Indholdsfortegnelse
135 relationer: Adam af Bremen, Ahmad ibn Fadlan, Amulet, Antikken, Arg, Arkæologi, Asgård, Begravelse, Beovulfkvadet, Blot, Brakteat, Bronzealder, Bryllup, Dødsrige, Dejbjergvognene, Digt, Divination, Djævel, Draugen, Edda (historiske håndskrifter), Ekstase, Elverfolk, Fallos, Førromersk jernalder, Forlovelse, Fotevikens Museum, Frej, Freja, Frugtbarhedskult, Gamla Uppsala, Germanien, Germansk jernalder, Germanske sprog, Gode (præst), Gravøl, Gravfred, Gravhøj, Gro Steinsland, Gudme, Hamskifte, Håkon den Gode, Hørg, Heimskringla, Helleristning, Hellighed, Hierarki, Hilda Ellis Davidson, Hov (helligsted), Husstand, Islam, ... Expand indeks (85 mere) »
- Germansk religion
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Se Ritualer i nordisk religion og Adam af Bremen
Ahmad ibn Fadlan
Manuskriptside af ibn Fadlān. Ahmad ibn Fadlān ibn al-Abbās ibn Rāšid ibn Hammād (arabisk أحمد بن فضلان بن العباس بن راشد بن حماد) var en arabisk forfatter og rejsende der levede i begyndelsen af 10.
Se Ritualer i nordisk religion og Ahmad ibn Fadlan
Amulet
En gammel egyptisk amulet af dværgguden Bes i den permanente samling i Børnenes Museum i Indianapolis. En amulet (af latin amuletum, uvis oprindelse) er en genstand som bæres - typisk i snor om halsen eller i lommen - som magisk beskyttelse mod ondt, såsom sygdom og ulykke, eventuelt også for at opnå kraft og lykke.
Se Ritualer i nordisk religion og Amulet
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Se Ritualer i nordisk religion og Antikken
Arg
Arg er et dansk ord af norønsk oprindelse, betydende indædt og stædig fortaler for en sag typisk som modstander.
Se Ritualer i nordisk religion og Arg
Arkæologi
Arkæologisk udgravning med profil. Arkæologi er studiet af tidligere tiders menneskelige aktivitet, primært gennem studiet af menneskets materielle levn.
Se Ritualer i nordisk religion og Arkæologi
Asgård
'' Asgårdsreien'', maleri af Peter Nicolai Arbo (1872), der viser Den vilde jagt mod Asgård. I nordisk mytologi er Asgård (Godheim) den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor.
Se Ritualer i nordisk religion og Asgård
Begravelse
Billede fra kirkelig begravelse i Polen 1996, som i vid udstrækning minder om en traditionel dansk begravelse Begravelse er at begrave en død.
Se Ritualer i nordisk religion og Begravelse
Beovulfkvadet
Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.
Se Ritualer i nordisk religion og Beovulfkvadet
Blot
''Midvinterblot''monumentalmaleri af Carl Larsson (1915) Blót (norrønt: blót) var i nordisk religion en bred betegnelse for forskellige ritualer, hvor der i reglen indgik en form for ofring.
Se Ritualer i nordisk religion og Blot
Brakteat
Typisk skandinavisk brakteat med svastika for neden og runeindskriften ''alu''. En brakteat (af latin bractea, tynd plade) er en lille, rund, tynd guldplade, der er forsynet med en øsken, så den kan bæres i en snor eller kæde.
Se Ritualer i nordisk religion og Brakteat
Bronzealder
Anskuelsestavle med navnet "bronzealder". Bronzealderen er kulturperioden mellem stenalder (eller nogle steder kobberalder) og jernalderen.
Se Ritualer i nordisk religion og Bronzealder
Bryllup
Et bryllup Et bryllup er ceremonien ved indgåelse af ægteskab.
Se Ritualer i nordisk religion og Bryllup
Dødsrige
Et dødsrige, underverden eller skyggerige er, efter forskellige religiøse opfattelser, et sted, hvor sjæle eller legemer kommer hen efter døden.
