Indholdsfortegnelse
98 relationer: Alfheim, Alfred, Alvísmál, Angelsaksisk (sprog), Animisme, Aser, Ægir, Ældre Edda, Beovulfkvadet, Blot, Bohuslen, Dæmon, De Britiske Øer, Dikotomi, Diser, Djævel, Dværg (mytologi), Edda (historiske håndskrifter), Elverfolk, Engel, Erotik, Etymologi, Fallos, Fantasy, Første Mosebog, Frej, Fylgje, Germansk religion, Germanske sprog, Gigt, Grímnismál, Gro Steinsland, Gylfaginning, H.C. Andersen, Heimskringla, Helheim, Hilda Ellis Davidson, Hinduisme, Indoeuropæiske sprog, Intetkøn, Islandsk litteratur i middelalderen, J.R.R. Tolkien, Jacob Grimm, Jætte, Kevin Crossley-Holland, Kormáks saga, Kristendom, Kristendommens indførelse i Norden, Lokasenna, Loke, ... Expand indeks (48 mere) »
Alfheim
Alfheim er i nordisk mytologi Frejs bolig i Asgård.
Se Alf (nordisk mytologi) og Alfheim
Alfred
Alfred er en dansk børnefilm fra 1973 instrueret af Erik Rasmussen efter en novelle af Finn Søeborg.
Se Alf (nordisk mytologi) og Alfred
Alvísmál
Thor taler med Alvíss, mens han beskytter sin datter. Illustration af W. G. Collingwood. Alvísmál eller Alvíssmál (Alvis' tale) et et digt i den Ældre Edda, der beskriver, hvordan guden Thor narrer dværgen Alvis, der ønsker at gifte sig med hans datter.
Se Alf (nordisk mytologi) og Alvísmál
Angelsaksisk (sprog)
Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.
Se Alf (nordisk mytologi) og Angelsaksisk (sprog)
Animisme
Animisme eller naturbesjæling er et livssyn eller et verdensbillede, der tilskriver en åndelig essens til alle naturlige elementer, såsom dyr, planter, klipper, floder og endda livløse genstandehttps://iep.utm.edu/animism/Willerslev 2011Harvey 2015Badenberg, Robert.
Se Alf (nordisk mytologi) og Animisme
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Se Alf (nordisk mytologi) og Aser
Ægir
Ægir Ægirs hjelm, et magisk symbol, kendt siden eddaernes tid. Ægir (konge over havet) var i den nordiske mytologi en af tre jætter, som bor hos aserne.
Se Alf (nordisk mytologi) og Ægir
Ældre Edda
Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.
Se Alf (nordisk mytologi) og Ældre Edda
Beovulfkvadet
Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.
Se Alf (nordisk mytologi) og Beovulfkvadet
Blot
''Midvinterblot''monumentalmaleri af Carl Larsson (1915) Blót (norrønt: blót) var i nordisk religion en bred betegnelse for forskellige ritualer, hvor der i reglen indgik en form for ofring.
Se Alf (nordisk mytologi) og Blot
Bohuslen
Bohuslen eller Bohuslän (Bohuslän; Båhuslen) er et svensk landskap nord for Göteborg.
Se Alf (nordisk mytologi) og Bohuslen
Dæmon
Antonius den Hellige plaget af dæmoner, som forestillet af Martin Schongauer, i 1480'erne.. En dæmon er en særlig ånd eller guddommelig magt.
Se Alf (nordisk mytologi) og Dæmon
De Britiske Øer
De Britiske Øers placering i Europa De Britiske Øer er en øgruppe udfor Europas nordvestlige kyst, bestående af Storbritannien og Irland samt nærliggende øer.
Se Alf (nordisk mytologi) og De Britiske Øer
Dikotomi
Dikotomi (Fra græsk Dikhotomia) betyder at dele en helhed i præcis to dele, som ikke overlapper hinanden.
Se Alf (nordisk mytologi) og Dikotomi
Diser
Den døende helt Ragner Lodbrog udbrød da han vidste, at han ville dø ifølge ''Krákumál'': "Diserne byder mig hjem (til Valhalla)". Dette billede på en billedsten fra Gotland viser med stor en sandsynlighed en kvinde, der byder Odin velkommen tilbage til Valhalla.
Se Alf (nordisk mytologi) og Diser
Djævel
Det tabte Paradis''. Hans Memlings fremstilling af djævelen. Djævelen, af græsk diabolos (.
Se Alf (nordisk mytologi) og Djævel
Dværg (mytologi)
Regin. En dværg er et mytologisk væsen fra nordisk mytologi, der er kendt som de dygtigste håndværkere i verden, der skabte flere af gudernes mest værdifulde genstande.
