Indholdsfortegnelse
106 relationer: Angerboda, Aser, Audhumbla, Ørboda, Ægir, Ældre Edda, Årvalde, Balder, Bøltorn, Bele, Bergelmer, Bestla, Borr, Brage, Buri, Byleist, Dag (nordisk mytologi), Delling, Efterslægtstavle, Eir, Farbaute, Fenrisulven, Fjølner, Fjørgyn, Forsete, Frej, Freja, Frigg, Fulla, Gang (nordisk mytologi), Gefion, Gerd (nordisk mytologi), Gersimi, Ginnungagap, Glenr, Gna, Grid, Gylfaginning, Gymer, Hate, Høder, Høner, Heimdalargaldr, Hejmdal, Hel (Lokes datter), Helblinde, Hermod, Hlin, Hnoss, Hymer, ... Expand indeks (56 mere) »
Angerboda
Gullveig af Frølich Angerboda, er en jættekvinde i nordisk mytologi.
Se De nordiske guders stamtræ og Angerboda
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Se De nordiske guders stamtræ og Aser
Audhumbla
Audumbla, der slikker stenen Buri. Fire stråler mælk flyder fra hendes yver. Audhumbla (eller Ødhumbla) er urkoen: det første væsen i nordisk mytologi.
Se De nordiske guders stamtræ og Audhumbla
Ørboda
Ørboda er i nordisk mytologi en jættekvinde, der er gift med Gymer og mor til Gerd og Bele.
Se De nordiske guders stamtræ og Ørboda
Ægir
Ægir Ægirs hjelm, et magisk symbol, kendt siden eddaernes tid. Ægir (konge over havet) var i den nordiske mytologi en af tre jætter, som bor hos aserne.
Se De nordiske guders stamtræ og Ægir
Ældre Edda
Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.
Se De nordiske guders stamtræ og Ældre Edda
Årvalde
Årvalde er i nordisk mytologi jætte og far til Idi, Tjasse og Gang.
Se De nordiske guders stamtræ og Årvalde
Balder
Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.
Se De nordiske guders stamtræ og Balder
Bøltorn
Bøltorn er i nordisk mytologi navnet på Bestlas og Mimers far og dermed Odins morfar.
Se De nordiske guders stamtræ og Bøltorn
Bele
Bele var en jætte, der var søn af Gymer og Ørboda og bror til Gerd.
Se De nordiske guders stamtræ og Bele
Bergelmer
I nordisk mytologi var Bergelmer en isjætte, søn af Trudgelmer og Ymers barnebarn.
Se De nordiske guders stamtræ og Bergelmer
Bestla
Bestla er i nordisk mytologi navnet på den kvinde, som Borr tog til hustru.
Se De nordiske guders stamtræ og Bestla
Borr
Borr, Burr (oldnord. »søn, den fødte«): Nordisk urjætte og gudernes stamfader.
Se De nordiske guders stamtræ og Borr
Brage
Brage siddende med sin harpe, af Carl Wahlbom (1810-1858). Brage er den norrøne gud for skjaldekunsten.
Se De nordiske guders stamtræ og Brage
Buri
Buri (oldnord. »avler, fader«): Nordisk urjætte og gudernes forfader.
Se De nordiske guders stamtræ og Buri
Byleist
Byleist er i nordisk mytologi bror til Loke og Helblindi og søn af Nal og Farbaute.
Se De nordiske guders stamtræ og Byleist
Dag (nordisk mytologi)
''Dagr'' (1874), maleri af Peter Nicolai Arbo. I nordisk mytologi er Dag søn af Nat og Delling.
Se De nordiske guders stamtræ og Dag (nordisk mytologi)
Delling
Delling (≈ Den lysende as) er gud for solopgangen i den nordiske mytologi og er jættekvinden Nats tredje mand.
Se De nordiske guders stamtræ og Delling
Efterslægtstavle
Et stamtræ for "Lucas Grey". Her mangler bl.a. fødsels- og dødsdatoer, ægteskaber og faste partnere. En efterslægtstavle eller et stamtræ er en oversigt over en persons eller et ægtepars efterkommere frem til nutiden.
Se De nordiske guders stamtræ og Efterslægtstavle
Eir
Menglöð omgivet af ni jomfruer, herunder Eir, på Lyfjaberg (1893) af Lorenz Frølich. Eir er lægekunstens gudinde i nordisk mytologi og er en af asynjerne.