Se Ritualer i nordisk religion og Dødsrige
Dejbjergvognene
Dejbjergvognene er to trævogne med ornamenterede bronzebeslag fra jernalderen.
Se Ritualer i nordisk religion og Dejbjergvognene
Digt
Æresdigt til kong Christian 6. ved hans ankomst til Trondhjem (1733) Digte er ordkunst.
Se Ritualer i nordisk religion og Digt
Divination
Divination (lat divinatio, "forudsigelse" fra divinare, "guddommelig inspiration") også kaldt varselstydning, er et religiøst ritual, hvis formål er at opnå information ved at tyde varsler eller kommunikation fra en overnaturlig agent.
Se Ritualer i nordisk religion og Divination
Djævel
Det tabte Paradis''. Hans Memlings fremstilling af djævelen. Djævelen, af græsk diabolos (.
Se Ritualer i nordisk religion og Djævel
Draugen
Eventyrtegneren Theodor Kittelsens ''Sjøtrollet'' fra 1887 viser en skabning, der minder om en draug. En draug var i norsk folketro en afdød, der enten boede i gravhøjen (norrønt haugbúi) eller forlod den for at hjemsøge de levende.
Se Ritualer i nordisk religion og Draugen
Edda (historiske håndskrifter)
Edda er en betegnelse for to middelalderlige islandske kilder til nordisk mytologi og nordiske sagn.
Se Ritualer i nordisk religion og Edda (historiske håndskrifter)
Ekstase
''Ekstase'', af Jean Benner (Strasbourgs Museum for Moderne Kunst) Ekstase (græsk έκστασις ekstasis) er en tilstand af "henrykkelse", hvor individets oplevelse af sig selv som individ forsvinder.
Se Ritualer i nordisk religion og Ekstase
Elverfolk
En elv er i den nordeuropæiske folklore en potentielt skadevoldende, men i nogle tilfælde også godgørende, naturånd. Elverfolk eller alfer er en gruppe af overnaturlige væsner i nordeuropæisk folketro.
Se Ritualer i nordisk religion og Elverfolk
Fallos
Min, den ægyptiske frugtbarhedsgud. Fallos (phallos) er et udtryk der bruges om det mandlige kønsorgan.
Se Ritualer i nordisk religion og Fallos
Førromersk jernalder
Før-romersk jernalder i Nordeuropa (5. årh. – 1. årh f.v.t.); røde områder markerer den Nordiske gruppe, magenta markerer Jastorfkulturen Førromersk jernalder eller keltisk jernalder betegner perioden fra ca.
Se Ritualer i nordisk religion og Førromersk jernalder
Forlovelse
Forlovelse betegner et gensidigt løfte om at indgå ægteskab.
Se Ritualer i nordisk religion og Forlovelse
Fotevikens Museum
Fotevikens Museum (på dansk Fodevig) er et arkæologisk friluftsmuseum i det sydvestlige Skåne.
Se Ritualer i nordisk religion og Fotevikens Museum
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej).
Se Ritualer i nordisk religion og Frej
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Se Ritualer i nordisk religion og Freja
Frugtbarhedskult
Venus fra Willendorf. En frugtbarhedskult er en religiøs kult, der ved hjælp af forskellige frugtbarhedsritualer eller donationer til forskellige former for kilder til frugtbarhed såsom regn, solen, månen, vand, planteliv, jord, en kvinde etc.
Se Ritualer i nordisk religion og Frugtbarhedskult
Gamla Uppsala
Gravhøjene ved Gamla Uppsala. Gamla Uppsala er et sogn og en landsby uden for Uppsala i Sverige.
Se Ritualer i nordisk religion og Gamla Uppsala
Germanien
Germanien og Romerriget Germanien (Magna Germania) var betegnelsen i romertiden for området, der strakte sig fra Rhinens østbred og øst over indtil Weichsel.