Se Alf (nordisk mytologi) og Dværg (mytologi)
Edda (historiske håndskrifter)
Edda er en betegnelse for to middelalderlige islandske kilder til nordisk mytologi og nordiske sagn.
Se Alf (nordisk mytologi) og Edda (historiske håndskrifter)
Elverfolk
En elv er i den nordeuropæiske folklore en potentielt skadevoldende, men i nogle tilfælde også godgørende, naturånd. Elverfolk eller alfer er en gruppe af overnaturlige væsner i nordeuropæisk folketro.
Se Alf (nordisk mytologi) og Elverfolk
Engel
Traditionel fremstilling af en skytsengel, der passer på to børn. 1600-tallets buttede, amorin-lignende engle i slottet Château de Vaux-le-Vicomte. ''Den sårede engel'', Hugo Simberg, 1903, valgt som Finlands "nationale maleri" i 2006. En engel (fra græsk angelos, "sendebud" eller "budbringer") er et overnaturligt åndevæsen, der optræder som Guds sendebud i åbenbaringsreligioner, såsom zoroastrisme, jødedom, kristendom og islam.
Se Alf (nordisk mytologi) og Engel
Erotik
Erotik bruges om den sanselige del af kærligheden – men også om den lidenskabelige, åndeligt stimulerende del af kønslivet.
Se Alf (nordisk mytologi) og Erotik
Etymologi
Etymologi (af græsk ἔτυμον / étymon 'sand, egentlig, ægte' og λόγος / lógos 'ord, fornuft, forklaring') er læren om enten ords oprindelse og udvikling eller et enkelt ords oprindelse.
Se Alf (nordisk mytologi) og Etymologi
Fallos
Min, den ægyptiske frugtbarhedsgud. Fallos (phallos) er et udtryk der bruges om det mandlige kønsorgan.
Se Alf (nordisk mytologi) og Fallos
Fantasy
Fantasy er en fiktionsgenre, der beskæftiger sig med at skabe en alternativ verden, oftest med en tilstedeværelse af magi, fabelvæsner eller andre overnaturlige elementer.
Se Alf (nordisk mytologi) og Fantasy
Første Mosebog
Første Mosebog (eller Genesis (בראשית, tr. Bereshit.
Se Alf (nordisk mytologi) og Første Mosebog
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej).
Se Alf (nordisk mytologi) og Frej
Fylgje
En fylgje (norrønt: fylgja pl. fylgjor – oversat: "følgesvend", "ledsager" Kellog, various (2001:745)) er i nordisk religion et overnaturlig væsen, der fungerer som værneskikkelser for et individ eller en slægt.
Se Alf (nordisk mytologi) og Fylgje
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Se Alf (nordisk mytologi) og Germansk religion
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Se Alf (nordisk mytologi) og Germanske sprog
Gigt
Gigt (lat: arthritis, af græsk arthros "led" og itis "betændelse") er mange sygdomme, som viser sig ved at det gør ondt at bevæge sig, sandsynligvis fordi knogleleddene er slidte.
Se Alf (nordisk mytologi) og Gigt
Grímnismál
Grímnismál er det fjerde gudedigt i Codex Regius.
Se Alf (nordisk mytologi) og Grímnismál
Gro Steinsland
Gro Steinsland (født 1945) er professor i religionshistorie (Dr. fil) ved Oslo Universitet.
Se Alf (nordisk mytologi) og Gro Steinsland
Gylfaginning
Kong Gylfe forblændes. Gylfaginning eller Kong Gylfes forblændelse er den del af den yngre Edda, hvor Snorre ud fra passager fra digtene i den ældre Edda, først og fremmest Vølvens spådom, redegør for det hedenske verdensbillede og derudover får fortalt et par historier, som kun optræder som antydninger i digtene.
Se Alf (nordisk mytologi) og Gylfaginning
H.C. Andersen
Hans Christian Andersen (født 2. april 1805 i Odense, død 4. august 1875 på Rolighed i København) var en dansk digter og forfatter, der er verdensberømt for sine eventyr.
Se Alf (nordisk mytologi) og H.C. Andersen
Heimskringla
Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.
Se Alf (nordisk mytologi) og Heimskringla
Helheim
Wägners ''Nordisch-germanische Götter- und Helden'' (1882). Helheim eller Hel er ifølge nordisk mytologi (den nordiske religion) dødsriget, hvor alle mennesker og guder, der ikke døde ærefuldt i kamp, endte efter at have lidt strådøden.
