Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Træ (materiale)

Indeks Træ (materiale)

Tværsnit af Eg: Kerneved (til venstre), splintved, årringe med vedkar og marvstråler (radiære streger). De diagonale linjer er savspor. Træ (eller ved) er materialet fra døde træer.

Indholdsfortegnelse

  1. 85 relationer: Ahorn, Almindelig bøg, Almindelig pære, Arkitekt, Ask (træ), Avnbøg (slægt), Økse, Båndkniv, Båndsav, Bævreasp, Birk, Bloksav, Bor (redskab), Borsving, Bugthøvl, Busk, Cellulose, Dekupørsav, Den Europæiske Union, Dyvel, Eg, Elleslægten, Elm, Energi, Eneslægten, Forordning om ulovligt fældet træ, Fuglekirsebær, Fyrreslægten, Gran-slægten, Harpiks, Høvl, Hemicellulose, Imprægnering, Inderbark, IUCN, Janka, Kniv, Koben, Krydsfiner, Lak, Lærk, Løvsav, Løvtræer, Lignin, Linolie, Lokbejtel, Lys, Maling, Massefylde, MDF, ... Expand indeks (35 mere) »

  2. Botanik
  3. Byggematerialer
  4. Energiafgrøder
  5. Materialer
  6. Naturmaterialer
  7. Planteanatomi
  8. Skovbrug
  9. Skovbrugsprodukter
  10. Snedkeri
  11. Træ
  12. Træer

Ahorn

Ahorn (Acer pseudoplatanus) er et stort, løvfældende træ med grove grene og håndlappede blade.

Se Træ (materiale) og Ahorn

Almindelig bøg

Almindelig bøg (Fagus sylvatica) eller blot bøg er et op til 40 meter højt, løvfældende træ med en tæt, bredt hvælvet krone.

Se Træ (materiale) og Almindelig bøg

Almindelig pære

Pære Almindelig pære eller bare pære (Pyrus communis) er et op til 15 meter højt træ, der er almindeligt dyrket.

Se Træ (materiale) og Almindelig pære

Arkitekt

Illustration af en arkitekt under arbejde med en bygningskonstruktion. En arkitekt er en person, der formgiver vore fysiske omgivelser, eksempelvis bygninger, byer, haver eller møbler.

Se Træ (materiale) og Arkitekt

Ask (træ)

Ask (Fraxinus excelsior), også almindelig ask, er et op til 35 m højt træ, der vokser på fugtig bund i skov og krat.

Se Træ (materiale) og Ask (træ)

Avnbøg (slægt)

Slægten Avnbøg (Carpinus) er udbredt i Europa, Østasien og Nordamerika med ca.

Se Træ (materiale) og Avnbøg (slægt)

Økse

En økse er et spåntagende/flækkende håndværktøj til at arbejde i træ, oftest med et kileformet hoved af jern med påsat træskaft parallelt med æggen.

Se Træ (materiale) og Økse

Båndkniv

Små båndknive til sløjdundervisning, bl.a. under området kulturteknikker. Båndkniven er en stor snittekniv med håndtag i begge ender, og den betjenes almindeligvis siddende ved en snittebænk.

Se Træ (materiale) og Båndkniv

Båndsav

Transportabel båndsav. Båndsav blev opfundet i begyndelsen af 19.

Se Træ (materiale) og Båndsav

Bævreasp

Bævreasp (Populus tremula), ofte skrevet bævre-asp, er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark er almindelig i f.eks.

Se Træ (materiale) og Bævreasp

Birk

Slægten Birk (Betula) er udbredt med ca.

Se Træ (materiale) og Birk

Bloksav

Bloksav En bloksav er en stor sav beregnet på opsavning af store emner til plader/planker.

Se Træ (materiale) og Bloksav

Bor (redskab)

Forskellige typer bor: spadebor (til træ); træbor; murbor; metalbor (kan også bruges til træ). Et bor er (som regel) et spåntagende redskab til at lave boringer (cylindriske huller) med.

Se Træ (materiale) og Bor (redskab)

Borsving

Borsving. Et borsving er formet som en krumtap med en brystplade i den ene ende og en borholder i den anden.

