Hurtigere adgang end browser!
70 relationer: Aducérgods, Allotropi, Austenit, Base (kemi), Ben (materiale), Bessemerprocessen, Bor (grundstof), Bronze, Carbon, Cortenstål, Damascering, Damaskus, Elektrogalvanisering, Ferrit (jern), Fosfor, Galvanisering, Grundstof, Hærdning, Højovn, Henry Bessemer, Ilt, Jern, Jernmalm, Jernoxid, Kalciumoxid, Kobber, Kobolt, Koks, Korrosion, Krom, Krystalstruktur, Kulstofstål, Kvælstof, Lysbue, Magnetisme, Malm, Mangan, Metallegering, Molybdæn, Nikkel, Niobium, Online Etymology Dictionary, Ovn, Pennsylvania, POSCO, Råjern, Rustfrit stål, Siemens-Martin-processen, Silicium, Skorpe (geologi), ..., Skrot, Slagge, Smedejern, Smeltepunkt, Støbejern, Støbning (fremstilling), Svovl, Tand, Tandemalje, Thomasprocessen, Tin, Titan (grundstof), Trækstyrke, Trækul, Urgermansk, Vanadium, Værktøjsstål, Wolfram, Zink, 17. århundrede. Expand indeks (20 mere) »
Aducérgods
Aducérgods, også kaldes tempergods eller blødstøbegods, er støbejern, der skabes ud fra hvidt støbejern.
Ny!!: Stål og Aducérgods · Se mere »
Allotropi
Otte allotrope former af kulstof: a) Diamant, b) Grafit, c) Lonsdaleit (hexagonal diamant fra meteoritter, d) C60 (Buckminsterfulleren eller buckyball), e) C540, f) C70, g) Amorf kulstof og h) kulstof nanotube eller buckytube Allotropi betegner det fænomen at et grundstof kan optræde i flere kemisk forskellige strukturer.
Ny!!: Stål og Allotropi · Se mere »
Austenit
Austenit er en forbindelse af jern og kulstof kaldet gamma-jern, γ-Fe, der kun forekommer ved temperaturer over 721° C. Stål består af en blanding af cementit, ferrit og perlit.
Ny!!: Stål og Austenit · Se mere »
Base (kemi)
Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.
Ny!!: Stål og Base (kemi) · Se mere »
Ben (materiale)
Tværsnit af benvæv (kompakt ben), forstørret ca. 100 gange. knogler opbygget af ben; her vises det menneskelige skelet. Ben er et materiale, primært opbygget af calciumfosfat og kollagen.
Ny!!: Stål og Ben (materiale) · Se mere »
Bessemerprocessen
En bessemer converter fra Långshyttan i Sverige. Bessemerprosessen, patenteret i 1855 af Henry Bessemer, er en teknik til afkulning og raffinering af råjern, hvorved der kan fremstilles stål og smedejern.
Ny!!: Stål og Bessemerprocessen · Se mere »
Bor (grundstof)
Bor er et grundstof med symbolet B og atomnummeret 5.
Ny!!: Stål og Bor (grundstof) · Se mere »
Bronze
Mikroskopibillede af klokkebronze. Bronze er en legering der normalt består af 90% kobber og 10% tin.
Ny!!: Stål og Bronze · Se mere »
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Ny!!: Stål og Carbon · Se mere »
Cortenstål
Cortenstål er stål med en speciel legering, der beskytter den imod særligt rå vejrforhold.
Ny!!: Stål og Cortenstål · Se mere »
Damascering
Nærbillede af en persisk damascener-sværdklinge fra det 18. århundrede Damascering og damaskusstål er betegnelser for stål, der gennem en særlig fremstilling og bearbejdning kommer til at bestå af skiftende, tynde lag eller korn af hårdt, kulstofrigt stål (cementit) og stål med et lavere kulstofindhold (ferrit).
Ny!!: Stål og Damascering · Se mere »
Damaskus
Damaskus (Arabisk: دمشق, Dimashq) er hovedstaden og den næststørste by i Syrien efter Aleppo.
Ny!!: Stål og Damaskus · Se mere »
Elektrogalvanisering
Princippet i elektrogalvanisering. I eksemplet er anvendt kobber (Cu), der via elektrolytten (væsken) overføres til det galvaniserede metal ved hjælp af elektrisk strøm. Elektrogalvanisering er når et metal får overført metalioner fra et andet metal via en væske (elektrolyt) med samme metalioner som dem der skal overføres ved hjælp af elektrisk strøm.
Ny!!: Stål og Elektrogalvanisering · Se mere »
Ferrit (jern)
Ferrit er en af de 3 former, som jern kan krystallisere sig i. Denne form for jern kaldes også alfajern.
Ny!!: Stål og Ferrit (jern) · Se mere »
Fosfor
Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.
Ny!!: Stål og Fosfor · Se mere »
Galvanisering
Varmgalvaniseret vandkande. Varmgalvaniseret gelænder. Galvaniseret metal Galvanisering er opkaldt efter den italienske fysiker Luigi Galvani, og er en kemisk proces, hvor stål eller støbejern gives en zinkbelægning ved at dyppe det i smeltet zink.
