Indholdsfortegnelse
76 relationer: Ahorn, Almindelig hvene, Almindelig kællingetand, Almindelig røllike, Almindelig røn, Almindelig torskemund, April, Art, Arvemasse, Bakkenellike, Bævreasp, Bidende stenurt, Biotop, Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Bladroset, Bladstilling, Blåhat (plante), Blomst, Blomsterstand, Blomstring (botanik), Bredbladet timian, Bugtet kløver, Carl von Linné, Dækfrøede planter, Den Europæiske Rumorganisation, Den Internationale Rumstation, DNA, Draphavre (art), Dræning, Engriflet hvidtjørn, Engrottehale, Europa, Frø (plantedel), Frugt, Gåsemad, Genetik, Gul snerre, Gyvel (art), Håret høgeurt, Hedelyng, Hvid snerre, Jord, Korsblomst-familien, Korsblomst-ordenen, Kromosom, Lægeærenpris, Liden klokke, Maj, ... Expand indeks (26 mere) »
- Afrikas flora
Ahorn
Ahorn (Acer pseudoplatanus) er et stort, løvfældende træ med grove grene og håndlappede blade.
Se Almindelig gåsemad og Ahorn
Almindelig hvene
Almindelig Hvene (Agrostis capillaris) bliver også kaldt Fioringræs og er en græssort.
Se Almindelig gåsemad og Almindelig hvene
Almindelig kællingetand
Almindelig kællingetand (Lotus corniculatus) er en 10-30 cm lang nedliggende eller opstigende urt med gule eller orangerøde blomsterhoveder.
Se Almindelig gåsemad og Almindelig kællingetand
Almindelig røllike
Almindelig røllike (Achillea millefolium) er en 15-50 centimeter høj urt, der vokser almindeligt i Danmark på lysåben bund.
Se Almindelig gåsemad og Almindelig røllike
Almindelig røn
Almindelig røn (Sorbus aucuparia) er et op til 15 meter højt træ, der er almindelig i Danmark i hegn og lysåbne skove.
Se Almindelig gåsemad og Almindelig røn
Almindelig torskemund
Almindelig torskemund (Linaria vulgaris) er en 20-50 cm høj urt, der vokser i vejkanter og på dyrket jord.
Se Almindelig gåsemad og Almindelig torskemund
April
April, måned med navn fra latin (mensis) Aprilis, anden måned efter romersk kalender, af uvis oprindelse.
Se Almindelig gåsemad og April
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Arvemasse
Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer. Arvemassen, den genetiske arv, arvematerialet eller genomet udgør det molekylære grundlag for, at biologiske egenskaber overføres fra forældre til afkom.
Se Almindelig gåsemad og Arvemasse
Bakkenellike
Bakkenellike (Dianthus deltoides), ofte skrevet bakke-nellike, er en 10-20 cm høj urt, der vokser på overdrev og skrænter.
Se Almindelig gåsemad og Bakkenellike
Bævreasp
Bævreasp (Populus tremula), ofte skrevet bævre-asp, er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark er almindelig i f.eks.
Se Almindelig gåsemad og Bævreasp
Bidende stenurt
Bidende Stenurt (Sedum acre) er en 3-6 cm høj urt, der i Danmark er meget almindelig på åben sandbund, stengærder, overdrev og vejkanter.
Se Almindelig gåsemad og Bidende stenurt
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Se Almindelig gåsemad og Biotop
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Almindelig gåsemad og Blad (plantedel)
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Se Almindelig gåsemad og Bladformer
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Se Almindelig gåsemad og Bladrand
Bladroset
En bladroset er en cirkelrund placering af blade, som alle sidder i omtrent samme højde på stænglen.
Se Almindelig gåsemad og Bladroset
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Almindelig gåsemad og Bladstilling
Blåhat (plante)
Blåhat (Knautia arvensis) er en 30-80 cm høj urt, der vokser på enge, overdrev og vejkanter.
Se Almindelig gåsemad og Blåhat (plante)
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Se Almindelig gåsemad og Blomst
Blomsterstand
En blomsterstand eller inflorescens er en omdannet del af en plantes skudsystem.
Se Almindelig gåsemad og Blomsterstand
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Almindelig gåsemad og Blomstring (botanik)
Bredbladet timian
Bredbladet timian (Thymus pulegioides) er en 5-25 cm høj dværgbusk med en kraftig duft, som er ret almindelig i de østlige dele af Danmark.
Se Almindelig gåsemad og Bredbladet timian
Bugtet kløver
Bugtet kløver (Trifolium medium) er en 15-50 cm høj urt, der vokser på f.eks.
Se Almindelig gåsemad og Bugtet kløver
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Se Almindelig gåsemad og Carl von Linné
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Almindelig gåsemad og Dækfrøede planter
Den Europæiske Rumorganisation
ESA' logo ESA er en forkortelse for European Space Agency (Den Europæiske Rumorganisation), og er en sammenslutning af europæiske lande indenfor rumfart og rumforskning.