Se Træ (materiale) og Borsving

Bugthøvl

Bugthøvle af jern Bugthøvl af træ Moderne bugthøvl, der er skilt ad. Bugthøvlen er en høvl karakteristisk med den meget korte sål og de to håndtag til at styre den med.

Se Træ (materiale) og Bugthøvl

Busk

En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.

Se Træ (materiale) og Busk

Cellulose

Cellulose er et polysakkarid der består af en meget lang kæde af glukosemolekyler. Cellulose er en polymer af glukose med følgende kemiske formel: (C6H10O5)n.

Se Træ (materiale) og Cellulose

Dekupørsav

Dremel dekupørsav Dekupørsav (1. led fra fr. decouper, af- (eller fra-)skære) er en sav til finer.

Se Træ (materiale) og Dekupørsav

Den Europæiske Union

Den Europæiske Union (EU) er en økonomisk og politisk union mellem 27 europæiske stater med et areal på 4.233.255,3 millioner kvadratkilometer med 447 millioner indbyggere (102 indbyggere per km2), i 2010 genererede de daværende EU-medlemslande, hvad der anslås at være 26% (USD 16.282 milliarder) af den globale økonomi, eller 20% (USD 15.170 milliarder) når man justerer for købekraftsparitet.

Se Træ (materiale) og Den Europæiske Union

Dyvel

Fire trædyvler Eksempel på anvendelse af dyvler. En dyvel eller dybel er en kort, rund pind, som regel lavet af træ, som kaldes en trædyvel eller trædybel, men findes også i metal og plastic.

Se Træ (materiale) og Dyvel

Eg

Eg (Quercus) er en slægt af træer og buske med ca.

Se Træ (materiale) og Eg

Elleslægten

El (Alnus) er en slægt med omkring 25 arter af træer og buske udbredt i Europa, Asien, Nord- og Sydamerika.

Se Træ (materiale) og Elleslægten

Elm

Slægten Elm (Ulmus) er udbredt med 20-40 arter i de tempererede egne af den nordlige halvkugle, dog med nogle få arter i Sydøstasien.

Se Træ (materiale) og Elm

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Se Træ (materiale) og Energi

Eneslægten

''Juniperus occidentalis'' var. ''australis''. Enebær (Juniperus) eller Ene er en slægt af op mod 60 stedsegrønne nåletræer, som er udbredt over hele den nordlige halvkugle, og endda med enkelte arter i Østafrika.

Se Træ (materiale) og Eneslægten

Forordning om ulovligt fældet træ

EU's forordning om ulovligt træ er Den Europæiske Unions forordning af 20.

Se Træ (materiale) og Forordning om ulovligt fældet træ

Fuglekirsebær

Fuglekirsebær (Prunus avium) er et op til 20 meter højt træ, der vokser i skove og hegn.

Se Træ (materiale) og Fuglekirsebær

Fyrreslægten

Fyrreslægten (Pinus) er en stor slægt med ca. 100 arter af nåletræer. Alle arter er stedsegrønne og slægten er udbredt fra trægrænsen i Nordnorge til sandområder i den tropiske zone. Slægten kendes på, at nålene sidder i bundter på dværgskud.

Se Træ (materiale) og Fyrreslægten

Gran-slægten

Gran-slægten (Picea) er en slægt af stedsegrønne nåletræer.

Se Træ (materiale) og Gran-slægten

Harpiks

En Rød-Gran værger sig mod angreb og "sveder harpiks". ''Protium Sp.” Harpiks dannes i planterne, ofte i specialiserede væv tæt under overfladen.

Se Træ (materiale) og Harpiks

Høvl

Høvl. Dens horn ses til højre. En høvl er et spåntagende håndværktøj til bearbejdning af træ.

Se Træ (materiale) og Høvl

Hemicellulose

Den mest almindelige molekyleopbygning af hemicellulose Hemicellulose er en blanding af polysaccharider med variabel sammensætning, som findes i planters cellevægge.

Se Træ (materiale) og Hemicellulose

Imprægnering

Imprægnering eller trykimprægnering betegner den proces, hvorved et (eller flere) kemikalier bringes ind i et træmateriale for at øge træets holdbarhed.

