Indholdsfortegnelse
21 relationer: Ækvator, Fysiker, Geologi, Gravitation, Jorden, Kilogram, Legeme (fysik), Mars (planet), Masse (fysik), Månen, Merkur (planet), Neptun (planet), Newton (enhed), Pluto (dværgplanet), Saturn, SI-systemet, Skorpe (geologi), Solsystemet, Tyngdeacceleration, Uranus (planet), Venus (planet).
- Fluidmekanik
- Fysisk kemi
Ækvator
Vendekredse og ækvator Den geografiske ækvator er latin for storcirklen vinkelret på jordens akse, der løber gennem den geografiske nordpol og sydpol.
Fysiker
Albert Einstein anses for at være én af de største fysikere, der har levet En fysiker beskæftiger sig med fysik i såvel videnskab som uddannelse og anvendelse.
Geologi
p.
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Se Vægt (fysik) og Gravitation
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Kilogram
Computergenereret model af det internationale kilogramlod, der består af 90 % platin og 10 % iridium (ift. vægten). Linealen anvender tommer som måleskala. Den grundlæggende SI-enhed for masse er kilogram (symbol kg).
Legeme (fysik)
Et legeme er i fysik det, der har masse og som fylder rum.
Se Vægt (fysik) og Legeme (fysik)
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Se Vægt (fysik) og Mars (planet)
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Se Vægt (fysik) og Masse (fysik)
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Se Vægt (fysik) og Merkur (planet)
Neptun (planet)
3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange.
Se Vægt (fysik) og Neptun (planet)
Newton (enhed)
masse 1 meter per sekund på et sekund. Newton (forkortet med symbolet N) er SI-enheden for kraft.
Se Vægt (fysik) og Newton (enhed)
Pluto (dværgplanet)
Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.
Se Vægt (fysik) og Pluto (dværgplanet)
Saturn
Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.
SI-systemet
Segl for Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM), som forvalter SI-systemet. Système international d'unités eller SI-systemet (i daglig tale det metriske system eller metersystemet) er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk Système International d'Unités som betyder internationalt enhedssystem).
Se Vægt (fysik) og SI-systemet
Skorpe (geologi)
En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.
Se Vægt (fysik) og Skorpe (geologi)
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Se Vægt (fysik) og Solsystemet
Tyngdeacceleration
Tyngdeaccelerationen er den acceleration et legeme undergår, når det påvirkes af gravitation.
Se Vægt (fysik) og Tyngdeacceleration
Uranus (planet)
Uranus er den syvende planet fra Solen i Solsystemet og var den første planet der blev opdaget i historisk tid.
Se Vægt (fysik) og Uranus (planet)
Venus (planet)
Venus er planet nr.
Se Vægt (fysik) og Venus (planet)
Se også
Fluidmekanik
- Boble
- Deplacement
- Fluidmekanik
- Grenrør
- Hydrostatisk ligevægt
- Kontaktvinkel
- Konvektion
- Menisk (fysik)
- Opdrift (statisk)
- Prins Ruperts dråbe
- Strålerør
- Tryk (fysik)
- Vægt (fysik)
Fysisk kemi
- Absorption
- Aerosol
- Affinitet
- Aktivitet (termodynamik)
- Allotropi
- Bioaerosol
- Bjerrum-længde
- Daltons lov
- Elektrolyt
- Ficks love
- Fysisk kemi
- Gel
- Gibbs-Donnan effekt
- Hess' lov
- Ion
- Ionisering
- Ionstyrke
- Kemisk blanding
- Kemisk ligevægt
- Kemisk polaritet
- Kemisk potential
- Madelungkonstanten
- Metallisk hydrogen
- Opløsning (kemi)
- Ostwalds fortyndingslov
- Overfladevidenskab
- Partialtryk
- Resonans (kemi)
- Reversibel reaktion
- Solcelle
- Standardbetingelser
- Syrestyrkekonstant
- Vægt (fysik)