Se Ritualer i nordisk religion og Germanien
Germansk jernalder
En rekonstruktion af et hus fra germansk jernalder. Moesgård Museum. Germansk jernalder betegner perioden fra ca.
Se Ritualer i nordisk religion og Germansk jernalder
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Se Ritualer i nordisk religion og Germanske sprog
Gode (præst)
En Gode (Oldnordisk: goði, flertal goðar. Fem. Goda, oldnordisk: Gyða) er den oldnordiske betegnelse for en præst og høvding.
Se Ritualer i nordisk religion og Gode (præst)
Gravøl
Gravøl afholdes i forbindelse med begravelser eller bisættelser.
Se Ritualer i nordisk religion og Gravøl
Gravfred
Gravfred er den fred, der ydes gravsteder.
Se Ritualer i nordisk religion og Gravfred
Gravhøj
Gravhøj ved Jelling Kirke. ''Tinghøjen'', en rundhøj mellem Hammershøj og Kvorning. Stengraven ''Tannenhausen'' i Østfrisland, dateret ca. 3.000 år f.Kr. ''Thoradyssen'' ved Gundsømagle, malet af A.P.
Se Ritualer i nordisk religion og Gravhøj
Gro Steinsland
Gro Steinsland (født 1945) er professor i religionshistorie (Dr. fil) ved Oslo Universitet.
Se Ritualer i nordisk religion og Gro Steinsland
Gudme
Gudme er en by på Sydøstfyn med, beliggende 15 km øst for Kværndrup, 7 km vest for Lundeborg, 22 km syd for Nyborg og 13 km nordøst for Svendborg.
Se Ritualer i nordisk religion og Gudme
Hamskifte
Hamskifte i biologi, betyder (også kendt som Afkastning, fælde, eller for nogle arter, ecdysis) den måde, hvorpå et dyr rutinemæssig kaster en del af sin krop (ofte, men ikke altid et ydre lag eller belægning), enten på bestemte tidspunkter af året, eller på bestemte punkter i sin livscyklus.
Se Ritualer i nordisk religion og Hamskifte
Håkon den Gode
Håkon den Gode Adelstensfostre (Hákon Aðalsteinsfóstri) (ca. år 918 – 959) var Norges konge fra ca.
Se Ritualer i nordisk religion og Håkon den Gode
Hørg
Et hørg (oldnordisk: hǫrgr; plural. hǫrgar) er et alter, som almindeligvis blev opført af opdyngede sten.
Se Ritualer i nordisk religion og Hørg
Heimskringla
Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.
Se Ritualer i nordisk religion og Heimskringla
Helleristning
Fra stenalderen: ''Bølarenen'', en rensdyrko i naturlig størrelse, 180 cm lang og 136 cm høj, opdaget i 1840’erne, Trøndelag. Hans A. Rosbach Galicien, Spanien. Helleristning af en kamel i Negevørkenen, Israel. NSW, Australien En helleristning (tidligere hælleristning fra svensk häll.
Se Ritualer i nordisk religion og Helleristning
Hellighed
Hellighed er det at være hellig.
Se Ritualer i nordisk religion og Hellighed
Hierarki
Russisk matrjosjkadukke med et indbygget hierarki, hvor de enkelte dele er afstemt hinanden. Et hierarki (græsk hieros hellig, arkho regel) er et system til at rangordne og organisere ting (i).
Se Ritualer i nordisk religion og Hierarki
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Se Ritualer i nordisk religion og Hilda Ellis Davidson
Hov (helligsted)
Resterne af et hov på Færøerne. Hov eller hof er en gammel nordisk betegnelse for en hedensk helligdom.
Se Ritualer i nordisk religion og Hov (helligsted)
Husstand
En husstand er i demografien en enhed, der anvendes til at beskrive et samlet fællesskab af mennesker, der bor og lever sammen.
Se Ritualer i nordisk religion og Husstand
Islam
Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.