Se Alf (nordisk mytologi) og Helheim
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Se Alf (nordisk mytologi) og Hilda Ellis Davidson
Hinduisme
Hinduisme er en indisk religion og levevis, der er en af verdens ældste, og den har en kompleks og mangfoldig karakterJens Toft Ravn Pedersen 2016Michaels, A. (2004).
Se Alf (nordisk mytologi) og Hinduisme
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Se Alf (nordisk mytologi) og Indoeuropæiske sprog
Intetkøn
Intetkøn eller neutrum er et grammatisk køn.
Se Alf (nordisk mytologi) og Intetkøn
Islandsk litteratur i middelalderen
Islandsk litteratur i middelalderen (undertiden kaldet oldnordisk eller oldislandsk litteratur) er den norrøne litteratur, der blev nedskrevet i Island før Reformationen.
Se Alf (nordisk mytologi) og Islandsk litteratur i middelalderen
J.R.R. Tolkien
John Ronald Reuel Tolkien (født 3. januar 1892 i Bloemfontein, Oranjefristaten, død 2. september 1973 i Bournemouth i England) var en engelsk forfatter og professor i engelsk sprog og middelalderlitteratur (primært folkevandringstiden) på Universitetet i Oxford.
Se Alf (nordisk mytologi) og J.R.R. Tolkien
Jacob Grimm
Jacob Ludwig Carl Grimm (født 4. januar 1785, død 20. september 1863) var en tysk sprog- og litteraturforsker, samler af eventyr og sagn og den ældste af Brødrene Grimm.
Se Alf (nordisk mytologi) og Jacob Grimm
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Se Alf (nordisk mytologi) og Jætte
Kevin Crossley-Holland
Kevin John William Crossley-Holland (født 7. februar 1941) er en engelsk oversætter, børnebogsforfatter og poet.
Se Alf (nordisk mytologi) og Kevin Crossley-Holland
Kormáks saga
Sagaen er blevet sammenlignet med kærlighedshistorien om Tristan og Isolde, som blev oversat til norrønt i 1226 som "Tristrams saga"; Kormak adskiller sig imidlertid fra Tristan ved, at han ikke bare elsker, men også digter om det. Illustration til Tristan og Isolde af Herbert James Draper, 1901.
Se Alf (nordisk mytologi) og Kormáks saga
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Se Alf (nordisk mytologi) og Kristendom
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Se Alf (nordisk mytologi) og Kristendommens indførelse i Norden
Lokasenna
Loke skændes med guderne i Ægirs hal, af Lorenz Frølich (1895). Lokasenna ("Lokes skænderi") er et mytologisk digt Ældre Edda.
Se Alf (nordisk mytologi) og Lokasenna
Loke
Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.
Se Alf (nordisk mytologi) og Loke
Magi
Kirke tilbyder Odysseus et bæger. ("Circe Offering the Cup to Ulysses" af John William Waterhouse) Magi (muligvis fra protoindoeuropæisk *magh- "at formå", "at have magt", jf. ordet "maskine") betegner udnyttelsen af overnaturlige kræfter til at påvirke virkelighedens verden ved hjælp af ritualer, symboler, handlinger, fagter og sprog.
Se Alf (nordisk mytologi) og Magi
Mennesket i nordisk religion
Tegning af islændingen Snorre Sturlason af Christian Krohg (1899). Han sponserede indsamlingen og nedskrivningen af den gamle før-kristne litteratur, uden hans indsats havde den nordiske mytologi formentlig været næsten ukendt i dag. Vignet fra ''Ynglingesaga'', Gerhard Munthe (1899).
Se Alf (nordisk mytologi) og Mennesket i nordisk religion
Nældefeber
Nældefeber (lat: urticaria) er en ret almindelig form for allergisk reaktion.
Se Alf (nordisk mytologi) og Nældefeber
Nøkken
''Näcken'' af Ernst Josephson fra 1882. Nøkken er ifølge skandinavisk folketro et overnaturligt væsen, der holder til i åer, elve og søer, hvor det lokker mennesker til med sit spil.
Se Alf (nordisk mytologi) og Nøkken
Nisse
Julenisse. Ærønisser. Nissemand og nissekone 1858. En nisse er en husgud fra dansk, skånsk og norsk folkeminde.
Se Alf (nordisk mytologi) og Nisse
Njord
"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.
Se Alf (nordisk mytologi) og Njord
Nordisk bronzealder
Kort over den nordiske bronzealderkultur omkring år 1200 f.v.t. Nordisk bronzealder (også kaldet skandinavisk bronzealder) i Skandinaviens forhistorie, fra ca.
