Indholdsfortegnelse
70 relationer: Aser, Asgård, Askepot, Ægir, Ældre Edda, Balder, De nordiske guders stamtræ, Dejbjergvognene, Den islandske fristat, Edda (historiske håndskrifter), Euhemerisme, Fallos, Femininum, Finnur Jónsson (filolog), Fjölsvinnsmál, Frej, Freja, Frugtbarhedsgudinde, Gælisk, Georges Dumézil, Germania (Tacitus), Germansk religion, Germanske mytologiske væsner, Germanske sprog, Gesta Danorum, Gidsel, Grammatik, Grammatisk køn, Gro Steinsland, Hauksbók, Heimskringla, Hermafrodit, Incest, Indoeuropæiske sprog, Interpretatio graeca, Islandsk litteratur i middelalderen, Jætte, Jernalder, John Lindow, Krigen mellem aser og vaner, Kybele, Lokasenna, Mytologi, Navneord, Nærøy, Nerthus, Noatun, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Norrønt, ... Expand indeks (20 mere) »
- Vaner
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Asgård
'' Asgårdsreien'', maleri af Peter Nicolai Arbo (1872), der viser Den vilde jagt mod Asgård. I nordisk mytologi er Asgård (Godheim) den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor.
Askepot
Askepot prøver skoen og beviser, at hun er pigen fra slotsballet, 1865. Gustave Dorés illustration af Askepot ved festen. Fortællingen om Askepot er et populært eventyr, som indeholder en klassisk folkefortælling med mytiske elementer om uretfærdig undertrykkelse og triumferende belønning.
Ægir
Ægir Ægirs hjelm, et magisk symbol, kendt siden eddaernes tid. Ægir (konge over havet) var i den nordiske mytologi en af tre jætter, som bor hos aserne.
Ældre Edda
Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.
Balder
Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.
De nordiske guders stamtræ
De nordiske guders stamtræ er illustreret nedenfor.
Se Njord og De nordiske guders stamtræ
Dejbjergvognene
Dejbjergvognene er to trævogne med ornamenterede bronzebeslag fra jernalderen.
Den islandske fristat
Den Islandske fristat (islandsk: Þjóðveldið) var den uafhængige stat der blev etableret på Island i 930, under den første samling af Altinget.
Se Njord og Den islandske fristat
Edda (historiske håndskrifter)
Edda er en betegnelse for to middelalderlige islandske kilder til nordisk mytologi og nordiske sagn.
Se Njord og Edda (historiske håndskrifter)
Euhemerisme
Euhemerisme er en religionsforklaring som stammer fra og er opkaldt efter den græske filosof Euhemeros, som levede i 300-tallet f.Kr. Han tillægges det synspunkt, at guderne oprindelig var mennesker med høj position og status i samfundet.
Fallos
Min, den ægyptiske frugtbarhedsgud. Fallos (phallos) er et udtryk der bruges om det mandlige kønsorgan.
Femininum
Femininum er grammatisk hunkøn.
Finnur Jónsson (filolog)
Finnur Jónsson (født 29. maj 1858 på Akureyri i det nordlige Island, død 30. marts 1934 på Frederiksberg) var en islandsk født dansk filolog.
Se Njord og Finnur Jónsson (filolog)
Fjölsvinnsmál
Svipdag og Menglød. Fjölsvinnsmál eller Fjølsvids tale er det ene af to norrøne digte, der er udgivet sammen under titlen Svipdagsmál.
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej).
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Frugtbarhedsgudinde
En frugtbarhedsgudinde er en kvindelig gudinde, der beskytter og fremmer frugtbarhed, graviditet og fødsel i mange polyteistiske kulturer.
Se Njord og Frugtbarhedsgudinde
Gælisk
Gælisk (ældre dansk form goidelisk) er en gruppe af keltiske sprog, der stammer fra de britiske øer.
Georges Dumézil
Georges Dumézil (født 4. marts 1898 i Paris, død 11. oktober 1986 samme sted) var en fransk komparativ filolog, som er kendt for sin analyse af herredømme og magt i religion og samfund blandt de indoeuropæiske folk.
Germania (Tacitus)
Udsigt over skovklædte Nürburg i dagens Tyskland. Germania (latinsk titel: De Origine et situ Germanorum), skrevet af Gaius Cornelius Tacitus omkring år 98, er et etnografisk arbejde om germanske stammer udenfor det romerske rige.
Se Njord og Germania (Tacitus)
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Germanske mytologiske væsner
Billederne på dette udsnit af det svenske Skogstapet fra 12. århundrede er tolket som afbildinger af den en-øjede Odin, flankeret af Thor med hammeren og Frej med et korn neg. Germanske mytologiske væsner er de guder, helte, overnaturlige væsner o. lign.
Se Njord og Germanske mytologiske væsner
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Gesta Danorum
Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.
Gidsel
Et gidsel er en person, der holdes fanget i en krig eller af væbnede grupper, og som holdes som sikkerhed eller som afpresning for at opnå politiske mål.
Grammatik
Grammatik er inden for sprogvidenskaben det system af regler og strukturer, der bestemmer sammensætningen af sætninger, fraser og ord i et naturligt sprog.
Grammatisk køn
Inden for grammatik (og generelt i lingvistik) bruger man begrebet grammatisk køn eller genus om et system af klasser, hvori navneord inddeles i efter deres bøjningsmønstre og kongruens i visse sprog.
Gro Steinsland
Gro Steinsland (født 1945) er professor i religionshistorie (Dr. fil) ved Oslo Universitet.