Se Almindelig gåsemad og Den Europæiske Rumorganisation
Den Internationale Rumstation
Den Internationale Rumstation som den så ud den 25. marts 2009. ISS er den eneste rumstation i dag (2009). ''Columbus'' fra Europa og ''Kibō'' fra Japan. Den Internationale Rumstation (engelsk: International Space Station eller forkortet ISS) er en rumstation i kredsløb om jorden i en højde af ca.
Se Almindelig gåsemad og Den Internationale Rumstation
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
Draphavre (art)
Draphavre (Arrhenatherum elatius) eller almindelig draphavre er en 50-150 cm høj græsplante, der i Danmark vokser meget almindeligt i vejkanter og på enge.
Se Almindelig gåsemad og Draphavre (art)
Dræning
Drænslange med omviklet jordtekstil. L.A. Ring, ''Drænrørsgravere'', 1885, Statens Museum for Kunst. Dræning er den planlagte og regulerede bortledning af vand fra et jordstykke.
Se Almindelig gåsemad og Dræning
Engriflet hvidtjørn
Engriflet hvidtjørn (Crataegus monogyna) er den største af vore tre arter af Hvidtjørn.
Se Almindelig gåsemad og Engriflet hvidtjørn
Engrottehale
Engrottehale (Phleum pratense), ofte skrevet eng-rottehale, er et 20-120 cm højt græs, der vokser på fx enge og i vejkanter.
Se Almindelig gåsemad og Engrottehale
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Se Almindelig gåsemad og Europa
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Almindelig gåsemad og Frø (plantedel)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Se Almindelig gåsemad og Frugt
Gåsemad
Gåsemad (Arabidopsis) er en slægt med 9 arter, der er udbredt i Asien, Nordamerika og Europa.
Se Almindelig gåsemad og Gåsemad
Genetik
Generne sidder på DNA-strengene i kromosomerne. Her er en mands kromosomer isoleret og fotograferet gennem mikroskop. Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer.
Se Almindelig gåsemad og Genetik
Gul snerre
Gul snerre (Galium verum), der også kaldes Jomfru Marias sengehalm, er en 10-60 cm høj urt, der vokser i klitter, på overdrev og vejkanter.
Se Almindelig gåsemad og Gul snerre
Gyvel (art)
Gyvel (Cytisus scoparius) er en 50-200 cm høj busk, der vokser på heder, skrænter og affaldspladser.
Se Almindelig gåsemad og Gyvel (art)
Håret høgeurt
Håret høgeurt (Hieracium pilosella) er en 5-30 cm høj urt, der vokser på tør sandet bund i vejkanter og overdrev.
Se Almindelig gåsemad og Håret høgeurt
Hedelyng
Hedelyng (Calluna vulgaris) er en 15-75 cm høj dværgbusk, der vokser på heder og overdrev og i skove og højmoser.
Se Almindelig gåsemad og Hedelyng
Hvid snerre
Hvid snerre (Galium mollugo) er en flerårig, 25-120 centimeter høj plante i krap-familien.
Se Almindelig gåsemad og Hvid snerre
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Korsblomst-familien
Korsblomst-familien (Brassicaceae) er en familie med flere end 350 slægter og ca.
Se Almindelig gåsemad og Korsblomst-familien
Korsblomst-ordenen
Korsblomst-ordenen (Brassicales) er en stor orden med mange familier.
Se Almindelig gåsemad og Korsblomst-ordenen
Kromosom
Kromosom. (1) Kromatide. En af de to identiske halvdele af et kromosom efter S-fasen. (2) Centromer. Punktet, hvor de to kromatider berører hinanden. (3) Kort arm (4) Lang arm. Et kromosom er et langt DNA-molekyle der rummer en del af eller hele arvemassen i en organisme.
Se Almindelig gåsemad og Kromosom
Lægeærenpris
Lægeærenpris (Veronica officinalis), ofte skrevet læge-ærenpris, er en nedliggende urt med 10-30 cm lange stængler med blå blomster i klaser.
Se Almindelig gåsemad og Lægeærenpris
Liden klokke
Liden klokke (Campanula rotundifolia) eller blåklokke er en 10-40 cm høj urt, der vokser langs vejkanter og på heder og overdrev.
Se Almindelig gåsemad og Liden klokke
Maj
Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.
Mutation
Et eksempel på den molekylære forbindelse mellem DNA og et mutagen (benzo''a''pyrene, der findes i tobaksrøg) En mutation er en ændring i en celles arvemateriale (DNA).
Se Almindelig gåsemad og Mutation
NASA
Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.
Naturaliseret
Fasanen er naturaliseret i den danske natur efter indførelse i 1500-tallet En indført eller nyindvandret art er naturaliseret, når den har etableret levedygtige populationer i én eller flere nicher i det nye område.
Se Almindelig gåsemad og Naturaliseret
Oktober
Oktober måned er opkaldt efter octo (idet marts i sin tid var årets første måned), latin for otte.