Se Ritualer i nordisk religion og Islam
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Se Ritualer i nordisk religion og Island
Jarl (titel)
Mindesmærke over Birger jarl i Stockholm. Kalkmaleri i Vigersted Kirke, forestillende den sidste jarl af Sønderjylland Knud Lavard. En jarl var en norrøn titel for høvdinge næst efter kongen i rang, tilsvarende den angelsaksiske eorl, bevaret i den engelske adelstitel earl.
Se Ritualer i nordisk religion og Jarl (titel)
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Se Ritualer i nordisk religion og Jætte
Jens Peter Schjødt
Jens Peter Schjødt (født 1952) (mag.art. & dr.phil.) er religionshistoriker og professor ved Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk – og Islamstudier på Aarhus Universitet.
Se Ritualer i nordisk religion og Jens Peter Schjødt
Jotunheim
En visuel fremstilling af det norrøne verdensbillede, med de forskellige verdener som cirkler omkring verdenstræet Yggdrasil. Jotunheim eller Udgård er jætternes hjemsted i norrøn kosmologi, omtalt i kvadene i den ældre Edda Vølvens spådom, Skirnismål og Trymskvida, og af enkelte skjalde, deriblandt Tjodolv den kvinverske i sit kvad Haustlong, vers 7.
Se Ritualer i nordisk religion og Jotunheim
Jul
Jesusbarnet, jomfru Maria og de tre vise mænd, maleri af Albrecht Altdorfer. Juletræet stammer fra Tyskland i 1500-tallet, men blev først almindeligt i Danmark i 1800-tallet. Stjernen i toppen symboliserer Betlehemsstjernen. I Danmark og Norge kan juletræet pyntes med landets flag.
Se Ritualer i nordisk religion og Jul
Kønsskifte
Kønsskifte kaldes den proces som transkønnede går igennem for at skifte fra sit biologiske køn til det psykiske køn, dvs.
Se Ritualer i nordisk religion og Kønsskifte
Kilde (vand)
Eger ved Fichtelgebirge i Bayern. Et kildevæld eller kort kilde er et sted, hvor vandet naturligt løber fra grundvandet og ud af jordoverfladen.
Se Ritualer i nordisk religion og Kilde (vand)
Kosmologi (religion)
Kosmologi stammer fra græsk og betyder "læren om universet", ordet betegner i religiøs sammenhæng den måde hvorpå en religions medlemmer opfatter universet og den måde verden er indrettet på; dette inkluderer inden religionsvidenskaben alle de anskuelser og udtryk, der bidrager til at forklare den struktur verden er ordnet i.
Se Ritualer i nordisk religion og Kosmologi (religion)
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Se Ritualer i nordisk religion og Kristendom
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Se Ritualer i nordisk religion og Kristendommens indførelse i Norden
Kult
En kult er en rituel dyrkelse af en gud, en helligdom eller en hellig genstand.
Se Ritualer i nordisk religion og Kult
Kunst i vikingetiden
Den eponyme udskæring fra Urnes stavkirke, er en ældre portal, der i midten af 12. århundrede blev genanvendt i den nuværende trækirke. Guldsmykket fra det 10. århundrede Hiddensee-smykket, blander hedenske og kristne symboler. Vindfløj fra Söderala, Sverige (begyndelsen af 11.
Se Ritualer i nordisk religion og Kunst i vikingetiden
Lejre
Lejre er en stationsby på Midtsjælland med i Allerslev Sogn.
Se Ritualer i nordisk religion og Lejre
Libation
Drikoffer på Elfenbenskysten. Libation (latin: libatio, græsk: leibein, "at hælde") eller drikoffer er et ritual, hvor væske indtages af deltagerne i ceremonien, eller hældes ud på et alter eller direkte på jorden, enten som offer til en gud eller ånd, eller til minde om en afdød eller forfædrene.
Se Ritualer i nordisk religion og Libation
Livet efter døden
Livet efter døden eller efterlivet er tanken om, at en del af mennesket fortsætter med at eksistere efter døden.
