktivitet
Relativitetsteori
Relativitetsteorien er et sæt af to teorier i fysik: den specielle relativitetsteori og den generelle relativitetsteori udviklet af Albert Einstein.
Se Positronium og Relativitetsteori
Sekund
ur. Sekund er en måleenhed for tid med symbolet s, og er en af de syv grundlæggende SI-enheder.
Spin (fysik)
Symbol for partikelspin. Inden for kvantemekanik er spin en særlig form for indre impulsmoment af en partikel, for eksempel en elementarpartikel, en atomkerne eller endda et helt atom.
Se Positronium og Spin (fysik)
System
System (fra Latin systēma, som igen kommer fra Græsk systēma, "helhed sammensat af flere dele eller medlemmer, system", bogstaveligt "sammensætning") er en mængde af interagerende eller gensidigt afhængige systemkomponenter der udgør et samlet hele.
Universet
En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
1934
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1934 (tal).
1951
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1951 (tal).
1981
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1981 (tal).
2007
2007 (MMVII) begyndte året på en mandag og året sluttede på en mandag.
Se også
Antistof
- Annihilation
- Antibrint
- Antipartikel
- Antiproton
- Antistof (fysik)
- Elektron-positron annihilation
- Gravitationel vekselvirkning af antistof
- Pardannelse
- Positron
- Positronium
Kvanteelektrodynamik
- Bremsestråling
- Comptonspredning
- Elektron
- Foton
- Kvanteelektrodynamik
- Nulpunktsenergi
- Positron
- Positronium