Indholdsfortegnelse
40 relationer: Aks (plante), Art, Bakke (geologi), Biotop, Blad (plantedel), Blomst, Bredbladet kæruld, Calciumcarbonat, Cylinder (geometri), Danmark, Dækfrøede planter, Eng, Enkimbladede, Europa, Frugt, Gotland, Græs-ordenen, Halvgræs-familien, Humus, Hvas avneknippe, Iran, Johann Christian Daniel von Schreber, Jord, Juni, Maj, Melet kodriver, Mellemøsten, Nød, Nordafrika, Overdrev, Planter, Rod (plantedel), Sø, Skov, Skovlysning, Star-slægten, Stængel, Trævlerod, Urt, Vibefedt (plante).
- Bunddækkeplanter
- Star-slægten
Aks (plante)
''Corylopsis spicata'' har blomsterne siddende i et hængende aks. Aks er lange blomsterstande med ustilkede blomster, som sidder på samme hovedakse, hvor de nederste blomster springer ud først.
Se Blågrøn star og Aks (plante)
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Bakke (geologi)
Bakkelandskab i Danmark En bakke er en del af landskabet som er højereliggende end omgivelserne, men som ikke er et bjerg.
Se Blågrøn star og Bakke (geologi)
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Blågrøn star og Blad (plantedel)
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Bredbladet kæruld
Bredbladet Kæruld (Eriophorum latifolium) er en plante i planteslægten Kæruld (Eriophorum) der er i halvgræsfamilien (Cyperaceae).
Se Blågrøn star og Bredbladet kæruld
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Se Blågrøn star og Calciumcarbonat
Cylinder (geometri)
En ret cylinder En cylinder er et rumgeometrisk legeme med form som en tromle (en øldåse er eksempelvis en tilnærmet cylinder).
Se Blågrøn star og Cylinder (geometri)
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Blågrøn star og Dækfrøede planter
Eng
Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.
Enkimbladede
De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.
Se Blågrøn star og Enkimbladede
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Gotland
Gotland set fra rummet. Satellit-foto (Landsat). Pippi Langstrømpes hus, Villa Villekulla, i forlystelsesparken Kneippbyn på Gotland. Gotland/Gylland var dansk i perioden 1361-1645 & 1676-1679. Gotland (gutnisk: Gutland) er en svensk ø i Østersøen cirka 90 kilometer øst for fastlandet.
Græs-ordenen
Græs-ordenen (Poales) er en orden med mange familier.
Se Blågrøn star og Græs-ordenen
Halvgræs-familien
Halvgræs-familien (Cyperaceae) er en familie med forholdsvis få slægter.
Se Blågrøn star og Halvgræs-familien
Humus
Opdeling af humus og jordlag i zoner. Humus og ler er jordkolloider, som findes i mange jordbundstyper.
Hvas avneknippe
Hvas Avneknippe (Cladium mariscus) er en plante, som hører til Halvgræs-familien.
Se Blågrøn star og Hvas avneknippe
Iran
Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.
Johann Christian Daniel von Schreber
Johann Christian Daniel von Schreber (18. januar 1739 i Weissensee, Tyskland – 19. december 1810 i Erlangen) var en tysk læge og naturforsker.
Se Blågrøn star og Johann Christian Daniel von Schreber
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Juni
Juni er årets sjette måned.
Maj
Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.
Melet kodriver
Melet kodriver (Primula farinosa) er en 5-20 cm høj urt med blade, der har hvidmelet underside.
Se Blågrøn star og Melet kodriver
Mellemøsten
Kort over lande, der almindeligvis defineres som en del af Mellemøsten Mellemøsten er et geopolitisk og kulturelt område, som sædvanligvis dækker det sydvestlige Asien og Egypten.
Se Blågrøn star og Mellemøsten
Nød
Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.
Nordafrika
Geografisk, ofte inkluderet Nordafrika eller Nordlige Afrika er den nordligste subregion på det afrikanske kontinent, og separeres fra Subsaharisk Afrika ved Sahara-ørkenen.
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Blågrøn star og Rod (plantedel)
Sø
Furesøen. thumb En sø består af et stort rumfang ferskvand.
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Skovlysning
En kronhjort i en skovlysning En skovlysning eller lysning er en åbning i skoven.
Se Blågrøn star og Skovlysning
Star-slægten
Star-slægten (Carex) er en planteslægt, der rummer rigtigt mange arter.
Se Blågrøn star og Star-slægten
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Trævlerod
Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Vibefedt (plante)
Vibefedt (Pinguicula vulgaris), også kaldt Almindelig Vibefedt, er en kødædende plante i blærerod-familien.
Se Blågrøn star og Vibefedt (plante)
Se også
Bunddækkeplanter
- Almindelig blåkant
- Almindelig røllike
- Blågrøn star
- Bunddække
- Busket bjergte
- Chilejordbær
- Dværglivstræ
- Fåresvingel
- Græsplæne
- Havetimian
- Hedelyng-slægten
- Hedemelbærris
- Husfred
- Hvidkløver
- Kløver
- Krybende læbeløs
- Liden singrøn
- Lyng
- Sankthansurt
- Seksradet stenurt
- Singrøn
- Skovjordbær
- Skovmærke
- Skovsyre
- Skvalderkål
- Smalbladet timian
- Storblomstret perikon
- Storrodet storkenæb
- Tidlig timian
- Tyttebær
- Vårskærm
- Vedbend-slægten
- Vinterglans
- Vinterglans-slægten
Star-slægten
- Akselblomstret star
- Almindelig star
- Bakkestar
- Blærestar
- Blågrøn star
- Bleg star
- Brunbladet star
- Carex rosea
- Carex saxatilis
- Dyndstar
- Fingerstar
- Grå star
- Grenet star
- Håret star
- Hirsestar
- Jordstar
- Kæmpestar
- Kærstar
- Køllestar
- Krum star
- Pillestar
- Sandstar
- Skovstar
- Star-slægten
- Stiv star
- Stjernestar
- Topstar
- Udspilet star
- Vårstar
- Vejbredstar
Også kendt som Carex flacca.