Se Almindelig gåsemad og Oktober
Ononis spinosa
Ononis spinosa er en 20-60 cm lang halvbusk eller urt af slægten krageklo (Ononis).
Se Almindelig gåsemad og Ononis spinosa
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser.
Se Almindelig gåsemad og Overdrev
Plantefysiologi
De grønkornholdige celler hos en Stjernemosart (''Mnium hornum''), hvor den vigtigste livsfunktion, fotosyntesen, sker. Plantefysiologi (eller – hvis fremmedordet skulle være konstrueret korrekt – fytofysiologi) er læren om planternes livsfunktioner.
Se Almindelig gåsemad og Plantefysiologi
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Se Almindelig gåsemad og Planter
Planter i rummet
Planter i rummet er planter, der dyrkes i rummet, typisk i et vægtløst miljø, men under tryk og et i øvrigt kontrolleret miljø.
Se Almindelig gåsemad og Planter i rummet
Prikbladet perikon
Prikbladet perikum, Prikbladet perikon eller Johannesurt (Hypericum perforatum) er en 40-60 centimeter høj urt, der vokser på overdrev, vejkanter og i lysåbne skove.
Se Almindelig gåsemad og Prikbladet perikon
Rød svingel
Rød svingel (Festuca rubra) er et op til 75-100 cm højt græs, der vokser på græsmarker, i klitter og ved vejkanter.
Se Almindelig gåsemad og Rød svingel
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Almindelig gåsemad og Rod (plantedel)
Ruderat
Ruderatets planter er ofte kendt som ukrudt. Bemærk den lave, jordstrygende vækstform, som udnytter det mere gunstige mikroklima umiddelbart ved jordoverfladen. Ruderatmark ved industriområde i Ystad. Et ruderat (af rudera.
Se Almindelig gåsemad og Ruderat
Sølvpotentil
Sølvpotentil (Potentilla argentea), ofte skrevet sølv-potentil, er en 15-30 cm høj urt, der vokser på tørre marker og bakker.
Se Almindelig gåsemad og Sølvpotentil
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Se Almindelig gåsemad og Skovbryn
Slangehoved (art)
Slangehoved (Echium vulgare) er en 30-80 cm høj, stivhåret urt, der vokser på tørre marker og langs vejkanter.
Se Almindelig gåsemad og Slangehoved (art)
Slåen
Slåen (Prunus spinosa) er en op til 3 meter høj busk, der i Danmark vokser i f.eks.
Se Almindelig gåsemad og Slåen
Smalbladet timian
Smalbladet Timian (Thymus serpyllum) er en 5-25 cm høj dværgbusk, der i Danmark er vildtvoksende på heder, i klitter og på tørre overdrev.
Se Almindelig gåsemad og Smalbladet timian
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Se Almindelig gåsemad og Spiring (plante)
Stor knopurt
Stor knopurt (Centaurea scabiosa) er en 30-100 cm høj urt, der ligesom almindelig knopurt vokser langs veje og på skrænter og høje enge.
Se Almindelig gåsemad og Stor knopurt
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Almindelig gåsemad og Tokimbladede
Trævlerod
Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.
Se Almindelig gåsemad og Trævlerod
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Vellugtende gulaks
Vellugtende gulaks (Anthoxanthum odoratum) er en 25-50 cm høj græsplante, der vokser på enge, overdrev og i lyse skove.
Se Almindelig gåsemad og Vellugtende gulaks
Vild gulerod
Vild gulerod (Daucus carota) er en 30-80 centimeter høj urt, der i Danmark vokser langs veje og på skrænter.
Se Almindelig gåsemad og Vild gulerod
1940'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne – 1940'erne – 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'erne År: 1940 1941 1942 1943 1944 1945 1946 1947 1948 1949 -----.
Se Almindelig gåsemad og 1940'erne
Se også
Afrikas flora
- Almindelig bomuld
- Almindelig gåsemad
- Almindelig ulvefod
- Bredbladet dunhammer
- Burresnerre
- Dichrostachys cinerea
- Draphavre (art)
- Elfenbenspadderok
- Enårig rapgræs
- Enblomstret fladbælg
- Fløjlsgræs
- Gaffelvortemælk
- Gul åkande
- Hjertebladet vandaks
- Hvidkløver
- Jomfru i det grønne
- Kæmpestar
- Klitrose
- Lægebetonie
- Lancetbladet ærenpris
- Lav ranunkel
- Liden andemad
- Liden tusindgylden
- Lysesiv
- Markærenpris
- Morbærfigen
- Oliepalme
- Orientalsk sarsaparil
- Pælerør
- Rød arve
- Rosetvandstjerne
- Skærmvortemælk
- Skovfladbælg
- Snerlepileurt
- Sort natskygge
- Stikkelsbær
- Stor najade
- Strandkogleaks
- Svaleurt
- Tornløs hornblad
- Vandkastanje
- Vandmynte
- Vedbend-slægten
- Vejbredskeblad
- Vellugtende gulaks
- Vellugtende skovranke
Også kendt som Arabidopsis thaliana.