Se Ritualer i nordisk religion og Livet efter døden
Lofoten
Lofoten Geologisk kort over Lofoten og Vesterålen Lofoten til venstre og det norske fastland til højre Lofoten med ca.
Se Ritualer i nordisk religion og Lofoten
Magi
Kirke tilbyder Odysseus et bæger. ("Circe Offering the Cup to Ulysses" af John William Waterhouse) Magi (muligvis fra protoindoeuropæisk *magh- "at formå", "at have magt", jf. ordet "maskine") betegner udnyttelsen af overnaturlige kræfter til at påvirke virkelighedens verden ved hjælp af ritualer, symboler, handlinger, fagter og sprog.
Se Ritualer i nordisk religion og Magi
Margaret Clunies Ross
Margaret Clunies Ross (født 24. april 1942 i Adelaide) er en australsk religonsforsker og professor ved Centre for Medieval Studies i engelsk sprog og tidlig engelsk litteratur på Sydney Universitet i Australien.
Se Ritualer i nordisk religion og Margaret Clunies Ross
Mälaren
Mälaren er Sveriges tredjestørste sø, kun overgået af Vänern og Vättern.
Se Ritualer i nordisk religion og Mälaren
Medgift
Brudekiste på Frilandsmuseet Medgift er et tilskud som en bruds forældre, i nogle samfund, forventes at yde brudeparret.
Se Ritualer i nordisk religion og Medgift
Menneskeofring
spanske manuskript Codex Mendoza.Menneskeofring er en religiøs praksis i flere historiske kulturer, hvor personer er blevet rituelt dræbt med det formål at tilfredsstille guddommelige væsner.
Se Ritualer i nordisk religion og Menneskeofring
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Ritualer i nordisk religion og Middelalderen
Midgård (nordisk mytologi)
Midgård er i nordisk mytologi menneskenes verden.
Se Ritualer i nordisk religion og Midgård (nordisk mytologi)
Mjød
Mjød Mjød er en alkoholholdig drik af tre ingredienser: honning, vand og gær.
Se Ritualer i nordisk religion og Mjød
Mjølner
Mjølner. Mjølner er Thors hammer i nordisk mytologi.
Se Ritualer i nordisk religion og Mjølner
Morten Warmind
Morten Warmind (født 25. februar 1957) er en dansk religionssociolog, ph.d., som er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, hvor hans primære forskningsområde er keltisk og nordisk religion.
Se Ritualer i nordisk religion og Morten Warmind
Moselig
Grauballemanden udstillet på Moesgård Museum ved Århus Moselig eller mosefund er lig begravet i højmoser og bevaret på grund af de særlige forhold i mosen: surt, iltfattigt vand og lav temperatur.
Se Ritualer i nordisk religion og Moselig
Nadver
Nadver (et gammelt ord for aftensmåltid) er en kristen liturgisk handling baseret på Jesu Kristi sidste måltid med disciplene før korsfæstelsen.
Se Ritualer i nordisk religion og Nadver
Nidstang
Nidstang. Illustration til Saxos ''Gesta Danorum''. En nidstang er en stang af hassel med et afhugget hestehoved, rejst som (trolddoms)middel til at skade, bringe ulykker over den person, mod hvem hovedets opspærrede gab var vendt.
Se Ritualer i nordisk religion og Nidstang
Nisse
Julenisse. Ærønisser. Nissemand og nissekone 1858. En nisse er en husgud fra dansk, skånsk og norsk folkeminde.
Se Ritualer i nordisk religion og Nisse
Noaide
Samisk shaman, afbildning fra 18. Århundrede. Noaide, Noaidi eller Noaydde var en samisk shaman, en ritualleder i samisk religion.
Se Ritualer i nordisk religion og Noaide
Nordboere
Nordboernes bosættelser i og umiddelbart efter vikingetiden (rødt og orange), inklusiv normanniske erobringer (gult). Områder uden bosættelser, hvori vikinger plyndrede eller handlede, er markeret med grønt. Nordboere kaldes de historiske nordeuropæiske folkeslag, som talte nordiske sprog og levede i Skandinavien og omkringliggende nordeuropæiske områder mellem det 8.