Hauksbók
Side 4 i AM 544 4, der er den mest omfattende af de tre fragmenter. Hauksbók er et islandsk manuskript fra begyndelsen af 1300-tallet.
Heimskringla
Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.
Hermafrodit
En hermafrodit (fra den græske gud Hermaphroditos) er betegnelsen for et væsen – en plante eller et dyr – der selv har både "han-" og "hunkønsorganer" og således er i stand til at formere sig med begge køn.
Incest
Venus mens han har hånden på hendes bryst. Incest eller blodskam er seksuelle aktiviteter inden for familien.
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Se Njord og Indoeuropæiske sprog
Interpretatio graeca
Interpretatio graeca ("græsk tolkning") er en latinsk betegnelse for antikke græske forfatteres tendens til at identificere fremmede guddomme med guder fra deres eget græske panteon.
Se Njord og Interpretatio graeca
Islandsk litteratur i middelalderen
Islandsk litteratur i middelalderen (undertiden kaldet oldnordisk eller oldislandsk litteratur) er den norrøne litteratur, der blev nedskrevet i Island før Reformationen.
Se Njord og Islandsk litteratur i middelalderen
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Jernalder
Jernalderen i Danmark regnes i dag som tidsrummet mellem ca.
John Lindow
John Lindow (født 1946) er en amerikansk religionsforsker, folklorist og professor ved institut for Studier i skandinavisk middelalder og folklore ved Berkeley Universitet i Californien.
Krigen mellem aser og vaner
Odin kaster sit spyd mod vanernes hær, illustration af Lorenz Frølich (1895) Krigen mellem aser og vaner var en mytologisk krig mellem de nordiske gudeslægter, aserne og vanerne.
Se Njord og Krigen mellem aser og vaner
Kybele
Frygisk statue af Kybele/Agdistis fundet ved Hattusas. Kybele eller Cybele (latin Magna Mater, den store moder).
Lokasenna
Loke skændes med guderne i Ægirs hal, af Lorenz Frølich (1895). Lokasenna ("Lokes skænderi") er et mytologisk digt Ældre Edda.
Mytologi
''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.
Navneord
Navneord (latin: substantiv) er en ordklasse i sprog med de ord, der kan have refererende funktion og betegner entitetstyper som fx genstande, levende væsner, personer eller abstraktioner.
Nærøy
Nærøy er en tidligere kommune i Trøndelag fylke i Norge.
Nerthus
''Nerthus'' af Emil Doepler (1905) Nerthus (sandsynligvis oldgermansk *Nerþuz, beslægtet med Njord) var en urnordisk eller oldgermansk jord- og frugtbarhedsgudinde, samt gudinde for fred og velstand.
Noatun
Noatun (norrønt: Nóatún, "skibsplads"Orchard (1997:119).) er i den nordiske mytologi en egn som ifølge Gylfaginning i Snorris Edda befinder sig "i himlen".
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Orion Publishing Group
Orion Publishing Group Ltd.
Se Njord og Orion Publishing Group
Oxford University Press
Oxford University Press (OUP) er et britisk universitetsforlag, der er tilknyttet Oxford University.
Se Njord og Oxford University Press
Ran (nordisk mytologi)
Rán på en færøsk frimærke Ran er Ægirs kone i nordisk mytologi.
Se Njord og Ran (nordisk mytologi)
Religion i Sydasien
Religion i Sydasien er præget af områdets høje grad af etnisk, sproglig og kulturel diversitet; det betyder at fx traditionalisme blandes med modernitet i den moderne indiske stat, at og tolerance og religiøs åbenhed eksisterer side om side med blodige religiøse konflikter i fx Pakistan.
Se Njord og Religion i Sydasien
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Romersk mytologi
''The Three Parcae'' (1540-1550) af Marco Bigio, i Villa Barberini, Rom. I oldtidens romerske religion og myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af skæbnen, som styrede menneskers og guders liv (og død). Romersk mytologi betegner fortællinger om guder i den romerske religion.
Saturnus
Saturn i vinterkappe (freske fra Pompeji, Napolis arkæologiske museum. Livia Drusilla som Saturns kone, gudinden Ops, med overflødighedshornet. Sāturnus (eller Saturn) er i den romerske mytologi gud for korn og indhøstning.
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Skade (nordisk mytologi)
''Skade'' af Carl Christian Peters I nordisk mytologi er Skade en jættekvinde.
Se Njord og Skade (nordisk mytologi)
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Stednavn
Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Svipdag
''Vågn op, Groa! Vågn op, mor!'' Illustration af John Bauer i den engelske oversættelse fra 1911, ''Our Fathers' Godsaga'', af Viktor Rydbergs ''Fädernas gudasaga''. Svipdag er helten i to nordiske eddadigte; Grógaldr og Fjölsvinnsmál.
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Tjasse
Tjasse (norrønt Þjazi, også stavet Thiazi, Thjazi eller Thiassi) er en jætte i nordisk mytologi.
Urgermansk
Urgermansk eller protogermansk, undertiden også fællesgermansk er sprogstadiet i de germanske sprog i tiden mellem før 1000 f.Kr.
Vanaheim
Vanaheim (sjældent Vanehjem eller vanaland, norrønt: Vanaheimr) var i nordisk mytologi hjemsted for vanernes slægt.
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Ynglingesaga
Illustration til Ynglingesaga af Gerhard Munthe Ynglingesaga er den indledende del af Heimskringla tilskrevet Snorri Sturluson (Snorre Sturlason).
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Se også
Vaner
Også kendt som Njörðr.