Ny!!: Stål og Galvanisering · Se mere »
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Ny!!: Stål og Grundstof · Se mere »
Hærdning
Flammehærdning af mindre metalemner Hærdning er en proces, hvorved metal, fortrinsvist stål bliver gjort hårdt.
Ny!!: Stål og Hærdning · Se mere »
Højovn
Principbillede af højovnproces. En højovn bruges ved udvinding af råjern.
Ny!!: Stål og Højovn · Se mere »
Henry Bessemer
Sir Henry Bessemer (født 19. januar 1813 i Charlton i England, død 15. marts 1898) var en engelsk ingeniør og opfinder.
Ny!!: Stål og Henry Bessemer · Se mere »
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ny!!: Stål og Ilt · Se mere »
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Ny!!: Stål og Jern · Se mere »
Jernmalm
Hematit fra Minas Gerais i Brasilien – ca. 7 cm langt Jernmalm er en malm (metalholdig bjergart), som udnyttes til fremstilling af jern.
Ny!!: Stål og Jernmalm · Se mere »
Jernoxid
Jernoxidpigment. Et stykke jern oxideret ved elektrolyse Jernoxider er kemiske stoffer sammensat af jern og oxygen (ilt).
Ny!!: Stål og Jernoxid · Se mere »
Kalciumoxid
Kalciumoxid eller calciumoxid (Kemisk Ordbog).
Ny!!: Stål og Kalciumoxid · Se mere »
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Ny!!: Stål og Kobber · Se mere »
Kobolt
Kobolt er det 27.
Ny!!: Stål og Kobolt · Se mere »
Koks
Koks. Koks er et gråt, hårdt og porøst brændsel baseret på kul med et højt indhold af kulstof og få urenheder, fremstillet ved opvarmning af kul eller olie i fravær af luft - en destruktiv destillationsproces.
Ny!!: Stål og Koks · Se mere »
Korrosion
Korrosion på en bolt Silver Bridge efter kollapset i 1967 som følge af korrosion Korrosion er utilsigtet nedbrydning af metaller eller andre faste legemer ved luftens eller vands påvirkning.
Ny!!: Stål og Korrosion · Se mere »
Krom
Krom (i litteratur, herunder Kemisk Ordbog, også skrevet chrom) er det 24.
Ny!!: Stål og Krom · Se mere »
Krystalstruktur
Indenfor mineralogi og krystallografi er en krystalstruktur en unik måde at arrangere atomerne i et krystal.
Ny!!: Stål og Krystalstruktur · Se mere »
Kulstofstål
Kulstofstål er stål, hvor det vigtigste legeringsgrundstof er kulstof.
Ny!!: Stål og Kulstofstål · Se mere »
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Ny!!: Stål og Kvælstof · Se mere »
Lysbue
Lysbuer mellem en skinne og en elektrisk pickup "sko" i en engelsk London undergrundstog. En lysbue er en vedvarende elektrisk udladning, som bibeholder en ionkanal gennem en gas; plasma.
Ny!!: Stål og Lysbue · Se mere »
Magnetisme
Magnetisme er et fysisk fænomen, som optræder overalt, hvor elektrisk ladede partikler er i bevægelse.
Ny!!: Stål og Magnetisme · Se mere »
Malm
Brydning af jernmalm i det vestlige Australien. Malme (af malmr) er bjergarter, der især indeholder metaller i stor mængde.
Ny!!: Stål og Malm · Se mere »
Mangan
Mangan (af fransk: manganèse, "sort magnesia") er det 25.
Ny!!: Stål og Mangan · Se mere »
Metallegering
En metallegering eller blot legering er en kombination, enten i opløsning eller blanding, af to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst et af grundstofferne er et metal.
Ny!!: Stål og Metallegering · Se mere »
Molybdæn
Molybdæn (af græsk molybdos, der betyder "bly-agtig") er det 42.
Ny!!: Stål og Molybdæn · Se mere »
Nikkel
Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.
Ny!!: Stål og Nikkel · Se mere »
Niobium
Niobium (opkaldt efter Tantalos' datter Niobe i den græske mytologi), tidligere kaldet niob, er det 41.
Ny!!: Stål og Niobium · Se mere »
Online Etymology Dictionary
Online Etymology Dictionary er en ordbog der beskriver det etymologiske ophav af engelske ord.
Ny!!: Stål og Online Etymology Dictionary · Se mere »
Ovn
Køkkenovn til madlavning med tærter. En ovn anvendes til opvarmning, madlavning eller fremstilling af håndværksmæssige og industrielle produkter.
Ny!!: Stål og Ovn · Se mere »
Pennsylvania
Pennsylvania (tidl. også Pennsylvanien) er en amerikansk delstat.
Ny!!: Stål og Pennsylvania · Se mere »
POSCO
POSCO (tidligere Pohang Iron and Steel Company) er en multinational sydkoreansk stålproducent med hovedkvarter i Pohang.
Ny!!: Stål og POSCO · Se mere »
Råjern
Råjern i en beholder Råjern er et mellemprodukt, der indgår i fremstillingen af stål og støbejern.
