Indholdsfortegnelse
40 relationer: Alfahenfald, Atomkerne, Atommasseenhed, Atomnummer, Betahenfald, Bismuth, Bly, Bor (grundstof), Calcium, Copernicium, Curium, Deuterium, Diagram, E=mc², Elektronindfangning, Emilio Segrè, Glenn T. Seaborg, Graf, Grundstof, Halveringstid, Hypotese, Isotop, Kemi, Kernekort (segmentopdelt, smal), Konveks, Kvælstof, Lithium, Neutron, Neutronemission, Nuklear isomer, Nukleon, Periodiske system, Polonium, Promethium, Proton, Radioaktivitet, Radium, Tabel, Technetium, Transuraner.
Alfahenfald
Illustration af udsendelsen af en alfapartikel fra moderkernen. Alfahenfald er en type radioaktivt henfald hvor en atomkerne udsender en alfapartikel (to protoner og to neutroner i en sammenbundet tilstand, der svarer til kernen i helium) og dermed henfalder til en kerne med massetal og atomnummer henholdsvis 4 og 2 lavere.
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Atommasseenhed
Atommasseenheden bruges til at angive massen af partikler af atomar størrelse.
Se Kernekort og Atommasseenhed
Atomnummer
Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.
Betahenfald
Betahenfald er den type af radioaktive henfald, hvor der fra atomkerner udsendes betastråling (elektroner eller positroner).
Bismuth
Bismuth (ældre navn: vismut) er et grundstof i det periodiske system, som har symbolet Bi og atomnummeret 83.
Bly
Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.
Bor (grundstof)
Bor er et grundstof med symbolet B og atomnummeret 5.
Se Kernekort og Bor (grundstof)
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Copernicium
Copernicium (eller kopernikium) er det 112.
Curium
Curium er et grundstof med symbolet Cm og atomnummer 96 i det periodiske system.
Deuterium
Deuterium er en stabil isotop af brint (hydrogen).
Diagram
Simpelt flowdiagram som repræsenterer beslutningsprocessen til at tilføje en ny artikel til Wikipedia. Et diagram er et todimensionelt geometrisk symbolsk repræsentation af information i henhold til en eller anden visualiseringsteknik.
E=mc²
Visning af ligningen på skyskraberen Taipei 101 i anledning af verdensfysikåret 2005 I fysik er E.
Elektronindfangning
Elektronindfangning er grundlæggende en radioaktivt henfaldstype.
Se Kernekort og Elektronindfangning
Emilio Segrè
Emilio Gino Segrè (født 1. februar 1905, død 22. april 1989) var en italiensk-amerikansk fysiker, der modtog nobelprisen i fysik i 1959 sammen med Owen Chamberlain for at opdage antiprotonen, der er en subatomar antipartikel..
Glenn T. Seaborg
Glenn Theodore Seaborg (19. april 1912 - 25. februar 1999) var en amerikansk kemiker, der modtog nobelprisen i kemi i 1951 for sin del i syntetiseringen, opdagelsen og undersøgelsen af ti transurane grundstoffer.
Se Kernekort og Glenn T. Seaborg
Graf
En graf er en todimensional grafisk fremstilling af en funktionel afhængighed mellem to størrelser, således at kender man sammenhørende værdier af de to størrelser, så ved man ud fra grafen, om de tilfredsstiller den funktionelle afhængighed eller ej En forenklet men mindre almengyldig forklaring er, at ud fra værdien af den ene størrelse, den uafhængige variabel, sædvanligvis afsat positivt til højre ud af x-aksen, kan man på grafen aflæse værdien af den andens, den afhængige variabels størrelse ved at måle aftanden fra grafen til x-aksen i den pågældende afstand fra y-aksen regnet positivt opad.
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Halveringstid
Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.
Hypotese
Grafisk fremstilling af teorien om ormehuller. En hypotese er en antagelse om nogle kendsgerninger eller om nogle lovmæssigheder.
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Kernekort (segmentopdelt, smal)
Periodiske system til at slå grundstofnummeret op (atomnummer) Kernekortets tabeller nedenfor, viser alle de kemiske grundstoffers kendte isotoper, arrangeret med stigende atomnummer (symbol Z) fra venstre mod højre - og stigende neutronantal (symbol N) fra top til bund.
Se Kernekort og Kernekort (segmentopdelt, smal)
Konveks
Udtrykket konveks bruges om overflader der buer udad; i modsætning til en konkav overflade som buer indad.
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
Neutronemission
Neutronemission er en type radioaktivt henfald hvor en neutron frigives fra atomkernen.
Se Kernekort og Neutronemission
Nuklear isomer
En nuklear isomer er en metastabil tilstand af en atomkerne forårsaget af eksitation af en eller flere af dens nukleoner (protoner eller neutroner).
Se Kernekort og Nuklear isomer
Nukleon
Nukleon (af latin: nucleus, kerne) er en fællesbetegnelse for atomkerners bestanddele, dvs.
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Se Kernekort og Periodiske system
Polonium
Polonium (opkaldt efter Marie Curies oprindelsesland Polen, fra det latinske navn for Polen "Polonia") er et grundstof med atomnummer 84 i det periodiske system, og har det kemiske symbol Po.
Promethium
Promethium (opkaldt efter Prometheus fra den græske mytologi) er det 61.
Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Se Kernekort og Radioaktivitet
Radium
Radium (af latin radius, "stråle") er det 88.
Tabel
Gammel tabel fra ca. 1725 Tabel (lat. tabella lille tavle, diminutiv af tabula tavle) er en statistisk oversigt med tallene ordnede i rubrikker kolonnevis og med lapidarisk tekstangivelse i "hoveder" Den indledes normalt med en forspalte for at sikre overskueligheden og omfatter desuden en sammenstilling af kronologiske forløb (f.eks.
Technetium
Technetium er et grundstof med kemisk symbol Tc og atomnummer 43 i det periodiske system.
Transuraner
Transuraner er grundstoffer der har atomnumre højere end 92: urans atomnummer.
Også kendt som Isotopkort, Isotoptabel, Isotoptavle, Kernetabel, Kernetavle, Nuklidkort, Nuklidtabel, Nuklidtavle, Segrè-kort, Segrè-kortet.