Se Ritualer i nordisk religion og Nordboere
Nordisk folklore
Nordisk folklore eller nordisk folkeminde er en samlebetegnelse for folketroen/folkloren i Norden, og omfatter forestillinger, der enten er lokale, eller har været udbredt over hele Norden og Nordeuropa.
Se Ritualer i nordisk religion og Nordisk folklore
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Se Ritualer i nordisk religion og Nordisk kosmologi
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Ritualer i nordisk religion og Nordisk mytologi
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Se Ritualer i nordisk religion og Nordisk religion
Norne
Nornerne spinder livstrådene ved foden af Yggdrasil. Nedenfor er brønden Urðarbrunnr med de to svaner, hvorfra alle verdens svaner stammede. "Die Nornen" af Johannes Gehrts (1889) Nornerne (norrønt: norn, plural: nornir) var en gruppe af gudinder i nordisk mytologi, der var knyttet til skæbnen.
Se Ritualer i nordisk religion og Norne
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Se Ritualer i nordisk religion og Odin
Ofring
Abrahams ofring af Isak. Ofring betegner i religiøse sammenhænge overdragelse af gaver, der kan bestå af madvarer, drikkevarer, dyr, mennesker, penge eller fysiske genstande, som led i dyrkelsen af guddommelige væsner.
Se Ritualer i nordisk religion og Ofring
Osebergskibet
Osebergskibet Osebergskibet Osebergskibet er et norsk vikingeskib.
Se Ritualer i nordisk religion og Osebergskibet
Overgangsrite
omskærings- og indvielses-ceremoni.En overgangsrite (sjældent rite de passage; fra fransk) er en religionsvidenskabelig ritualmodel, der benyttes ved analyse af ritualer knyttet til forandringer i social status og overgange fra en tilstand til en anden.
Se Ritualer i nordisk religion og Overgangsrite
Overtro
Hestesko siges at bringe held - der er forskellige ideer om ophængningen. Det er gammel overtro, at et firkløver kan bringe held. Overtro er tro på magter og årsagssammenhænge, der falder udenfor videnskabens love, og mangler en fornuftig, "rationel" begrundelse.
Se Ritualer i nordisk religion og Overtro
Pagt
En pagt er en aftale (kontrakt, overenskomst) eller en sammenslutning mellem to eller flere parter, baseret på en sådan aftale, og benyttes i flere sammenhænge.
Se Ritualer i nordisk religion og Pagt
Præst
Engelsk præst. Dansk præst (Tage Schack). Kinesisk taoistpræst. En katolsk præst under en dåb. Præst af græsk: presbytos, der betyder 'ældre', var betegnelsen for en menighedsforstander i oldkirken.
Se Ritualer i nordisk religion og Præst
Preben Meulengracht Sørensen
Preben Meulengracht Sørensen (1. marts 1940 – 21. december 2001) var en dansk litteraturforsker, forfatter og lektor ved Aarhus Universitet.
Se Ritualer i nordisk religion og Preben Meulengracht Sørensen
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
Se Ritualer i nordisk religion og Religion
Religion i nordisk bronzealder
nordiske bronzealderkultur ca. 1.200 f.v.t. Religionen i den nordiske bronzealder (ca. 1.800 f.v.t. – 500 f.v.t.) kommer til udtryk gennem de talrige genstande, arkæologiske udgravninger har fremdraget fra bronzealderen.
Se Ritualer i nordisk religion og Religion i nordisk bronzealder
Ritual
Et ritual (eller en rituel handling) er en symbolsk handling, der har til formål at påvirke f.eks.
Se Ritualer i nordisk religion og Ritual
Romersk jernalder
Romersk bronzeskulptur, fundet på Öland Romersk jernalder er en betegnelse som den svenske arkæolog Oscar Montelius gav til jernalderkulturen mellem 1 og 400 e.v.t. i Skandinavien, Nordtyskland og Nederlandene.