Ny!!: Stål og Råjern · Se mere »
Rustfrit stål
Dagligdags produkter fremstillet af rustfrit stål. Rustfrit stål eller rustfast stål er en fællesbetegnelse for ståltyper, som indeholder mere end 12% chrom (masseprocent).
Ny!!: Stål og Rustfrit stål · Se mere »
Siemens-Martin-processen
Ovn fra 1895 Siemens-Martin-processen er en proces til fremstilling af stål ved forbrænding af kulstof og urenheder fra det smeltede råjern.
Ny!!: Stål og Siemens-Martin-processen · Se mere »
Silicium
Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.
Ny!!: Stål og Silicium · Se mere »
Skorpe (geologi)
En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.
Ny!!: Stål og Skorpe (geologi) · Se mere »
Skrot
Skrot- og afskibningsplads i Frederikshavn Skrot eller scrap er et udtryk, som oftest bruges i forbindelse med gammelt jern- og metalaffald, som kan anvendes til recirkulering efter omsmeltning.
Ny!!: Stål og Skrot · Se mere »
Slagge
En slaggeblok på ca. 200 kg efter jernudvinding Slagge er et restprodukt ved forbrænding eller smeltning af ting.
Ny!!: Stål og Slagge · Se mere »
Smedejern
Smedejern er en jerntype, der har et lavt kulstofindhold (under 0,3%), men et højt slaggeindhold.
Ny!!: Stål og Smedejern · Se mere »
Smeltepunkt
Smeltepunkt er den temperatur, hvor et stof går fra fast form til flydende form.
Ny!!: Stål og Smeltepunkt · Se mere »
Støbejern
Støbejern er en legering af jern, kulstof og silicium.
Ny!!: Stål og Støbejern · Se mere »
Støbning (fremstilling)
Smeltet metal inden støbning Støbning er en fremstillingsproces, hvor et flydende materiale bliver hældt ned i en form, som har et hulrum i den ønskede form, hvorefter det får lov at køle af og størkne.
Ny!!: Stål og Støbning (fremstilling) · Se mere »
Svovl
Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.
Ny!!: Stål og Svovl · Se mere »
Tand
Tænder Oversigtstegning over en tands opbygning.A. KroneB. Rod1. Emalje2. Dentin3. Pulpa4. Gumme5. Rodcement6. Knogle7. Blodåre8. Nerve En tand er en emaljedækket knogle i munden på visse pattedyr, krybdyr, padder og fisk.
Ny!!: Stål og Tand · Se mere »
Tandemalje
Emaljen på tændernes kroner er kroppens hårdeste substans.
Ny!!: Stål og Tandemalje · Se mere »
Thomasprocessen
Ovn til gennemførelse af Thomasprocessen, anvendt mellem 1954 og 1964, i Dortmund i Tyskalnd. Ovnen vejer 68 ton. Thomasprosessen er en teknik til afkulning og raffinering (kaldet ferskning eller friskning) af råjern, hvorved der kan fremstilles stål og smedejern.
Ny!!: Stål og Thomasprocessen · Se mere »
Tin
Tin (latin Stannum) er et grundstof med atomnummer 50 i det periodiske system.
Ny!!: Stål og Tin · Se mere »
Titan (grundstof)
Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.
Ny!!: Stål og Titan (grundstof) · Se mere »
Trækstyrke
Illustration af trækstyrke. Trækstyrken eller brudstyrken er den maksimale udtrækning, et materiale kan tåle under kontrolleret afprøvning (såkaldt "enakset trækprøvning").
Ny!!: Stål og Trækstyrke · Se mere »
Trækul
Trækul dannes, når alle andre stoffer destilleres ud af træ. Her ser man stadig de karakteristiske årringe. Kulmile først i 1900-tallet Trækul er det sorte produkt, der dannes, når man fjerner vand og andre lette stoffer fra dyre- eller planteråstoffer.
Ny!!: Stål og Trækul · Se mere »
Urgermansk
Urgermansk eller protogermansk, undertiden også fællesgermansk er sprogstadiet i de germanske sprog i tiden mellem før 1000 f.Kr.
Ny!!: Stål og Urgermansk · Se mere »
Vanadium
Vanadium (opkaldt efter Vanadis, bedre kendt som Freja fra den nordiske mytologi) er det 23.
Ny!!: Stål og Vanadium · Se mere »
Værktøjsstål
Værktøjsstål er en legering af kulstof og legeret stål og er særligt velegnet til at lave redskaber af.
Ny!!: Stål og Værktøjsstål · Se mere »
Wolfram
Wolfram er et grundstof med atomnummer 74 og symbolet W. Det er et hårdt, tungt, stålgråt til hvidt overgangsmetal og især kendt for at være metallet med det højeste smeltepunkt og det højeste kogepunkt.
Ny!!: Stål og Wolfram · Se mere »
Zink
Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.
Ny!!: Stål og Zink · Se mere »
17. århundrede
16. århundrede – 17.
Ny!!: Stål og 17. århundrede · Se mere »