Se De nordiske guders stamtræ og Eir
Farbaute
Farbaute (Oldnordisk: Fárbauti, ("som slår hårdt")), er en jætte fra nordisk mytologi.
Se De nordiske guders stamtræ og Farbaute
Fenrisulven
Thor binder Fenrisulven. Fenrir (norrønt: "kær-boer"Orchard (1997:42).), Fenrisulven (norrønt: Fenrisúlfr: "Fenrirs ulv"Simek (2007:81).), ofte blot forkortet til Fenris på dansk, også kaldet Hrodvitner (norrønt: Hróðvitnir: "berømt videne")Simek (2007:160).
Se De nordiske guders stamtræ og Fenrisulven
Fjølner
Type.
Se De nordiske guders stamtræ og Fjølner
Fjørgyn
Fjørgyn repræsenterede som gudinde landjorden, her Isterdalen i Norge. Fjørgyn, Hlodyn eller Jord (norrønt: Fjörgynn, Hlodyn el. Jörð) var en gudinde, der i nordisk mytologi repræsenterede landjorden; dvs.
Se De nordiske guders stamtræ og Fjørgyn
Forsete
I nordisk mytologi er Forsete søn af Balder og Nanna Nepsdatter, og har sit embede og bolig i Asgård.
Se De nordiske guders stamtræ og Forsete
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej).
Se De nordiske guders stamtræ og Frej
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Se De nordiske guders stamtræ og Freja
Frigg
Frigg ved sin spinderok, spinder skyerne Frigg (norrønt Frigg) er Odins hustru i den nordiske mytologi.
Se De nordiske guders stamtræ og Frigg
Fulla
Fulla eller Fylla er i nordisk mytologi en asynje (en kvindelig guddom).
Se De nordiske guders stamtræ og Fulla
Gang (nordisk mytologi)
Gang er i nordisk mytologi en jætte.
Se De nordiske guders stamtræ og Gang (nordisk mytologi)
Gefion
Detajle af Gefionspringvandet af Anders Bundgaard (1908) Gefion (norrønt: Gefjon eller Gefjun) er en nordisk gudinde.
Se De nordiske guders stamtræ og Gefion
Gerd (nordisk mytologi)
Gerd er i den nordiske mytologi en utrolig smuk jættekvinde.
Se De nordiske guders stamtræ og Gerd (nordisk mytologi)
Gersimi
Gersimi er en af guderne i nordisk mytologi.
Se De nordiske guders stamtræ og Gersimi
Ginnungagap
Ginnungagap var i nordisk mytologi det store tomrum, der var i midten af verden, før jorden blev skabt.
Se De nordiske guders stamtræ og Ginnungagap
Glenr
Indenfor nordisk mytologi er Glenr eller Glen (Norrønt: "skyåbning"Simek (2007:113). *Simek, Rudolf (2007) oversat af Angela Hall. Dictionary of Northern Mythology. D.S. Brewer.) ægtemand til gudinden Sol.
Se De nordiske guders stamtræ og Glenr
Gna
Gna er i nordisk mytologi terne og budbringer for Frigg, af hvem hun har fået hesten Hovvarpner Kategori:Asynjer.
Se De nordiske guders stamtræ og Gna
Grid
Grid er i nordisk mytologi en asevenlig jættekvinde.
Se De nordiske guders stamtræ og Grid
Gylfaginning
Kong Gylfe forblændes. Gylfaginning eller Kong Gylfes forblændelse er den del af den yngre Edda, hvor Snorre ud fra passager fra digtene i den ældre Edda, først og fremmest Vølvens spådom, redegør for det hedenske verdensbillede og derudover får fortalt et par historier, som kun optræder som antydninger i digtene.
Se De nordiske guders stamtræ og Gylfaginning
Gymer
Gymer er i den nordiske mytologi en jætte, som er gift med Ørboda.
Se De nordiske guders stamtræ og Gymer
Hate
Hate (Hati Hróðvitnisson) er en Jætte i ulveskikkelse, som forfølger Månen i dens bane.
Se De nordiske guders stamtræ og Hate
Høder
dræbe Balder Høder (også stavet Hoder eller Hother) er Odins søn i den nordiske mytologi.