Se Ritualer i nordisk religion og Romersk jernalder
Romersk tempel
Herkules og Portunus-templet på Forum Boarium i Rom. Romerske templer (latin: templum) var vigtige bygningskomplekser i alle romerske byer.
Se Ritualer i nordisk religion og Romersk tempel
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Se Ritualer i nordisk religion og Runealfabet
Runemagi
Futharken på Kylverstenen fra Gotland. Ca. 400 e.v.t. Runemagi betegner forestillinger om en religiøs eller magisk betydning af runetegnene.
Se Ritualer i nordisk religion og Runemagi
Runesten
Runesten i Lund En runesten er en gravsten eller en anden mindesten med runeindskrift.
Se Ritualer i nordisk religion og Runesten
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Se Ritualer i nordisk religion og Saga
Samisk religion
Samisk runebomme, udstillet i Arctikummuseet i Rovaniemi, Finland Samisk religion er den før-kristne religion, der indtil for nylig blev praktiseret blandt samer.
Se Ritualer i nordisk religion og Samisk religion
Samiske sprog
Traditionelle grænser for de samiske sprogområder. Kilde: Mikko Korhonen: ''Johdatus lapin kielen historiaan'' (1981), her hentet fra ODIN De samiske sprog er en gruppe uralske sprog, der tales af samerne i de nordlige dele af Norge, Sverige, Finland og Kolahalvøen (Rusland).
Se Ritualer i nordisk religion og Samiske sprog
Sejd
danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker.
Se Ritualer i nordisk religion og Sejd
Shamanisme
Kvindelig shaman, sandsynligvis fra khakas-folket i Rusland, fotograferet i 1908 af S. I. Borisov. Shamanisme er en verdensomspændende spirituel praksis, som har eksisteret over hele verden siden oldtiden.
Se Ritualer i nordisk religion og Shamanisme
Sjælerejse
Sjælerejser, Astralrejser og nærdødsoplevelser er beslægtede fænomener, der optræder i den okkulte litteratur.
Se Ritualer i nordisk religion og Sjælerejse
Skåne
Skånes regionale flag er rødt med gult kors. Skåne er det sydligste landskab i Sverige og ligger på den sydligste spids af Fennoskandinavien.
Se Ritualer i nordisk religion og Skåne
Skibssætning
Lindholm Høje. Skibssætningen i Gammel Lejre. Tjelvars grav på Gotland. Arnstein Rønning. En af de bevarede skibssætninger på Hjarnø. En skibssætning er en skibsformet gravform, der blev brugt i bronzealderen, jernalderen og i vikingetiden.
Se Ritualer i nordisk religion og Skibssætning
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Se Ritualer i nordisk religion og Snorri Sturluson
Solhverv
Årstider.'''N''' er nord for ækvator (fx Danmark).'''S''' er syd for ækvator. Solhverv (af oldnordisk hverfa: vende) er de to tidspunkter på året, hvor solen når sin hhv.
Se Ritualer i nordisk religion og Solhverv
Spådom
Humoristisk postkort: ''Hos spåkonen''. Fra Nasjonalbiblioteket. ''Spåkonen'' af Albert Anker (1880). At spå handler om at forudsige, profetere eller varsle begivenheder i en ukendt fremtid.
Se Ritualer i nordisk religion og Spådom
Spøgelse
John Gilberts 'Hamlet ved sin faders spøgelse'. Spøgelser (ånder) og genfærd (aftryk) er ikke-dokumenterede fænomener der ifølge myter og øjenvidneberetninger fremstilles som mere eller mindre gennemsigtige væsner eller genstande, der optræder bestemte steder/på bestemte tidspunkter.
Se Ritualer i nordisk religion og Spøgelse
Stednavn
Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.
Se Ritualer i nordisk religion og Stednavn
Tabu
Tabu er et ord, der dækker over forholdsregler og forbud (eks. ikke ryge, ikke tale højt, ikke bære våben).