Se Træ (materiale) og Imprægnering

Inderbark

Tværsnit af en egestamme. Vækstlaget ses til højre som den linje, der adskiller bark og ved. Inderbarken eller kambium er nåletræernes og de tokimbladede træers og buskes sekundære vækstlag, som findes mellem veddet og den del af barken, som er af kork.

Se Træ (materiale) og Inderbark

IUCN

IUCN's hovedkvarter i Gland IUCN, International Union for the Conservation of Nature eller World Conservation Union er en uafhængig international organisation, hvis formål det er at fremme bevarelse og bæredygtig udnyttelse af de naturlige ressourcer.

Se Træ (materiale) og IUCN

Janka

Illustration Janka er en målemetode, opfundet af Østrig-amerikaneren Gabriel Janka (1864-1932), til at angive hårdheden på forskellige træsorter.

Se Træ (materiale) og Janka

Kniv

Uwe Kils Klassisk lommekniv fra schweiziske Victorinox med fire blade. carnaubavoks. Den enkle maskine kniv er oftest et håndredskab til at skære eller snitte med.

Se Træ (materiale) og Kniv

Koben

Kobenet er her forsynet med gummibelagt håndgreb. Sadelmagerkoben. Et koben, eller et brækjern, ikke at forveksle med en brækstang, er en kraftig jernstang, der kan være flad, rund eller kantet, og som i (den ene eller begge) enderne er forsynet med en æg og evt.

Se Træ (materiale) og Koben

Krydsfiner

Krydsfiner Princippet om fremstilling af krydsfiner. Krydsfiner er laminerede træplader af tynde lag af finerplader af træ.

Se Træ (materiale) og Krydsfiner

Lak

Lak er en hård malingstype, som kan være gennemsigtig eller farvet.

Se Træ (materiale) og Lak

Lærk

Lærk (Larix) er en planteslægt af hårdføre, høje, løvfældende nåletræer.

Se Træ (materiale) og Lærk

Løvsav

Et ventilationsgitter som løvsavsarbejde En Løvsav eller Løvsavbue er en buesav, i princippet en kontursav, bestående af en temmelig dyb bue i den ene ende forsynet med en tynd savklinge og et lodret stående håndtag.

Se Træ (materiale) og Løvsav

Løvtræer

Bøgetræer i Gribskov Løn med efterårsfarver Løvtræer i vinterdragt Stedsegrøn Sten-Eg Ved et løvtræ forstås sædvanligvis et træ tilhørende den botaniske gruppe af tokimbladede planter.

Se Træ (materiale) og Løvtræer

Lignin

Eksempel på en ligninstruktur Lignin af latin lignum.

Se Træ (materiale) og Lignin

Linolie

En flaske linolie Linolie er en naturlig planteolie, som findes i hørplantens olieholdige frø.

Se Træ (materiale) og Linolie

Lokbejtel

Lokbejtel (kaldes ogs Lokbejs, Lokbeitel, Lokbejl, Huljern (ikke at forveksle med "at hule"), Smaljern, eller Taphulsjern) er et svært, kraftigt, smalt stemmejern, hvor æggen sidder på smalsiden.

Se Træ (materiale) og Lokbejtel

Lys

Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.

Se Træ (materiale) og Lys

Maling

Maling er et, sædvanligvis flydende, materiale, som bruges til at ændre farven på en genstands overflade.

Se Træ (materiale) og Maling

Massefylde

Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).

Se Træ (materiale) og Massefylde

MDF

MDF i pladeform MDF (fra tysk Mittel-Dichte Faserplatte) er et træprodukt fremstillet af løvtræ eller nåletræ, som findeles til træfibre og opblandes med voks og lim.

Se Træ (materiale) og MDF

Motorsav

En motorsav er en motordrevet sav, sædvanligvis menes en kædesav drevet af en el- eller forbrændingsmotor.

Se Træ (materiale) og Motorsav

Nåletræer

Bevoksningen med Almindelig Taks i Munkebjergskoven ved Vejle Ved et nåletræ forstås sædvanligvis en art tilhørende den botaniske orden Gran-ordenen, typisk et træ eller en busk der har nåle i stedet for blade.