Se De nordiske guders stamtræ og Høder
Høner
Høner i en illustration fra et islandsk manuskript fra 17. århundrede Høner (norrønt Hœnir) er en af aserne i den nordiske mytologi.
Se De nordiske guders stamtræ og Høner
Heimdalargaldr
Heimdalargaldr (norrønt "Hejmdals galder") er et olnordisk digt om guden Hejmdal fra nordisk mytologi.
Se De nordiske guders stamtræ og Heimdalargaldr
Hejmdal
Heimdall med Gjallarhornet, fra islandsk manuskript (17. århundrede). Heimdall eller Hejmdal (norrønt: Heimdallr) er en af de mest gådefulde guder i den nordiske mytologi.
Se De nordiske guders stamtræ og Hejmdal
Hel (Lokes datter)
''Hel'' (1889) af Johannes Gehrts, afbildet med sin hund Garm. Hel er i nordisk mytologi dødsriget Hels herskerinde og datter af Loke og jættekvinden Angerboda.
Se De nordiske guders stamtræ og Hel (Lokes datter)
Helblinde
I nordisk mytologi er Helblinde bror til Loke og Byleist og søn af Nal og Farbaute.
Se De nordiske guders stamtræ og Helblinde
Hermod
Hermod rider til Hel på Sleipnir for at hente Balder, der ses til højre, over Hel og hendes tallerken Hunger og kniven Sult. Hermod er ifølge Snorre søn af Odin og Frigg.
Se De nordiske guders stamtræ og Hermod
Hlin
Hlin er i nordisk mytologi navnet på Friggs sendebud.
Se De nordiske guders stamtræ og Hlin
Hnoss
Hejmdal og Hnoss som lille, (1920) af Willy Pogany Hnoss er en af guderne i nordisk mytologi.
Se De nordiske guders stamtræ og Hnoss
Hymer
Thor og Hymer på fisketur. Hymer er i nordisk mytologi navnet på en jætte, som ejede en enorm kedel.
Se De nordiske guders stamtræ og Hymer
Hymiskviða
Midgårdsormen bider, scene fra Hymiskviða. Islandsk manuskript fra 1600-tallet. Hymiskviða (Hymerskvadet) er et kvad i den ældre Edda, hvor bl.a. historien om Thors fisketur fortælles.
Se De nordiske guders stamtræ og Hymiskviða
Hyrrokin
Hyrrokin fra Hunnestadsmonumentet i Skåne. Hyrrokin eller Hyrrokken var i den nordiske mytologi en jættekvinde, der bor i Jernskoven i Jotunheim.
Se De nordiske guders stamtræ og Hyrrokin
Idi
Idi (eller Iði) er en jætte og søn af Årvalde, og bror til Tjasse og Gang.
Se De nordiske guders stamtræ og Idi
Idun
''Brage sidder og spiller harpe, mens Idun står bag ham'' (1846) af Nils Blommér. Idun (norrønt: Iðunn) er en nordisk gudinde, der i mytologien er associeret med æbler og ungdom.
Se De nordiske guders stamtræ og Idun
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Se De nordiske guders stamtræ og Jætte
Jernsaxa
I den nordiske mytologi var Jarnsaxa ('Hende med jernsværdet') en jættekvinde.
Se De nordiske guders stamtræ og Jernsaxa
Kvaser
Suttung og dværgene, Louis Huard (1891). Kvaser er i nordisk mytologi en vis mand som blev skabt af vaner og aser for slutte en bindende fred mellem dem efter krigen mellem aser og vaner.
Se De nordiske guders stamtræ og Kvaser
Laufey
Laufey (norrønt for ”løv-ø”) eller Nal (norrønt: Nál ”nål”) var i nordisk mytologi Farbautes mage og moder til Loke, Byleist og Helblinde.
Se De nordiske guders stamtræ og Laufey
Lofn
Lofn er kærlighedsgudinde i den nordiske mytologi.
Se De nordiske guders stamtræ og Lofn
Loge (nordisk mytologi)
Loge eller Logi ("lue") er en skikkelse i nordisk mytologi, en jætte som herskede over ilden.
Se De nordiske guders stamtræ og Loge (nordisk mytologi)
Loke
Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.
Se De nordiske guders stamtræ og Loke
Magni
Magni eller Magne var i den nordiske mytologi søn af Thor og Jernsaxa.