Se Alf (nordisk mytologi) og Nordisk bronzealder
Nordisk folklore
Nordisk folklore eller nordisk folkeminde er en samlebetegnelse for folketroen/folkloren i Norden, og omfatter forestillinger, der enten er lokale, eller har været udbredt over hele Norden og Nordeuropa.
Se Alf (nordisk mytologi) og Nordisk folklore
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Se Alf (nordisk mytologi) og Nordisk kosmologi
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Alf (nordisk mytologi) og Nordisk mytologi
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Se Alf (nordisk mytologi) og Nordisk religion
Norna-Gests þáttr
Norne-Gæsts død. Xylografi af Gunnar Forssell (1859–1903). ''Die Nornen'' Johannes Gehrts (1889) Færøsk frimærke med motiv fra balladen om Norne-Gæst. Fortælling om Norne-Gæst (norrønt Norna-Gests þáttr) er en fornaldersaga – altså en eventyrsaga.
Se Alf (nordisk mytologi) og Norna-Gests þáttr
Norne
Nornerne spinder livstrådene ved foden af Yggdrasil. Nedenfor er brønden Urðarbrunnr med de to svaner, hvorfra alle verdens svaner stammede. "Die Nornen" af Johannes Gehrts (1889) Nornerne (norrønt: norn, plural: nornir) var en gruppe af gudinder i nordisk mytologi, der var knyttet til skæbnen.
Se Alf (nordisk mytologi) og Norne
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Se Alf (nordisk mytologi) og Norrønt
Nymfe (mytologi)
Nymfe og Cupido En nymfe er en naturånd i den græske mytologi.
Se Alf (nordisk mytologi) og Nymfe (mytologi)
Oldhøjtysk
Udbredelsen af oldhøjtyske dialekter i Tysk-romerske rige omkring 950 e.v.t. Oldhøjtysk (Althochdeutsch, Ahd.) er den ældste kendte skriftlige form af højtysk. Oldhøjtysk blev sandsynligvis benyttet mellem 500 og 1050 e.v.t. De ældste længere tekster stammer fra tiden omkring 750, men kortere runeindskrifter kendes fra 6.
Se Alf (nordisk mytologi) og Oldhøjtysk
Oslofjorden
Kort over Oslofjorden Oslofjorden strækker sig fra Oslo til Langesund på Telemarkskysten, som er grænsen for den ydre Oslofjord. Oslofjorden set fra Ekeberg, Oslo. Oslofjorden er en fjord, som strækker sig fra Rådhuskajen i Oslo mod syd til Langesund i Bamble kommune.
Se Alf (nordisk mytologi) og Oslofjorden
Religionshistorie
Religionshistorie er en humanistisk orienteret videnskabelig disciplin, som studerer religionerne i deres historisk kendte former og undersøger såvel den enkelte religion i sig selv, såvel som religionernes indbyrdes historiske afhængighed og gensidige påvirkning.
Se Alf (nordisk mytologi) og Religionshistorie
Ritualer i nordisk religion
Ritualer i nordisk religion er de religiøse handlinger, der blev udført af nordboerne i før-kristen tid.
Se Alf (nordisk mytologi) og Ritualer i nordisk religion
Rolf Krakes saga
Rolv Krake sår sin mors guld på Fyrisvall, tegning af Hugo Hamilton 1830. ''Teckningar ur Skandinaviens Äldre Historia''. Stockholm Rolf Krakes saga (norrønt Hrólfs saga kraka) er en sen fornaldersaga om de tragiske hændelser, der udspillede sig omkring den danske konge Rolf Krake og hans slægt, Skjoldungerne.
Se Alf (nordisk mytologi) og Rolf Krakes saga
Romantikken
Caspar David Friedrich: ''Der Wanderer über dem Nebelmeer'' ("Vandreren over tågehavet"). Cirka 1818. Romantikken var en kulturstrømning i Europa i perioden ca.
Se Alf (nordisk mytologi) og Romantikken
Samer
sydvest. Samer (tidligere kendt som lapper) er et oprindeligt folk, hvis hjemland, Lapland (nordsamisk: Sápmi, lulesamisk: Sábme, sydsamisk: Saemie, enaresamisk: Säämi skoltsamisk: Sääʹmjânnam), ligger spredt over fire lande: Norge, Sverige, Finland og Rusland.
Se Alf (nordisk mytologi) og Samer
Sejd
danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker.
Se Alf (nordisk mytologi) og Sejd
Shamanisme
Kvindelig shaman, sandsynligvis fra khakas-folket i Rusland, fotograferet i 1908 af S. I. Borisov. Shamanisme er en verdensomspændende spirituel praksis, som har eksisteret over hele verden siden oldtiden.