Se Træ (materiale) og Nåletræer

Newton (enhed)

masse 1 meter per sekund på et sekund. Newton (forkortet med symbolet N) er SI-enheden for kraft.

Se Træ (materiale) og Newton (enhed)

OSB-plade

En OSB-plade (oriented strand board) er en træplade, der er fremstillet ved limpresning af lange træfibre.

Se Træ (materiale) og OSB-plade

Parenkymatisk

Parenkymatisk er en term, der inden for botanikken betegner celler, der danner grundvævet, f.eks splintveddet i træer.

Se Træ (materiale) og Parenkymatisk

Polyvinylacetat

Polyvinylacetat (PVA, PVAc, poly(ethenylethanoat); almindeligt kendt som trælim, hvid lim eller skolelim) er en alifatisk, gummiagtig syntetisk polymer med den kemiske formel (C4H6O2)n (hvor n er antallet af monomerer).

Se Træ (materiale) og Polyvinylacetat

Pukkenholt

Jernbanesvelle med base af pukkenholt, Panama-jernbanen. Kerneved af ''Guaiacum officinale'', pukkenholt. Blomsterne af ''Guaiacum officinale'', Jamaicas nationalblomst. En træudskærershammer af pukkenholt splintetræ, Lignum Vitæ fra Haiti.

Se Træ (materiale) og Pukkenholt

Rho (bogstav)

Rho, ro (Ρ ρ) er det syttende bogstav i det græske alfabet, det svarer til vores r. Det beskriver i fysikken udtrykket "densitet", også kaldet "massefylde".

Se Træ (materiale) og Rho (bogstav)

Rundsav

En håndhold rundsav er den mest almindelige type. En rundsav er en sav med motor, hvor klingen er udført på en rund skive med tænder til atsave i forskellige materialer med roterende bevægelser.

Se Træ (materiale) og Rundsav

Rygsav

Rygsave. Øverst japansk træksav. Rygsav, også kaldt båndsav, geringssav, kabelsav, listesav og finersav, er en type smal type sav med 12-14 tænder pr.

Se Træ (materiale) og Rygsav

Sand

Sandbanke (gipssand) i ''White Sands National Monument'' Sand set med et Elektronmikroskop Almindeligt strandsand Sand er en jordtype, der består af partikler, som har en diameter mellem 0,002 og 2 mm.

Se Træ (materiale) og Sand

Sandpapir

Sandpapir eller glaspapir er generiske navne brugt om en type belagte slibemidler, der består af ark af papir eller stof med slibemateriale limet fast til den ene side.

Se Træ (materiale) og Sandpapir

Sav

Bøjlesav i form af nedstryger. Øverst kort fukssvans, derunder gratsav og (forkrøppet) rygsav. Nederst t.v. løvsav. Dekupørsav set på Håndværksmuseet i Roskilde, november 2008. En sav er et værktøj, man kan skære ting over eller igennem med.

Se Træ (materiale) og Sav

Søm

Stålsøm og dykker Et søm, der også kaldes spiger er en stiftformet, spidst objekt af metal, typisk stål, jern eller messing; messing benyttes af æstetiske hensyn, fordi metallet ikke ruster, eller fordi det ikke er magnetisk.

Se Træ (materiale) og Søm

Shellak

right Shellak er en lak i form af ravgule flager, som fremstilles af en harpiks udvundet af træer ved hjælp af en luseart.

Se Træ (materiale) og Shellak

Simshøvl

Simshøvle er en type høvl, der udgør en broget mangfoldighed, og navnene på de forskellige typer er multiple: falssimshøvl, gesimshøvl, liggende, nærgående eller tætgående simshøvl, ma(h)l-, mophøvl, gnubber, morsehøvl, mushøvl eller musehøvl, der er en liggende og tætgående sidesimshøvl, endvidere smigsimshøvl, tilsimsningshøvl og næsehøvl, der har jernet siddende (næsten) helt fremme i tåen.

Se Træ (materiale) og Simshøvl

Skruetvinge

En skruetvinge er et værktøj, der er i stand til at holde ting sammen, hvilket gøres ved at rotere et håndtag placeret i forlængelse af et gevind, således at de pinde, hvoraf den ene er placeret på gevindet, og den anden er placeret på det rummelige gevindleje, nærmes eller fjernes fra hverandre.