Se De nordiske guders stamtræ og Magni
Måne (nordisk gud)
Den ældre Eddas Gudesange fra 1895. Måne eller Máni.
Se De nordiske guders stamtræ og Måne (nordisk gud)
Månegarm
Månegarm er en jættefødt ulv, også kaldet Managarm.
Se De nordiske guders stamtræ og Månegarm
Menneske
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.
Se De nordiske guders stamtræ og Menneske
Midgårdsormen
Thor kæmper mod Midgårdsormen på et maleri fra 1788 af Johann Heinrich Füssli. Midgårdsormen (norrønt Jörmungandr) er i nordisk mytologi en del af jætteslægten.
Se De nordiske guders stamtræ og Midgårdsormen
Modi
Modi eller Mode/Modig var søn af Thor (Asator, Tor) og Sif.
Se De nordiske guders stamtræ og Modi
Mundilfare
Mundilfare er i nordisk mytologi far til de to underskønne guder Måne og Sol.
Se De nordiske guders stamtræ og Mundilfare
Nanna (nordisk mytologi)
Nanna (1857) af Herman Wilhelm Bissen. Nanna er Balders kone i den nordiske mytologi.
Se De nordiske guders stamtræ og Nanna (nordisk mytologi)
Narfe
Narfe er søn af Loke i den nordiske mytologi.
Se De nordiske guders stamtræ og Narfe
Nat (nordisk mytologi)
thumbI nordisk mytologi er Nat datter af jætten Narfe.
Se De nordiske guders stamtræ og Nat (nordisk mytologi)
Njord
"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.
Se De nordiske guders stamtræ og Njord
Od
Od igen forlader den sørgende Freja i Odur, (1882), ukendt kunstner. Od (norrønt: Óðr) er en figur, der i nordisk mytologi forbindes med gudinden Freja.
Se De nordiske guders stamtræ og Od
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Se De nordiske guders stamtræ og Odin
Ran (nordisk mytologi)
Rán på en færøsk frimærke Ran er Ægirs kone i nordisk mytologi.
Se De nordiske guders stamtræ og Ran (nordisk mytologi)
Rigs vandring
''Rig i oldefarens hytte'', illustration fra 1908 Rigs vandring (norrønt Rígsþula) er en fortælling fra den nordiske mytologi.
Se De nordiske guders stamtræ og Rigs vandring
Rind (nordisk mytologi)
I Jotunheimen holdt jætterne til. Rind karakteriseres i norrøn mytologi på meget forskelligt vis - som jætte, som asynje og af Saxo som russisk prinsesse.
Se De nordiske guders stamtræ og Rind (nordisk mytologi)
Saga (asynje)
Saga sammen med Odin. Maleri af Robert Engels Saga er asynje og seerske i nordisk mytologi.
Se De nordiske guders stamtræ og Saga (asynje)
Sif
"Sif" (1893) af Jenny Nyström. I nordisk mytologi er Sif gudinde af aseslægten og gift med Thor.
Se De nordiske guders stamtræ og Sif
Sigyn
Sigyn er en af de mindre fremtrædende gudinder blandt asynjerne, eller aserne, i den traditionelle nordiske religion.
Se De nordiske guders stamtræ og Sigyn
Sjøvn
Sjøvn (også Sjåfn, Sjöfn) Er en asynje i nordisk mytologi, Hun er nævnt kortvarigt i Snorri Sturlusons yngre Edda.
Se De nordiske guders stamtræ og Sjøvn
Skade (nordisk mytologi)
''Skade'' af Carl Christian Peters I nordisk mytologi er Skade en jættekvinde.
Se De nordiske guders stamtræ og Skade (nordisk mytologi)
Skáldskaparmál
Skáldskaparmál – "omtale af skjaldekunsten" – er det midterste og største afsnit af den yngre Edda.
Se De nordiske guders stamtræ og Skáldskaparmál
Skjold (sagnkonge)
Anskuelsestavle af Louis Moe med titlen ''Skjold kåres til konge'', litografi af Alfred Jacobsen. Skibssætning af stene og gravhøje ved Gammel Lejre, hvor Skjold var konge. Skjold (norrønt Skjöldr; latin Skioldus) er en dansk sagnkonge og ifølge Skjoldungesagaen en af Odins sønner med Rind.