Se Alf (nordisk mytologi) og Shamanisme
Silmarillion
Silmarillion er en samling af J.R.R. Tolkiens mytisk-episke værker, der i 1977 blev redigeret og udgivet posthumt af hans søn, Christopher Tolkien med hjælp fra den canadiske fantasyforfatter Guy Gavriel Kay.
Se Alf (nordisk mytologi) og Silmarillion
Skifting
Djævelen bytter et spædbarn ud med en skifting. Udsnit af Martino di Bartolomeos ''Legenden om Sankt Stefan'' fra tidligt i 1400-tallet. En skifting eller bytting var i folketroen et troldebarn, der var ombyttet med et menneskebarn.
Se Alf (nordisk mytologi) og Skifting
Skjaldekunst
Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.
Se Alf (nordisk mytologi) og Skjaldekunst
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Se Alf (nordisk mytologi) og Snorri Sturluson
Sophus Bugge
Elseus Sophus Bugge (5. januar 1833, Larvik – 8. juli 1907) var en norsk sprogforsker og folklorist bedste kendt for sit arbejde med runealfabetet og den Ældre og Yngre Edda.
Se Alf (nordisk mytologi) og Sophus Bugge
Stednavn
Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.
Se Alf (nordisk mytologi) og Stednavn
Svartalfheim
Svartalfheim er en af de ni verdener i nordisk mytologi.
Se Alf (nordisk mytologi) og Svartalfheim
Thøger Larsen
Thøger Larsen (født 5. april 1875 i Underbjerg, Tørring Sogn, død 29. maj 1928 i Lemvig; ved dåben: Thøger Larsen Underbjerg) var en dansk digter, oversætter og maler.
Se Alf (nordisk mytologi) og Thøger Larsen
Urgermansk
Urgermansk eller protogermansk, undertiden også fællesgermansk er sprogstadiet i de germanske sprog i tiden mellem før 1000 f.Kr.
Se Alf (nordisk mytologi) og Urgermansk
Valkyrie
''Ankomst til Valhal'', detalje fra gotlandsk billedsten, som sandsynligvis viser Odin, der siddende på Slejpner modtages af en valkyrie i Valhal. Valkyrier (af norrønt val.
Se Alf (nordisk mytologi) og Valkyrie
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Se Alf (nordisk mytologi) og Vaner
Vætte
Vætter i Brødrene Grimms eventyr (1915). En vætte (tysk: ''Wichtel'') kigger ned fra husvæggen i Sophienstraße i Berlin. En vætte (af norrønt vættr, véttr, gotisk waihts.
Se Alf (nordisk mytologi) og Vætte
Vølund Smed
Vølund afbildet Vølund Smed var i nordisk mytologi alfernes høvding, søn af en samisk konge.
Se Alf (nordisk mytologi) og Vølund Smed
Vølundkvadet
Billedsten fra Ardre, Gotland. Bodvild overrækker Vølund sit ødelagte smykke, tegning af Johannes Gehrts (1883). Vølundkvadet (eller Völundarkviða) er et digt fra Den ældre Edda baseret på germanske sagn om mestersmeden Vølund.
Se Alf (nordisk mytologi) og Vølundkvadet
Vølve
Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.
Se Alf (nordisk mytologi) og Vølve
Vingulmark
Kort over Oslofjorden og Vingulmark med navne og grænser i middelalderen. Vingulmark (norrønt Vingulmǫrk) var det gamle navn på et småkongedømme og senere jarledømme i norrøn tid og i middelalderen i området rundt om Oslofjorden.
Se Alf (nordisk mytologi) og Vingulmark
10. århundrede
Århundreder: 9. århundrede – 10.
Se Alf (nordisk mytologi) og 10. århundrede
1020
---- Konge i Danmark: Knud den Store 1019-1035 ---- Se også 1020 (tal).
Se Alf (nordisk mytologi) og 1020
14. århundrede
Århundreder: 13. århundrede – 14.
Se Alf (nordisk mytologi) og 14. århundrede
16. århundrede
15. århundrede – 16.
Se Alf (nordisk mytologi) og 16. århundrede
17. århundrede
16. århundrede – 17.
Se Alf (nordisk mytologi) og 17. århundrede
1855
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1855 (tal).
Se Alf (nordisk mytologi) og 1855
19. århundrede
18. århundrede – 19.
Se Alf (nordisk mytologi) og 19. århundrede
20. århundrede
19. århundrede – 20.
Se Alf (nordisk mytologi) og 20. århundrede
Også kendt som Alf (mytologi), Alfer, Lysalf, Lysalfer, Mørkalf, Mørkalfer, Svartalf, Svartalfer.