Se Ritualer i nordisk religion og Tabu
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Se Ritualer i nordisk religion og Tacitus
Tempel
Mormontempel i Salt Lake City, Utah. Et tempel er en bygning, et telt eller lignende, der indgår som en del af en religions helligdomme.
Se Ritualer i nordisk religion og Tempel
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Se Ritualer i nordisk religion og Thor
Ting (folkeforsamling)
Tingsted i Gulde i Angel Ting (oldnordisk: þing) var i vikingetid og middelalder en folkeforsamling, hvor folket udøvede dømmende og lovgivende magt - det er bl.a. beskrevet hos Meyer, 1949 Danske bylag, men empirien er selvfølgelig så om så.
Se Ritualer i nordisk religion og Ting (folkeforsamling)
Tissø
Tissø er en ferskvandssø i Vestsjælland nær Sæby.
Se Ritualer i nordisk religion og Tissø
Trance
Præstinden i Delfi gav sine spådomme i en tilstand af trance Trance er en tilstand af henrykkelse eller ekstase, eller en søvn- eller dvalelignende tilstand.
Se Ritualer i nordisk religion og Trance
Træl
trællen Kark dræbte Håkon jarl i 995, da de sammen gemte sig for jarlens forfølgere under svinestien hos jarlens frille Tora. Træl er en gammel nordisk betegnelse for slave.
Se Ritualer i nordisk religion og Træl
Triclinium
Triclinium skematisk. De tre bænke med bordet i midten Triclinium (triklinium) var hos romerne navnet på spisebordet med de dertil hørende tre sofaer eller bænke, som hver havde plads til tre personer.
Se Ritualer i nordisk religion og Triclinium
Uppåkra
Tempel i Uppåkra/Opager (rekonstruktion) Uppåkra (på gammel skånsk/dansk: Opager) eller Store Uppåkra er en landsby i Uppåkra Sogn i Staffanstorps kommune i Skåne.
Se Ritualer i nordisk religion og Uppåkra
Uppsala
Uppsala er en by i Uppland i det østlige Sverige, beliggende 66 km nord for Stockholm.
Se Ritualer i nordisk religion og Uppsala
Valhal
Valhal (af oldnordisk Valhöll, "de faldnes hal"Orchard (1997:171–172).) er i nordisk mytologi Odins bolig i Asgård.
Se Ritualer i nordisk religion og Valhal
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Se Ritualer i nordisk religion og Vaner
Vår (nordisk mytologi)
Vår (eller Var) er en asynje i nordisk mytologi.
Se Ritualer i nordisk religion og Vår (nordisk mytologi)
Vætte
Vætter i Brødrene Grimms eventyr (1915). En vætte (tysk: ''Wichtel'') kigger ned fra husvæggen i Sophienstraße i Berlin. En vætte (af norrønt vættr, véttr, gotisk waihts.
Se Ritualer i nordisk religion og Vætte
Vølve
Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.
Se Ritualer i nordisk religion og Vølve
Vi (helligsted)
Vi (norrønt: vé, n.) var i den nordiske før-kristne religion en betegnelse for en indhegnet helligdom.
Se Ritualer i nordisk religion og Vi (helligsted)
Volga
Volga (Волга) er med længden 3530 km Europas længste flod, der munder ud i det Kaspiske Hav.
Se Ritualer i nordisk religion og Volga
Se også
Germansk religion
- Aser
- Den vilde jagt
- Frejs sværd
- Germansk religion
- Goðafoss
- Guldhornene
- Hørg
- Hov (helligsted)
- Huldre
- Majstang
- Merseburg-versene
- Mjød
- Mora Sten
- Moselig
- Nordendorfspænderne
- Nydam Mose
- Ritualer i nordisk religion
- Runemagi
- Saksiske krige
- Sejd
- Skæbne i nordisk kultur
- Völsa þáttr
- Varusslaget
- Vi (helligsted)