Se Træ (materiale) og Skruetvinge

Småbladet lind

Småbladet lind (Tilia cordata) - også kaldt skovlind - er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark vokser i skove og som plantes i parker og alléer.

Se Træ (materiale) og Småbladet lind

Sne

Snedækket landskab Ingen sne. Animation af snedækkets udbredelse med årstiden Faldende sne ved universitetsbiblioteket i Graz i Østrig Sne farvet af grønalger. På Mount Ritter er farven rød pga. et pigment i algen, der beskytter mod sollyset Sne er porøst, frosset vand, der i form af snefnug falder som nedbør.

Se Træ (materiale) og Sne

Spånplade

En spånplade er en plade der er lavet af sammenlimet savsmuld/savspåner.

Se Træ (materiale) og Spånplade

Splintved

Gennemskåret gren af Almindelig Taks. Yderst ses det hvidgule splintved. Splintved er det levende ved, som findes yderst i mange træarters stamme og grene.

Se Træ (materiale) og Splintved

Staude

Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.

Se Træ (materiale) og Staude

Stemmejern

Stemmejern og høvlspåner Stemmejernet er et af de mest elementære stykker værktøj, kendt siden stenalderen (lavet af flint; arkæologerne kalder dem oftest mejsler).

Se Træ (materiale) og Stemmejern

Stiksav

Elektrisk stiksav. Almindelig, gammeldags, stiksav. Foto MH.DE En stiksav er et værktøj til at skære træ ud i bl.a. buede former, idet den med sin smalle klinge let kan komme rundt om skarpe hjørner.

Se Træ (materiale) og Stiksav

Tjære

Tjære fremstillet af træ Tjære er en flydende sort væske, som bliver lavet ved destruktiv destillation eller raffinering af organisk materiale eller uorganisk materiale. Det meste tjære bliver produceret fra kul, men kan også produceres af råolie, træ eller tørvemos.

Se Træ (materiale) og Tjære

Trakeider

eg Trakeider er langstrakte stavformede celler.

Se Træ (materiale) og Trakeider

Træ (organisme)

Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.

Se Træ (materiale) og Træ (organisme)

Træskrue

thumb En træskrue er en skrue som bruges i samlinger af træ.

Se Træ (materiale) og Træskrue

Tulipantræ

Tulipantræ (Liriodendron) er en planteslægt, der kun har to arter.

Se Træ (materiale) og Tulipantræ

Urt

russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.

Se Træ (materiale) og Urt

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Se Træ (materiale) og Vand

Vanddamp

Damp er vand i gasform.

Se Træ (materiale) og Vanddamp

Varme

Varme er i streng forstand et udtryk for, at termisk energi bliver transporteret over en systemgrænse, men i daglig tale lader man ofte, som om varme er det samme som termisk energi.

Se Træ (materiale) og Varme

Vind

Pieter Kluyver (1816–1900) Devon. Vind i vandpyt. En vind er en bevægelse i luften.

Se Træ (materiale) og Vind

Washington-konventionen

Washington-konventionen er en konvention af 2. marts 1973 om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter – Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora, forkortet CITES.

Se Træ (materiale) og Washington-konventionen

Se også

Botanik

Byggematerialer

Energiafgrøder

Materialer

Naturmaterialer

Planteanatomi

Skovbrug

Skovbrugsprodukter

Snedkeri

Træ

Træer

Også kendt som Træ (ved), Træsort.

, Motorsav, Nåletræer, Newton (enhed), OSB-plade, Parenkymatisk, Polyvinylacetat, Pukkenholt, Rho (bogstav), Rundsav, Rygsav, Sand, Sandpapir, Sav, Søm, Shellak, Simshøvl, Skruetvinge, Småbladet lind, Sne, Spånplade, Splintved, Staude, Stemmejern, Stiksav, Tjære, Trakeider, Træ (organisme), Træskrue, Tulipantræ, Urt, Vand, Vanddamp, Varme, Vind, Washington-konventionen.