Se De nordiske guders stamtræ og Skjold (sagnkonge)
Skoll
"Ulvene forfølger Sol og Máni" af J. C. Dollman, 1909 Skoll eller "Den bedrageriske" er en jætte i den nordiske mytologi.
Se De nordiske guders stamtræ og Skoll
Sleipner
John Bauer: Odin på Sleipner. Sleipner med sine 8 ben, detalje fra gotlandsk runesten. Sleipner (oldn.: Sleipnir eller Slejpner) er i nordisk mytologi Odins hingst.
Se De nordiske guders stamtræ og Sleipner
Sne
Snedækket landskab Ingen sne. Animation af snedækkets udbredelse med årstiden Faldende sne ved universitetsbiblioteket i Graz i Østrig Sne farvet af grønalger. På Mount Ritter er farven rød pga. et pigment i algen, der beskytter mod sollyset Sne er porøst, frosset vand, der i form af snefnug falder som nedbør.
Se De nordiske guders stamtræ og Sne
Snotra
Snotra er asynje i kredsen omkring Frigg i nordisk mytologi.
Se De nordiske guders stamtræ og Snotra
Sol (nordisk mytologi)
Sol er en gudinde (åsynje) i nordisk mytologi.
Se De nordiske guders stamtræ og Sol (nordisk mytologi)
Svadilfare
Loke og Svadlifare, illustration fra 1909 Svadilfare er i den nordiske mytologi en prægtig jættehingst.
Se De nordiske guders stamtræ og Svadilfare
Syn (nordisk mytologi)
Syn er asynje i nordisk mytologi.
Se De nordiske guders stamtræ og Syn (nordisk mytologi)
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Se De nordiske guders stamtræ og Thor
Tjasse
Tjasse (norrønt Þjazi, også stavet Thiazi, Thjazi eller Thiassi) er en jætte i nordisk mytologi.
Se De nordiske guders stamtræ og Tjasse
Trud
Trud (Þrúðr) er i nordisk mytologi Thor og Sifs datter og søster til Modi.
Se De nordiske guders stamtræ og Trud
Trudgelmer
Trudgelmer er en sekshovedet jætte i nordisk mytologi.
Se De nordiske guders stamtræ og Trudgelmer
Tyr (gud)
Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.
Se De nordiske guders stamtræ og Tyr (gud)
Ull
Detalje fra runesten, Böksta i Uppland. Den skiløbende bueskytte tolkes normalt som Ull. Ull eller Uller (af norrønt: Ullr.
Se De nordiske guders stamtræ og Ull
Vafþrúðnismál
Odin og Vafþrúðnir i et spil om viden (1895) af Lorenz Frølich. I nordisk mytologi er Vafþrúðnismál (eller Vaftrudnersmål) det 3.
Se De nordiske guders stamtræ og Vafþrúðnismál
Vale
Vale - illustreret af Carl Emil Doepler (1824-1905) i 1882. Vale er navnet på en gud fra norrøn mytologi, søn af Odin og Rind.
Se De nordiske guders stamtræ og Vale
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Se De nordiske guders stamtræ og Vaner
Var
Var har flere betydninger.
Se De nordiske guders stamtræ og Var
Vår (nordisk mytologi)
Vår (eller Var) er en asynje i nordisk mytologi.
Se De nordiske guders stamtræ og Vår (nordisk mytologi)
Vidar den Tavse
En illustration af Vidar der jager Fenris, mens han holder hans kæber fra hinanden, (1908) af W. G. Collingwood, inspireret af Gosforthkorset Vidar er i nordisk mytologi søn af Odin.
Se De nordiske guders stamtræ og Vidar den Tavse
Vile og Ve
Odin og hans to brødre skaber verden ud af Ymers krop. Af Lorenz Frølich Vile og Ve er i den nordiske mytologi Odins brødre, og de tilhører sammen med ham den første generation af asernes gudeæt.
Se De nordiske guders stamtræ og Vile og Ve
Ymer (nordisk mytologi)
Ymer (norrønt Ymir eller Aurgelmir) findes ved skabelsen (nordisk mytologi).
Se De nordiske guders stamtræ og Ymer (nordisk mytologi)
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Se De nordiske guders stamtræ og Yngre Edda
Også kendt som De nordiske guders familietræ.